Århus Amts Hospitalsinformationssystem, "Det Grønne System".
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/50041@1997-10-01/da
Indhold
Formålet med registeret er at samle alle oplysninger i
forbindelse med den enkelte patients kontakt med sygehuset,
således at de let kan fremdrages ved patientens henvisning samt
aktuelle og eventuelle senere behandling. Endvidere er formålet
med registeret at gøre det muligt, til brug for sygehusenes
patientbehandling eller forskning, at fremdrage oplysninger om
patienter, for hvem der er registreret bestemte diagnoser,
undersøgelser, behandlinger m.v. Endelig har registeret til
formål at lette og hurtiggøre kommunikationen melllem
sygehusenes afdelinger, at lette det daglige administrative
arbejde, at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker og
de årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen, og at danne
grundlag for amtskommunens planlægning af sygehusvæsenet, samt
at sikre patientbehandlingen via hurtig adgang til valide
oplysninger om den enkelte patient.
Personkreds: Registeret må kun indeholde oplysninger om
personer, som er henvist til eller som er eller har været til
undersøgelse eller behandling på amtskommunens sygehuse.
Ikrafttrædelsesdato: 02/04/1997. Erstatter tidligere forskrifter.