Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/11599@2000-11-01/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Kommentar m.v.:

A-kasserne kan meddele et medlem en frist på op til 3 måneder, hvori medlemmet skal bevise sin tilknytning til arbejdsmarkedet, medmindre der er grundlag for umiddelbart at træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed.

Bestemmelsen skal som hovedregel bruges i sager om manglende arbejdssøgning , men hvor etmedlem i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Reglen kan dog - efter en vurdering af de konkrete omstændigheder - også bruges i sager, hvor et medlem efter en sygdomsperiode skal bevise sin vilje og evne til at udvide sit faglige område ved faktisk at søge realistisk arbejde indenfor andet/andre faglige områder i fristperioden.

Ankenævnet har truffet 2 afgørelser, som illustrerer hvornår det bør overvejes at bruge fristbe-stemmelsen.

Meddelelse om afgørelsen:

Sag 1

Medlemmet blev ledig den 1. juli 1995. I august måned 1996 glemte medlemmet at møde til den 1. vejledningssamtale. Mødet blev derfor i stedet holdt ca. en uge senere. Under mødet oplyste medlemmet, at han havde søgt ét job, og at han havde været til jobsamtale. Desuden læste han jobopslag i avisen. Han havde ikke deltaget i kurser.

A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi han kun havde søgt et job, og udbetalingen af dagpenge blev stoppet fra den 21. august 1996.

I klagen til direktoratet oplyste medlemmet, at han havde arbejdet som selvstændig i 27 år, men at han ikke havde været bekendt med ledige stillinger inden for sit fagområde. I august måned 1995 havde han arbejdet som lagerarbejder i ca. 3 uger. Og han havde ved opringninger søgt arbejde, herunder ved en bestemt virksomhed. Arbejdet på denne virksomhed forudsatte, at han havde et truckcertificat. Han blev efterfølgende optaget på et truckkursus.

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet som følge af manglende jobsøgning.

Der blev lagt vægt på, at medlemmet var udeblevet fra en vejledningssamtale i a-kassen, og at han derfor blev rådighedsvurderet ved den senere samtale i august 1996.

I vurderingen indgik, at der ifølge Arbejdsformidlingen havde været et større antal ledige stillinger inden for medlemmets faglige og geografiske område i ledighedsperioden fra den 1. juli 1995 til den 21. august 1996, og at medlemmet i denne periode kun havde søgt 4 stillinger samt havde haft arbejde i tiden fra den 5. august til den 1. september 1995.

Det havde ikke i sig selv betydning for et medlems pligt til at være aktivt arbejdssøgende, at Arbejdsformidlingen ikke havde anvist arbejde.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at medlemmet efter omstændighederne kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter den 21. august 1996.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet var blevet indkaldt til vejledningsmøde, som blev ændret til en senere dato. Medlemmet var således ikke forberedt på, at a-kassen den pågældende dag ville foretage en rådighedsvurdering.

Ankenævnet lagde endvidere vægt på, at medlemmet havde søgt i alt 4 jobs i perioden 1. juli 1995 til 21. august 1996, og at han desuden havde forsøgt at skaffe sig et arbejde ved at melde sig til et truckførerkursus, som han senere gennemførte.

Ankenævnet udtalte endeligt, at a-kassen burde have givet medlemmet mulighed for at bevise sin rådighed inden for en frist på 3 måneder.

Sag 2

Medlemmet havde under sit ledighedsforløb barselsorlov i perioden fra 30. august 1993 til 8. februar 1994. Derefter havde hun orlov til børnepasning i perioden fra den 9. februar 1994 til den 7. februar 1995 og siden i en yderligere periode fra den 1. april 1995 til 29. marts 1996.

Fra den 22. april 1996 blev hun sygemeldt, og hun blev raskmeldt efter 58 ugers sygdom den 2. juni 1997. Hjemkommunen vurderede, at medlemmet ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig. Desuden stoppede udbetalingen af sygedagpenge på grund af den generelle varighedsbegrænsning for sygedagpenge.

Sygemeldingen var begrundet i rygsmerter efter et fald. Den lægelige beskrivelse af rygskaden indebar, at medlemmets erhvervsevne måtte anses for reduceret, fordi mangeårige rygsmerter var blevet forværret efter faldet. Desuden kunne lægen ikke tilråde, at medlemmet genoptog arbejdet indenfor sit hidtidige faglige område, som var "rengøringsassistent" og "pakker".

Hun var dog arbejdsdygtig til ikke-rygbelastende arbejde, og lægen anbefalede fortsat rygtræning til styrkning af ryggen.

Medlemmet erklærede, at hun stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet med de begrænsninger, der fremgik af lægens udtalelse, og at hun kunne påtage sig pakkearbejde samt lettere fabriksarbejde.

A-kassen vurderede, at medlemmet var til rådighed for arbejdsmarkedet ved raskmeldingen. Men hun fik en frist på 3 måneder til at bevise sin fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Direktoratet traf som led i sin tilsynsvirksomhed afgørelse om, medlemmet ikke havde ret til dagpenge fra den 2. juni 1997, fordi hun ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

I vurderingen indgik det oplyste om,

at medlemmet ifølge de lægelige oplysninger blev rådet til ikke at genoptage arbejde indenfor sit hidtidige faglige område,

at hun i lyset af sin ryglidelse vanskeligt kunne klare arbejde som "rengøringsassistent" og "pakker",

at hun overfor Arbejdsformidlingen ikke havde udvidet sit faglige område, og

at hun i mange år ikke havde haft reelt ustøttet tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedets Ankenævn traf afgørelse om, at a-kassen havde skønnet forsvarligt ved at give medlemmet en frist på 3 måneder for at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet efter raskmeldingen den 2. juni 1997.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet den 2. juni 1997 blev raskmeldt efter at have været sygemeldt i 58 uger og at hun i en periode på 4 år forud for sygemeldingen har haft barselsorlov henholdsvis børnpasningsorlov.

Endvidere blev det lagt til grund, at kommunens lægekonsulent havde udtalt, at medlemmet var blevet rådet til i fremtiden ikke at beskæftige sig med den type tungere lænderygsbelastende arbejde, som hun tidligere var beskæftiget med, og der blev anbefalet fortsat rygtræning.

Ankenævnet lagde endelig lagt vægt på, at medlemmet den 6. juni 1997 havde underskrevet på en tro og loveerklæring, at hun var rask og til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang, og at hun ved et møde i a-kassen havde erklæret, at hun kunne bestride lettere arbejde.

Underskrift 1

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 21. september 2000

Versioner

1. 2000-11-01 · til 2004-09-08