Meddelelse om vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2001/12400@2002-01-23/da
Indhold
1. Indledning
Denne meddelelse omhandler politiets og anklagemyndighedens vejledningspligt over for ofre for forbrydelser (pkt. 2 5). Meddelelsen fastsætter endvidere retningslinjer vedrørende udpegning af en kontaktperson hos politiet eller anklagemyndigheden, som vidner kan henvende sig til (pkt. 6). I meddelelsen omtales tillige pligten til at tilkalde en repræsentant fra de sociale myndigheder, når en person under 15 år skal afhøres som vidne i en straffesag hos politiet (pkt. 7).
Meddelelsen erstatter de hidtil gældende retningslinier i RM 4/1996, jf. pkt. 8.
2. Advokatbistand til forurettede
2.1. Beskikkelse af bistandsadvokat (retsplejelovens §§ 741 a og 741 b)
I sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119, § 123, § 210, §§ 216-223, §§ 224 eller 225, jf. §§ 216-223, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249-250, § 252, stk. 2, §§ 260-262 eller § 288, vejleder politiet den forurettede om adgangen til at begære en advokat beskikket, jf. retsplejelovens §§ 741 a og b.
Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.
Det skal af politirapporten fremgå, at den forurettede har modtaget behørig vejledning. Politiet drager omsorg for, at den forurettedes begæring om beskikkelse af advokat indbringes for retten.
Såfremt advokatbeskikkelse ikke er sket, skal politiet, når der indleveres anklageskrift eller retsmødebegæring til retten, skriftligt underrette forurettede herom. Forurettede skal i underretningsskrivelsen opfordres til at tilvejebringe dokumentation for et eventuelt erstatningskrav.
2.2. Advokatbistand til opgørelse af erstatningskrav (retsplejelovens § 995 a)
Retten kan beskikke en advokat for den forurettede, når det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskrav, og den forurettede opfylder betingelserne for fri proces, jf. retsplejelovens § 995 a, stk. 1,
Bestemmelsen indeholder ikke begrænsninger med hensyn til de former for kriminalitet, der kan begrunde beskikkelse af advokat, men forudsætter, at erstatningskravets art og omfang taler for, at forurettede får bistand til at opgøre kravet.
Den forurettede i sager, der kan give anledning til komplicerede erstatningskrav, bør orienteres om den nævnte mulighed for advokatbistand.
I sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, kan retten, når omstændighederne taler for det, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå ved opgørelsen af erstatningskrav, selv om betingelserne for fri proces ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 995 a, stk. 2.
Vejledning om muligheden for advokatbeskikkelse efter denne bestemmelse bør gives til personer, der har mistet en pårørende ved en forbrydelse, og hvor den pågældende kan have krav på forsørgertabserstatning.
3. Justitsministeriets vejledning til forurettede i voldtægtssager m.v.
Til personer, der har været udsat for voldtægt, incest eller andre seksuelle overgreb, udleverer politiet ved anmeldelsen Justitsministeriets vejledning, der bl.a. indeholder oplysninger om forurettedes rettigheder. Vejledningen kan rekvireres hos rigspolitiet.
4. Offererstatningsloven
4.1. Personskade
Ved behandlingen af anmeldelser om straffelovsovertrædelser, der har medført personskade, vejledes skadelidte om muligheden for at opnå erstatning af statskassen efter afgørelse af Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser. Endvidere oplyses det, at det i almindelighed er en betingelse for at få erstatning af statskassen, at der under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægges påstand om erstatning.
Samtidig udleveres et ansøgningsskema til skadelidte, og skadelidte gøres bekendt med, at ansøgningen skal indleveres til politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor anmeldelsen af lovovertrædelsen har fundet sted. Skadelidte skal endvidere oplyses om, at Erstatningsnævnet ikke kan behandle en ansøgning, der er indgivet over 2 år efter, at lovovertrædelsen er begået, medmindre der foreligger særlige grunde.
Er den sag, som begrunder erstatningskravet, fortsat under behandling hos politiet, anklagemyndigheden eller ved domstolene, skal erstatningssøgende gøres bekendt med, at politiet normalt først sender ansøgningen til Erstatningsnævnet ved sagens afslutning.
Erstatningssøgende skal endvidere vejledes om muligheden for at fremsætte anmodning om forskudsvis udbetaling af erstatning, men at en ansøgning herom kun kan forventes imødekommet i særlige tilfælde. Fremsættes der anmodning om forskudsvis udbetaling af erstatning, fremsender politiet ansøgningen til Erstatningsnævnet, selv om sagen ikke er færdigbehandlet.
Er gerningsmanden ikke identificeret indenfor en måned, indsender politiet ligeledes ansøgningen til Erstatningsnævnet.
Samme regler gælder ved behandlingen af straffelovsovertrædelser, som har medført døden.
Den ovenfor beskrevne vejledning undlades i sager om uagtsomt manddrab og betydelig legemsskade forvoldt af motorkøretøjer, hvor skaden vil være dækket af skadevolderens ansvarsforsikring.
4.2. Tingsskade
Efter offererstatningsloven kan der normalt ikke gives erstatning for tingsskade. Loven bestemmer dog, at staten yder erstatning for skade på tøj og andre personlige ejendele, herunder mindre kontantbeløb (normalt maksimalt 1.000 kr.), som skadelidte havde på sig, da personskaden skete. Staten yder dog ikke erstatning, hvis skaden dækkes af en forsikring. Den erstatningssøgende vejledes om muligheden for at søge Erstatningsnævnet om erstatning, idet vedkommende dog samtidig gøres opmærksom på, at kravet ikke kan imødekommes, hvis der er forsikringsdækning.
Anden tingsskade (som følge af f.eks. indbrudstyveri, brugstyveri, brandstiftelse) kan kun erstattes, hvis skaden er sket ved en straffelovsovertrædelse begået af personer, som er tvangstilbageholdt i fængsler eller i institutioner under Kriminalforsorgen. Det samme gælder personer, der er optaget i døgninstitutioner efter lov om social service, tvangsindlagt på psykiatriske hospitalsafdelinger eller tilsvarende institutioner, eller er under udgang, undveget eller udeblevet fra sådanne institutioner.
Hvis gerningsmanden falder ind under de nævnte persongrupper, vejledes erstatningssøgende om muligheden for at søge Erstatningsnævnet om erstatning, idet vedkommende dog samtidig gøres opmærksom på, at kravet ikke kan imødekommes, hvis der er forsikringsdækning.
I andre tilfælde er vejledning om tingsskadeerstatning efter offererstatningsloven ikke aktuel.
5. Offerrådgivning
Der er i alle politikredse etableret en offerrådgivning. Ordningen er blandt andet omtalt i Rigspolitichefens rundskrivelse af 5. december 2000. Rigspolitichefen har i skrivelsen understreget vigtigheden af, at politiets sagsbehandlere i forbindelse med den daglige kontakt med ofre for forbrydelser vejleder disse om muligheden for at søge støtte i en offerrådgivning og udleverer rigspolitiets folder herom.
6. Udpegning af kontaktpersoner for vidner
6.1. Indledning
I forarbejderne til lov nr. 428 af 31. maj 2000 om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling under domsforhandling, vidnebeskyttelse m.v.) omtales en række forslag til en forbedret beskyttelse af vidner, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet fremsatte i en rapport i juni 1998.
I denne rapport blev det bl.a. foreslået, at der i de straffesager, hvor det skønnes relevant, udpeges en kontaktperson hos politiet eller anklagemyndigheden, som vidnet kan henvende sig til. Ordningen skal lette kommunikationen mellem politiet/anklagemyndigheden og vidnet samt modvirke misforståelser som følge af, at flere forskellige medarbejdere taler med vidnet.
I pkt. 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det forudsat, at Rigsadvokaten skal fastsætte retningslinjer med henblik på etablering og den nærmere udformning af ordningen med kontaktpersoner.
I den anledning fastsættes følgende retningslinjer om udpegning af kontaktpersoner for vidner:
6.2. Ordningens anvendelsesområde
6.2.1. Vidner
I relation til ordningen om udpegning af kontaktpersoner anses vidner for at være personer, der afhøres om deres iagttagelser eller anden viden i forbindelse med undersøgelsen af en straffesag, og hvor det ikke er udelukket, at den pågældende senere vil blive indkaldt som vidne i retten. Ordningen omfatter også vidner, der samtidig er forurettede, eller som har indgivet anmeldelse i sagen.
6.2.2. Sager, hvor der skal udpeges en kontaktperson
Der skal udpeges en kontaktperson for vidner i sager om grovere overtrædelser af straffeloven og i sager om grovere overtrædelser af særlovgivningen, hvis sagen er af en sådan art, at det skønnes at have eller kunne få betydning for vidnet at få udpeget en kontaktperson.
Der bør således udpeges en kontaktperson i alle sager om overtrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, samt i sager om sædelighedsforbrydelser og narkotikakriminalitet. I sager om berigelseskriminalitet udpeges en kontaktperson for vidner, hvis sagens art og karakter giver grundlag for det, eller hvis vidnet skønnes at have behov for det.
Ved overtrædelser af særlovgivningen bør der f.eks. udpeges en kontaktperson i alvorligere sager om våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
I andre sager udpeges normalt ikke en kontaktperson, medmindre politiet ved kontakten med vidnet skønner, at vidnet har behov for en kontaktperson.
Hvis der ikke udpeges en kontaktperson, bør politiet i forbindelse med afhøringen af vidnet så vidt muligt give en mundtlig orientering om, hvad der videre forventes at ske i sagen.
6.3. Tidspunktet for udpegning af en kontaktperson
Udpegning af en kontaktperson for vidnet bør ske så tidligt som muligt, dvs. normalt allerede ved den første afhøring af vidnet.
Såfremt der ikke ved den første kontakt med vidnet er udpeget en kontaktperson, og dette senere skønnes hensigtsmæssigt, bør vidnet på dette tidspunkt oplyses om en kontaktperson.
6.4. Kontaktpersonen
Kontaktpersonen kan være en polititjenestemand, der deltager i efterforskningen, eller en anklager, der beskæftiger sig med sagen. Kontaktpersonen kan også være en centralt placeret person hos politiet eller anklagemyndigheden, der ikke direkte deltager i behandlingen af sagen, f.eks. en sekretariatsleder eller lignende, der let kan skaffe sig viden om den konkrete sag.
Vidnet skal oplyses om den pågældendes navn og telefonnummer på tjenestestedet og om, at den pågældende er kontaktperson i sagen, f.eks. ved udlevering af et kort med disse oplysninger til vidnet, eller ved at oplysningerne påføres foldere eller lignende, der udleveres til vidnet.
Det kan være aktuelt at udpege en ny kontaktperson, f.eks. ved sagens overgang til juridisk behandling, ved sagens fremsendelse til retten eller i forbindelse med indkaldelsen af vidnet til afhøring i retten. Dette bør ske ved en skriftlig orientering til vidnet om den nye kontaktpersons navn og telefonnummer på tjenestestedet, f.eks. ved en påtegning på vidneindkaldelsen.
Hvis en sag på grund af nævningebehandling eller som følge af anke overgår til behandling i en statsadvokatur, kan statsadvokaten bestemme, at der skal udpeges en ny kontaktperson. Statsadvokaten underretter i givet fald skriftligt vidnet og politikredsen herom.
Når anke af en landsretsdom medfører, at sagen skal behandles af Rigsadvokaten, udpeges ikke en ny kontaktperson, idet vidner i praksis ikke indkaldes til at afgive forklaring i Højesteret.
Det bør tilstræbes, at den person, der udpeges som kontaktperson, i almindelighed kan træffes ved telefonisk henvendelse.
6.5. Kontaktpersonens opgaver
Som anført ovenfor skal ordningen med en kontaktperson lette kommunikationen mellem politiet/anklagemyndigheden og vidnet og modvirke misforståelser som følge af, at flere forskellige medarbejdere taler med vidnet.
Det er kontaktpersonens opgave at hjælpe og støtte vidnet, når vidnet henvender sig til politiet/anklagemyndigheden. Kontaktpersonen bør derfor løbende være bekendt med behandlingen af sagen eller hurtigt kunne skaffe sig kendskab herom.
Kontaktpersonen kan for eksempel give vejledning om muligheden for, at retten kan træffe beslutning om dørlukning, referatforbud, navneforbud, udelukkelse af bestemte personer eller grupper fra retsmøder og om afgivelse af vidneforklaring i retten uden tiltaltes tilstedeværelse. Det kan eventuelt være aktuelt at overveje, om anklagemyndigheden skal fremsætte anmodning om, at retten forud for domsforhandlingen træffer bestemmelse om dørlukning m.v. efter bestemmelsen i retsplejelovens § 841.
Der kan også vejledes om muligheden for, at et utrygt vidne følges til og fra afhøringen i retten eller anvises et særskilt venterum i retten, således at vidnet undgår at møde tiltalte eller personer med tilknytning til denne.
Herudover kan der efter omstændighederne være grundlag for at vejlede om mulighederne for advokatbeskikkelse, jf. ovenfor under pkt. 2, om mulighederne for erstatning, jf. ovenfor under pkt. 4, at henvise til offerrådgivningen eller lignende.
7. Underretning af de sociale myndigheder ved afhøring af vidner under 15 år
Når en person under 15 år skal afhøres som vidne i en straffesag hos politiet, tilkaldes en repræsentant for de sociale myndigheder til at overvære afhøringen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998 om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring, medmindre det på grund af sagens karakter og omstændighederne i øvrigt skønnes ubetænkeligt, at afhøringen foretages uden underretning af de sociale myndigheder.
8. Ophævelse af tidligere udsendte retningslinier
RM nr. 4/1996 om politiets vejledning til ofre for forbrydelser ophæves.
Underskrift 1
Rigsadvokaten, den 24. oktober 2001 Henning Fode