Cirkulære om regulering af befordringsgodtgørelse (kilometertaksten) i henhold til § 175 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1158 af 29. december 1999 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats (aktivbekendtgørelsen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/11334@2000-07-10/da
Indhold
I henhold til ovennævnte paragraf reguleres befordringsgodtgørelsen (kilometertaksten) hvert år med virkning fra den første mandag i juli måned.
Kilometertaksten fastsættes på grundlag af prisudviklingen i DSB s personbefordring. Det samlede tilskud afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Fra og med mandag den 3. juli 2000 fastsættes kilometertaksten
a) for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ansættes i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden eller individuel jobtræning, til 0,74 kr. pr. kilometer, jf. aktivbekendtgørelsens § 175, stk. 3. For ledige ansat i puljejob udgør kilometertaksten ligeledes 0,74 kr. pr. kilometer. Der henvises i den forbindelse med § 192, hvoraf det fremgår, at ledige, der inden den 1. januar 2000 er påbegyndt eller har fået et konkret tilbud om puljejob, kan gennemføre tilbuddet efter de hidtil gældende regler, og
b) for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har fået et tilbud om uddannelse og arbejdspraktik, til 1,37 kr. pr. kilometer, jf. aktivbekendtgørelsens § 175, stk. 4.
Ved benyttelse af Storebæltsbroen ydes tilskud for kilometerafstanden over broen.
AF/AK-cirkulære nr. 2/2/99 ophæves hermed.
Underskrift 1
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 27. juni 2000 Torben L. Jørgensen /x