Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/11619@2001-03-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Kommentar m.v.:

Honorar for videreudnyttelse af fotografier medfører fradrag, uanset om der er tale om salg til tredjemand af fotografier, som arbejdsgiveren tidligere har benyttet, eller om det er fotografier, som arbejdsgiveren tidligere valgte fra.

Meddelelse om afgørelsen:

Et medlem var beskæftiget som pressefotograf inden overgangen til efterløn. Det fremgår af sagen, at der på mange journalistiske arbejdspladser er indgået overenskomst om, at arbejdsgiveren har ret til videreudnyttelse af medarbejderens stof. Ved videreudnyttelsen får medarbejderen et vederlag for at afgive ophavsretten til billedet. Ved videresalg sælges et billede typisk til en pris mellem 450-1400 kr. Vederlaget udbetales til fotografen både under og efter ansættelsesforholdet, og der er ingen forskel på, om der er tale om et førstegangssalg eller en genanvendelse.

A-kassen traf afgørelse om, at indtægter ved videreudnyttelse skal medføre fradrag i efterlønnen og opgøres inden for de tilladte 200 timer pr. kalenderår.

Medlemmet klagede over afgørelsen, og henviste til, at der ikke er tale om genanvendelse, men derimod nyanvendelse. Medlemmet havde ca. 1/2 mio. billeder liggende i et arkiv. Medlemmet havde ingen indflydelse på, hvor og hvornår et billede blev solgt, og mente derfor, at honorarerne måtte anses for royalties, der ikke skulle modregnes i efterlønnen.

Direktoratet traf afgørelse om, at der skal ske fradrag i efterlønnen for honorar for videreudnyttelse af fotografier. Fradrag skal ske ved omregning med omregningssatsen. Direktoratet bemærkede, at timerne skal medføre fradrag i efterlønnen time for time, og at de derfor ikke skal opgøres inden for de tilladte 200 timer pr. kalenderår.

Direktoratet begrundede afgørelsen med, at honorar for videreudnyttelse af fotografier må betragtes som indtægter for genudsendelse og anden form for genanvendelse af fotografier. Direktoratet fandt ikke, at honoreringen kan sidestilles med Koda/Gramex eller royalty. Direktoratet lagde vægt på, at licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og royalties typisk er løbende indtægter, der hidrører fra samme eksemplar af værket. Direktoratet fandt derfor ikke, at honoreringen af disse billeder har samme karakter af løbende honorering for det samme kunstneriske værk, som f.eks. royalty.

Direktoratet lagde videre vægt på, at indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser m.v. er normale, og at medlemmet igennem en lang årrække har udført arbejde inden for det relevante faglige område. Direktoratet lagde også vægt på, at medlemmet selv havde forklaret, at salg af arkivbilleder som i hans tilfælde er normalt, når man er pressefotograf. Endelig lagde direktoratet vægt på, at betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for medlemmets faglige område.

Medlemmet klagede over afgørelsen, og henviste til, at honoreringen må sidestilles med honoreringer i form af licensafgifter/-indtægter.

I forbindelse med ankenævnets behandling af sagen bemærkede a-kassen, at ved genanvendelse, jf. § 9, vil medlemmet/ophavsmanden selv være den, der bestemmer, om der skal ske genanvendelse/genopførelse eller genudsendelse. I det her foreliggende tilfælde får medlemmet pengene for at videregive retten til at bestemme over billederne. Derfor kan tilfældet minde mere om Koda/Gramexafgifter.

Det fremgår af overenskomsten, som medlemmet er omfattet af, at arbejdsgiveren i kraft af ansættelsesforholdet overtager eneretten til udnyttelse af fotografernes produktion. Ved salg modtager fotografen provision. Af provisioner ydes den til enhver tid gældende feriegodtgørelse.

Ankenævnet tiltrådte direktoratets afgørelse om, at der skal ske fradrag i medlemmets efterløn for honorar for videreudnyttelse af fotografier. Ankenævnet henviste til § 9 i bekendtgørelse nr. 949 af 6. november 1996 om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Ankenævnet var enig med direktoratet i, at fradrag sker ved omregning med omregningssatsen. Timerne skal medføre fradrag i medlemmets efterløn time for time. Timerne skal derfor ikke opgøres inden for de tilladte 200 timer pr. kalenderår.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at indtægten stammer fra arbejde inden for medlemmets sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser er normale.

Ankenævnet fandt, at § 9 i ovennævnte bekendtgørelse finder anvendelse uanset om der er tale om salg til tredjemand af fotografier, som arbejdsgiveren tidligere har benyttet eller om det er fotografier, som arbejdsgiveren tidligere valgte fra.

Ankenævnet fandt ikke, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 12 (om Koda/Gramex-afgifter) kan finde anvendelse i dette tilfælde. Ankenævnet lagde herved bl.a. vægt på, at der ifølge overenskomsten er tale om, at medlemmet modtager provision fra arbejdsgiveren og at der ydes feriegodtgørelse af denne provision, samt at der ikke er tale om løbende indtægter, der hidrører fra samme eksemplar af værket.

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 1. december 2000

Versioner

1. 2001-03-29 · til 2010-09-15