Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/11045@2000-01-11/da

Indhold

1. Indledning

1. Aftale

I henhold til § 2 i rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler af 6. oktober 1999, er der mellem Rigspolitichefen og Politiforbundet i Danmark indgået følgende aftale om arbejdstidsregler for tjenestemænd i politiet, der omfatter polititjenestemænd og det tjenestemandsansatte kontorpersonale.

1.1 Reglerne gælder for

uchargerede tjenestemænd

chargerede polititjenestemænd til og med lønramme 32 med kontrollabel tjeneste

chargerede tjenestemandsansat kontorpersonale til og med lønramme 23

politikommissærer i lønramme 33, der ikke er udnævnt til stedfortræder.

1.2 Reglerne gælder delvis for

uchargerede polititjenestemænd i land- og enkeltmandsdistrikter, der har ukontrollabel tjeneste

chargerede polititjenestemænd til og med lønramme 32 og politikommissærer i lønramme 33, hvis tjeneste helt eller delvis består i at tilrettelægge arbejdet for andre eller i at kontrollere arbejdets udførelse, og som derigennem har indflydelse på arbejdstidens længde og på, at denne udnyttes på rette måde. Se i øvrigt afsnit 5.4.

tjenestemænd for hvem der er indgået særlig aftale om konvertering af overarbejde til et fast tillæg.

1.3 Reglerne gælder ikke for

chargerede polititjenestemænd i lønramme 33 og derover, samt udnævnte stationsledere og stedfortrædere i lønramme 32. Se i øvrigt afsnit 5.4.

chargerede tjenestemandsansat kontorpersonale i lønramme 24 og derover.

1.4 Polititillæg

Polititillægget ydes til polititjenestemænd op til lønramme 34.

Polititillægget ydes som kompensation for pligten til:

at påtage sig overarbejde i forlængelse af tjenesten

ved vagtskifte at møde indtil 15 minutter før eller blive indtil 15 minutter efter normal arbejdstid

at udføre kortvarig tjeneste på fridage

at acceptere flytning af fridage

lejlighedsvis at måtte udføre civil tjeneste uden godtgørelse for slid på egne klæder

at måtte foretage tjenesterejser, der ikke er forbundet med overnatning uden for hjemstedet, inden for hjemstedspolitikredsen eller det større område, som fastsættes af Rigspolitichefen, uden herfor at oppebære time- og dagpenge.

2. Arbejdstid

2.1 Definition af arbejdstid

Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetid på tjenestestedet (eller beordrede mødested) og det tidspunkt, hvor tjenestemanden igen kan forlade dette. Hvilepauser på ½ time eller derover regnes dog ikke med til arbejdstiden.

Ved hvilepauser forstås afbrydelser i tjenesten, hvor tjenestemanden kan forlade arbejdsstedet. Hvilepauser må kun gives med en varighed af mindst ½ time, og de skal fratrækkes arbejdstiden og anføres på tjenesteplanen og i arbejdstidsregnskabet.

2.2 Rejsetid

2.2.1 Arbejdstid i forbindelse med rejser

Ved tjeneste uden for politikredsen regnes rejsetiden (mertransporttiden) til og fra tjenestestedet som arbejdstid.

2.2.2 Rejse i udlandet

Ved rejse til udlandet regnes kun halvdelen af rejsetiden som arbejdstid. Rejsetiden kan dog medregnes med indtil fuld tid, hvis tjenestemandens arbejdstimetal ellers ville blive lavere end den normale arbejdstid for den pågældende dag.

2.2.3 Arbejdsfri ophold

Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 3 timer medregnes fuldt ud som arbejdstid.

Ved arbejdsfri ophold uden for hjemstedet af længere varighed end 3 timer medregnes ingen del af opholdet som arbejdstid.

2.2.4 Soveplads

Rejsetid mellem kl. 2200 og kl. 0800 beregnes ikke som arbejdstid, hvis der er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden.

2.2.5 Transportantrejser

Ved transportantrejser regnes rejsetiden som arbejdstid. Dog kan rejsetid mellem kl. 2200 og kl. 0800 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed for tjenestemanden i tidsrum, hvor han ikke har ansvar for transportantens tilstedeværelse.

2.2.6 Rejsetid i forbindelse med kursus

Hvis en tjenestemand i forbindelse med kursusstart og afslutning foretager hen- eller hjemrejse, medregnes rejsetiden i arbejdstiden.

På kursusdage hvor tjenestemanden foretager hen- og hjemrejse på samme dag, medregnes rejsetiden tilsvarende i arbejdstiden, og såfremt det samlede timetal herefter overstiger 7,4 timer, oprundes det overskydende til hele timer og erstattes med frihed i et tilsvarende antal timer.

Rejsetid i forbindelse med kursusdeltagelse kan aldrig tillægges afspadseringstillæg.

2.2.7 Orlovsrejser

Hjemrejser (orlovsrejser) i forbindelse med kursusaktivitet medregnes ikke som arbejdstid, hvis der stilles kost og logi til rådighed.

2.3 Kursusdeltagelse

Når en tjenestemand deltager i et tjenstligt kursus, regnes arbejdstiden for den enkelte dag som 7,4 timer, jf. dog afsnit 2.2.6.

Hvis kurset afvikles på dage, hvor tjenestemanden i forvejen helt eller delvis har udført sin normale tjeneste, beregnes arbejdstiden som den på den pågældende dag faktisk udførte tjeneste med tillæg af 3 timer, dog mindst et timetal svarende til 7,4 timer.

2.3.1 Særlige ydelser under kursus

Såfremt kurser afvikles helt eller delvist efter kl. 1700, ydes der for den pågældende dag - uanset kursets varighed efter kl. 1700 - 2 timers natpenge.

Såfremt kurser afvikles helt eller delvist på lørdage efter kl. 1400, ydes der for den pågældende dag uanset kursets varighed efter kl. 1400 - 3 timers lørdagsbetaling.

Såfremt kurser afvikles på søn- og helligdage, ydes der for den pågældende dag - uanset kursets varighed - 7,5 timers søn- og helligdagsbetaling.

2.4 Omlægning af tjenesten

Tjenesten kan til enhver tid omlægges for en tjenestemand.

Medfører denne omlægning tjeneste på en planlagt fridag eller forskydning af en planlagt tjeneste med mindst 8 timer, og sker det med et varsel på mindre end 72 timer inden påbegyndelsen af den pålagte tjeneste, udbetales der et omlægningshonorar svarende til følgende:

med et varsel på 0-24 timer udbetales et honorar svarende til 2/1924 af årslønnen på den pågældendes skalatrin.

med et varsel på 24-48 timer udbetales et honorar svarende til 1/1924 af årslønnen på den pågældendes skalatrin

med et varsel på 48-72 timer udbetales et honorar svarende til 0,5/1924 af årslønnen på den pågældendes skalatrin.

Omlægningshonoraret kan ikke afspadseres, men afregnes efter Finansministeriets lønoversigter afsnit 1.1.4., der omhandler overarbejdsbetaling.

Omlægning af tjenesten finder ikke anvendelse ved en allerede påbegyndt tjeneste.

2.5 Tilkald

Tilkald kan kun anvendes i strengt nødvendige tilfælde, og når reglerne for omlægning af tjenesten ikke finder anvendelse.

Ved tilkald forstås at tjenestemanden har forladt stationen og herefter tilkaldes til stationen.

Politiets tilkaldeordning kan anvendes ved tilkald af tjenestefrit personale ved:

udrykning til hastende opgaver

retsmøde

uopsættelige tjenestehandlinger i en allerede påbegyndt sag.

2.5.1 Land- og enkeltmandsdistrikter

Tilkaldeordningen kan anvendes ved tilkald af tjenestefrit personale med ukontrollabel tjeneste, jf. afsnit 1.2. første afsnit, til udrykninger inden for følgende tidsrum:

hverdage kl. 1700-0600

i weekends fra fredag kl. 1400 til mandag kl. 0800.

Uden for disse tidsrum finder tilkaldeordningen endvidere anvendelse i anledning af retsmøde eller andre uopsættelige tjenestehandlinger i en allerede påbegyndt sag.

2.5.2 Tilkaldshonorar

Ved tilkald udbetales der et honorar svarende til 2/1924 af årslønnen på den pågældendes skalatrin.

Tilkaldshonoraret kan ikke afspadseres, men afregnes efter Finansministeriets lønoversigter afsnit 1.1.4., der omhandler overarbejdsbetaling.

2.5.3 Generelle regler

Politiets tilkaldeordning kan aldrig anvendes for personale, der er på tjeneste eller har hjemmevagt.

Et tilkalds varighed kan ikke nærmere defineres, men regnes fra tilkaldetidspunket eller ved tilkaldelse til retsmøde fra mødetidetidspunket på tjenestestedet og til tjenestemanden igen kan forlade tjenestestedet eller når en planlagt tjeneste begynder uanset længden af tilkaldet.

De faktiske tjenestetimer kan enten indberettes til betaling med 1/1924 af årslønnen på den pågældendes skalatrin med tillæg af 50 %, eller straks tillægges afspadseringstillæg på 50 %.

Udføres tilkaldet på en fridag, betragtes fridagen ikke som inddraget, men som afholdt.

Hvor varigheden af tilkaldet udgør 12 timer eller mere, betragtes fridagen dog som inddraget.

Inddrages fridagen, oppebærer tjenestemanden tilkaldshonorar. De overskydende faktiske tjenestetimer ud over den normale arbejdstid for den pågældende dag kan enten indberettes til betaling eller straks tillægges afspadseringstillæg på 50 %.

2.5.4 Særlige ydelser under tilkald

Der beregnes særlige ydelser for det faktiske antal timer under tilkald.

Ved tilkald ydes der ikke lørdag/mandagsbetaling for tiden før kl. 1400 på lørdage eller for tiden kl. 0400 - 0600 på mandage, da det ikke er en forud tilrettelagt tjeneste.

2.5.5 14-06 reglen under tilkald

Der beregnes nedsat arbejdstid (14-06 reglen) for det faktiske antal timer under tilkald i tidsrummet fra kl. 17 - 06, dog ikke for polititjenestemænd i land- og enkeltmandsdistrikter.

Afsnittet udgår med virkning fra den 1. april 2000. Se afsnit 4.5.

2.5.6 Regler for deltidsansatte ved tilkald

Tilkaldshonorar og faktiske timer udført under tilkaldeordningen opgøres og godtgøres efter samme regler som for fuldtidsansatte.

2.6 Hjemmevagt

Hjemmevagt er beredskabstjeneste og foregår som udgangspunkt fra bopælen.

Der må ikke uden godkendelse fra Rigspolitichefen etableres hjemmevagt. I enkeltstående tilfælde kan politikredsens ledelse, når det findes hensigtsmæssigt, dog bestemme, at der i en kortere periode og for et begrænset antal medarbejdere, etableres hjemmevagt.

2.6.1 Beregning af arbejdstid under hjemmevagt

Hjemmevagtstimer indgår i arbejdstidsopgørelsen med 1/3 som en del af den højeste arbejdstid.

Faktiske tjenestetimer under hjemmevagt indgår i arbejdstidsopgørelsen med 2/3. De faktiske timer under hjemmevagt tillægges afspadseringstillæg på 50 %.

2.7 Rådighedstjeneste

Rådighedstjeneste er beredskabstjeneste på tjenestestedet.

Rådighedstjeneste kan kun etableres i anledning af ekstraordinære forhold.

Rådighedstjeneste skal begrænses til det mindste omfang, der er foreneligt med et forsvarligt beredskab.

Etablering af rådighedstjeneste skal senest ved iværksættelsen indberettes til Rigspolitichefen. Indberetningen skal indeholde oplysninger om rådighedstjenestens omfang og formål.

2.7.1 Beregning af arbejdstid under rådighedstjeneste

Ved rådighedstjeneste medregnes ¾ af rådighedstjenesten som arbejdstid.

3. Planlægning af tjenesten

3.1 Indledning

Ved fordelingen af tjenesten skal der inden for de grænser, som hensynet til tjenestens tarv kræver, tages størst muligt hensyn til personalets ønsker. Det anses i henhold til samarbejdsreglerne for en fælles opgave for ledelse og personale at fastsætte sådanne lokale bestemmelser, som sikrer, at arbejdstiden på alle områder anvendes effektivt.

Ved tjenestens tilrettelæggelse bør der af hensyn til tjenestens forsvarlige udførelse, personalets sikkerhed og fordelingen af fridagene, foretages en hensigtsmæssig personalefordeling på den enkelte tjeneste. Personalefordelingen på tjenesterne bør fastsættes blandt andet under hensyn til den arbejdsmæssige belastning indenfor døgnet og ugens dage.

For børnefamilier kan der efter konkret behov aftales individuel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Indførelse af individuelle arbejdstider forudsætter, at arbejdstiden lægges fast, således at medarbejderen og tjenestestedet for en periode aftaler et fast mønster for arbejdstiden.

3.2 Højeste arbejdstid

Den højeste arbejdstid planlægges for en periode på mindst 4 uger. Antallet af arbejdsdage i en sådan periode (normperioden) beregnes på følgende måde:

Fra periodens dageantal trækkes:

ordinære fridage

feriedage

tjenestefrihed med løn efter kundgørelse II, nr. 44

barsels - og adoptionsorlov

tildelte omsorgsdage

kursus- og skoledage.

De resterende dage i normperioden er arbejdsdage a 7,4 timer.

3.3 Opgørelse af arbejdstid

Ved opgørelse af arbejdstiden medregnes:

den planlagte tjeneste

sygedage/upasselighedstimer

erstatnings- og afspadseringsfridage/timer

tilgodehavende frihed konverteret til omsorgsdage.

3.4 Tjenestetilrettelæggelse

Tjenesten kan tilrettelægges på følgende måder:

37 timer pr. uge. Den ugentlige arbejdstid tilrettelægges med 37 timer fordelt på 5 dage. Ingen arbejdsdag må planlægges kortere end 6 timer

40 timer pr. uge, for personale i fast døgntjeneste eller anden kontinuerlig skiftetjeneste. Arbejdstiden kan tilrettelægges med 296 timers tjeneste i en 8 ugers periode, så vidt muligt fordelt på 37 arbejdsdage a 8 timer. Efter lokal bestemmelse kan der planlægges på samme måde for personale, der lejlighedsvis deltager i vagt- eller skiftetjeneste

ukontrollabel tjeneste, hvor der ikke fastsættes højeste arbejdstid

flekstid. Der kan mellem Politiets ledelse og Politiforbundet i Danmark lokalt indgås aftale om flekstid for det tjenestemandsansatte kontorpersonale.

I ekstraordinære situationer kan der tilrettelægges med tjeneste på op til 12 timer.

Der er mulighed for at forrette tjeneste på deltid.

Der er mulighed for at tilrettelægge med kortvarig tjeneste på en fridag med 4 timers tjeneste.

4. Frihed

4.1 Ordinære fridage

Tjenestemænd har ret til 52 dobbeltfridage eller 104 enkeltfridage om året.

For de måneder, hvor der forekommer helligdage uden for søndage (skæve helligdage), forhøjes antallet af fridage med antallet af skæve helligdage (dvs. enkeltfridage).

På samme måde udløser skæve helligdage, der falder på lørdage, en ekstra enkeltfridag for de tjenestemænd, der indgår eller lejlighedsvis indgår i skiftetjeneste, og derfor ikke altid har fast fri på lørdage og søndage.

4.1.1 Dobbeltfridage

De ordinære fridage er dobbeltfridage, der skal have en længde på mindst 56 timer. Hvis dobbeltfridagene undtagelsesvis kommer under 56 timer, skal et gennemsnit på 64 timer holdes i de efterfølgende 4 uger.

4.1.2 Enkeltfridage

Ved særlige forhold, som for eksempel når der skal tages hensyn til åbningstiden, publikumsbetjening eller tjenestens særlige karakter, kan fridagene deles, sådan at der i stedet for 1 dobbeltfridag gives 2 enkeltfridage.

Hver af sådanne enkeltfridage skal da have en længde på mindst 36 timer. Hvis enkeltfridagen undtagelsesvis kommer under 36 timer, skal et gennemsnit på 40 timer holdes i de efterfølgende 4 uger.

Samme regler er gældende for alle typer fridage.

4.1.3 Fridagenes placering

Tjenestemænd skal så vidt muligt have 1 dobbeltfridag hver uge, og der må højst være 10 dage mellem fridagene. Dette kan dog fraviges, således at der gives 1 enkeltfridag pr. uge, hvor det er nødvendigt af hensyn til løsning af en særlig opgave. Bestemmelserne om ugentlige fridage kan yderligere fraviges i meget ekstraordinære situationer.

Fridagene skal så vidt muligt placeres på søn- og helligdage.

Inden for et kvartal skal tjenestemænd så vidt muligt have mulighed for at få 13 dobbeltfridage eller et dertil svarende antal enkeltfridage. Hvis tjenstlige forhold gør det påkrævet, kan fridage udskydes, men så vidt muligt ikke mere end 2 måneder efter kvartalets udløb.

4.2 Søn- og helligdagsfrihed

4.2.1 Definition af søn- og helligdagsfrihed

Ved søn- og helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 1700 dagen før søn- og helligdagen og kl. 0800 dagen efter helligdagen. Disse tidspunkter før og efter søn- og helligdagsdøgnet kan forskydes, men ikke ind i helligdagsdøgnet.

Søn- og helligdagsfriheden betragtes som afholdt, selv om der på søn- og helligdagen sker tilkaldelse efter politiets tilkaldeordning.

Ved tjenesteoverskridelse i forlængelse af en arbejdsdag betragtes søn- og helligdagsfriheden ligeledes som afholdt.

4.2.2 Fridage på søn- og helligdage

Tjenestemænd skal have mulighed for at afvikle 30 fridage på søn- og helligdage inden for hvert kalenderår. For tjenestemænd, der ikke har været ansat hele året, nedsættes adgangen til fridage på søn- og helligdage i forhold til tjenestetiden inden for året, således at tallet 30 nedsættes med 3 for hver måned, den pågældende ikke har været ansat i politiet.

4.2.3 Søn- og helligdage i sygeperioder og ferie

Søn- og helligdage, der falder i sygeperioder, betragtes ikke som ydet søn- og helligdagsfrihed, men for hver 11 sygedage i løbet af et kalenderår nedsættes adgangen til 30 søn- og helligdagsfridage med 1.

4.2.4 Erstatning for mistet søn- og helligdagsfrihed

Hvis en tjenestemand ikke har haft mulighed for at få 30 søn- og helligdagsfridage i løbet af kalenderåret, har han i det følgende år ret til et antal særlige feriedage.

For hver mistet søn- og helligdagsfridag til og med 11 gives der ½ feriedag med afrunding opad til en hel, og for hver yderligere mistet søn- og helligdagsfridag gives der 1 feriedag.

4.3 Hviletid

Ved opstilling af tjenesteplan skal bestemmelserne om hviletid overholdes og kan kun fraviges under særlige omstændigheder som nævnt i afsnittene 4.3.2.- 4.3.4.

4.3.1 Almindelige bestemmelser

Hviletiden mellem 2 døgns hovedtjenester skal udgøre mindst 11 timer.

4.3.2 Planlagt nedsættelse af hviletiden

Hviletiden kan nedsættes til 8 timer (kort skift) en gang om ugen.

Hvis et flertal af det berørte personale er enige heri, kan hviletiden nedsættes til 8 timer højst 8 gange inden for en 4 ugers periode og så vidt muligt ikke mere end 2 gange inden for en uge.

4.3.3 Hviletidsregler i forbindelse med tilkald m.m.

Den daglige hviletid kan i forbindelse med tilkald, retsmøder, hjemmevagt samt ved tjenesteoverskridelse i forlængelse af en arbejdsdag:

deles i 3 dele

nedsættes til 8 timer

udskydes efter nærmere regler.

4.3.4 Fravigelser i meget ekstraordinære situationer

Bestemmelserne om den daglige hviletid kan yderligere fraviges i meget ekstraordinære situationer.

Hvis fravigelsen sker for længere tid end 3 gange 24 timer i træk, skal Rigspolitichefen underrettes.

4.4 Erstatningsfrihed

4.4.1 Inddragelse af frihed

Hvis planlagte fridage undtagelsesvis inddrages, eller der i en planlægningsperiode ikke gives tjenestemanden det antal fridage, denne optjener, skal der snarest gives tjenestemanden et tilsvarende antal erstatningsfridage. Reglerne for omlægning af tjenesten, skal iagttages.

Rigspolitichefen kan tilbyde kontant betaling af frihed, der undtagelsesvis ikke er afviklet inden for de fastsatte eller aftalte perioder.

4.4.2 Meddelelse om erstatningsfrihed

Afspadseringstimer skal gives med et passende varsel.

Erstatningsfridage eller fridage, der ikke har været fastlagt i forvejen, skal gives med et varsel på mindst 72 timer, før den sidste tjeneste inden fridagen tiltrædes.

4.5 Nedsat arbejdstid for ubekvem tjeneste, 14-06 reglen

For hver 37 timers planlagt tjeneste, der udføres i tiden mellem kl. 1700 og kl. 0600, gives der 2 timers frihed.

Tjeneste i tiden kl. 1400 til kl. 1700 indgår også i denne beregning, når den er et led i en forud planlagt tjeneste, og mindst halvdelen ligger efter kl. 1700.

På baggrund af aftaleforhandlingerne 1999 er det med virkning fra den 1. april 2000 besluttet at erstatte 14-06 reglen med en opregulering af de særlige ydelser - for arbejde i tidsrummet kl. 1700 til kl. 0600 - til 25 % af timelønnen på det pågældende skalatrin (ekskl. tillæg).

4.5.1 Hjemmevagt

Hjemmevagtstjeneste beregnes særskilt og berøres ikke af effektiv tjeneste før og/eller efter hjemmevagtstjenesten. Hjemmevagten indgår i beregningen til 14-06 reglen i samme omfang som til opgørelse af arbejdstiden (1/3 hjemmevagtstjenesten regnes som arbejdstid). 14-06 reglen udgår med virkning fra den 1. april 2000. Se afsnit 4.5.

Effektiv tjeneste under hjemmevagt indgår i beregningen med 2/3 timer.

4.5.2 Rejsetid og arbejdsfri ophold

Rejsetid og arbejdsfri ophold uden for tjenestestedet indgår i beregningen efter 14-06 reglen i samme omfang som til arbejdstidsopgørelsen.

Afsnittet udgår med virkning fra den 1. april 2000. Se afsnit 4.5.

4.5.3 Sygdom m.v.

Der optjenes ikke frihed efter 14-06 reglen under fravær på grund af sygdom m.v.

Afsnittet udgår med virkning fra den 1. april 2000. Se afsnit 4.5.

4.5.4 overgang til sommertid

De faktisk præsterede timer indgår ved beregningen efter 14-06 reglen.

Afsnittet udgår med virkning fra den 1. april 2000. Se afsnit 4.5.

4.6 Omsorgsdage

Der findes to typer af omsorgsdage.

omsorgsdage der tildeles i forbindelse med fødsel/adoption

omsorgsdage der fremkommer ved konvertering af ikke afviklet tilgodehavende frihed

En omsorgsdag svarer til 7,4 timer.

4.6.1 Tildelte omsorgsdage

Ved fødsler og adoptioner har både faderen og moderen ret til 10 omsorgsdage pr. barn.

Tildelte omsorgsdage kan ikke anvises til betaling.

4.6.2 Tilgodehavende frihed konverteret til omsorgsdage

Tilgodehavende frihed, med undtagelse af frihed optjent efter reglerne om nedsat arbejdstid, kan konverteres til omsorgsdage.

Der kan højst konverteres frihed svarende til 74 timer. Puljen kan løbende suppleres, men må aldrig overstige 74 timer.

Konverterede omsorgsdage kan ikke efterfølgende tilbageføres til tilgodehavende frihed eller anvises til betaling.

4.6.3 Særlige ydelser i forbindelse med tildelte omsorgsdage

Ved afholdelse af tildelte omsorgsdage i direkte tilknytning til barsels- eller adoptionsorlov, der berettiger til særlige ydelser, ydes der i samme omfang særlige ydelser for omsorgsdagene.

4.7 Afvikling af tilgodehavende frihed

Der bør tilstræbes, at tjenestemænds opsparede erstatnings- og afspadseringsfrihed - herunder erstatningsfridage for ordinære fridage - ikke overstiger 5 dage.

Planlagt afvikling af optjent afspadseringsfrihed afvikles ikke under sygeperioder, men udsættes til senere afvikling.

4.7.1 Ordinære fridage

Ordinære fridage og erstatningsfridage for ordinære fridage skal afvikles før anden frihed.

Ordinære fridage og erstatningsfridage for ordinære fridage, som er fastlagt på tjenesteplan, og som falder inden for sygeperioder, erstattes ikke.

4.7.2 Arbejdstidsnedsættelse

Friheden, der opspares som følge af arbejdstidsnedsættelsen, skal afvikles kontinuerligt og inden for de samme 8 uger, der er nævnt i afsnit 3.4., pkt. 2.

4.7.3 Frihed efter 14-06 reglen

Den frihed, der er optjent efter 14-06 reglen, afvikles kontinuerligt og fortrinsvis i form af enkeltfridage. Sådanne fridage, der ikke har været fastlagt i forvejen, skal gives med et varsel på mindst 72 timer, før den sidste tjeneste inden fridagen tiltrædes.

Afsnittet udgår med virkning fra den 1. april 2000. Se afsnit 4.5.

5. Overarbejde

5.1 Definition

Overarbejde defineres som enhver forlængelse af den planlagte tjeneste.

5.3 Honorering af overarbejde

Polititjenestemænds overarbejde honoreres således:

1. og 2. time tillægges 25% afspadseringstillæg

fra 3. time tillægges 50% afspadseringstillæg.

Tjenestemandsansat kontorpersonales overarbejde honoreres således:

fra 1. time tillægges 50 % afspadseringstillæg.

Eventuel tjeneste, som pålægges en deltidsansat ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen, opgøres og godtgøres time for time. Eventuel tjeneste ud over fuldtidsnormen godtgøres efter reglerne om overarbejde.

5.3.1 Rejsetid i forbindelse med kursus

Rejsetid i forbindelse med kursus betragtes ikke som overarbejde.

5.3.2 Rejse i udlandet

Arbejdstid ud over en samlet opgørelse over perioden fra påbegyndt tjeneste på tjenestestedet til afsluttet tjeneste på tjenestestedet på 7,4 timer pr. kalenderdøgn betragtes som overarbejde.

5.4 Chargeredes overarbejde /merarbejde

Chargerede polititjenestemænd, som anført i afsnit 1.2., er omfattet af reglerne vedrørende overarbejde, dog kan overarbejde aldrig konverteres til betaling.

Chargerede tjenestemænd, som anført i afsnit 1.3., er ikke omfattet af reglerne om overarbejde.

6. Særlige ydelser

Bestemmelserne omhandler godtgørelse for tjeneste på ubekvemme tidspunkter, nattjeneste og tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, m.v.

Godtgørelse for ubekvem tjeneste kan kun gives for tjenester, der udføres efter ordre eller godkendt tjenesteplan - det vil sige for egentlige planlagte/tilrettelagte eller beordrede tjenestehandlinger. Godtgørelse kan derfor eksempelvis ikke gives i de tilfælde, hvor tjenestemænd modtager spontane og kortvarige telefoniske eller personlige henvendelser på bopælen uden for den egentlige arbejdstid.

6.1 Sygdom og andet fravær

Der kan ydes særlige ydelser under eget fravær på grund af:

sygdom - herunder upasselighed efter påbegyndt tjeneste

genindkaldelse til militæret

barsels- og adoptionsorlov

omsorgsdage i direkte tilknytning til barsels- og adoptionsorlov

omlægning af tjenesten på grund af deltagelse i sikkerhedsarbejde eller sikkerhedsuddannelse

7. Forflyttelser

Ved forflyttelse skal eventuelle tilgodehavender efter denne kundgørelse overføres til det nye tjenestested. Det hidtidige tjenestested skal give besked til det nye tjenestested om alle forhold, der vedrører beregning af arbejdstid og godtgørelser.

8. Afsked

Når en tjenestemand træder uden for nummer, afskediges, afgår ved døden eller overgår til en stilling, som ikke medfører polititillæg/særlige tillæg som nævnt i afsnit 2, skal hans eventuelle tilgodehavender opgøres og udbetales. Ved overgang til anden statstjeneste overflyttes tildelte omsorgsdage.

9. Udstationering m.v.

Når en tjenestemand udstationeres til eller midlertidigt sættes til tjeneste ved et andet tjenestested, skal udstationeringsstedet sørge for, at han får afviklet den frihed, som optjenes under udstationeringen.

Ved udstationeringens ophør eller ved udløbet af en betalingsperiode skal udstationeringsstedet til det faste tjenestested indberette om alle forhold, der vedrører beregning af arbejdstid, herunder nattjeneste og tjeneste på søn- og helligdage m.v. Indberetningen skal være attesteret af den attestationsberettigede.

10. Indberetninger

Tjenesteregnskabet føres i POLPLAN (politiets planlægnings- og afregningssystem).

Den attestationsberettigede skal attestere tjenesteplanlægningen og tjenesteafregningen samt indberetningen om særlige ydelser.

Personale, der har gennemgået en relevant uddannelse, skal forestå tjenesteplanlægningen og tjenesteafregningen.

Tjeneste, der er pålagt en tjenestemand i anledning af uroligheder under demonstrationer, fremmed statsbesøg eller lignende større arrangementer, skal opgøres således, at der ved anmodning kan ske særskilt indberetning til Rigspolitichefen.

Særlige ydelser (lønkoderne 5160, 5370, 5590, 5680, 5690 og 5760) indberettes via Rigspolitichefens datafangstsystem. Der henvises til den udsendte "Brugervejledning til Rigspolitichefens Datafangstsystem".

11. Færøerne

For tjenestemænd på Færøerne udgør den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 38 timer.

Som følge heraf skal der i relation til bestemmelserne om arbejdstid anvendes 7,6 timer, ligesom årsværket i stedet for 1924 timer udgør 1976 timer.

12. Ikrafttræden m.v.

Denne aftale træder i kraft den 1. januar 2000 og kan opsiges med et varsel på 6 måneder.

Rammeaftalen af 6. oktober 1999 har virkning fra 1. april 1999 og kan opsiges med 3 måneders varsel til en 1. april, dog tidligst 1. april 2002.

Opsigelse af rammeaftalen indebærer samtidig en opsigelse af den decentrale aftale.

Kundgørelse II nr. 11 af 8. juli 1998 ophæves.

Versioner

1. 2000-01-11 · til 2017-12-27