Meddelelse om videoafhøring af børn i sædelighedssager
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2001/12399@2002-01-23/da
Indhold
1. Indledning
Fremgangsmåden ved videoafhøringer af børn har siden Højesterets kendelser af 16. marts 2000 (UfR 2000.1326H) og 17. maj 2000 (UfR 2000.1751H) givet anledning til forskellige spørgsmål.
Rigsadvokaten har på den baggrund udsendt en række Rigsadvokaten Informerer (nr. 6/2000, nr. 15/2000, nr. 23/2000) om videoafhøring af børn i sædelighedssager, der supplerer og på nogle punkter ændrer anbefalingerne i en beretning fra 1995 afgivet af en arbejdsgruppe vedrørende videoafhøring af børn. Endvidere er der taget skridt til at etablere en assistanceordning mellem politikredsene om videoafhøring af børn, som træder i kraft 15. januar 2002, jf. pkt. 5 og pkt. 13 nedenfor.
På denne baggrund har jeg fundet det hensigtsmæssigt, at der sker en sammenskrivning af de nugældende retningslinier vedrørende videoafhøring af børn. Denne meddelelse afløser således de ovennævnte Rigsadvokaten Informerer, men indeholder på enkelte punkter nye retningslinier.
Denne meddelelse skal tages op til fornyet vurdering, når der er taget stilling til forslagene i en betænkning fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn. Denne betænkning forventes at foreligge i foråret 2002.
2. Sager, hvor videoafhøring af børn kan anvendes
Anvendelse af en videoafhøring som bevis i stedet for en indenretlig forklaring kan ske under de betingelser, der er angivet i retsplejelovens § 877, stk. 3. Efter denne bestemmelse kan dokumenter og aktstykker, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd - uden for de tilfælde, der er nævnt i § 877, stk. 1-2 - kun benyttes som bevismidler, når retten undtagelsesvis giver tilladelse hertil.
Barnets alder indgår som en væsentlig faktor ved rettens stillingtagen til, om videooptagelsen kan benyttes som bevis. Efter hidtidig praksis kan rettens tilladelse efter § 877, stk. 3, næppe forventes i tilfælde, hvor det afhørte barn er ældre end omkring 12 år.
Det må dog antages, at en videoafhøring efter omstændighederne også vil kunne tillades anvendt som bevis i retten, f.eks. hvis der er tale om et lidt ældre barn, som er sent udviklet eller mentalt handicappet, eller hvis barnet i særlig grad er traumatiseret på grund af forbrydelsens grovhed eller karakter.
Kerneområdet for denne meddelelse er således sager, hvor et barn på 12 år eller derunder må formodes at have været udsat for seksuelle overgreb, jf. bestemmelserne i straffelovens § 210 (incest) og kapitel 24 (forbrydelser mod kønssædeligheden), men retningslinierne i meddelelsen finder også anvendelse, hvis der i sædelighedssager foretages videoafhøring af lidt ældre børn, eller hvis der bliver tale om at afhøre børn, der ikke er forurettede, som vidner i sædelighedssager.
3. Afgørelse om videoafhøring
Når politiet modtager en anmeldelse af et seksuelt overgreb mod et barn, bør der snarest i samråd med anklageren tages stilling til, om barnet skal videoafhøres.
Selv om rettens tilladelse til dokumentation ikke kan forventes, jf. afsnit 2, kan en videooptagelse af afhøringen af et barn, der er ældre end 12 år, ske med det formål at tilvejebringe et bedre grundlag for afgørelse af tiltalespørgsmålet.
Videoafhøring af barnet bør søges gennemført hurtigst muligt , og hvis det er praktisk muligt inden en uge fra anmeldelsen. Formålet hermed er at sikre barnets hukommelse om forholdet og at skåne barnet for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en behandling af barnet er i gang. Endvidere kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at mindske påvirkninger af barnet fra familien eller andre.
Det kan ikke anses for nødvendigt at indhente forældrenes eller en af forældrenes udtrykkelige samtykke til afhøringen, men modsætter forældrene (eller hvis den ene er mistænkt i sagen, den anden af forældrene) sig afhøringen, gælder de almindelige regler om vidnepligt også for børn. Spørgsmålet om gennemførelse af afhøringen kan i så fald forelægges for retten efter bestemmelsen i § 747, 1. pkt., eventuelt med henblik på en indenretlig afhøring efter bestemmelsen i retsplejelovens § 747, 2. pkt., jf. betænkning 622/1971 om efterforskning i straffesager m.v., side 23. Spørgsmålet bør dog så vidt muligt søges løst efter drøftelse med forældrene.
Reglerne om vidnefritagelse gælder også for børn, og i U 1986.500H accepterede Højesteret en 14-årig piges ret til at nægte at afgive forklaring mod sin far. For mindre børn bør det som udgangspunkt overlades til forældrene (eller en af forældrene) at tage stilling til et eventuelt spørgsmål om vidnefritagelse.
4. Underretning af de sociale myndigheder og beskikkelse af bistandsadvokat for barnet
4.1. Underretning af de sociale myndigheder
Politiet skal underrette kommunen, når en person under 15 år som forurettet eller vidne skal afhøres i en sag om seksuelle overgreb, idet kommunen i disse tilfælde har pligt til at sende en repræsentant til afhøringen, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring.
Det følger i øvrigt af denne bekendtgørelse, at repræsentanten under afhøringen hos politiet skal støtte barnet og påse, at afhøringen foregår med en skånsomhed, der er afpasset sagens karakter og barnets alder. Repræsentanten skal under afhøringen forholde sig neutral og må ikke deltage aktivt i udspørgen.
Repræsentanten fra kommunen (bisidderen fra socialforvaltningen) skal således have adgang til at være til stede under afhøringen, jf. nærmere nedenfor under pkt. 8.3.
I øvrigt følger det af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1092 af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, at offentligt ansatte skal underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
4.2. Beskikkelse af bistandsadvokat for barnet
Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten en advokat for den, der er forurettet bl.a. ved overtrædelser af straffelovens § 210, §§ 216-223,§§ 224 eller 225, jf. §§ 216-223 og § 232, når den pågældende fremsætter begæring om det. Fremsætter den forurettede ikke begæring om beskikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring beskikkes en advokat for den forurettede under efterforskningen, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 2.
Reglerne om vejledning af forurettede om adgangen til at begære en advokat beskikket fremgår af retsplejelovens § 741 b.
I sager, hvor der er formodning om, at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb, bør politiet som udgangspunkt begære en bistandsadvokat beskikket for barnet, selv om barnets forældre, eller andre, der kan varetage barnets tarv, ikke fremsætter anmodning herom.
Bistandsadvokaten har adgang til at overvære afhøringer af den forurettede og har ret til at stille yderligere spørgsmål til den forurettede, jf. retsplejelovens § 741 c, stk. 1, og nedenfor pkt. 8.3. og 8.4.
I øvrigt henvises til bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 a og til de retningslinier, der er udsendt af Rigsadvokaten om politiets vejledning til ofre for forbrydelser.
5. Assistance mellem politikredsene til videoafhøring af børn
Videoafhøringer af børn i sædelighedssager skal foretages af særligt uddannede polititjenestemænd, der er organiseret i 8 områder. For hvert område er der udpeget en politimester, der skal være ansvarlig for blandt de særligt uddannede polititjenestemænd at udpege en person, der kan foretage videoafhøring i de sager, som behandles inden for det pågældende geografiske område.
Denne ordning træder i kraft den 15. januar 2002.
Når der er truffet beslutning om gennemførelse af en videoafhøring af et barn, rettes der snarest muligt henvendelse til den politimester, der er ansvarlig for videoafhøringer i området, med anmodning om, at der udpeges en polititjenestemand, der kan foretage videoafhøringen.
De ansvarlige politimestre og områderne er følgende:
Politimesteren i Glostrup: Politikredsene Glostrup, København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby, Roskilde og Køge.
Politimesteren i Hillerød: Politikredsene Hillerød, Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Helsingør og Frederikssund.
Politimesteren i Slagelse : Politikredsene Slagelse, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov.
Politimesteren i Odense: Politikredsene Odense, Svendborg, Nyborg, Assens og Middelfart.
Politimesteren i Esbjerg: Politikredsene Esbjerg, Sønderborg, Gråsten, Tønder, Haderslev, Ribe, Varde, Fredericia, Kolding og Vejle.
Politimesteren i Århus: Politikredsene Århus, Odder, Silkeborg, Grenå og Horsens.
Politimesteren i Viborg: Politikredsene Viborg, Thisted, Skive, Holstebro, Herning, Ringkøbing og Randers.
Politimesteren i Ålborg: Politikredsene Ålborg, Løgstør, Hobro, Frederikshavn og Hjørring.
Politimesteren på Bornholm indgår på grund af den geografiske placering ikke i områdeinddelingen. Videoafhøringer foretages derfor fortsat af ansatte ved politiet på Bornholm.
6. Forberedelse af videoafhøringen
Efter udpegningen af en polititjenestemand, der skal foretage videoafhøringen af barnet, sker forberedelsen af videoafhøringen i samarbejde mellem denne polititjenestemand og den sagsbehandlende polititjenestemand og anklageren i den kreds, hvor efterforskningen i sagen foregår.
Den polititjenestemand, der skal foretage videoafhøringen, skal have en grundig orientering om sagen og om barnets personlige forhold og have adgang til sagens akter.
Den polititjenestemand, der skal foretage afhøringen, kan eventuelt sammen med den sagsbehandlende polititjenestemand aflægge et besøg hos barnet i hjemmet for at få et indtryk af barnet og dets sproglige udvikling og for at præsentere sig for barnet og orientere barnet om, hvor og under hvilke former afhøringen skal foregå. Afhøringens tema må i øvrigt ikke drøftes med barnet under et sådant besøg, og der bør udfærdiges en grundig rapport om besøget og samtalen med barnet.
Selve afhøringen bør planlægges omhyggeligt og i lyset af barnets alder og modenhed og det sprog, som barnet må forventes at kunne forstå. Det kan være nødvendigt at søge rådgivning om særlige etniske forhold, skikke og opfattelser. Det vil typisk være hensigtsmæssigt at udarbejde en tjekliste med spørgsmål.
Tidspunktet for videoafhøringen bør fastsættes under hensyntagen til, at barnet, dennes bistandsadvokat, bisidderen fra socialforvaltningen samt mistænkte/sigtede og dennes advokat kan være til stede, jf. dog nærmere nedenfor under pkt. 7.2. om afhøringer, der ikke kan udsættes m.v.
7. Mistænktes/sigtedes stilling i forbindelse med videoafhøringen
7.1. Beskikkelse af forsvarer/advokat for den mistænkte/sigtede
Selv om der (endnu) ikke er grundlag for at rejse en sigtelse mod den mistænkte, bør en mistænkt, der får lejlighed til at være til stede under afhøringen af barnet, dog i videst muligt omfang gøres bekendt med, hvad sagen drejer sig om.
Er eller kan der rejses sigtelse mod en mistænkt, bør der fremsættes anmodning om beskikkelse af forsvarer i medfør af retsplejelovens § 732, stk. 1, således at forsvareren kan være til stede under videoafhøringen af barnet, jf. retsplejelovens § 745, stk. 3. Er der med hensyn til denne retsgaranti tvivl om, hvorvidt en person kan anses for sigtet, bør formodningen være herfor.
Hvis der inden videoafhøringen ikke er grundlag for at rejse en sigtelse, eller hvis retten ikke finder grundlag for beskikkelse af forsvarer i medfør af retsplejelovens § 732, stk. 1, bør politiet tilkalde en advokat fra kredsen af beneficerede advokater til at overvære videoafhøringen af barnet.
Fremkommer der i denne situation under videoafhøringen oplysninger, som giver grundlag for at formulere en sigtelse mod en bestemt person, anmoder politiet retten om at beskikke den tilkaldte advokat som forsvarer for sigtede, medmindre sigtede fremsætter anmodning om beskikkelse af en anden advokat.
Både en beskikket forsvarer og en advokat, der tilkaldes til at overvære afhøringen, bør inden videoafhøringen have adgang til sagens akter.
7.2. Mistænktes/sigtedes adgang til at overvære videoafhøringen
Mistænkte/sigtede skal som udgangspunkt have lejlighed til at være til stede under videoafhøringen af barnet, jf. UfR 2000.1326H.
Dette gælder dog selvsagt ikke i tilfælde, hvor mistænkte endnu ikke er identificeret.
Endvidere må det antages, at afhøringen kan gennemføres uden mistænktes/sigtedes tilstedeværelse i de tilfælde, der kan sidestilles med de i retsplejelovens § 745, stk. 3, 4. pkt., beskrevne tilfælde vedrørende forsvareren, dvs. i tilfælde, hvor den sigtede eller mistænkte ikke har mulighed for at komme tilstede, eller hvor det ikke er muligt for politiet at give mistænkte eller sigtede meddelelse om afhøringen, og hvor der er tale om forhør af et barn, der ikke kan opsættes.
Endvidere må det være muligt at fravige udgangspunktet om mistænktes/sigtedes tilstedeværelse i de tilfælde, der er nævnt i § 745, stk. 4, dvs. når det efter en konkret vurdering i den foreliggende sag må lægges til grund, at hensynet til efterforskningen eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, at reglerne i stk. 3 fraviges.
Såfremt politiet og anklagemyndigheden skønner, at betingelserne for undtagelsesvis at udelukke den mistænkte/sigtede fra at overvære videoafhøringen er opfyldt, underrettes den beskikkede forsvarer, eller hvis forsvarer ikke er beskikket, den advokat, som af politiet anmodes om at varetage den mistænktes interesser.
Modsætter forsvareren sig, at afhøringen gennemføres uden den sigtedes tilstedeværelse, kan der eventuelt være grundlag for at indbringe spørgsmålet herom for retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1.
7.3. Indkaldelse af mistænkte/sigtede til videoafhøringen
Har mistænkte/sigtede adgang til at overvære videoafhøringen, jf. ovenfor, skal politiet sørge for, at han bliver gjort bekendt hermed. Mistænkte/sigtede bør orienteres om, at formålet hermed er, at han kan få lejlighed til via den afhørende polititjenestemand - at stille spørgsmål til barnet. Der bør udfærdiges rapport om, hvorledes mistænkte/sigtede er gjort bekendt med denne adgang, og om hans stillingtagen hertil.
Hvis mistænkte/sigtede ikke ønsker at være til stede under videoafhøringen, underrettes hans advokat herom og opfordres til inden afhøringen at drøfte sagen med mistænkte/sigtede.
8. Gennemførelse af videoafhøringen
8.1. Lokaler m.v.
Videoafhøringen foregår i videoafhøringslokaler, som er anvist af den politimester, der er ansvarlig for videoafhøringer i området, jf. ovenfor under pkt. 5.
Barnets og mistænktes/sigtedes adgang til afhøringslokale og monitorrum skal tilrettelægges sådan, at der ikke er risiko for, at de møder hinanden.
8.2. Orientering af barnet om mistænktes/sigtedes tilstedeværelse
Hvis den mistænkte/sigtede vil være til stede i et monitorrum under afhøringen, må det afgøres efter en konkret vurdering, om det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at orientere barnet herom. Ved denne vurdering må bl.a. barnets alder og modenhed samt omstændighederne i sagen indgå.
I hvert fald, når der er tale om mindre børn, vil det normalt være tilstrækkeligt, at barnets bisidder fra socialforvaltningen, en eventuel bistandsadvokat og efter omstændighederne i sagen tillige forældrene orienteres om mistænktes/sigtedes tilstedeværelse.
Et direkte spørgsmål fra barnet om mistænkte/sigtedes tilstedeværelse bør besvares.
8.3. Tilstedeværelse under videoafhøringen
I afhøringslokalet bør normalt kun barnet, der skal afhøres, afhøreren og bisidderen fra socialforvaltningen være til stede. Bisidderen fra socialforvaltningen kan eventuelt overvære afhøringen fra et monitorrum, hvis bisidderen er enig heri. Endvidere kan der være en tolk til stede, hvis der er behov for tolkebistand.
Hvis der er et særligt behov for at styrke barnets tryghed, f.eks. når der er tale om et meget lille barn, kan der i stedet for bisidderen fra socialforvaltningen være en "tryghedsskabende" person til stede i afhøringslokalet.
Det udelukker ikke i sig selv anvendelse af en videoafhøring som bevis i retten, at der ved afhøringen af et barn har været en "tryghedsskabende" person til stede, som tidligere har drøftet sagen med barnet. Dette kan dog påvirke bevisværdien af den forklaring, som barnet afgiver. Hvis den "tryghedsskabende" person i forvejen har kendskab til sagen, kan den pågældendes overværelse af afhøringen af barnet endvidere begrænse eller udelukke muligheden for at afhøre den pågældende i retten som vidne. Om disse spørgsmål henvises til Højesterets kendelse af 13. december 2001.
Det bør derfor så vidt muligt undgås, at den person, der skal skabe tryghed for barnet, er en person, der eventuelt senere skal afgive forklaring i retten, eller en person, der tidligere har drøftet sagen med barnet.
En bisidder fra socialforvaltningen eller en "tryghedsskabende" person, der skal være til stede i afhøringslokalet, bør forud for afhøringen vejledes om ikke at blande sig i afhøringen og om, at sagen og afhøringen ikke bør drøftes med barnet i pauser under afhøringen.
Den sagsbehandlende polititjenestemand, anklageren fra den politikreds, der behandler sagen, samt bistandsadvokaten (og eventuelt bisidderen fra socialforvaltningen, jf. ovenfor) overværer afhøringen fra et andet lokale ( monitorrum ), hvorfra de på en monitor kan følge afhøringen. Det samme gælder for den mistænkte/sigtede og hans advokat, der så vidt muligt bør overvære afhøringen fra et lokale, hvor kun de er til stede.
Der bør være lejlighed til, at den mistænkte/sigtede kan drøfte sagen med advokaten inden afhøringen.
8.4. Afhøringen
Som det fremgår ovenfor under pkt. 5, er der etableret en assistanceordning, hvor der er udpeget polititjenestemænd, der er særligt uddannet med henblik på at foretage afhøring af børn. Der fastsættes derfor ikke i denne meddelelse nærmere retningslinier om afhøringen udover det nedenfor angivne:
Afhøringen bør indledes med en introduktion, hvor dato og tidspunkt for afhøringen nævnes, og hvor der gøres rede for, hvem der skal afhøres, hvem der gennemfører afhøringen og hvilke personer der i øvrigt er tilstede i afhøringslokalet, og hvor de er placeret, ligesom der gøres rede for, hvem der i monitorrum overværer afhøringen. Af introduktionen bør endvidere fremgå, at barnet er bekendt med, at afhøringen optages på videobånd.
Den indledende introduktion gives af afhøreren (eller eventuelt af den sagsbehandlende polititjenestemand), mens denne er alene i afhøringslokalet, hvorefter barnet og andre, der skal være til stede i afhøringslokalet, hentes ind.
Afhøringen indledes med en neutral og uformel samtale med barnet, der har til formål at skabe tryghed hos barnet og vurdere barnets evne til at forstå og svare på stillede spørgsmål.
På et forholdsvis tidligt tidspunkt herefter bør barnet forklares grunden til afhøringen, ligesom det på en måde, der svarer til barnets alder, og uden at det opfattes som mistro - bør tilkendegives, at det er vigtigt at barnet svarer sandfærdigt. Det bør herunder forklares barnet, at det er acceptabelt at svare ved at sige "jeg ved det ikke", "jeg husker det ikke", eller "jeg forstår det ikke".
Når afhøreren har stillet de spørgsmål til barnet, som findes relevante, holdes en pause i afhøringen, hvor afhøreren drøfter eventuelle yderligere spørgsmål til barnet med de personer, der har overværet afhøringen fra monitorrum. Der bør herunder lægges særlig vægt på at imødekomme mistænktes/sigtedes og dennes advokats anmodninger om spørgsmål til barnet.
Video- og lydoptagelse af personer i afhøringslokalet skal fortsættes i pausen.
Supplerende spørgsmål fra de, der har overværet afhøringen, stilles altid af den afhørende polititjenstemand.
Når afhøringen er afsluttet, bør barnet og en eventuel medfølgende voksen have navn og telefonnummer på en person i politiet, hvortil der kan rettes henvendelse. Den medfølgende voksne bør orienteres om, at der straks skal rettes henvendelse til politiet, hvis barnet i tilknytning til afhøringen taler videre om sagen og herunder giver oplysninger, som den voksne anser for at være nye.
9. Den mistænktes/sigtedes adgang til at gøre sig bekendt med barnets forklaring
Såfremt videoafhøringen giver grundlag for at fortsætte strafforfølgningen, skal der snarest rejses sigtelse mod mistænkte og beskikkes en forsvarer, hvis dette ikke allerede er sket, jf. pkt. 7.1.
Forsvareren skal have tilsendt en kopi af videoafhøringen og en udskrift af denne, jf. retsplejelovens § 745, stk. 1.
9.1. Mistænkte/sigtede har været til stede under videoafhøringen
Har den mistænkte/sigtede overværet videoafhøringen, vil den pågældende også have haft lejlighed til at stille yderligere spørgsmål til barnet. Der vil derfor i disse tilfælde normalt ikke være behov for fra politiets side at foretage yderligere med hensyn hertil.
9.2. Mistænkte/sigtede har ikke været til stede under afhøringen
9.2.1. Mistænktes/sigtedes adgang til at gennemse videoafhøringen hos politiet
Har den mistænkte/sigtede ikke været til stede under afhøringen, skal der selv om forsvareren har fået en kopi af videoafhøringen og udskriften heraf gives den mistænkte/sigtede mulighed for sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen af afhøringen hos politiet.
Mistænkte/sigtede bør i den forbindelse gøres opmærksom på, at formålet med hans gennemsyn af videooptagelsen hos politiet er, at han kan få mulighed for at fremsætte anmodning om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet.
Der bør af hensyn til en eventuel genafhøring af barnet fastsættes en frist eventuelt på 14 dage for mistænktes/sigtedes stillingtagen til, om han ønsker at benytte denne adgang.
9.2.2. Mistænkte/sigtede gennemser videoafhøringen hos politiet
Benytter sigtede adgangen til at gennemse videooptagelsen hos politiet, skal det i forbindelse hermed snarest søges afklaret, om sigtede eller forsvareren vil fremsætte anmodning om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet. Der kan eventuelt fastsættes en frist på 14 dage for anmodninger herom.
9.2.3. Mistænkte/sigtede gennemser ikke videoafhøringen hos politiet
Ønsker mistænkte/sigtede ikke at gennemse videoafhøringen hos politiet, eller forholder han sig passiv over for politiets henvendelse herom, bør politiet ved en fornyet henvendelse til ham og hans advokat sikre, at han har modtaget vejledning om adgangen til at gennemse videoafhøringen og om formålet hermed.
Ønsker mistænkte/sigtede herefter fortsat ikke at gennemse videoafhøringen hos politiet, bør det ved henvendelse til forsvareren tilkendegives, at anmodning om eventuelle spørgsmål til barnet bør fremsættes snarest. Der kan eventuelt fastsættes en frist på 14 dage for anmodninger herom.
9.2.4. Rapport om henvendelser til mistænkte/sigtede og forsvareren
Der bør udfærdiges udførlig rapport om alle henvendelser til mistænkte/sigtede og forsvareren om adgangen til at gennemse videoafhøringen og om, hvorvidt der er yderligere spørgsmål til barnet.
10. Genafhøring af barnet
Af hensyn til barnet bør genafhøring kun ske, hvis det findes nødvendigt. Genafhøring bør endvidere ske så hurtigt som muligt efter den første afhøring.
Fremsætter sigtede eller dennes forsvarer anmodning om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet, må det afgøres efter en konkret vurdering, om anmodningen bør imødekommes.
Er der tale om spørgsmål til barnet, som efter anklagemyndighedens opfattelse ikke er nødvendige for, at sigtede kan varetage sit forsvar, bør anmodningen afvises og en eventuel uenighed herom indbringes for retten, således at spørgsmålet kan afklares så tidligt som muligt.
Hvis sigtedes anmodning om at stille yderligere spørgsmål til barnet må anses for velbegrundet, må en fornyet afhøring som udgangspunkt søges gennemført ved en yderligere videoafhøring ved politiet eller eventuelt ved afhøring i retten.
11. Tilladelse fra retten til at benytte videoafhøringen som bevis
Rettens tilladelse til dokumentation af videoafhøringen kan søges indhentet inden domsforhandlingen i et forberedende retsmøde. Bistandsadvokaten bør indkaldes til et sådant retsmøde.
Afviser retten at give tilladelse til afspilning af videoafhøringen i medfør af retsplejelovens § 877, stk. 3, bør der snarest tages stilling til, om barnet skal indkaldes til at afgive vidneforklaring for retten, eller om en ny videoafhøring vil kunne føre til, at retten meddeler tilladelse efter retsplejelovens § 877, stk. 3.
12. Indberetning til Rigsadvokaten om videoafhøringer
Rigsadvokaten bør indtil videre underrettes om retsafgørelser, hvorved en anmodning fra anklagemyndigheden om afspilning af en videoafhøring afvises.
Endvidere anmodes om underretning om andre væsentlige problemer med hensyn til videoafhøring af børn i sædelighedssager.
13. Ikrafttræden m.v.
Retningslinierne i denne meddelelse erstatter retningslinierne i Rigsadvokaten Informerer nr. 6/2000, nr. 15/2000 og nr. 23/2000 om videoafhøring af børn i sædelighedssager, der samtidig ophæves. Meddelelsen supplerer og ændrer endvidere på nogle punkter anbefalingerne i beretningen fra 1995 vedrørende videoafhøring af børn.
Meddelelsens pkt. 5 om en assistanceordning mellem politikredsene med hensyn til videoafhøring af børn i sædelighedssager samt de øvrige bestemmelser i meddelelsen, hvorefter videoafhøring foretages af særligt uddannede polititjenestemænd, gælder fra den 15. januar 2002.
Underskrift 1
Rigsadvokaten, den 17. december 2001 Henning Fode