Måleteknisk direktiv (Vejledning) VERIFIKATIONSMÆRKAT Vægte MDIR 00.01-01, udg. 4
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1997/60403@1997-06-27/da
Indhold
1. Baggrund
Vægte skal reverificeres hvert 4. år. I forbindelse med reverifikationen påføres nyt årsmærke på verifikationsskiltet.
Denne mærkning er ikke særlig præcis, idet alene årstallet for verifikationen kan aflæses, mens oplysninger om den aktuelle dato ikke findes på vægten. Endvidere er mærkningen ikke særlig tydelig og -for den almindelige forbruger - vanskelig at få øje på.
For at tydeliggøre dette skal der i forbindelse med verifikation sættes en verifikationsmærkat på alle vægte i forbindelse med reverifikation. 1
2. Beskrivelse
Verifikationsmærkaterne er fremstillet af selvklæbende "destructable" materiale og har størrelsen 40x25 mm. Mærkaterne har følgende udseende 2 :
Koden xxx angiver hvilket bemyndiget laboratorium, der har udført verifikationen.
3. ANVENDELSE
3.1 Kriterier
Påsætning af verifikationsmærkat foretages af det bemyndigede verifikationslaboratorium i forbindelse med enhver reverifikation 1 .
1. Påsætning i forbindelse med reverifikation er obligatorisk. Desuden anbefaler styrelsen, at der også påsættes en verifikationsmærkat i forbindelse med førstegangsverifikation.
2. Udformningen er ændret flere gange i den tid, der har været anvendt verifikationsmærkater. Det viste udseende er den, der anvendes fra 1. juli 1997.
Den mærkat, som påsættes vægten ved en verifikation skal vælges efter følgende:
Verifikation foretaget i: Mærkat gyldig til:
1. kvartal år X 1. april år ( X + 4)
2. kvartal år X 1. juli år (X + 4 )
3. kvartal år X 1. oktober år ( X + 4)
4. kvartal år X 1. januar år (X+5)
Den mærkat, som påsættes en EØF-verificeret vægt skal vælges efter følgende:
Årsangivelse på vægten Mærkat gyldig til:
år X 1. januar år (X+4)
3.2 Påsætning
Mærkaten skal anbringes på en plan affedtet flade på instrumentet i umiddelbar nærhed af visningen. På instrumenter med mere end én visning (butiksvægte), skal mærkaten anbringes på kundesiden. Eventuelle gamle verifikationsmærkater fjernes fra instrumentet.
4. FREMSTILLING, OPBEVARING M.V.
4.1 Fremstilling og udlevering til bemyndigede laboratorier
Erhvervsfremme Styrelsen forestår fremstilling af mærkaterne. De bemyndigede laboratorier kan fra styrelsen få udleveret det nødvendige antal mærkater mod betaling af fremstillingsomkostningerne.
4.2 Bemyndigede laboratoriers opbevaring af verifikationsmærkater
De bemyndigede laboratorier skal opbevare mærkater på en sådan måde, at misbrug fra uvedkommende personer udelukkes.
Der skal føres regnskab med, hvor mange mærkater der påsættes, og hvor mange der destrueres.
5. INSTRUMENTEJERES MULIGHED FOR AT REKVIRERE PÅSÆTNING AF MÆRKATER
Henvendelser vedr. påsætning af verifikationsmærkater skal ske til det bemyndigede laboratorium. Påsætning af mærkater kan ske i 3 forskellige situationer:
5.1 I forbindelse med verifikation
I forbindelse med enhver verifikation af vægte påsættes der en verifikationsmærkat. Prisen for påsætning af mærkat er inkluderet i prisen for verifikation.
5.2 Ved import af vægte med gyldig EØF-førstegangsverifikation
Importører af vægte kan hos et bemyndiget laboratorium mod et mindre gebyr rekvirere verifikationsmærkater til at påsætte på nye importerede vægte med gyldig EØF-førstegangsverifikation. Rekvireringen skal ske skriftligt, og der skal oplyses vægtens fabrikat, fabrikationsnummer, godkendelsesmærke (systembetegnelse), maximumslast og årstal på verifikationsplomben.
5.3 Erstatningsmærkater
I tilfælde hvor en påsat verifikationsmærkat ved et uheld bliver beskadiget, kan en erstatningsmærkat (som er identisk med den ødelagte mærkat) rekvireres mod et gebyr. Erstatningsmærkaten kan mod skriftlig rekvisition udleveres af det laboratorium, som sidst har verificeret vægten. Rekvisitionen skal indeholde oplysning om vægtens fabrikat, fabrikationsnummer, systembetegnelse, maximumslast og tidspunkt for sidste verifikation (evt. i form af årstal på verifikationsplomben) samt en underskrevet erklæring om at instrumentet fremstår funktionsdygtigt og med ubrudt plombering.
6 IKRAFTTRÆDEN
Nærværende direktiv træder i kraft 30. juni 1997 og erstatter MDIR 00.01-01,
udg. 3 af 03.08.1989.
Underskrift 1
Erhvervsfremme Styrelsen, den 27. juni 1997 Poul Claudi Johansen