Cirkulæreskrivelse om meddelelse om fortolkningsbidrag vedrørende reglerne om selvforskyldt ledighed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/11166@2000-04-11/da
Indhold
Kommentar m.v.: Direktoratets præcisering af reglerne om selvforskyldt ledighed på baggrund af spørgsmål rejst på de afholdte "tema-dage" om rådighed og selvforskyldt ledighed
Meddelelse om afgørelsen:
Direktoratet og Arbejdsløshedskassernes Samvirke har i fællesskab afholdt tre "tema-dage" om direktoratets praksis på rådighedsområdet.
På baggrund af spørgsmål og debat på disse temadage, har direktoratet fundet det formålstjenligt at præcisere praksis på tre punkter.
Medlemmer, der har mistet dagpengeretten som følge af en sanktion, er omfattet af bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed
Det følger af § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed og den tilhørende vejledning, at et medlem, der ikke har ret til dagpenge som følge af, at medlemmet er pålagt et arbejdskrav som sanktion, fortsat er omfattet af bekendtgørelsen.
Dette drejer sig om de tilfælde, hvor et medlem er pålagt et beskæftigelseskrav, jf. lovens § 53, stk. 2, i medfør af bekendtgørelsens § 28 (afslag på tilbud mm. i aktivperioden) eller et arbejdskrav på 300 henholdsvis 150 timer inden for 10 uger i medfør af bekendtgørelsens § 27 (gentagelsesvirkningen).
I disse tilfælde skal a-kasserne registrere, hvis medlemmet bliver selvforskyldt ledighed efter det tidspunkt, hvor medlemmet er pålagt et arbejdskrav som sanktion.
Det betyder endvidere, at et fuldtidsforsikret medlem, som er pålagt et beskæftigelseskrav i medfør af bekendtgørelsens § 28, og som efterfølgende uden gyldig grund afslår eller ophører i ordinært arbejde 2 gange inden for 12 måneder, for igen at få ret til dagpenge, skal opfylde både beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, og have haft mere end 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger, som ligger efter det andet selvforskyldte afslag/ophør.
Derimod er et medlem, der er pålagt et arbejdskrav på 300 henholdsvis 150 timer inden for 10 uger i medfør af § 35 i rådighedsbekendtgørelsen som følge af manglende rådighed for arbejdsmarkedet, ikke omfattet af bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, før medlemmet har opfyldt arbejdskravet.
Et medlem, der opfylder et arbejdskrav på 300 henholdsvis 150 timer inden for 10 uger, der er givet i medfør af § 35 i rådighedsbekendtgørelsen, og som efterfølgende bliver selvforskyldt ledig fra dette arbejde, vil dog ved dette arbejdsophør være omfattet af bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.
Det følger af arbejdsløshedforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 2, at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, der uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde.
Det følger videre af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, at bekendtgørelsen omfatter medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ophører i et lønarbejde.
Det er på denne baggrund direktoratets opfattelse, at det i forhold til, om et arbejdsophør er omfattet af bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, er afgørende, hvornår arbejdsophøret finder sted, og om pågældende på dette tidspunkt er medlem af en a-kasse.
Dette betyder, at i tilfælde, hvor en person opsiger et arbejdsforhold, og hvor personen i perioden mellem opsigelsen og fratræden optages i en a-kasse (fx som dimittend), vil arbejdsophøret være omfattet af bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, da pågældende er medlem af en a-kasse på ophørstidspunktet .
Direktoratet er opmærksom på, at der for nogle år siden er truffet enkelte afgørelser i direktoratet, der har lagt vægt på opsigelsestidspunktet i relation til, om et arbejdsophør var omfattet af bekendtgørelsen.
Direktoratet vil derfor ikke foretage sig yderligere i anledning af afgørelser, som a-kasserne måtte have truffet forud for nærværende DfA-meddelelse, og hvor a-kasserne under henvisning til en sådan afgørelse fra direktoratet, selv måtte have lagt vægt på opsigelsestidspunktet i relation til, om et arbejdsophør var omfattet af bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.
Placering af karantæne
En karantæne har virkning fra dagen efter et afslag eller et ophør uden gyldig grund (virkningsdatoen). Karantænen kan kun afvikles i perioder, hvor medlemmet ellers ville have været berettiget til dagpenge. Det følger af § 26, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.
Det betyder, at karantænen som hovedregel skal afvikles i den første periode efter virkningsdatoen, hvor medlemmet ellers ville have haft ret til dagpenge.
Der forekommer imidlertid tilfælde, hvor et medlem uden en gyldig grund afslår et formidlet arbejde eller et tilbud eller ophører i et tilbud, men hvor a-kassen først får underretning herom fra AF, efter at den har udbetalt dagpenge (ydelse) for den periode, hvor afslaget/ophøret fandt sted.
I sådanne tilfælde kan a-kassen placere den karantæne, som medlemmet skal pålægges som følge af afslaget/ophøret, således, at den afvikles i den periode, som dækkes af første udbetaling af dagpenge (ydelse) efter underretningen fra AF, og hvor medlemmet ellers ville have haft ret til dagpenge.
I disse tilfælde vil forældelsesfristen på 3 måneder, jf. bekendtgørelsens § 26, stk. 6, og 1-års-fristen for gentagelsesvirkningen, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 1, fortsat skulle regnes fra virkningsdatoen.
Underskrift 1
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. februar 2000