Cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland om imødegåelse af tvangsægteskaber i Danmark
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/11616@2001-01-10/da
Indhold
Med henblik på at imødegå risikoen for indgåelse af ægteskaber, hvor en af parterne er udsat for et utilbørligt pres og reelt ikke ønsker at indgå ægteskabet (tvangsægteskaber), skal Civilretsdirektoratet erindre om indholdet af direktoratets cirkulæreskrivelse af 9. december 1994 om meddelelse af aldersdispensation.
I henhold til cirkulæreskrivelsen skal statsamtet, før der meddeles aldersdispensation, indkalde den mindreårige til en personlig samtale, hvis der efter de foreliggende oplysninger kan være anledning til at rejse spørgsmål om, hvorvidt ansøgeren er udsat for et utilbørligt pres for at indgå ægteskab.
Civilretsdirektoratet skal anmode statsamterne om at være opmærksom på dette problem.
Kopi af Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af 9. december 1994 vedlægges.
Underskrift 1
Civilretsdirektoratet, den 24. november 2000 Christian Strøyer