Cirkulære om organisationsaftale for forsøgsmedarbejdere ved Danmarks JordbrugsForskning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/1998/60455@1998-10-21/da
Indhold
Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark har den 14. august 1998 indgået vedlagte organisationsaftale for forsøgsmedarbejdere ved Danmarks JordbrugsForskning.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 30. juni 1997 det samlede overenskomstgrundlag.
Organisationsaftalen omfatter forsøgsmedarbejdere ved Danmarks JordbrugsForskning.
Cirkulæret har virkning fra 1. april 1998.
Underskrift 1
Finansministeriet, den 21. oktober 1998 P.M.V. E.B. T.T. Lind
Bilag 1
Organisationsaftale for forsøgsmedarbejdere ved Danmarks JordbrugsForskning
Bestemmelserne nedenfor supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel. § 1. Aftalens dækningsområde Aftalen omfatter personer, der ansættes som forsøgsmedarbejdere ved Danmarks JordbrugsForskning. § 2. Løn Forsøgsmedarbejdere aflønnes med månedsløn. Stk. 2. Forsøgsmedarbejdere uden faglig uddannelse aflønnes efter skalatrin 13, 14, 15, 17 og 18. Stk. 3. Forsøgsmedarbejdere med faglig uddannelse som landbrugsarbejder eller gartner aflønnes efter skalatrin 19, 20, 22 og 24. Stk. 4. Forsøgsmedarbejdere, der ansættes i stillinger, som efter institutionens skøn indebærer arbejdsledelse eller andet særligt kvalificeret arbejde, betegnes som ledende forsøgsmedarbejdere og aflønnes efter skalatrin 29. Stk. 5. Skalatrin 13, 14 og 15 er 1-årige. De øvrige skalatrin er 2-årige. Stk. 6. Forsøgsmedarbejdere uden faglig uddannelse kan efter institutionens konkrete skøn oprykkes til aflønning efter stk. 3. Stk. 7. Forsøgsmedarbejdere, der umiddelbart forinden var ansat efter organisationsaftalen for landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere og gartnere, indplaceres ved ansættelsen på nærmeste højere skalatrin. Stk. 8. Ved ansættelse på deltid ydes der løn i forhold til den nedsatte arbejdstid. § 3. Kvalifikationstillæg Der kan efter institutionens beslutning ydes et kvalifikationstillæg på 11.100 kr. årligt (oktober 1997-niveau) til forsøgsmedarbejdere, hvis arbejde kræver særlige kvalifikationer, og som har fået tillagt et selvstændigt ansvarsområde med deraf følgende større arbejdsindsats. § 4. Arbejdstid Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer. Stk. 2. Der kan mellem institutionen og den ansatte indgås aftale om arbejde ud over ugenormen mod opsparing af fritimer til senere afvikling. Stk. 3. Ved ansættelse på deltid nedsættes arbejdstiden forholdsmæssigt. § 5. Overarbejde Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Stk. 2. Hvis arbejdets omfang har oversteget den i § 4, stk. 1. fastsatte ugenorm eller den mellem institutionen og den ansatte i § 4, stk. 2. aftalte norm, godtgøres den overskydende tid med tillæg af 50 pct. med frihed af samme varighed (opregnet til nærmeste ½ time). Stk. 3. Meddelelse om afspadsering skal gives forsøgsmedarbejderen med et varsel på mindst 72 timer, med mindre andet aftales lokalt. Stk. 4. Hvis det ikke er muligt at afvikle tilgodehavende afspadsering inden for en periode på 4 måneder regnet fra normperiodens afslutning, ydes der i stedet overarbejdsbetaling, der beregnes på grundlag af 1/1924 af den årlige skalaløn med tillæg af 50 pct. Stk. 5. Deltidsansattes arbejde ud over det for den pågældende nedsatte timetal, men inden for fuldtidsnormen, godtgøres med frihed af samme varighed. Hvis afspadsering ikke er mulig inden for en periode på 4 måneder, godtgøres timerne med normal timeløn. § 6. Rådighedsvagttjeneste
Som betaling for deltagelse i rådighedsvagttjeneste uden for normal arbejdstid ydes et beløb på 25 kr. (oktober 1997-niveau) pr. fulde rådighedstime. Dette beløb udbetales ikke under effektiv tjeneste. § 7. Arbejdstidsbestemte tillæg Der ydes natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v. efter de for statens tjenestemænd gældende regler (natpengeaftalen). § 8. Ikrafttræden og opsigelse Aftalen har virkning fra 1. april 1998 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1999. København den 14. august 1998. Specialarbejderforbundet i Danmark Hanne Gram Finansministeriet P.M.V. E.B T. T. Lind