Cirkulæreskrivelse om betaling for tolkebistand ved afhøring af døve og svært hørehæmmede
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2001/12336@2001-11-01/da
Indhold
Ved cirkulæreskrivelse nr. 124 af 26. juni 1990 blev det meddelt, at anmodning om tolkebistand vedrørende døve og svært hørehæmmede hele døgnet og for hele landet kunne rettes til Institutionen for Døve.
Institutionen har nu skiftet navn og adresse til:
Center for Døve
Tolkeadministrationen
Jagtvej 223, 3.
2100 København Ø
Telefon: 39 27 29 28
(Udenfor kontortid henvises til vagttelefon: 75 92 34 34)
Center for Døve har meddelt Justitsministeriet, at taksten for tolkebistand ved anvendelse af en af centret anvist tolk med virkning fra den 1. januar 2002 er forhøjet fra 830 kr. til 850 kr. pr. tolketime.
Der skal kun betales for det faktiske antal tolketimer, som tolken er beskæftiget med tolkning eller på anden måde er til rådighed for embedet. Transporttid eller forberedelsestid medregnes ikke. Taksten er inklusive alle tillæg, befordrings- og opholdsudgifter og lignende. Fakturering sker fra Center for Døve, hvorfor der ikke skal afregnes direkte med tolken.
Der henvises i øvrigt til cirkulæreskrivelse nr. 124 af 26. juni 1990 om forhandling med og afhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme og til cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 om afholdelse af udgifter til tolkning.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves cirkulæreskrivelse af 6. februar 1995 om betaling for tolkebistand ved afhøring af døve og svært hørehæmmede.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 10. oktober 2001 Svend Larsen