Meddelelse om sager om for stort foderforbrug i ferskvandsdambrug
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2001/12398@2002-01-23/da
Indhold
1. Indledning
Ved Rigsadvokaten Informerer nr. 6/2001 orienterede jeg om Højesterets domme af 16. februar 2000 (U 2001.1046H og U 2001.1056H), der vedrørte bøde og konfiskation ved overtrædelse af § 2 i bekendtgørelse om ferskvandsdambrug (senest bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998).
Jeg meddelte samtidig, at der efter drøftelser mellem statsadvokaterne i Jylland og miljømyndighederne ville blive udsendt nærmere retningslinier om behandlingen af sager af denne art.
Disse drøftelser har nu fundet sted, og der fastsættes herefter nedenfor retningslinier om behandlingen af sager af denne art.
2. Højesterets domme af 16. februar 2001(U 2001.1046H og U 2001.1056H)
I de sager, som forelå for Højesteret, havde landsretten truffet bestemmelse om konfiskation af fortjenesten , som var beregnet på grundlag af standardtal for foderkvotienten og for størrelsen af salgspris, foderpris og variable udgifter til elektricitet m.v. i overensstemmelse med det såkaldte Damteknotat (skrivelse af 3. juli 1992 fra Vejle Amt), der er citeret i Højesterets domme.
Højesteret tiltrådte, at en sådan beregning i almindelighed kan lægges til grund.
Som det fremgår af dommen i U 2001.1046H, fandt Højesteret dog, at beregningen af fortjenesten i sager, hvor den faktiske foderkvotient er større end den standardiserede, ikke kan baseres på standardkvotienten. I et sådant tilfælde skal den faktiske foderkvotient anvendes både ved beregningen af størrelsen af den ulovlige produktion af fisk og ved beregningen af foderudgiften pr. fisk.
Højesteret fandt endvidere, at der ved beregningen af fortjenesten i sager som de foreliggende ikke er tilstrækkeligt grundlag for at foretage fradrag for udgifter vedrørende egen eller fremmed arbejdskraft.
Endelig fandt Højesteret, at de variable udgifter til elektricitet m.v. kun kan fratrækkes med standardbeløbet (i de foreliggende sager 1 kr. pr. kg produceret fisk), idet de anvendte standardbeløb for salgspris, foderpris og variable udgifter lægges til grund ud fra en helhedsvurdering og derfor ikke kan tilsidesættes kun for så vidt angår en enkelt post.
Højesteret har i dommene tiltrådt, at bøder i sager af denne art som udgangspunkt bør fastsættes til ¼ af den tilsigtede eller opnåede fortjeneste ved det ikke tilladte foderforbrug.
Som nævnt ovenfor udtalte Højesteret i U 2001.1046H, at beregningen af fortjenesten i sager, hvor den faktiske foderkvotient er større end den standardiserede, skal ske under anvendelse af den faktiske foderkvotient. Fortjenesten i denne sag blev på denne baggrund for forholdene begået i 1991 beregnet på grundlag af de faktiske foderkvotienter, hvilket medførte konfiskation af et mindre beløb end det beløb, der var konfiskeret i landsretten.
Et flertal på tre dommere fandt, at det forhold, at der i den foreliggende sag er opgjort en mindre fortjeneste (end efter standardberegningen) i 1991 på grund af omstændigheder, der er uden betydning for den forureningsskade og risiko, som overtrædelsen har medført, ikke kan begrunde en nedsættelse af bøden. Flertallet fandt derfor, at bøden bør fastsættes på grundlag af den fortjeneste på 384.000 kr., der ved en sædvanlig beregning ville være blevet opgjort efter det ulovlige foderforbrug.
Bøden skal således også i disse tilfælde fastsættes til ¼ af den fortjeneste, som beregnes ved at anvende standardfoderkvotienten, jf. nedenfor under 3.2., selv om den fortjeneste, der kan konfiskeres, beregnes til et lavere beløb på grundlag af en faktisk (højere) foderkvotient, jf. nedenfor under 3.3.
3. Beregning af fortjeneste og bøde
3.1. Faktorer, der indgår ved beregningen af fortjenesten
Fortjenesten pr. kilo fisk beregnes med udgangspunkt i den gennemsnitlige salgspris for fisk det pågældende år, jf. nedenfor under pkt. 3.4.
Heri fradrages de variable udgifter (dvs. udgiften til elektricitet, ilt, sygdomsbekæmpende stoffer og andre hjælpestoffer men ikke variable udgifter herudover, jf. Højesterets domme) samt udgiften til foder til de ulovligt opdrættede fisk, jf. også nærmere nedenfor under pkt. 3.4.
Foderkvotienten fastsættes for alle overtrædelser begået forud for den 1. januar 2002 ligesom i Højesterets domme til 1,1, medmindre det fremgår af sagen, at der for det pågældende år i dambruget har været en faktisk højere foderkvotient. I så fald anvendes denne faktiske højere foderkvotient både ved beregningen af foderudgiften og ved beregningen af mængden af ulovligt produceret fisk, jf. nedenfor pkt. 3.3., mens der ikke tages hensyn til faktiske foderkvotienter, der har været lavere end standardfoderkvotienten på 1,1, jf. pkt. 3.2.
For overtrædelser, der begås den 1. januar 2002 eller senere , skal der ved beregningen af anklagemyndighedens påstand om konfiskation og bøde anvendes en foderkvotient på 1,0, som er den højst tilladte foderkvotient, jf. ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen § 4, stk. 1, og bilag 2 til bekendtgørelsen. Hvis der det pågældende år har været en faktisk foderkvotient i dambruget, der er højere end 1,0, anvendes denne faktiske højere foderkvotient dog både ved beregningen af foderudgiften og ved beregningen af mængden af ulovligt produceret fisk, jf. nedenfor pkt. 3.3., mens der ikke tages hensyn til faktiske foderkvotienter, der har været lavere end standardfoderkvotienten på 1,0, jf. pkt. 3.2.
Den herved fremkomne fortjeneste pr. kilo fisk ganges med mængden af ulovligt produceret fisk , der beregnes ved at dividere vægten af det ulovligt anvendte foder med standardfoderkvotienten på 1,1 (dog 1,0 for overtrædelser begået efter 1. januar 2002) eller med den faktiske højere foderkvotient, jf. ovenfor.
Spørgsmålet om fradrag af eventuelle udgifter til sættefisk er ikke endeligt afklaret i retspraksis, men er rejst i flere sager, der er under anke. I dommen i U 1998.1193 V afviste Vestre Landsret under henvisning til overtrædelsens karakter, at der skulle ske fradrag for udgifter til sættefisk, som var produceret af dambrugeren selv.
Det er min opfattelse, at udgifter til køb eller egen produktion af sættefisk ikke bør fradrages ved beregningen af fortjenesten, og at dette bør gælde, uanset om overforbruget af foder er opstået som følge af, at fiskene har gået for længe på dambruget, eller om der er tale om en planlagt overproduktion, sådan som det var tilfældet i den nævnte Vestre Landsrets dom.
Som følge af Højesterets domme skal der ikke ske fradrag for udgifter til egen eller fremmed arbejdskraft.
3.2. Standardberegning af fortjeneste og bøde
Fortjeneste
Har den faktiske foderkvotient ikke oversteget 1,1 (for overtrædelser efter 1. januar 2002 1,0), beregnes fortjenesten på grundlag af tallene i pkt. 3.4. således:
A. Fortjeneste pr. kilo fisk:
Gennemsnitlig salgspris pr. kilo det pågældende år kr.
Minus foderudgift (pris pr. kg foder gange standardfoderkvotienten (1,1*) ) kr.
Minus variable udgifter kr.
Fortjeneste pr. kilo fisk A kr.
(*For overtrædelser begået 1. januar 2002 eller senere anvendes en standardfoderkvotient på 1,0)
B. Mængden af ulovligt produceret fisk:
Faktisk forbrug af foder
Minus tilladt forbrug af foder kg
Ulovligt merforbrug af foder B1 kg
Der divideres med standardfoderkvotienten
B1 kg divideret med 1,1*)
Mængden af ulovligt produceret fisk B2 kg
(*For overtrædelser begået 1. januar 2002 eller senere anvendes en standardfoderkvotient på 1,0)
C. Samlet fortjeneste ved den ulovlige produktion:
Mængden af ulovligt produceret fisk (B2 kg) gange fortjeneste pr. kilo fisk (A kr.).
Bøde
Bøden beregnes som ¼ af fortjenesten ved den ulovlige produktion, jf. U 2001.1056H.
3.3. Beregning af fortjeneste og bøde ved højere faktiske foderkvotienter
Fortjeneste
Har den faktiske foderkvotient oversteget 1,1 (for overtrædelser begået 1. januar 2002 eller senere 1,0), beregnes fortjenesten på grundlag af tallene i pkt. 3.4. således:
Fortjeneste pr. kilo fisk:
Gennemsnitlig salgspris pr. kilo det pågældende år kr.
Minus foderudgift (pris pr. kg foder gange den faktiske ( højere foderkvotient) kr.
Minus variable udgifter kr.
Fortjeneste pr. kilo fisk A kr.
Mængden af ulovligt produceret fisk:
Faktisk forbrug af foder kg
Minus tilladt forbrug af foder kg
Ulovligt merforbrug af foder B1 kg
Der divideres med den faktiske ( højere ) foderkvotient (B1 kg divideret med 1,xx)
Mængden af ulovligt produceret fisk B2 kg
C. Samlet fortjeneste ved den ulovlige produktion:
Mængden af ulovligt produceret fisk (B2 kg) gange fortjeneste pr. kilo fisk (A kr.)
Bøde
Bøden fastsættes i disse tilfælde til en ¼ af den fortjeneste, der ville være blevet resultatet, hvis man havde anvendt standardberegningen ovenfor under 3.2., jf. U 2001.1046H. Der udmåles således ikke en lavere bøde, selv om fortjenesten som følge af den faktiske højere foderkvotient beregnes til et mindre beløb.
3.4. Salgspriser, foderpriser og variable udgifter
Beregningen af fortjeneste og bøde er hidtil sket med udgangspunkt i Damteknotatet af 3. juli 1992 (vedrørende overtrædelser i 1991), der er suppleret med skrivelse af 26. juni 1995 (vedrørende 1992, 1993 og 1994), skrivelse af 14. maj 1996 (vedrørende 1995), skrivelse af 7. maj 1997 (vedrørende 1996) og notat af 12. maj 1998 (vedrørende 1998).
De nævnte skrivelser indeholder bl.a. oplysninger om salgspris pr. kg fisk, foderpris og variable udgifter, og oplysningerne nedenfor for årene 1991-1996 og for 1998 er en gengivelse af oplysningerne herom i de nævnte skrivelser og erstatter disse. Der er dog i skrivelserne enkelte uklarheder, og det er nedenfor angivet, hvorledes disse er søgt afhjulpet.
Oplysningerne for 1997 samt for 1999-2000 er tilvejebragt i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Nærmere oplysning om grundlaget for disse oplysninger samt om oplysninger vedrørende senere år vil kunne fås hos Statsadvokaten i Ålborg.
Salgspris pr. kg fisk: 1991 13,0 kr/kg
1992 13,0 kr/kg
1993 16,0 kr/kg
1994 16,5 kr/kg
1995 14,5 kr/kg
1996 14,1 kr/kg
1997 14,1 kr/kg
1998 14,5 kr/kg
1999 14,7 kr/kg
2000 15,0 kr/kg
Foderpris pr. kg* 1991 5,50 kr/kg
1992 6,00 kr/kg
1993 6,10 kr/kg
1994 6,15 kr/kg
1995 6,00 kr/kg
1996 6,30 kr/kg
1997 6,50 kr/kg
1998 7,00 kr/kg
1999 6,50 kr/kg
2000 6,50 kr/kg
(*For en række af tallene frem til 1996 er det uafklaret, om foderprisen i de ovennævnte skrivelser er ganget med foderkvotienten på 1,1, eller om den opgivne pris er kiloprisen. Det er ved de angivne priser lagt til grund, at det oplyste beløb er kiloprisen, hvilket medfører det største fradrag og dermed den mest gunstige løsning for tiltalte.)
Variable udgifter pr. kg. produceret fisk 1991 1,00 kr/kg
1992 1,00 kr/kg
1993 1,50 kr/kg
1994 2,00 kr/kg
1995 2,00 kr/kg
1996 2,00 kr/kg
1997 2,00 kr/kg
1998 2,00 kr/kg
1999 2,00 kr/kg
2000 2,00 kr/kg
(*Notatet af 12. maj 1998 angiver et beløb på 0,90 kr./kg i variable udgifter. De variable udgifter for dette år er imidlertid her fastsat til 2,00 kr., hvorved der må antages at være givet tiltalte rigelig dækning for de faktiske udgifter til elektricitet, ilt, sygdomsbekæmpende stoffer og andre hjælpestoffer.)
4. Verserende sager
4.1. Sager vedrørende overtrædelser, der er begået i 1996 eller tidligere
I de to sager, der var forelagt for Højesteret, var overtrædelserne begået i tiden fra 1991 til 31. december 1996. Der var i begge disse sager for alle årene af anklagemyndigheden ved beregningen af fortjenesten taget udgangspunkt i de salgspriser og foderpriser, der gælder for 1991 (den såkaldte "6-kronersmodel"), hvorefter fortjenesten pr. kg produceret fisk opgøres således:
Salgspris pr. kg fisk 13,00 kr.
Minus foderudgift (5,5 kr/kg gange foderkvotient 1,1*, afrundet) 6,00 kr.
Minus variable udgifter 1,00 kr.
Fortjeneste pr. kg fisk 6,00
(*eller en højere faktisk foderkvotient)
På denne baggrund og for hurtigst muligt at få afsluttet verserende sager, der omfatter overtrædelser begået i 1996 eller forud herfor, skal anklagemyndigheden ved udformningen af påstanden om konfiskation foretage to beregninger:
- en beregning efter principperne i pkt. 3.2. eller 3.3., hvor tallene i den ovennævnte 6-kronersmodel anvendes til opgørelsen af fortjenesten pr. kg fisk
- en beregning efter principperne i pkt. 3.2. eller 3.3., hvor tallene i pkt. 3.4. anvendes til opgørelsen af fortjenesten pr. kg fisk
Der nedlægges herefter påstand om konfiskation (og bøde) på grundlag af det mindste af de herved fremkomne tal, selv om der tidligere i den konkrete sag har været nedlagt påstand om konfiskation af en større fortjeneste. Hvis der allerede i sagen er nedlagt påstand om bøde/konfiskation på grundlag af en fortjeneste, der er mindre end efter begge de ovennævnte beregninger, ændres påstanden ikke.
4.2. Sager vedrørende overtrædelser, der er begået i 1997 eller senere
Med hensyn til overtrædelser, der er begået i 1997 eller senere, beregnes fortjenesten som angivet i pkt. 3.2. eller 3.3 med anvendelse af de salgspriser m.v., der er angivet i pkt. 3.4. Har beregningen i verserende konkrete sager medført en højere fortjeneste og/eller bøde, skal anklagemyndighedens påstand derfor ændres i overensstemmelse med den ny beregning.
Såfremt der i verserende konkrete sager, der omfatter overtrædelser begået i 1997 eller senere, er anvendt en beregning af fortjeneste og bøde, der har ført til, at anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af et lavere beløb og/eller en mindre bøde, bør disse lavere beløb efter rigsadvokaturens opfattelse lægges til grund ved den videre behandling.
5. Tiltalen
Overtrædelser af dambrugsbekendtgørelsens § 2 om anvendelse af for meget foder i dambrug begås i almindelighed med forsæt. Der vil endvidere normalt ved overtrædelsen være voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor og være opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Tiltale rejses derfor som udgangspunkt for overtrædelse af § 18, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 2, i bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 om ferskvandsdambrug.
Det tilføjes, at Højesteret i de to sager, der blev afgjort ved dommene i U 2001.1046H og U 2001.1056H, under forberedelsen af sagerne tog stilling til, hvorvidt der var grundlag for at forelægge spørgsmål for EF-domstolen om notifikationspligt i henhold til informationsproceduredirektivet af bekendtgørelsens § 2. Højesteret fandt ikke, at der er nogen rimelig tvivl om, at det er foreneligt med EF-retten, at § 2 i ferskvandsdambrugsbekendtgørelserne er anvendt som sket i de indankede domme, og der var derfor ikke anledning til at forelægge spørgsmål herom for EF-domstolen. Der henvises til Højesterets kendelse i U 2000.2232H.
6. Rettighedsfrakendelse
Det forekommer, at den samme person gentagne gange begår grovere overtrædelser af bestemmelserne i ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen om foderforbrug, og det kan i sager af denne art overvejes, om der er grundlag for under en ny straffesag at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse.
Der er således efter miljøbeskyttelseslovens § 110 b mulighed for at frakende retten til at drive virksomhed omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Endvidere kan der efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., når særlige omstændigheder taler derfor, ske frakendelse af retten til at udøve virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse. Bestemmelsen ses endnu ikke i praksis anvendt i sager om overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen, men det kan hvis der foreligger gentagne grovere forsætlige overtrædelser blive aktuelt i medfør af denne bestemmelse at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at drive dambrugsvirksomhed.
Eventuelle spørgsmål om frakendelse forelægges via statsadvokaten for Rigsadvokaten.
7. Koordination af behandlingen af sager om overtrædelse af ferskvanddambrugsbekendtgørelsen
Statsadvokaten i Ålborg har efter aftale med Statsadvokaterne i Viborg og Sønderborg påtaget sig koordineringen af behandlingen af sager om overtrædelse af dambrugsbekendtgørelsen, og det er således hensigten, at Statsadvokaten i Ålborg løbende følger området og inddrages via vedkommende regionale statsadvokat, hvis der opstår nye spørgsmål om behandlingen af disse sager.
Såfremt der til brug for behandlingen af konkrete sager ønskes yderligere oplysninger om de sager, der har været forelagt for Højesteret, eller om andre spørgsmål, herunder om priser m.v. for senere år end angivet ovenfor under pkt. 3.4., kan der således også rettes henvendelse herom til Statsadvokaten i Ålborg.
Underskrift 1
Rigsadvokaten, den 12. december 2001 Henning Fode