CIRKULÆRE OM OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER I STATENS TJENESTE OG AFTALE FOR PRAKTIKANTER, DER UNDER DERES UDDANNELSE TIL JOURNALIST ANSÆTTES I STATEN\n(Perst.nr. 022-00)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2000/12187@2000-03-01/da
(Perst.nr. 022-00)
INDHOLD
Cirkulære om overenskomst for journalister og aftale
for journalistpraktikanter
Overenskomst for journalister
Bilag 1. Pressens uddannelsesfond
Bilag 2. Eksempel på opregning af pensionsgivende tillæg
Protokollat om gammelt lønsystem
Aftale for journalistpraktikanter
1. Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst og aftale af 1. marts 2000.
Overenskomsten og aftalen afløser overenskomsten og aftalen af 10. december 1997 for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten og overenskomst af 10. december 1997 om journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.
Overenskomsten består af:
· et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til overenskomsten den 1. januar 1998 eller derefter (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole dog den 1. januar 2000 eller derefter), medmindre de pågældende rekrutteres fra anden statslig ansættelse inden for overenskomstens område. Endvidere kan medarbejdere ansat før denne dato vælge at overgå til det nye lønsystem.
· et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole dog før 1. januar 2000), og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem.
Det gamle lønsystem afviger på en række punkter fra overenskomsten (det nye lønsystem). Disse afvigelser er beskrevet i protokollatet.
Generelle bemærkninger
2. Tillæggene i overenskomsten mv. er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
3. De regler, der er fastsat i ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv., gælder også for overenskomstansatte journalister.
4. Opmærksomheden henledes på anvendelsen af Personaleadministrativ Vejledning (PAV) i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til kapitel 1. Overenskomstens område
5. Overenskomsten omfatter ifølge § 1 alene journalistuddannede medarbejdere, jf. dog pkt. 6.
I henhold til Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse af 20. august 1992 består journalistuddannelserne af en uddannelse i almen journalistik (journalistlinien) og en uddannelse i billedjournalistik (billedjournalistlinien).
Efter forudgående drøftelse mellem overenskomstens parter, kan Finansministeriet godkende, at der til overenskomsten henføres medarbejdere, der ikke er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, men som ansættes til arbejde som af Dansk Journalistforbund anerkendes som journalistisk virksomhed.
6. For så vidt angår Danmarks Journalisthøjskole, omfatter overenskomsten endvidere journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.
Til kapitel 3. Løn
7. Basislønnen (i grundbeløb niveau 1. oktober 1997) er med virkning fra 1. april 2000 justeret svarende til forhøjelsen af egetbidraget, jf. § 7.
8. Der kan lokalt aftales tillæg til journalister. Disse tillæg knytter sig til den enkelte persons særlige funktioner eller kvalifikationer. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.
Muligheden for at tillægge forhøjet anciennitet er erstattet af den øgede adgang til at yde individuelle tillæg.
Forhandlings- og aftaleretten er delegeret til den enkelte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.
For så vidt angår Danmarks Journalisthøjskole indgås aftaler i henhold til § 3, stk. 2 efter bemyndigelse fra Undervisningsministeriet til Danmarks Journalisthøjskole.
Resultatløn skal som alle andre løndele afholdes inden for (løn)bevillingen. I de tilfælde, hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid, i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom, kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.
Til kapitel 5. Lønanciennitet
9. For ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem (protokollatet), har Finansministeriet bemyndiget de enkelte ministerier til at forhøje lønancienniteten svarende til de mellem Finansministeriet og centralorganisationerne aftalte regler.
For andre ansatte er det ikke muligt at tilægge forhøjet anciennitet.
Til kapitel 7. Pension
10. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen og af alle lokalt aftalte varige funktions- og kvalifikationstillæg.
Der indbetales endvidere pensionsbidrag af midlertidige tillæg, i det omfang tillægget er aftalt som et pensionsgivende tillæg.
Til kapitel 10. Arbejdstid mv.
11. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 10, stk. 3-7.
12. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod.
Tjenestetidsnedsættelsen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.
13. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.
Til kapitel 12. Sygdom
14. Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 er det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120‑dagesreglen) ikke finder anvendelse efter den 1. oktober 1999. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel. Der skal dog ikke udstedes nye ansættelsesbreve til allerede ansatte, jf. Finansministeriets cirkulære af 28. september 1999 om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten (Fmst.nr. 061-99).
120-dagesreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsigelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten, bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.
Det henstilles til styrelserne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.
Til kapitel 14. Tjenestefrihed
15. Med virkning fra den 1. april 2001 optjenes under orlov til børnepasning i henhold til lov om orlov, løn-, jubilæums- og opsigelsesanciennitet. Ligeledes indbetaler ansættelsesmyndigheden med virkning fra samme dato pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) til den respektive pensionsordning under tjenestefrihed uden løn til børnepasning.
Til kapitel 16. Afskedigelsesprocedure
16. Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til Dansk Journalistforbund efter § 17, stk. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Til kapitel 25. Efteruddannelse
17. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 26.
Til kapitel 26. Overgangsordning for allerede ansatte
18. Til og med 31. marts 2000 ydes der pension af udligningstillægget, i det omfang det træder i stedet for hidtil pensionsgivende løndele. Pr. 1. april 2000 ydes der pension af hele udligningstillægget.
Den hidtidige ikke pensionsgivende del af udligningstillægget skal i den forbindelse opregnes med 100/94,75.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i protokollatet om gammelt lønsystem
Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser.
Til § 4. Tillæg
19. Det er med Dansk Journalistforbund aftalt, at tillæg, der ydes i henhold til § 4 i forbindelse med nyansættelse, kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund, eller den hver af parterne bemyndiger hertil, jf. § 4, stk. 3.
20. Lokallønspuljen er tidligere anvendt til forhøjelse af 1. kvalifikationstillæg og er derfor bortfaldet.
Til § 5. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole
21. Bestemmelsen i § 4 omfatter ikke journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole, jf. § 5.
Til § 6. Resultatløn
22. Med denne nye resultatlønsbestemmelse er der samme brede grundlag for at etablere resultatlønsystemer for ansatte på "de gamle lønsystemer" som for ansatte omfattet af nye lønsystemer.
Resultatløn skal ikke finansieres af pulje, men skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de lønsumsbevillinger, som måtte være fastsat. I de tilfælde, hvor de resultatbaserede lønformer indgår som et led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevillingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.
Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og fremme effektiviteten i de statslige institutioner.
Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg tildeles og udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Aftaler om resultatløn indgås lokalt mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.
For så vidt angår Danmarks Journalisthøjskole indgås aftaler om resultatløn efter bemyndigelse fra Undervisningsministeriet til Danmarks Journalisthøjskole.
Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.
Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.
Til § 7. Arbejdstid mv.
23. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 7, stk. 3-7.
24. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod.
Tjenestetidsnedsættelsen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.
25. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.
26. Dette cirkulære ophæver Finansministeriets cirkulære af 10. december 1997 om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten (Fmst. nr. 070/97) og cirkulære af 10. december 1997 om overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (Fmst. nr. 069/97).
Underskrift 1
Finansministeriet, den 1. marts 2000 Helene Rasmussen
Bilag 1
Bilag OVERENSKOMST FOR JOURNALISTER I STATENS TJENESTE Kapitel 1. Overenskomstens område § 1. Overenskomsten omfatter journalistuddannede medarbejdere, der ansættes i statens tjeneste til udførelse af journalistisk virksomhed. Overenskomsten omfatter endvidere journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole. Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke: 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i a) staten, folkeskolen, folkekirken, b) kommuner, c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner, d) statsfinansierede virksomheder, e) tilskudsområder, f) koncessionerede virksomheder, g) aktieselskaber, 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder, 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder, 4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og 5) personer, der er fyldt 70 år. Kapitel 2. Ansættelse § 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation. Stk. 2. Der ansættes fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister. Kapitel 3. Løn § 3. Basislønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb: Basisløn pr. 1. april 1999 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Anciennitet Basisløn (incl. eget pensions- bidrag på 5 pct.) niveau 1.10.1997 kr. årligt Nettoløn (fratrukket eget pensionsbidrag) niveau 1.10.1997 kr. årligt 1. år 201.388 191.318,60 2. år 212.040 201.438,00 3. år 219.142 208.184,90 4. år 227.766 216.377,70 5. år 234.361 222.642,95 6. år 243.491 231.316,45 7. år 252.622 239.990,90 Basisløn pr. 1. april 2000 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Anciennitet Basisløn (incl. eget pensions- bidrag på 5,25 pct.) niveau 1.10.1997 kr. årligt Nettoløn (fratrukket eget pensionsbidrag) niveau 1.10.1997 kr. årligt 1. år 201.920 191.319,20 2. år 212.600 201.438,50 3. år 219.721 208.185,65 4. år 228.367 216.377,75 5. år 234.980 222.643,55 6. år 244.134 231.317,00 7. år 253.289 239.991,35 Basislønnen er angivet som pensionsgivende løn, dvs. inkl. eget pensionsbidrag på 5 pct. (pr. 1. april 2000 5,25 pct.). Nettolønnen er angivet uden eget pensionsbidrag. Stk. 2. Der kan lokalt (mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte) aftales individuelle tillæg. Stk. 3. Tillæg kan ydes som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangs-vederlag. Stk. 4. Der kan aftales resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode (normalt et år) i det omfang på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. Kapitel 4. Procentregulering § 4. Den samlede faste løn i henhold til § 3 reguleres pr. 1. april 1999, 1. april 2000, 1. oktober 2000, 1. april 2001 og 1. oktober 2001 med de stigninger, der fremgår af aftale af 13. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 1999 og udmøntes via den generelle reguleringsordning for ansatte i staten. Kapitel 5. Lønanciennitet § 5. Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år. Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Kapitel 6. Lønberegning, lønfradrag § 6. Journalister er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029/85). Afs. 1. Kapitel 7. Pension § 7. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole 10 pct. af basislønnen samt varige individuelle tillæg og af evt. særlig procentregulering heraf. Der indbetales endvidere 10 pct. i pension af midlertidige tillæg i det omfang, det er aftalt, at det midlertidige tillæg er pensionsgivende. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de pensionsgivende løndele. For de løndele, hvor styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag hidtil har udgjort 10 pct. og den ansattes egetbidrag 5 pct. af den pensionsgivende løn (grundløn), fastsættes pensionsbidraget pr. 1. april 2000 til 15,75 pct. Heraf udgør styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag 2/3 og den ansattes pensionsbidrag 1/3. Hidtil pensionsgivende tillæg skal opregnes med et beløb svarende til forhøjelsen af egetbidraget, jf. bilag 2. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2000 indbetales der pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 3. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen/Danmarks Journalisthøjskole til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse. Kapitel 8. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag § 8. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning. Afs. 2. Kapitel 9. Tillæg Del. 1. § 9. Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg til journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Anciennitet år - 6 36.400 7. - 11. 45.300 12. - 14. 52.500 15. & flg. 61.500 Kapitel 10. Arbejdstid mv. § 10. Lønnen i §?3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn. Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct. Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis. Stk. 6. Personer, der ansættes i stillinger som konsulent (special- eller chefkonsulent), omfattes af merarbejdsreglerne for chefer i Finansministeriets cirkulære af 7. februar 1998 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd. Stk. 7. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg. Stk. 8. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 9. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7. Kapitel 11. Ferie § 11. Journalister er omfattet af ferieloven. Journalister er endvidere omfattet af aftale af 20. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om særlige feriefridage. § 12. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1. Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af 1) den ansattes egetbidrag til ATP og 2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag og fradrag af 1) udbetalt særlig feriegodtgørelse Del. 2. 2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt 3) feriegodtgørelse (12,5 %) af løn for sådant merarbejde. Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag. Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct. Kapitel 12. Sygdom § 13. Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998. Kapitel 13. Barsel, adoption og omsorgsdage § 14. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage. Kapitel 14. Tjenestefrihed § 15. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990. Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. (pr. 1. april 2000 10,5 pct.) i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. (pr. 1. april 2000 5,25 pct.) i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Barns 1. sygedag Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når · det er barnets første sygedag, · hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, · forholdene på tjenestestedet tillader det, · barnet er under 18 år og · barnet er hjemmeværende. Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær. Del. 3. Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998. Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug. Stk. 9. Tjenestefrihed til uddannelses- og børnepasningsorlov efter orlovsloven er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære om orlov til uddannelse og børnepasning. Kapitel 15. Afskedigelse § 16. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser. Kapitel 16. Afskedigelsesprocedure § 17. Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler: Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Dansk Journalistforbund. Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelsesmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet. Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 20, stk. 2. Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Del. 4. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten. Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne. Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet. Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i §?20, stk. 2. Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten. Kapitel 17. Udgiftsdækkende ydelser mv. § 18. De ansatte er omfattet af tjenesterejseaftalen, der er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Stk. 2. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon. Kapitel 18. Tillidsrepræsentanter § 19. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsrepræsentanten vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsrepræsentant har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse/institution. Stk. 2. For tillidsrepræsentanten vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten. Stk. 3. Tillidsrepræsentanterne er berettiget til med vedkommende ministerium/styrelse/institution at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsrepræsentanternes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte. Del. 5. Stk. 4. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 17 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning. Kapitel 19. Faglig strid § 20. Indenfor det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten. Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler: Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne. Kapitel 20. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel) § 21. Den ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 2. juni 1997 om job på særlige vilkår. Kapitel 21. Senior- og fratrædelsesordninger § 22. Den ansatte er omfattet af aftale af 21. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger. Kapitel 22. Systematisk kompetenceudvikling § 23. Den ansatte er omfattet af aftale af 25. juni 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner. Kapitel 23. Implementering af deltidsdirektivet § 24. Den ansatte er omfattet af aftale af 2. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af deltidsdirektivet. Kapitel 24. Underretningspligt § 25. Den ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Kapitel 25. Efteruddannelse § 26. Styrelsens bidrag til Pressens Uddannelsesfond, jf. bilag 1, udgør 2.400,00 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget journalist. Stk. 2. Bidraget reduceres ved deltidsbeskæftigelse. Stk. 3. Journalister ansat som lærer ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 1 og 2. Del. 6. Kapitel 26. Overgangsordning for allerede ansatte § 27. Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole før den 1. januar 2000). Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (protokollatet). Der kan dog ikke efter 1. januar 1998 ydes tillæg som følge af væsentlig stillingsændring. Aflønning efter det hidtidige lønsystem kan opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område, således at der i disse situationer kan aftales ansvars- og kvalifikationstillæg (efter de hidtidige regler i protokollatets § 3) uden overgang til det nye lønsystem. Stk. 3. For journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole på gammelt lønsystem, der pr. 1. januar 2000 oppebærer et midlertidigt funktionstillæg efter de hidtidige regler i § 10 i overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole af 10. december 1997, og som ikke overgår til nyt lønsystem, videreføres dette tillæg uændret, hvis funktionen er uændret. Stk. 4. Ansatte der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen. Den ansatte oppebærer herudover eventuelle nye tillæg, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. Stk. 5. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelt varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Til og med 31. marts 2000 ydes der pension af udligningstillægget, i det omfang det træder i stedet for hidtil pensionsgivende løndele. Pr. 1. april 2000 ydes der pension af hele udligningstillægget. Udligningstillægget skal i den forbindelse opregnes med et beløb svarende til forøgelsen af egetbidraget. Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 4, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil tillægges yderligere anciennitet, som er optjent i den mellemliggende periode. Del. 7. Stk. 7. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetestrin i basislønsystemet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode. Afs. 3. Kapitel 27. Overgang til det nye lønsystem § 28. Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar. Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 3, stk. 2 samt i forbindelse med ansættelse i en ny stilling. Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen. Kapitel 28. Ikrafttræden og opsigelse § 29. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1999 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2002. Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst. Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.
Kapitel 7. Pension § 7. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole 10 pct. af basislønnen samt varige individuelle tillæg og af evt. særlig procentregulering heraf. Der indbetales endvidere 10 pct. i pension af midlertidige tillæg i det omfang, det er aftalt, at det midlertidige tillæg er pensionsgivende. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de pensionsgivende løndele. For de løndele, hvor styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag hidtil har udgjort 10 pct. og den ansattes egetbidrag 5 pct. af den pensionsgivende løn (grundløn), fastsættes pensionsbidraget pr. 1. april 2000 til 15,75 pct. Heraf udgør styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag 2/3 og den ansattes pensionsbidrag 1/3. Hidtil pensionsgivende tillæg skal opregnes med et beløb svarende til forhøjelsen af egetbidraget, jf. bilag 2. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2000 indbetales der pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 3. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen/Danmarks Journalisthøjskole til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse. Kapitel 8. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag § 8. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse/Danmarks Journalisthøjskole såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.
Kapitel 9. Tillæg Del. 1. § 9. Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg til journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Anciennitet år - 6 36.400 7. - 11. 45.300 12. - 14. 52.500 15. & flg. 61.500 Kapitel 10. Arbejdstid mv. § 10. Lønnen i §?3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn. Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct. Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis. Stk. 6. Personer, der ansættes i stillinger som konsulent (special- eller chefkonsulent), omfattes af merarbejdsreglerne for chefer i Finansministeriets cirkulære af 7. februar 1998 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd. Stk. 7. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg. Stk. 8. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 9. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7. Kapitel 11. Ferie § 11. Journalister er omfattet af ferieloven. Journalister er endvidere omfattet af aftale af 20. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om særlige feriefridage. § 12. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1. Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af 1) den ansattes egetbidrag til ATP og 2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag og fradrag af 1) udbetalt særlig feriegodtgørelse Del. 2. 2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt 3) feriegodtgørelse (12,5 %) af løn for sådant merarbejde. Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag. Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct. Kapitel 12. Sygdom § 13. Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998. Kapitel 13. Barsel, adoption og omsorgsdage § 14. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage. Kapitel 14. Tjenestefrihed § 15. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990. Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. (pr. 1. april 2000 10,5 pct.) i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. (pr. 1. april 2000 5,25 pct.) i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Barns 1. sygedag Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når · det er barnets første sygedag, · hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, · forholdene på tjenestestedet tillader det, · barnet er under 18 år og · barnet er hjemmeværende. Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær. Del. 3. Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998. Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug. Stk. 9. Tjenestefrihed til uddannelses- og børnepasningsorlov efter orlovsloven er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære om orlov til uddannelse og børnepasning. Kapitel 15. Afskedigelse § 16. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser. Kapitel 16. Afskedigelsesprocedure § 17. Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler: Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Dansk Journalistforbund. Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelsesmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet. Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 20, stk. 2. Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Del. 4. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten. Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne. Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet. Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i §?20, stk. 2. Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten. Kapitel 17. Udgiftsdækkende ydelser mv. § 18. De ansatte er omfattet af tjenesterejseaftalen, der er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Stk. 2. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon. Kapitel 18. Tillidsrepræsentanter § 19. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsrepræsentanten vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsrepræsentant har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse/institution. Stk. 2. For tillidsrepræsentanten vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten. Stk. 3. Tillidsrepræsentanterne er berettiget til med vedkommende ministerium/styrelse/institution at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsrepræsentanternes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte. Del. 5. Stk. 4. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 17 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning. Kapitel 19. Faglig strid § 20. Indenfor det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten. Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler: Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne. Kapitel 20. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel) § 21. Den ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 2. juni 1997 om job på særlige vilkår. Kapitel 21. Senior- og fratrædelsesordninger § 22. Den ansatte er omfattet af aftale af 21. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger. Kapitel 22. Systematisk kompetenceudvikling § 23. Den ansatte er omfattet af aftale af 25. juni 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner. Kapitel 23. Implementering af deltidsdirektivet § 24. Den ansatte er omfattet af aftale af 2. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af deltidsdirektivet. Kapitel 24. Underretningspligt § 25. Den ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Kapitel 25. Efteruddannelse § 26. Styrelsens bidrag til Pressens Uddannelsesfond, jf. bilag 1, udgør 2.400,00 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget journalist. Stk. 2. Bidraget reduceres ved deltidsbeskæftigelse. Stk. 3. Journalister ansat som lærer ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 1 og 2. Del. 6. Kapitel 26. Overgangsordning for allerede ansatte § 27. Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole før den 1. januar 2000). Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (protokollatet). Der kan dog ikke efter 1. januar 1998 ydes tillæg som følge af væsentlig stillingsændring. Aflønning efter det hidtidige lønsystem kan opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område, således at der i disse situationer kan aftales ansvars- og kvalifikationstillæg (efter de hidtidige regler i protokollatets § 3) uden overgang til det nye lønsystem. Stk. 3. For journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole på gammelt lønsystem, der pr. 1. januar 2000 oppebærer et midlertidigt funktionstillæg efter de hidtidige regler i § 10 i overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole af 10. december 1997, og som ikke overgår til nyt lønsystem, videreføres dette tillæg uændret, hvis funktionen er uændret. Stk. 4. Ansatte der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen. Den ansatte oppebærer herudover eventuelle nye tillæg, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. Stk. 5. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelt varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Til og med 31. marts 2000 ydes der pension af udligningstillægget, i det omfang det træder i stedet for hidtil pensionsgivende løndele. Pr. 1. april 2000 ydes der pension af hele udligningstillægget. Udligningstillægget skal i den forbindelse opregnes med et beløb svarende til forøgelsen af egetbidraget. Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 4, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil tillægges yderligere anciennitet, som er optjent i den mellemliggende periode. Del. 7. Stk. 7. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetestrin i basislønsystemet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
afs_2/del_1 § 9. Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg til journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Anciennitet år - 6 36.400 7. - 11. 45.300 12. - 14. 52.500 15. & flg. 61.500 Kapitel 10. Arbejdstid mv. § 10. Lønnen i §?3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn. Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct. Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis. Stk. 6. Personer, der ansættes i stillinger som konsulent (special- eller chefkonsulent), omfattes af merarbejdsreglerne for chefer i Finansministeriets cirkulære af 7. februar 1998 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd. Stk. 7. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg. Stk. 8. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 9. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7. Kapitel 11. Ferie § 11. Journalister er omfattet af ferieloven. Journalister er endvidere omfattet af aftale af 20. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om særlige feriefridage. § 12. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1. Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af 1) den ansattes egetbidrag til ATP og 2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag og fradrag af 1) udbetalt særlig feriegodtgørelse
afs_2/del_2 2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt 3) feriegodtgørelse (12,5 %) af løn for sådant merarbejde. Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag. Stk. 3. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct. Kapitel 12. Sygdom § 13. Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998. Kapitel 13. Barsel, adoption og omsorgsdage § 14. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage. Kapitel 14. Tjenestefrihed § 15. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse. Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990. Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. (pr. 1. april 2000 10,5 pct.) i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. (pr. 1. april 2000 5,25 pct.) i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd. Barns 1. sygedag Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når · det er barnets første sygedag, · hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, · forholdene på tjenestestedet tillader det, · barnet er under 18 år og · barnet er hjemmeværende. Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.
afs_2/del_3 Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977, 2. maj 1978 og 26. marts 1998. Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug. Stk. 9. Tjenestefrihed til uddannelses- og børnepasningsorlov efter orlovsloven er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære om orlov til uddannelse og børnepasning. Kapitel 15. Afskedigelse § 16. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser. Kapitel 16. Afskedigelsesprocedure § 17. Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler: Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel. Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Dansk Journalistforbund. Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelsesmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet. Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 20, stk. 2. Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.
afs_2/del_4 Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten. Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne. Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler. Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet. Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i §?20, stk. 2. Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten. Kapitel 17. Udgiftsdækkende ydelser mv. § 18. De ansatte er omfattet af tjenesterejseaftalen, der er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Stk. 2. De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefon. Kapitel 18. Tillidsrepræsentanter § 19. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Hvor der i et ministerium/styrelse/institution er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsrepræsentanten vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsrepræsentant har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse/institution. Stk. 2. For tillidsrepræsentanten vælges samtidig en stedfortræder, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funktionsperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten. Stk. 3. Tillidsrepræsentanterne er berettiget til med vedkommende ministerium/styrelse/institution at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsrepræsentanternes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte.
afs_2/del_5 Stk. 4. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 17 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning. Kapitel 19. Faglig strid § 20. Indenfor det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten. Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler: Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne. Kapitel 20. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel) § 21. Den ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne af 2. juni 1997 om job på særlige vilkår. Kapitel 21. Senior- og fratrædelsesordninger § 22. Den ansatte er omfattet af aftale af 21. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om senior- og fratrædelsesordninger. Kapitel 22. Systematisk kompetenceudvikling § 23. Den ansatte er omfattet af aftale af 25. juni 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner. Kapitel 23. Implementering af deltidsdirektivet § 24. Den ansatte er omfattet af aftale af 2. september 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om implementering af deltidsdirektivet. Kapitel 24. Underretningspligt § 25. Den ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Kapitel 25. Efteruddannelse § 26. Styrelsens bidrag til Pressens Uddannelsesfond, jf. bilag 1, udgør 2.400,00 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget journalist. Stk. 2. Bidraget reduceres ved deltidsbeskæftigelse. Stk. 3. Journalister ansat som lærer ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 1 og 2.
afs_2/del_6 Kapitel 26. Overgangsordning for allerede ansatte § 27. Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole før den 1. januar 2000). Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (protokollatet). Der kan dog ikke efter 1. januar 1998 ydes tillæg som følge af væsentlig stillingsændring. Aflønning efter det hidtidige lønsystem kan opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område, således at der i disse situationer kan aftales ansvars- og kvalifikationstillæg (efter de hidtidige regler i protokollatets § 3) uden overgang til det nye lønsystem. Stk. 3. For journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole på gammelt lønsystem, der pr. 1. januar 2000 oppebærer et midlertidigt funktionstillæg efter de hidtidige regler i § 10 i overenskomst for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole af 10. december 1997, og som ikke overgår til nyt lønsystem, videreføres dette tillæg uændret, hvis funktionen er uændret. Stk. 4. Ansatte der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen. Den ansatte oppebærer herudover eventuelle nye tillæg, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. Stk. 5. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelt varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Til og med 31. marts 2000 ydes der pension af udligningstillægget, i det omfang det træder i stedet for hidtil pensionsgivende løndele. Pr. 1. april 2000 ydes der pension af hele udligningstillægget. Udligningstillægget skal i den forbindelse opregnes med et beløb svarende til forøgelsen af egetbidraget. Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 4, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil tillægges yderligere anciennitet, som er optjent i den mellemliggende periode.
afs_2/del_7 Stk. 7. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statens tjeneste blive indplaceret på det anciennitetestrin i basislønsystemet, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
Kapitel 27. Overgang til det nye lønsystem § 28. Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar. Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 3, stk. 2 samt i forbindelse med ansættelse i en ny stilling. Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen. Kapitel 28. Ikrafttræden og opsigelse § 29. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1999 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2002. Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst. Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.
Bilag 2
Bilag 1 PRESSENS UDDANNELSESFOND Pressens Uddannelsesfond (PU) blev etableret i 1975 af Dansk Dagblades Udgiverforening (nu Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation) og Dansk Journalistforbund. Fondens formål er at yde økonomisk bistand til uddannelse og efteruddannelse m.v. af medarbejdere ved virksomheder, der yder bidrag til fonden. Når institutionen er tilsluttet Pressens Uddannelsesfond kan medarbejderne deltage i efteruddannelse til en reduceret pris. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag fra samtlige dagblade, Danmarks Radio, magasin ugebladene, kommuner, amter og staten. Bidraget fastsættes gennem overenskomstaftaler. Pressens Uddannelsesfond har en bestyrelse bestående af tre fra DDFF, en fra Danmarks Radio og fire udpeget af Dansk Journalistforbund. Fonden yder bidrag til efter- og videreuddannelse ved primært følgende organisationer, der således kan tilbyde billigere kurser til ansatte på virksomheder omfattet af ordningen: Den journalistiske Efteruddannelse (DJE) Danmarks Journalisthøjskole (DJH) Center for Journalistisk efteruddannelse Nordisk Journalistcenter (NJC)
Bilag 3
Bilag 2 EKSEMPEL PÅ OPREGNING AF PENSIONSGIVENDE TILLÆG Ifølge overenskomstens § 7, stk. 1, skal hidtidige pensionsgivende tillæg pr. 1. april 2000 opregnes med et beløb svarende til forhøjelsen af egetbidraget. Opregningen sker efter nedenstående formel: (Hidtidigt tillæg (brutto) – hidtidigt egetbidrag (5%)) x 100 94,75 =Nyt tillæg (brutto) Eksempel: Et hidtidigt pensionsgivende tillæg på 20.000 kr. brutto, svarende til 19.000 kr. netto, forhøjes med 52,77 kr. brutto, hvorved nettotillægget er uændret 19.000 kr. (20.000 – 1.000) x 100 94,75 = 20.052,77
Bilag 4
PROTOKOLLAT TIL OVERENSKOMST FOR JOUR-NA-LIST-ER I STATENS TJENESTE Protokollatet omfatter journalister ansat i staten før 1. januar 1998 (for journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole dog før 1. januar 2000), der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. Overenskomstens § 3 (løn), § 5 (lønanciennitet), § 7 (pension), § 9 (tillæg) og § 10 (arbejdstid mv.) erstattes af følgende: § 1. Løn Grundlønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige beløb: Grundløn pr. 1. april 1999 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Rk. 1. Anciennitet Rk. 2. trin Grundløn (incl. eget pensions- bidrag på 5 pct.) niveau 1.10.1997 kr. årligt Nettoløn (fratrukket eget pensionsbidrag) niveau 1.10.1997 kr. årligt Rk. 3. 1. 201.343 191.275,85 Rk. 4. 2. 210.264 199.750,80 Rk. 5. 3. 218.006 207.105,70 Rk. 6. 4. 224.262 213.048,90 Rk. 7. 5. 227.340 215.973,00 Rk. 8. 6. 230.412 218.891,40 Rk. 9. 7. 233.461 221.787,95 Rk. 10. 8. 236.495 224.670,25 Rk. 11. 9. 239.521 227.544,95 Rk. 12. 10. 242.523 230.396,85 Rk. 13. 11. 245.505 233.229,75 Rk. 14. 12. 248.475 236.051,25 Rk. 15. 13. 251.776 239.187,20 Rk. 16. 14. 254.723 241.986,85 Rk. 17. 15. 257.651 244.768,45 Rk. 18. 16. 260.560 247.532,00 Rk. 19. 17. 263.441 250.268,95 Rk. 20. 18. 266.299 252.984,05 Rk. 21. 19. 269.144 255.686,80 Rk. 22. 20. 272.443 258.820,85 Rk. 23. 21. 275.691 261.906,45 Rk. 24. 22. 278.537 264.610,15 Rk. 25. 23. og flg. 281.335 267.268,25 Grundløn pr. 1. april 2000 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Rk. 26. Anciennitet Rk. 27. trin Grundløn (incl. eget pensions- bidrag på 5,25 pct.) niveau 1.10.1997 kr. årligt Nettoløn (fratrukket eget pensionsbidrag) niveau 1.10.1997 kr. årligt Rk. 28. 1. 201.875 191.276,55 Rk. 29. 2. 210.819 199.751,00 Rk. 30. 3. 218.582 207.106,45 Rk. 31. 4. 224.854 213.049,20 Rk. 32. 5. 227.940 215.973,15 Rk. 33. 6. 231.020 218.891,50 Rk. 34. 7. 234.077 221.787,95 Rk. 35. 8. 237.119 224.670,25 Rk. 36. 9. 240.153 227.545,00 Rk. 37. 10. 243.163 230.396,95 Rk. 38. 11. 246.153 233.230,00 Rk. 39. 12. 249.131 236.051,60 Rk. 40. 13. 252.441 239.187,85 Rk. 41. 14. 255.396 241.987,70 Rk. 42. 15. 258.331 244.768,60 Rk. 43. 16. 261.248 247.532,50 Rk. 44. 17. 264.137 250.269,80 Rk. 45. 18. 267.002 252.984,40 Rk. 46. 19. 269.855 255.687,60 Rk. 47. 20. 273.162 258.821,00 Rk. 48. 21. 276.419 261.907,00 Rk. 49. 22. 279.272 264.610,20 Rk. 50. 23. og flg. 282.078 267.268,90 § 2. Lønanciennitet Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år. Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Stk. 3. Ved ansættelse af journalister som lærere på Danmarks Journalisthøjskole, der i medfør af reglerne i stk. 1 indplaceres på anciennitetstrin 1-3, fastsættes lønnen efter forhandling mellem overenskomstens parter. § 3. Pension Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse 10. pct. af den i § 1 nævnte grundløn. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme lønningsdele. For de løndele, hvor styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag hidtil har udgjort 10 pct. og den ansattes egetbidrag 5 pct. af den pensionsgivende løn (grundløn), fastsættes pensionsbidraget pr. 1. april 2000 til 15,75 pct. Heraf udgør styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag 2/3 og den ansattes pensionsbidrag 1/3. Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen/Danmarks Journalisthøjskole til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse. § 4. Tillæg Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der på grundlag af særlige kvalifikationer eller arbejdsmæssige forhold tillægges en journalist et eller flere kvalifikationstillæg (angivet i grundbeløb niveau 1.10.1997): Rk. 51. 1. tillæg: kr. årligt Rk. 52. 2. og følgende tillæg: 9.900 kr. årligt Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte tillæg kan der efter forhandling mellem overenskomstens parter til journalister, der tilrettelægger eller redigerer andres arbejde, ydes et ansvarstillæg. Ansvarstillægget udgør 19.800 kr. årligt (grundbeløb niveau 1.10.1997). Stk. 3. Tillæg i henhold til § 3, stk. 1 og 2 kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund. Det er forudsat, at både ministeriet og forbundet kan uddelegere forhandlingsretten. Der kan alene ydes tillæg i forbindelse med nyansættelse. Der kan indgås lokale aftaler om ydelse af indtil 8 kvalifikationstillæg eller 1 ansvarstillæg og 6 kvalifikationstillæg. Tillæg herudover i forbindelse med nyansættelse forudsætter aftale mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund. Medlemsskab af en organisation er ikke en forudsætning for tildeling af tillæg. Stk. 4. Den aftale, der blev indgået i forbindelse med fornyelsen af overenskomsten af 13. marts 1970 - hvorefter antallet af kvalifikationstillæg i henhold til daværende overenskomsts § 2, stk. 3, nedsættes med virkning fra 1. april 1971 med 1 for hver enkelt journalist - er fortsat gældende. Stk. 5. Hjemmetillæg, der ydes til journalister i udenrigstjenesten, udbetales og reguleres i perioden svarende til det hjemmetillæg, der ydes til AC-medarbejdere. § 5. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 4. Derimod ydes der, ud over den i § 1 nævnte løn, for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Anciennitet år Rk. 53. - 6. 36.400 Rk. 54. 7. - 11. 45.300 Rk. 55. 12. - 14. 52.500 Rk. 56. 15. & flg. 61.500 § 6. Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. § 7. Arbejdstid mv. Lønnen i § 1 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn. Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct. Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis. Stk. 6. Personer, der er beskæftiget i stillinger, som i princippet besættes på tjenestemandsvilkår (chef- og konsulentstillinger), er omfattet af merarbejdsreglerne for chefer i Finansministeriets cirkulære af 7. februar 1998 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd. Stk. 7. For beordret arbejde på søn- og helligdage, lørdage efter kl. 14 mv. samt for aften/natarbejde mellem kl. 17 og kl. 06 ydes godtgørelse efter tilsvarende regler og med tilsvarende satser, som til enhver tid gælder for statens tjenestemænd. Stk. 8. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 9. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7. København, den 1. marts 2000 Rk. 57. Dansk Journalistforbund Finansministeriet Rk. 58. Mogens Blicher Bjerregård P.M.V. Rk. 59. E.B. Rk. 60. Helene Rasmussen
Anciennitet
trin Grundløn (incl. eget pensions- bidrag på 5 pct.) niveau 1.10.1997 kr. årligt Nettoløn (fratrukket eget pensionsbidrag) niveau 1.10.1997 kr. årligt
1. 201.343 191.275,85
2. 210.264 199.750,80
3. 218.006 207.105,70
4. 224.262 213.048,90
5. 227.340 215.973,00
6. 230.412 218.891,40
7. 233.461 221.787,95
8. 236.495 224.670,25
9. 239.521 227.544,95
10. 242.523 230.396,85
11. 245.505 233.229,75
12. 248.475 236.051,25
13. 251.776 239.187,20
14. 254.723 241.986,85
15. 257.651 244.768,45
16. 260.560 247.532,00
17. 263.441 250.268,95
18. 266.299 252.984,05
19. 269.144 255.686,80
20. 272.443 258.820,85
21. 275.691 261.906,45
22. 278.537 264.610,15
23. og flg. 281.335 267.268,25 Grundløn pr. 1. april 2000 (grundbeløb niveau 1. oktober 1997):
Anciennitet
trin Grundløn (incl. eget pensions- bidrag på 5,25 pct.) niveau 1.10.1997 kr. årligt Nettoløn (fratrukket eget pensionsbidrag) niveau 1.10.1997 kr. årligt
1. 201.875 191.276,55
2. 210.819 199.751,00
3. 218.582 207.106,45
4. 224.854 213.049,20
5. 227.940 215.973,15
6. 231.020 218.891,50
7. 234.077 221.787,95
8. 237.119 224.670,25
9. 240.153 227.545,00
10. 243.163 230.396,95
11. 246.153 233.230,00
12. 249.131 236.051,60
13. 252.441 239.187,85
14. 255.396 241.987,70
15. 258.331 244.768,60
16. 261.248 247.532,50
17. 264.137 250.269,80
18. 267.002 252.984,40
19. 269.855 255.687,60
20. 273.162 258.821,00
21. 276.419 261.907,00
22. 279.272 264.610,20
23. og flg. 282.078 267.268,90 § 2. Lønanciennitet Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år. Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler. Stk. 3. Ved ansættelse af journalister som lærere på Danmarks Journalisthøjskole, der i medfør af reglerne i stk. 1 indplaceres på anciennitetstrin 1-3, fastsættes lønnen efter forhandling mellem overenskomstens parter. § 3. Pension Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse 10. pct. af den i § 1 nævnte grundløn. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme lønningsdele. For de løndele, hvor styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag hidtil har udgjort 10 pct. og den ansattes egetbidrag 5 pct. af den pensionsgivende løn (grundløn), fastsættes pensionsbidraget pr. 1. april 2000 til 15,75 pct. Heraf udgør styrelsens/Danmarks Journalisthøjskoles bidrag 2/3 og den ansattes pensionsbidrag 1/3. Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen/Danmarks Journalisthøjskole til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning. Policer, der oprettes efter 1. april 1993 i tilknytning til Københavnske Journalisters Pensionsfond eller Provinspressens Pensionsfond, forelægges Finansministeriet til godkendelse. § 4. Tillæg Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der på grundlag af særlige kvalifikationer eller arbejdsmæssige forhold tillægges en journalist et eller flere kvalifikationstillæg (angivet i grundbeløb niveau 1.10.1997):
1. tillæg: kr. årligt
2. og følgende tillæg: 9.900 kr. årligt Stk. 2. Udover de i stk. 1 nævnte tillæg kan der efter forhandling mellem overenskomstens parter til journalister, der tilrettelægger eller redigerer andres arbejde, ydes et ansvarstillæg. Ansvarstillægget udgør 19.800 kr. årligt (grundbeløb niveau 1.10.1997). Stk. 3. Tillæg i henhold til § 3, stk. 1 og 2 kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund. Det er forudsat, at både ministeriet og forbundet kan uddelegere forhandlingsretten. Der kan alene ydes tillæg i forbindelse med nyansættelse. Der kan indgås lokale aftaler om ydelse af indtil 8 kvalifikationstillæg eller 1 ansvarstillæg og 6 kvalifikationstillæg. Tillæg herudover i forbindelse med nyansættelse forudsætter aftale mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund. Medlemsskab af en organisation er ikke en forudsætning for tildeling af tillæg. Stk. 4. Den aftale, der blev indgået i forbindelse med fornyelsen af overenskomsten af 13. marts 1970 - hvorefter antallet af kvalifikationstillæg i henhold til daværende overenskomsts § 2, stk. 3, nedsættes med virkning fra 1. april 1971 med 1 for hver enkelt journalist - er fortsat gældende. Stk. 5. Hjemmetillæg, der ydes til journalister i udenrigstjenesten, udbetales og reguleres i perioden svarende til det hjemmetillæg, der ydes til AC-medarbejdere. § 5. Tillæg til lærere ved Danmarks Journalisthøjskole Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af § 4. Derimod ydes der, ud over den i § 1 nævnte løn, for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige ikke-pensionsgivende tillæg (grundbeløb niveau 1. oktober 1997): Anciennitet år
- 6. 36.400
7. - 11. 45.300
12. - 14. 52.500
15. & flg. 61.500 § 6. Resultatløn Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået. § 7. Arbejdstid mv. Lønnen i § 1 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved deltidsbeskæftigelse ydes forholdsmæssig løn. Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct. Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 3, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis. Stk. 6. Personer, der er beskæftiget i stillinger, som i princippet besættes på tjenestemandsvilkår (chef- og konsulentstillinger), er omfattet af merarbejdsreglerne for chefer i Finansministeriets cirkulære af 7. februar 1998 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd. Stk. 7. For beordret arbejde på søn- og helligdage, lørdage efter kl. 14 mv. samt for aften/natarbejde mellem kl. 17 og kl. 06 ydes godtgørelse efter tilsvarende regler og med tilsvarende satser, som til enhver tid gælder for statens tjenestemænd. Stk. 8. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 9. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole er ikke omfattet af stk. 3-7. København, den 1. marts 2000
Dansk Journalistforbund Finansministeriet
Mogens Blicher Bjerregård P.M.V.
E.B.
Helene Rasmussen
Bilag 5
AFTALE FOR JOURNALISTPRAKTIKANTER, DER UNDER DERES UD-DANNELSE TIL JOURNALIST ANSÆTTES I STATEN Kapitel 1. Antagelse § 1. Praktikanter ansættes som led i deres uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i en periode svarende til de i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om journalistuddannelsen til enhver tid fastsatte regler. Kapitel 2. Arbejdstid § 2. Praktikanters arbejdstid lægges efter samme retningslinier, og praktikanters arbejde på ubekvemme tidspunkter godtgøres efter samme regler som for uddannede medarbejdere, jf. overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 1. marts 2000 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat i statens tjeneste. Praktikanter må ikke deltage i overarbejde. Kapitel 3. Løn § 3. Praktikanter aflønnes fra 1. april 1999 med 132.000 kr. årlig (11.000 kr. månedligt). Kapitel 4. Ferie § 4. Under henvisning til Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for ferielovens § 8, jf. § 6. Praktikanterne holder i løbet af praktikperioden på i alt 18 måneder ferie med løn i i alt 45 dage, svarende til 2 ½ dag pr. beskæftiget måned. Af feriedagene skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i en ferieperiode (2. maj til 30. september). De øvrige 27 dage kan efter aftale mellem praktikanten og ledelsen gives samlet eller delt i hele uger. Den feriegodtgørelse, som en praktikant måtte have optjent inden praktikperiodens start, kommer til fuld udbetaling, og der kan ikke modregnes i lønnen under ferien for evt. tidligere optjent feriegodtgørelse. Der ydes ikke feriegodtgørelse ved praktikperiodens udløb. Det i ferielovens § 14, stk. 1, nævnte ferietillæg på 1 procent af en ferieberettigende løn udbetales samlet ved praktikperiodens udløb. Kapitel 5. Udgiftsdækkende ydelser mv. § 5. Under tjenesterejser tilkommer der de efter aftalen ansatte praktikanter befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler. Kapitel 6. Faglig strid § 6. Praktikanter kan ikke deltage i eventuelle arbejdskonflikter. Kapitel 7. Ikrafttræden og opsigelse § 7. Aftalen har virkning fra 1. april 1999 og kan af parterne opsiges skrifteligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2002. Stk. 2. Selv om aftalen er opsagt og udløbet er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er tilvejebragt. København, den 1. marts 2000 Dansk Journalistforbund Finansministeriet Mogens Blicher Bjerregård P.M.V. E.B. Helene Rasmussen