Cirkulære om Aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere i Statens Luftfartsvæsen\n(Perst.nr. 015-00)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/12184@2000-01-25/da
Indhold
(Perst.nr. 015-00)
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået medfølgende aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere 1) i Statens Luftfartsvæsen.
Der lægges vægt på, at der skabes en sammenhæng mellem den lokale løn- og personalepolitik, herunder f.eks. hensyntagen til ligeløn. Det er derfor vigtigt, at der gives tillidsrepræsentanterne og de lokale ledere gode vilkår for gennemførelsen af forsøgene. Der henvises generelt til tillidsrepræsentant-aftalen og SU-aftalen.
Der er i aftalen taget udgangspunkt i § 6 i rammeaftalen om forsøg med nye lønsystemer og tillæg hertil, hvorefter forsøget etableres med et basislønsystem.
___________________
1) Luftfartsteleinspektører og Luftfartstelemestre, ansat i Statens Luftfartsvæsen, er ikke omfattet af denne aftale
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
2. Til § 2, stk. 3.
Forhåndsaftaler indebærer, at der ikke vil skulle indgås konkret tillægsaftale mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten, hver gang en eller flere ansatte udfører opgaver/erhverver kvalifikationer, der er omfattet af forhåndsaftalen.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemført et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.
3. Til § 5
Hensyn til f.eks. geografisk betingede lønforhold kan indgå i lokalt aftalte kvalifikationstillæg mv., jf. rammeaftalens § 6, stk. 5.
Tillidsrepræsentanter skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end andre ansatte omfattet af nye lønsystemer og skal have samme mulighed for at få tillæg ud over basislønnen, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job.
4. Til § 8
Ad stk. 1-3
Efter § 8, stk. 1, indplaceres luftfartsteknikere i det lønrammeforløb, der var gældende forud for forsøgets iværksættelse. Pr. 1. april 2000 omklassificeres gruppen fra lr. 16/19/21/22 til lr. 19/21/23. Indplaceringen sker for alles vedkommende ved oprykning til nærmeste højere trin. Den fremtidige skala vil bestå af trinene 24-35.
Omklassificeringen har i forsøgsperioden kun virkning for det pensionsmæssige "skyggeforløb", der skal justeres i forhold hertil. Det justerede skyggeforløb lægges til grund for pensionsberegningen i tilfælde af pensionering i forsøgsperioden.
Ad stk. 4
Kompetencen til - som et supplement til tjenestemandspensionsordningen - at aftale pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg i det nye lønsystem efter reglerne i rammeaftalen af 18. maj 1995 er i forsøgsperioden delegeret til de lokale aftaleparter.
I forbindelse med eventuelle overvejelser om indbetaling af pensionsbidrag af midlertidige tillæg til tjenestemænd, for hvem der ikke i forvejen er oprettet en supplerende pensionsordning, henledes opmærksomheden på, at de hermed forbundne administrationsomkostninger - specielt for så vidt angår mindre og korterevarende tillæg - kan være relativt store i forhold til pensionsbidragsindbetalingens størrelse og dermed kan reducere pensionsordningens værdi uforholdsmæssigt.
De lokale parter aftaler pensionsbidragets størrelse indenfor det i rammeaftalen angivne maksimum.
Pensionsbidrag kan kun aftales for så vidt angår varige og midlertidige tillæg, og der kan ikke aftales pensionsbidrag af et personligt tillæg efter aftalens § 10, stk. 3.
Underskrift 1
Finansministeriet, den 25. januar 2000 Peter Olsen
Bilag 1
Bilag
Aftale om forsøg med nye lønsystemer for luftfartsteknikere i Statens Luftfartsvæsen. § 1. Denne aftale gælder for tjenestemandsansatte luftfartsteknikere. Bestemmelserne i aftalen supplerer eller erstatter bestemmelserne i lønjusteringsaftalen, klassificeringsaftaler og andre lønaftaler. Stk. 2. Aftalen indgås i øvrigt i henhold til rammeaftalen om forsøg med nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet er anført. Stk. 3. Forsøget omfatter alle nuværende og fremtidigt ansatte.
Lønsystemet mv. § 2. Forsøget etableres som et basislønsystem, jf. rammeaftalens §§ 6-8 og §§ 10-13, dvs. med en basisløn, der kan suppleres med lokalt aftalte funktions- og/eller kvalifikationstillæg mv. Stk. 2. Som led i forsøget kan der endvidere lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier. Stk. 4. Luftfartsteknikere er omfattet af reglerne om højeste arbejdstid. Stk. 5. Overtidsbetaling beregnes på grundlag af en timeløn, der udgør 1/1924 af den samlede faste løn (eksklusiv eventuelt rådighedstillæg) jf. §§ 4-5, hvortil lægges et overtidstillæg på 50 pct.
Basislønninger § 3. Basislønningerne udgør på årsbasis: Trin 1: 215.000 kr. Trin 2: 220.000 kr. Trin 3: 229.000 kr. Stk. 2. Basisløntrin 1 og 2 er 2-årige. Oprykning fra basisløntrin 1 og 2 kan ikke modregnes i eventuelle funktions- eller kvalifikationstillæg. Stk. 3. Alle basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 1. oktober 1997). § 4. Bestemmelserne i § 3 træder i stedet for hidtil gældende klassificeringsaftale.
Funktions- og kvalifikationstillæg § 5. Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen. Stk. 2. Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af: a. Faglige og personlige kvalifikationer. b. Kvaliteten i opgavevaretagelsen. c. Balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked. d. Hensyn til rekruttering og fastholdelse. e. Erhvervserfaring af betydning for udførelsen af jobbet Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller éngangsvederlag. Tillæggene angives i årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997).
Arbejdstidsbestemte tillæg § 6. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg efter de hidtil gældende regler, medmindre andet aftales lokalt.
Lønregulering § 7. Basislønnen og funktionstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning, jf. rammeaftalens § 7. Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre andet aftales.
Pension § 8. I forsøgsperioden indplaceres luftfartsteknikere i pensionsmæssig henseende i det lønrammeforløb, der var gældende forud for forsøgets iværksættelse. Stk. 2. Pr. 1. april 2000 ændres det i stk. 1 nævnte lønrammeforløb til lr. 19/21/23. Stk. 3. Ved pensionering i forsøgsperioden beregnes tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå den pågældende på pensioneringstidspunktet var indplaceret i henhold til stk. 1 og 2. Stk. 4. Der kan lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg ydet i henhold til § 5, jf. reglerne i rammeaftale af 18. maj 1995 om pensionsbidrag af visse faste tillæg. Det samlede pensionsbidrag indbetales af ansættelsesmyndigheden til COII-konto i PFA Pension. Stk. 5. Hvis der i forsøgsperioden aftales oprykning til en højere basisløngruppe eller varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifikationer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme/lønrammeforløb, indgår parterne samtidig aftale om, at den ansatte i pensionsmæssig henseende indplaceres i den højere lønramme/lønrammeforløb. Stk. 6. For den ansatte, der er fyldt 60 år ved indgåelse af individuel aftaler om oprykning til højere pensionslønramme/lønrammeforløb i henhold til stk. 5, har ændringen kun virkning for pensionsberegningen, hvis der er forløbet 2 år eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens indtræden.
Forhandling om og indgåelse/opsigelse af aftaler § 9. Forhandling om og indgåelse/opsigelse af lokale aftaler sker efter reglerne i rammeaftalens §§ 11-13.
Overgangsordning for allerede ansatte § 10. Allerede ansatte indplaceres i basislønskalaen på nærmest højere trin i forhold til den nuværende skalatrinsindplacering. Stk. 2. Der ydes et personligt tillæg ved overgang til nyt lønsystem, som udligner den eventuelle forskel mellem den tidligere skalaløn og basislønnen i det nye lønsystem. Stk. 3. Eventuelle lokalt eller centralt aftalte tillæg videreføres, indtil de ved lokal aftale eventuelt sammenlægges med tillæg efter stk. 2 eller med lokalt aftalte tillæg efter § 5. Midlertidige tillæg bortfalder som tidligere ved periodens udløb. Stk. 4. Allerede ansatte, der ikke ved forsøgets iværksættelse oppebærer slutløn i det hidtidige lønforløb, sikres endvidere et tillæg/en tillægsforhøjelse svarende til værdien af førstkommende anciennitetsstigning med virkning fra det tidspunkt, da anciennitetsoprykningen ville være sket efter det hidtidige lønsystem. Tillægget/tillægsforhøjelsen ydes dog kun i det omfang, der ikke i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem pr. 1. april 1999 er aftalt en samlet løn, der er højere end hidtidig løn inkl. førstkommende anciennitetstrin. Stk. 5. Eventuelle efterfølgende anciennitetsstigninger i basislønsystemet modregnes ikke i tillæg ydet i henhold til stk. 4. Stk. 6. Alle løndele reguleres som anført i § 7, stk. 1. Eventuelle tillæg efter stk. 3, som tidligere har været uregulerede, reguleres dog fortsat ikke. Stk. 7. Efter overgangen til det nye lønsystem er allerede ansatte omfattet af denne aftales andre bestemmelser.
Øvrige bestemmelser § 11. Luftfartsteknikere er ikke omfattet af lokal- og cheflønsordningen. Stk. 2. Hvis en ansat genindtræder i statens tjeneste efter tjenestefrihed, finder reglerne i § 10 tilsvarende anvendelse.
Eventuel tilbagegang til hidtidigt lønsystem § 12. Hvis denne aftale ikke pr. 1. april 2002 afløses af en ny aftale, der viderefører det nye lønsystem, overgår alle ansatte til aflønning i henhold til lr. 19/21/23. Stk. 2. Ved overgangen skal den enkelte ansatte indplaceres på det skalatrin, som vedkommende ville have opnået (inkl. omklassificeringen pr. 1. april 2000), hvis den pågældende ikke havde været omfattet af forsøg.
Ikrafttræden og opsigelse § 13. Denne aftale har virkning fra 1. april 1999 og er uopsigelig indtil 1. april 2002, hvor den bortfalder. København, den 6. januar 2000 Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Finansministeriet P.M.V. E.B. Lone Retoft Luftfartsvæsenets Personaleforening Jes Brinch Statens Luftfartsvæsen P.D.V. Per Jensen