Gelex

MÅLETEKNISK DIREKTIV Volumen-væskemåler/-anlæg til væsker med undtagelse af vand. Bestemmelser for typegodkendelse og verifikation MDIR 22.46-01, udgave 1.

OphævetVersion 2000-09-13fra 2000-09-13 til 2006-10-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/11457@2000-09-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af §10, stk.1 og 3, og §§11, 12, 13, 14 og 16,stk.4, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25 april 1996 som senest ændret ved lov nr. 1085 af 29 december 1997, fastsættes:

§ 1. Bestemmelserne i nærværende måletekniske direktiv med tilhørende bilag omfatter volumen-væskemåler/-anlæg til væsker med undtagelse af vand.

Stk. 2 De forskellige kategorier hver beskrevet i de til direktivet hørende bilag - omfatter:

Volumenmålere til væsker med undtagelse af vand

Supplerende anordninger til målere til væsker bortset fra vand

Måleanlæg til væsker bortset fra vand

§ 2. Volumenmålere, supplerende anordninger til målere og målenlæg kan opnå typegodkendelse, såfremt de opfylder kravene i det relevante bilag til dette måletekniske direktiv. For udstyr uden elektroniske indretninger vil typegodkendelsen blive udstedt som en EØF-typegodkendelse, der er gældende i alle EØS-lande. For øvrige typer udstyr, for hvilke der ikke eksisterer EØF-direktiver, vil godkendelsen blive udstedt som en dansk typegodkendelse. Stk. 2. Typegodkendelse søges hos og udstedes af Erhvervsfremme Styrelsen. Stk. 3. I forbindelse med udstedelsen af typegodkendelsen tildeles der udstyret et godkendelsesmærke (systembetegnelse), der skal anbringes på alle eksemplarer af pågældende type. Stk. 4. I typegodkendelsesattesten fastsættes nærmere bestemmelser for udstyrets verifikation, krævede påskrifter samt plombering. Stk. 5. Typegodkendt udstyr vil kunne verificeres af hertil bemyndigede laboratorier.

§ 3. Dette måletekniske direktiv træder i kraft den 15. september 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves Justervæsenets "Målemaskiner til udmåling af flydende varer, Almindelige bestemmelser for justering" af 1. december 1952, idet de i henhold til disse bestemmelser udstedte godkendelser m.v. vedbliver at have gyldighed indtil de udløber eller tilbagekaldes.

1. Definition

Ved volumenmåler til væsker med undtagelse af vand forståes i dette måletekniske direktiv volumenmålere i hvilke væsken frembringer bevægelse af bevægelige skillevægge i målekamre. Volumenmåleren skal kontinuerligt måle, registrere og vise den gennemstrømmende væskemængde, regnet ved målebetingelserne i måleren i en ledning med fuldt overtryk. Der kan være sammenbygget en luftudskiller med måleren, i så fald, skal måler og luftudskiller opfylde bestemmelserne i dette bilag.

2. Tekniske bestemmelser

Typegodkendelse kan udstedes efter 3 forskellige sæt tekniske bestemmelser. Typegodkendelsen har i Danmark samme gyldighed uanset hvilket af de 3 regelsæt den er udstedt efter. En EØF-typegodkendelse er desuden gyldig i alle øvrige EØF-lande.

Ansøgeren om typegodkendelse bestemmer hvilket regelsæt måleren ønskes godkendt efter.

De 3 regelsæt er:

2.1 EØF-bestemmelser (NB. Gælder kun for anordninger uden elektroniske indretninger)

2.2 Gamle danske tekniske bestemmelser

2.3 OIML´s tekniske bestemmelser

3. EØF-bestemmelser

Volumenmålere skal opfylde kravene i EØF-direktiv 71/319/EØF af 26. juli 1971 (implementeret ved Erhvervsfremme Styrelsens måletekniske direktiv om målere til væsker med undtagelse af vand, EØF-typegodkendelse og verifikation).

4. Gamle danske tekniske bestemmelser

4.1 Generelt

4.1.1 Volumenmålerens konstruktion og fremstilling skal være af en sådan art, at volumenmåleren vil bevare sine metrologiske kvaliteter, når den anvendes og installeres korrekt, og når den anvendes i det miljø, som den er bestemt for.

4.1.2 Udmålingen og visning af den legale væskemængde må ikke kunne påvirkes via ude fra kommende påvirkninger, således at det giver anledning til fejl.

4.1.3 Måleren skal være udformet på en sådan måde, at den fastsatte måletekniske kontrol hurtigt lader sig udføre.

4.1.4 Måleren skal være beskrevet i en dokumentation omfattende komponentliste og beskrivelse af funktion og konstruktion for alle indgående komponenter (inklusiv software og hardware).

4.1.5 Hvis der er sammenbygget en luftudskiller med måleren, så skal måler og luftudskiller testes i henhold til dette bilag.

4.2 Krav til måleren

Generelt

Forinden en væskemåler kan førstegangsverificeres, skal hver enkelt type være typegodkendt. Typegodkendelsesattesten indeholder de nærmere bestemmelser for verifikation.

Måleren skal ved typeprøvning og verifikation overholde tolerancekrav på ± 0,5%. Eventuelle specielle forhold (tolerancer) beskrives i typegodkendelsesattesten.

Sker der elektronisk behandling af målerens signal før visning, skal det dokumenteres, at mulighed for tilsigtet og utilsigtet omprogrammering af computerdel og dermed følgende fejlvisning af væskemængden ikke er til stede uden plombebrud.

Væskemåleren skal foran måleren være forsynet med tilstrækkeligt effektive midler til opfangning af urenheder i væsken.

Væskemåler må i almindelighed være udstyret med luftudskiller eller være sikret på anden tilstrækkelig effektiv måde mod luft gennem måleren.

Væskemåler forlanges i almindelighed forsynet med synsglas eller tilsvarende anordning. Et synsglas eller en tilsvarende anordning skal være således konstrueret og placeret, at eventuel luft- eller gasbobler i væsken let kan opdages.

Udtapningsledningen fra måler til udlevering skal være indrettet således at udleveret væskemængde svarer til registreret væskemængde indenfor vedtagne tolerancekrav. Forgreninger på udtapningsledningen kan tillades, når der kun kan udleveres væske ét sted ad gangen. Udtapningsledningen skal i tilstrækkelig grad være forsynet med kontraventiler til hindring af eventuel tilbageløb og indtrængning af luft.

Væskemåler skal være forsynet med hensigtsmæssigt indrettede midler til begrænsning af den udmålte væskemængde.

Ved væskemåler, hvor der under driften kan indtræde tilbageløb af væsken (f.eks. ved standsning af fødepumpen), skal der mellem luftudskiller og måleorgan være anbragt en kontraventil.

Måleren skal bestå af måleorgan og tælleværk.

Måleren kan have forindstillingsanordning (liter eller kroneforvalg)

Måleren kan have prisudregningstæller

Måleren kan have stemplingsanordning (printer)

4.2.2 Krav til tælleværk

Tælleværket skal kontinuert og synkront registrere den gennem måleren strømmende væskemængde. Periodiske afvigelser herfra, betinget af målerens særlige konstruktion, må ikke overskride ½ af verifikationstolerancen for den mindste lovlige udmåling.

Tælleværket skal registrere den udmålte væskemængde i m 3 eller i liter , mangefold af 10 liter eller mangefold af 1/10 liter.

Aflæsningen af tælleværket skal være sikker, enkel og entydig. Et eventuelt decimaltegn skal være tydelig.

Skalaværdierne skal angives som 1 × 10 n , 2 × 10 n eller 5 × 10 n af tilladte volumenenhed (liter), hvor n er nul eller et helt positivt eller negativt tal.

Tælleværker, der anvendes til salg af en væske må ikke kunne stilles frem. Tælleværker, der anvendes til køb af en væske må ikke kunne stilles tilbage. Indstillingsanordningen skal endvidere være således indrettet, at samtlige cifre kan stilles på nul ved hjælp af én indstillingsknap eller lignende.

Tælleværker kan være således indrettede, at de kan stilles tilbage på nul før begyndelsen af en udmåling. Sådanne tælleværker skal tillige tilfredsstille de i 4.2.2.5 indeholdte bestemmelser, eller være således indrettet, at omstilling til andre stillinger end nulstillingen ikke er mulig.

Nulstillelige tælleværker kan have et tilkoblet tælleværk eller flere, som kontinuert opsummerer de udmålte væskemængder eller væskemængder af forskellig art (totaltæller). Denne totaltællers enheder skal være de samme som detailtælleværkets.

Tælleværket må først registrere udmålingsdelen ved slutningen af hver bevægelse af måleorgan som indikerer en given væskemængde (stempelslag, puls o.l.).

Er et tælleværk til angivelse af større mængdeenheder forsynet med flere visere, skal delingsværdien (det til én inddeling svarende rumfang) for de til de langsommere gående visere hørende skalaer være lig med skalakapaciteten (det til hele skalalængden svarende rumfang) for den til den nærmest hurtigere gående viser hørende skala.

Forindstillingsanordninger (liter eller kroneforvalg)

Forindstillingsanordning skal være indrettet således, at den væskemængde eller prisangivelse, der ønskes udmålt, kan indstilles på målemaskinen før udmålingen og således, at den efter udmålingen af denne væskemængde automatisk afbryder væskestrømmen.

Forindstillingsanordningen kan være således indrettet, at der henholdsvis for mindre og for større væskemængder anvendes særlige af hverandre uafhængige indstillingsorganer. Inddelingen på indstillingsorganerne for større enheder skal da være lig med indstillingskapaciteten for det nærmest mindre indstillingsorgan

Forindstillingsanordningen kan være sammenbygget med tælleværket

Forindstillingsanordningen kan være forsynet med en indretning, som muliggør en afbrydelse af væskestrømmen under udmålingen (nødafbryder)

4.2.4 Prisudregningstælleværk

Prisudregningstælleværker skal være således anbragt og udført at en forveksling af prisangivelse og mængdeangivelse ikke er mulig

Nærmere bestemmelser for udførelsen af prisudregningstælleværker kan fastsættes af Erhvervsfremme Styrelsen for hver enkelt målemaskinetype

4.2.5 Stempelanordninger (printer)

Stemplingsanordningen (printer) skal angive den udmålte væskemængde i m 3 eller i liter , mangefold af 10 liter eller mangefold af 1/10 liter.

Ved stemplingsanordninger skal stemplingsresultatets angivelse være sikker, enkel og entydig.

Ved stemplingsanordninger (printer) må den afrunding af stemplingsresultatet, som naturligt må ske ved denne metode, ikke være større end verifikationstolerancen for den mindste lovlige udmålte væskemængde.

Ved tælleværker med forindstillingsanordning kan stemplingsanordningen (printer) være sammenkoblet med forindstillingsanordningen på en sådan måde, at den indstillede væskemængde eller kroneforvalg stemples. Der skal i så fald findes en sikkerheds-spærreanordning, som forhindrer, at stemplingen (printningen) finder sted, før den indstillede mængde er udmålt.

Såfremt stemplingsresultatet er en del af de legale data, skal det tydeligt fremgå af udskriften hvilke angivelser der er en del af de legale måledata.

4.2.6 Påskrifter

Målerens godkendte anvendelse skal, når intet andet er angivet i de nærmere bestemmelser for maskinens verifikation, være angivet på et særligt skilt (verifikationsskiltet) f.eks. med påskriften: " Kun til benzin ".

Målerens kapacitet skal være angivet på verifikationsskiltet med påskriften: "Max ..l/min" .

Såfremt der er fastsat en mindste gennemløbshastighed for måleren, skal det være angivet på verifikationsskiltet ved påskriften: "Mindst ..l/min"

Den mindste udmåling, der omfattes af verifikationen, skal være angivet på verifikationsskiltet ved påskriften : "Verifikationen gælder kun udmåling over ..l" (alternativt m 3 ).

Er der flere visninger af udmålt mængde, som ikke er en del af det godkendte system, skal der angives hvilke visninger der er omfattet af verifikationen. F.eks. med påskriften: "Verifikationen gælder kun detaillitertælleren".

Er tælleværket forsynet med prisudregningsanordning, som ikke er en del af det godkendte system, skal der på verifikationsskiltet eller på dækplader findes påskriften: "Verifikationen gælder ikke prisudregningen" .

Har tælleværket stemplingsanordning (printer), der ikke tilfredsstiller de gældende bestemmelser, skal der på verifikationsskiltet eller på tælleværkets dækplader findes påskriften: "Verifikationen gælder ikke stemplingsanordningen (printer)".

Er målemaskinen forsynet med kontrolglas, skal der umiddelbart ved dette findes et skilt med påskriften: "Glasset skal altid være fyldt".

Den ved målerens typegodkendelse fastsatte systembetegnelse skal være angivet på verifikationsskiltet eller på tælleværkets skala- eller dækplader.

Er måleren bestemt til måling med tom slange, skal den være forsynet med et særligt skilt med påskriften: "Den i slangen værende væske tilhører køberen".

Samtlige skilte skal efter nærmere anvisning af Erhvervsfremme Styrelsen være fastgjort på en sådan måde, at de kan sikres mod fjernelse ved stempling med verifikationsmærke samt være synlige og let læselige.

Plombering (forsegling)

Generelt

Plombering skal foretages på alle dele af en måler som ikke kan beskyttes på anden måde mod påvirkning af måleresultatet henholdsvis målenøjagtigheden.

Måleren skal beskyttes mod ændringer af parametre som influerer på bestemmelsen af måleresultatet (korrektionsfaktorer og omregningsfaktorer) ved plombering.

Elektronisk beskyttelse

Når adgang til parametre, som medvirker til bestemmelsen af måleresultatet ikke kan beskyttes med mekanisk plombering, skal beskyttelsen opfylde følgende betingelser:

Adgang skal kun være mulig for autoriseret personel, dvs. med kode eller med nøgle. Koden skal kunne ændres. Adgang med kode må ikke være mulig, ved direkte salg.

Som et minimum, skal den sidste indgriben registreres og gemmes. Det der skal gemmes skal indeholde dato, og karakteristik til identificering af det autoriserede personel, som foretog indgrebet. Registreringen af den sidste indgriben skal kunne gemmes i mindst 2 år hvis det ikke er overskrevet af en ny indgriben. Hvis det er muligt at gemme flere indgriben, og det er nødvendigt at slette en indgriben, for at få plads til den sidste indgriben, så er det den ældste indgriben, som skal slettes.

Adskillelige dele

For målesystemer med dele, som kan adskilles fra hinanden af brugeren, skal følgende bestemmelser gælde:

Det skal ikke være muligt at nå adgang til parametre, som influerer i bestemmelsen af måleresultatet ved adskillelsespunkterne medmindre betingelserne for elektronisk beskyttelse opfyldes

Indsættelse af en del/komponent, som kan influerer på målenøjagtigheden skal forhindres af elektronisk og data processikkerhed eller hvis nødvendigt, via mekaniske midler.

Det må ikke være muligt at fjerne dele, som er nødvendige for udmålingen eller som influerer i bestemmelsen af måleresultatet.

Krav ved typeprøvning og verifikation

Generelt

Måleren skal ved typeprøvning og verifikation overholde tolerancekrav på ± 0,5%. Eventuelle specielle forhold (tolerancer) beskrives i typegodkendelsesattesten.

Specifikke krav

Maksimal volumengennemstrømning (kapacitet)

Den maksimalt opnåelige volumengennemstrømning skal fastlægges. Denne anføres i typegodkendelsesattesten og benyttes ved fastlæggelse af øvrige prøvninger

Ved førstegangsverifikation skal måleren kunne opnå den kapacitet, som er anført på verifikationsskiltet ± 10%.

Ved reverifikation skal måleren kunne opnå den kapacitet, som er anført på verifikationsskiltet indenfor området +10% til -50%.

Mindste verificerede udmåling

Måleren skal overholde normal tolerancekrav ved udmåling af enhver mængde større end og lig med den af fabrikanten deklarerede mindste udmåling ved enhver volumenstrøm i målerens godkendte måleområde.

Fejlkurve for måler

Måleren skal overholde normal tolerancekrav ved alle volumenstrømme i området fra Q maks til Q min ved hvert af målerens mulige funktionsvalg.

Luftudskiller

Måler med luftudskiller skal overholde normal tolerancekrav ved tilstedeværelse af luft eller gas i systemet afhængig af luftudskillerens kapacitet:

Mindre end 20 m 3 /h vilkårligt gas/væske forhold

Større end 20 m 3 /h gas/væske forhold maks. 30%

Forholdsregler mod overløb på indikatorer

Indikering af volumen og pris må ikke tabe mest betydende ciffer ved overløb.

Start af tankning med åben pistol

Visning ved start af tankning med åben pistol ved maksimal kapacitet skal overholde normale tolerancekrav.

Literforvalg

Afvigelse mellem den forindstillede mængde og den mængde, der efter målingen er angivet på tælleværket må ikke overskride halvdelen af tolerancen for mindste verificerede udmåling.

Kroneforvalg

Væskestrømmen skal afbrydes i det øjeblik, hvor leverancen svarer til den indstillede pris. Afvigelse mellem den forindstillede pris og den pris, der efter målingen er angivet på tælleværket må ikke overstige prisen for den mængde, der svarer til halvdelen af tolerancen for mindste verificerede udmåling.

Temperatur, væskeviskositet og tryk.

Måleren skal overholde normale tolerancekrav i de temperatur- (minimum fra 10°C til +50°C), viskositets- og trykområder hvor måleren skal anvendes.

Strømafbrydelse (netspænding og batteri) under tankning

En af følgende to betingelser skal være opfyldt:

Strømafbrydelse skal altid udløse en tydelig markering af hændelsen, enten ved helt at hindre en resultatangivelse eller ved, at resultatangivelser og statusindikationer fremstår på en sådan måde, at der ikke kan ske forveksling med et sandsynligt resultat.

Ved strømafbrydelse under tankning skal væskestrømmen afbrydes og registrerede måledata skal fastholdes i mindst 5 minutter.

Volumenmålere med netspændingsforsyning.

Volumenmålere, som anvender netspændingsforsyning og udsættes for nedenstående forstyrrende faktorer, må ikke fejlfunktionere og tolerancen for udmåling må ikke overstige 0,5% i forhold til udmåling uden påvirkning af forstyrrende faktorer.

Netspændingsvariationer

Nominel netspændingsforsyning (230 VAC) plus 10% (253 V)

Nominel netspændingsforsyning (230 VAC) minus 15% (195,5 V)

Nominel netfrekvens ± 2%

Netspændingsafbrydelse og -reduktion

100% spændingsreduktion af 10 ms varighed

50% spændingsreduktion af 20 ms varighed

20% spændingsreduktion af 50 ms varighed

tidsintervallet mellem 2 på hinanden følgende afbrydelser skal være mindst 10 s.

Elektriske transienter

Transiente overspændinger med vilkårlig fase og henholdsvis positiv og negativ polaritet skal tilføres systemet.

Disse transienter skal afgives symmetrisk (series-mode) og asymmetrisk (common-mode) fra en generator med impedans på 50 ohm.

Amplitude, stigetid, varighed og repetitionsfrekvens skal være følgende:

Amplitude 1000 V

Stigetid 5 ns

Varighed for halv amplitude 50 ns

Repetitionsfrekvens 5 Hz

Transienterne påtrykkes en fase og nul.

Volumenmålere med batterispændingsforsyning

Måleren skal overholde normal tolerancekrav ved en af følgende to betingelser:

Variationer i batterispændingen fra -50% til +30% af den nominelle værdi.

Der skal forefindes en spændingsovervågningsindretning, som skal kunne umuliggøre udlevering uden for det af fabrikanten fastlagte område.

Prisudregning

Den afvigelse, der forekommer ved normal drift, mellem den angivne pris og den pris, der er beregnet på grundlag af grundpris og angivet volumen, må ikke overskride prisen for en mængde, der lig med tolerancen for den på tælleværket angivne mindste verificerede udmåling.

Denne afvigelse behøver dog ikke at være mindre end 2 øre.

5. OIML´s tekniske bestemmelser

Volumenmåleren skal opfylde bestemmelserne i OILM R117.

1. Definition

Ved supplerende anordninger til målere til væsker med undtagelse af vand forstås i dette måletekniske direktiv anordninger monteret i eller i forbindelse med måleren eller måleanlægget, og som ikke er en del af den legale måling og visning.

2. Tekniske bestemmelser

Typegodkendelse kan udstedes efter 3 forskellige sæt tekniske bestemmelser. Typegodkendelsen har i Danmark samme gyldighed uanset hvilket af de 3 regelsæt den er udstedt efter. En EØF-typegodkendelse er desuden gyldig i alle øvrige EØF-lande.

Ansøgeren om typegodkendelse bestemmer hvilket regelsæt de supplerende anordninger ønskes godkendt efter.

De 3 regelsæt er:

2.1 EØF-bestemmelser (NB. Gælder kun for anordninger uden elektroniske indretninger)

2.2 Gamle danske tekniske bestemmelser

2.3 OIML´s tekniske bestemmelser

3. EØF-bestemmelser

Supplerende anordninger skal opfylde kravene i EØF-direktiv 71/348/EØF af 12. oktober 1971 (implementeret ved Erhvervsfremme Styrelsens måletekniske direktiv om supplerende anordninger til målere til væsker bortset fra vand, EØF-typegodkendelse og verifikation).

4. Gamle danske tekniske bestemmelser

Supplerende anordninger til målere til væsker med undtagelse af vand kan ikke godkendes separat, men skal godkendes i forbindelse med en volumenmåler eller et måleanlæg. Undtaget er dog gasretursystemer, som kan godkendes til påbygning på godkendte måleanlæg. Gasretursystemet skal opfylde kravene i MDIR nr. 02.46-03: "Procedurer ved typegodkendelse af måleanlæg udstyret med systemer for dampgenvinding (gasretur) samt for godkendelse af gasretursystemer til påbygning på godkendte måleanlæg i trafiksektoren. Omfang af typeprøvning og verifikation."

5. OIML´s tekniske bestemmelser

Volumenmåleren skal opfylde bestemmelserne i OILM R117.

1. Definition

Ved måleanlæg til væsker med undtagelse af vand forstås i dette måletekniske direktiv, måleanlæg som omfatter måler og alle anordninger som er nødvendige for at sikre korrekt måling. Måleanlægget skal kontinuerligt måle, registrere og vise den gennemstrømmende væskemængde, regnet ved målebetingelserne i måleren i en ledning med fuldt overtryk.

2. Tekniske bestemmelser

Typegodkendelse kan udstedes efter 3 forskellige sæt tekniske bestemmelser. Typegodkendelsen har i Danmark samme gyldighed uanset hvilket af de 3 regelsæt den er udstedt efter. En EØF-typegodkendelse er desuden gyldig i alle øvrige EØF-lande.

Ansøgeren om typegodkendelse bestemmer hvilket regelsæt måleanlægget ønskes godkendt efter.

De 3 regelsæt er:

2.1 EØF-bestemmelser (NB. Gælder kun for anordninger uden elektroniske indretninger)

2.2 Gamle danske tekniske bestemmelser

2.3 OIML´s tekniske bestemmelser

3. EØF-bestemmelser

Volumenmåleanlægget skal opfylde kravene i EØF-direktiv 77/313/EØF af 5. april 1977 med senere ændringer (implementeret ved Erhvervsfremme Styrelsens måletekniske direktiv om måleanlæg til væsker bortset fra vand, EØF-typegodkendelse og verifikation).

4. Gamle danske tekniske bestemmelser

4.1 Generelt

4.1.1 Måleanlæggets konstruktion og fremstilling skal være af en sådan art, at måleanlægget vil bevare sine metrologiske kvaliteter, når det anvendes og installeres korrekt, og når det anvendes i det miljø, som det er bestemt for.

4.1.2 Udmålingen og visning af den legale væskemængde må ikke kunne påvirkes, således at det giver anledning til fejl, via ude fra kommende påvirkninger.

4.1.3 Måleanlægget skal være udformet på en sådan måde, at den fastsatte måletekniske kontrol hurtigt lader sig udføre.

4.1.4 Måleanlægget skal være beskrevet i en dokumentation omfattende komponentliste og beskrivelse af funktion og konstruktion for alle indgående komponenter (inklusiv software og hardware).

4.2 Krav til måleanlæg

Generelt

Forinden et væskemåleranlæg kan førstegangsverificeres, skal hver enkelt type være typegodkendt. Typegodkendelsesattesten indeholder de nærmere bestemmelser for verifikation.

Måleanlægget skal ved typeprøvning og verifikation overholde tolerancekrav på ± 0,5%. Eventuelle specielle forhold (tolerancer) beskrives i typegodkendelsesattesten.

Sker der elektronisk behandling af målerens signal før visning, skal det dokumenteres, at mulighed for tilsigtet og utilsigtet omprogrammering af computerdel og dermed følgende fejlvisning af væskemængden ikke er til stede uden plombebrud.

Væskemåleanlægget skal foran måleren være forsynet med tilstrækkeligt effektive midler til opfangning af urenheder i væsken.

Væskemåleanlægget må i almindelighed være udstyret med luftudskiller eller være sikret på anden tilstrækkelig effektiv måde mod luft gennem måleren.

Væskemåleranlæg forlanges i almindelighed forsynet med synsglas eller tilsvarende anordning. Et synsglas eller en tilsvarende anordning skal være således konstrueret og placeret, at eventuel luft- eller gasbobler i væsken let kan opdages.

Udtapningsledningen fra måler til udlevering skal være indrettet således at udleveret væskemængde svarer til registreret væskemængde indenfor vedtagne tolerancekrav. Forgreninger på udtapningsledningen kan tillades, når der kun kan udleveres væske ét sted ad gangen. Udtapningsledningen skal i tilstrækkelig grad være forsynet med kontraventiler til hindring af eventuel tilbageløb og indtrængning af luft.

Væskemåleranlæg skal være forsynet med hensigtsmæssigt indrettede midler til begrænsning af den udmålte væskemængde

Ved væskemåleranlæg, hvor der under driften kan indtræde tilbageløb af væsken (f.eks. ved standsning af fødepumpen), skal der mellem luftudskiller og måleorgan være anbragt en kontraventil.

Måleanlægget skal bestå af måleorgan og tælleværk.

Måleanlæg kan have forindstillingsanordning (liter eller kroneforvalg)

Måleanlæg kan have prisudregningstæller

Måleanlæg kan have stemplingsanordning (printer)

4.2.2 Krav til tælleværk

Tælleværket skal kontinuert og synkront registrere den gennem måleren strømmende væskemængde. Periodiske afvigelser herfra, betinget af målerens særlige konstruktion, må ikke overskride ½ af verifikationstolerancen for den mindste lovlige udmåling.

Tælleværket skal registrere den udmålte væskemængde i m 3 eller i liter , mangefold af 10 liter eller mangefold af 1/10 liter.

Aflæsningen af tælleværket skal være sikker, enkel og entydig. Et eventuelt decimaltegn skal være tydelig.

Skalaværdierne skal angives som 1 × 10 n , 2 × 10 n eller 5 × 10 n af tilladte volumenenhed (liter), hvor n er nul eller et helt positivt eller negativt tal.

Tælleværker, der anvendes til salg af en væske må ikke kunne stilles frem. Tælleværker, der anvendes til køb af en væske må ikke kunne stilles tilbage. Indstillingsanordningen skal endvidere være således indrettet, at samtlige cifre kan stilles på nul ved hjælp af én indstillingsknap eller lignende.

Tælleværker kan være således indrettede, at de kan stilles tilbage på nul før begyndelsen af en udmåling. Sådanne tælleværker skal tillige tilfredsstille de i 4.2.2.5 indeholdte bestemmelser, eller være således indrettet, at omstilling til andre stillinger end nulstillingen ikke er mulig.

Nulstillelige tælleværker kan have et tilkoblet tælleværk eller flere, som kontinuert opsummerer de udmålte væskemængder eller væskemængder af forskellig art (totaltæller). Denne totaltællers enheder skal være de samme som detailtælleværkets.

Tælleværket må først registrere udmålingsdelen ved slutningen af hver bevægelse af måleorgan som indikerer en given væskemængde (stempelslag, puls o.l.).

Er et tælleværk til angivelse af større mængdeenheder forsynet med flere visere, skal delingsværdien (det til én inddeling svarende rumfang) for de til de langsommere gående visere hørende skalaer være lig med skalakapaciteten (det til hele skalalængden svarende rumfang) for den til den nærmest hurtigere gående viser hørende skala.

Forindstillingsanordninger (liter eller kroneforvalg)

Forindstillingsanordning skal være indrettet således, at den væskemængde eller prisangivelse, der ønskes udmålt, kan indstilles på målemaskinen før udmålingen og således, at den efter udmålingen af denne væskemængde automatisk afbryder væskestrømmen.

Forindstillingsanordningen kan være således indrettet, at der henholdsvis for mindre og for større væskemængder anvendes særlige af hverandre uafhængige indstillingsorganer. Inddelingen på indstillingsorganerne for større enheder skal da være lig med indstillingskapaciteten for det nærmest mindre indstillingsorgan

Forindstillingsanordningen kan være sammenbygget med tælleværket

Forindstillingsanordningen kan være forsynet med en indretning, som muliggør en afbrydelse af væskestrømmen under udmålingen (nødafbryder)

4.2.4 Prisudregningstælleværk

Prisudregningstælleværker skal være således anbragt og udført at en forveksling af prisangivelse og mængdeangivelse ikke er mulig

Nærmere bestemmelser for udførelsen af prisudregningstælleværker kan fastsættes af Erhvervsfremme Styrelsen for hver enkelt målemaskinetype

4.2.5 Stempelanordninger (printer)

Stemplingsanordningen (printer) skal angive den udmålte væskemængde i m 3 eller i liter , mangefold af 10 liter eller mangefold af 1/10 liter.

Ved stemplingsanordninger skal stemplingsresultatets angivelse være sikker, enkel og entydig.

Ved stemplingsanordninger (printer) må den afrunding af stemplingsresultatet, som naturligt må ske ved denne metode, ikke være større end verifikationstolerancen for den mindste lovlige udmålte væskemængde.

Ved tælleværker med forindstillingsanordning kan stemplingsanordningen (printer) være sammenkoblet med forindstillingsanordningen på en sådan måde, at den indstillede væskemængde eller kroneforvalg stemples. Der skal i så fald findes en sikkerheds-spærreanordning, som forhindrer, at stemplingen (printningen) finder sted, før den indstillede mængde er udmålt.

Såfremt stemplingsresultatet er en del af de legale data, skal det tydeligt fremgå af udskriften hvilke angivelser der er en del af de legale måledata.

4.2.6 Påskrifter

Måleanlæggets godkendte anvendelse skal, når intet andet er angivet i de nærmere bestemmelser for maskinens verifikation, være angivet på et særligt skilt (verifikationsskiltet) f.eks. med påskriften: " Kun til benzin ".

Måleanlæggets kapacitet skal være angivet på verifikationsskiltet med påskriften: " Max ..l/min ".

Såfremt der er fastsat en mindste gennemløbshastighed for måleanlægget, skal det være angivet på verifikationsskiltet ved påskriften: " Mindst ..l/min "

Den mindste udmåling, der omfattes af verifikationen, skal være angivet på verifikationsskiltet ved påskriften. " Verifikationen gælder kun udmåling over ..l " (alternativt m 3 ).

Er der flere visninger af udmålt mængde, som ikke er en del af det godkendte system, skal der angives hvilke visninger der er omfattet af verifikationen. F.eks. med påskriften: "Verifikationen gælder kun detaillitertælleren".

Er tælleværket forsynet med prisudregningsanordning, som ikke er en del af det godkendte system, skal der på verifikationsskiltet eller på dækplader findes påskriften:" " Verifikationen gælder ikke prisudregningen ".

Har tælleværket stemplingsanordning (printer), der ikke tilfredsstiller de gældende bestemmelser, skal der på verifikationsskiltet eller på tælleværkets dækplader findes påskriften: " Verifikationen gælder ikke stemplingsanordningen (printer) ".

Er målemaskinen forsynet med kontrolglas, skal der umiddelbart ved dette findes et skilt med påskriften: " Glasset skal altid være fyldt ".

Den ved måleanlæggets typegodkendelse fastsatte systembetegnelse skal være angivet på verifikationsskiltet eller på tælleværkets skala- eller dækplader.

Er måleanlægget bestemt til måling med tom slange, skal den være forsynet med et særligt skilt med påskriften: " Den i slangen værende væske tilhører køberen ".

Samtlige skilte skal efter nærmere anvisning af Erhvervsfremme Styrelsen være fastgjort på en sådan måde, at de kan sikres mod fjernelse ved stempling med verifikationsmærke samt være synlige og let læselige.

4.2.7 Plombering (forsegling)

4.2.7.1 Generelt

Plombering skal foretages på alle dele af en måleanlægget som ikke kan beskyttes på anden måde mod påvirkning af måleresultatet henholdsvis målenøjagtigheden.

Måleanlægget skal beskyttes mod ændringer af parametre som influerer på bestemmelsen af måleresultatet (korrektionsfaktorer og omregningsfaktorer) ved plombering.

4.2.7.2 Elektronisk beskyttelse

Når adgang til parametre, som medvirker til bestemmelsen af måleresultatet ikke kan beskyttes med mekanisk plombering, skal beskyttelsen opfylde følgende betingelser:

adgang skal kun være mulig for autoriseret personel, dvs. med kode eller med nøgle. Koden skal kunne ændres. Adgang med kode må ikke være mulig, ved direkte salg.

Som et minimum, skal den sidste indgriben skal registreres og gemmes. Det der skal gemmes skal indeholde dato, og karakteristik til identificering af det autoriserede personel, som foretog indgrebet. Registreringen af den sidste indgriben skal kunne gemmes i mindst 2 år hvis det ikke er overskrevet af en ny indgriben. Hvis det er muligt at gemme flere indgriben, og det er nødvendigt at slette en indgriben, for at få plads til den sidste indgriben, så er det den ældste indgriben, som skal slettes.

Adskillelige dele

For målesystemer med dele, som kan adskilles fra hinanden af brugeren, skal følgende bestemmelser gælde:

Det skal ikke være muligt at nå adgang til parametre, som influerer i bestemmelsen af måleresultatet ved adskillelsespunkterne medmindre betingelserne for elektronisk beskyttelse opfyldes

Indsættelse af en del/komponent, som kan influerer på målenøjagtigheden skal forhindres af elektronisk og data processikkerhed eller hvis nødvendigt, via mekaniske midler.

Det må ikke være muligt at fjerne dele, som er nødvendige for udmålingen eller som influerer i bestemmelsen af måleresultatet.

Krav ved typeprøvning og verifikation

Generelt

Måleanlægget skal ved typeprøvning og verifikation overholde tolerancekrav på ± 0,5%. Eventuelle specielle forhold (tolerancer) beskrives i typegodkendelsesattesten.

Specifikke krav

Maksimal volumengennemstrømning (kapacitet)

Den maksimalt opnåelige volumengennemstrømning skal fastlægges. Denne anføres i typegodkendelsesattesten og benyttes ved fastlæggelse af øvrige prøvninger

Ved førstegangsverifikation skal måleanlægget kunne opnå den kapacitet, som er anført på verifikationsskiltet ± 10%.

Ved reverifikation skal måleanlægget kunne opnå den kapacitet, som er anført på verifikationsskiltet indenfor området +10% til -50%.

Mindste verificerede udmåling

Måleanlægget skal overholde normal tolerancekrav ved udmåling af enhver mængde større end og lig med den af fabrikanten deklarerede mindste udmåling ved enhver volumenstrøm i måleanlæggets godkendte måleområde.

Fejlkurve for måleanlæg

Måleanlægget skal overholde normal tolerancekrav ved alle volumenstrømme i området fra Q maks til Q min ved hvert af måleanlæggets mulige funktionsvalg.

Luftudskiller og gasindikator

Måleanlæg med luftudskiller skal overholde normal tolerancekrav ved tilstedeværelse af luft eller gas i systemet i et volumenforhold afhængig af luftudskillerens kapacitet:

Kapacitet £ 20 m 3 /h ® vilkårligt gas/væske volumenforhold

Kapacitet > 20 m 3 /h ® gas/væske volumenforhold maks. 30%

Måleanlæg med luftudskiller og gasindikator skal overholde normal tolerancekrav ved tilstedeværelse af luft eller gas i systemet i et volumenforhold afhængig af væsketype:

Væsker med viskositet > 1mPa s og flydende levnedsmidler ® gas/væske volumenforhold maks. 10%

Væsker med viskositet £ 1 mPa s, undtaget flydende levnedsmidler ® gas/væske volumenforhold maks. 20%

Forholdsregler mod overløb på indikatorer

Indikering af volumen og pris må ikke tabe mest betydende ciffer ved overløb.

Start af tankning med åben pistol

Visning ved start af tankning med åben pistol ved maksimal kapacitet skal overholde normale tolerancekrav.

Literforvalg

Afvigelse mellem den forudindstillede mængde og den mængde, der efter målingen er angivet på tælleværket må ikke overskride halvdelen af tolerancen for mindste verificerede udmåling.

Kroneforvalg

Væskestrømmen skal afbrydes i det øjeblik, hvor leverancen svarer til den indstillede pris. Afvigelse mellem den forudindstillede pris og den pris, der efter målingen er angivet på tælleværket må ikke overstige prisen for den mængde, der svarer til halvdelen af tolerancen for mindste verificerede udmåling.

Temperatur, væskeviskositet og tryk.

Måleanlægget skal overholde normale tolerancekrav i de temperatur- (minimum fra 10°C til +50°C), viskositets- og trykområder hvor måleren skal anvendes.

Strømafbrydelse (netspænding og batteri) under tankning

En af følgende to betingelser skal være opfyldt:

Strømafbrydelse skal altid udløse en tydelig markering af hændelsen, enten ved helt at hindre en resultatangivelse eller ved, at resultatangivelser og statusindikationer fremstår på en sådan måde, at der ikke kan ske forveksling med et sandsynligt resultat.

Ved strømafbrydelse under tankning skal væskestrømmen afbrydes og registrerede måledata skal fastholdes i mindst 5 minutter.

Volumenmåleanlæg med netspændingsforsyning.

Volumenmåleanlæg, som anvender netspændingsforsyning og udsættes for nedenstående forstyrrende faktorer, må ikke fejlfunktionere og tolerancen ved udmåling må ikke overstige 0,5% i forhold til udmåling uden påvirkning af forstyrrende faktorer.

Netspændingsvariationer

Nominel netspændingsforsyning (230 VAC) plus 10% (253 V)

Nominel netspændingsforsyning (230 VAC) minus 15% (195,5 V)

Nominel netfrekvens ± 2%

Netspændingsafbrydelse og -reduktion

100% spændingsreduktion af 10 ms varighed

50% spændingsreduktion af 20 ms varighed

20% spændingsreduktion af 50 ms varighed

tidsintervallet mellem 2 på hinanden følgende afprøvning skal være mindst 10 s.

Elektriske transienter

Transiente overspændinger med vilkårlig fase og henholdsvis positiv og negativ polaritet skal tilføres systemet.

Disse transienter skal afgives symmetrisk (series-mode) og asymmetrisk (common-mode) fra en generator med impedans på 50 ohm.

Amplitude, stigetid, varighed og repetitionsfrekvens skal være følgende:

Amplitude 1000 V

Stigetid 5 ns

Varighed for halv amplitude 50 ns

Repetitionsfrekvens 5 Hz

Transienterne påtrykkes en fase og nul.

Volumenmåleanlæg med batterispændingsforsyning

Måleanlægget skal overholde normal tolerancekrav ved en af følgende to betingelser:

Variationer i batterispændingen fra -50% til +30% af den nominelle værdi.

Der skal forefindes en spændingsovervågningsindretning, som skal kunne umuliggøre udlevering uden for det af fabrikanten fastlagte område.

Prisudregning

Den afvigelse, der forekommer ved normal drift, mellem den angivne pris og den pris, der er beregnet på grundlag af grundpris og angivet volumen, må ikke overskride prisen for en mængde, der lig med tolerancen for den på tælleværket angivne mindste verificerede udmåling.

Denne afvigelse behøver dog ikke at være mindre end 2 øre.

5. OIML´s tekniske bestemmelser

Volumenmåleanlægget skal opfylde bestemmelserne i OILM R117.

Underskrift 1

Erhvervsfremme Styrelsen, den 12. september 2000 Vagn Andersen /P. Claudi Johansen

Versioner

  1. 2000-09-13 · til 2006-10-26