Gelex

Cirkulære om organisationsaftale for daktyloskopiteknikere\n(Perst.nr. 027-01)

OphævetVersion 2001-10-01fra 2001-10-01 til 2003-06-12
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2001/12414@2001-10-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1
  4. Bilag 2
  5. Bilag 3

(Perst.nr. 027-01)

Hermed følger den mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II den 20. september 2001 indgåede organisationsaftale for daktyloskopiteknikere.

Underskrift 1

Personalestyrelsen, den 1. oktober 2001 Dorte Sølling

Bilag 1

ORGANISATIONSAFTALE FOR DAKTYLOSKOPITEKNIKERE Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II. Organisationsaftalens dækningsområde § 1. Organisationsaftalen omfatter daktyloskopiteknikere ved Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling. Uddannelse § 2. Den ansatte skal i løbet af det første ansættelsesår gennemgå den uddannelse, der er nødvendig for at kunne udføre arbejdet som dakty~los~~kopi~~~tekniker tilfredsstillende, og bestå de hermed forbundne prøver, jf. bilag 1. Lønsystemet § 3. Lønsystemet består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn.

Basisløn § 4. Basislønnen udgør i niveau oktober 1997 årligt: Trin 1: 180.000 kr. Trin 2: 190.000 kr. Stk. 2. Basisløntrin 1 er 1-årigt. Oprykning fra basisløntrin 1 kan ikke modregnes i eventuelle funktions- eller kvalifikationstillæg. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte løn forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid Tillæg mv. § 5. Der kan lokalt indgås aftale om tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen. Stk. 2. Der kan lokalt indgås aftale om tillæg for kvalifikationer på grundlag af: Faglige og personlige kvalifikationer Kvaliteten i opgavevaretagelsen Hensynet til rekruttering og fastholdelse Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Tillæggene angives i årligt grundbeløb (niveau oktober 1997). Stk. 4. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende målperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået. Arbejdstidsbestemte tillæg § 6. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg efter den mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II indgåede aftale om tillæg for aften-/nattjeneste inden for CO II’s forhandlingsområde. Lønregulering § 7. Basisløn og funktionstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for lokalt aftalte kvalifikationstillæg, medmindre andet aftales. Pension § 8. Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 15 pct. af 100/95 af den ansattes basisløn og varige tillæg. Heraf udgør ansættelsesmyndighedens bidrag 2/3, og den ansattes bidrag 1/3. Stk. 2. Tilsvarende gælder for midlertidige tillæg, medmindre andet aftales. Stk. 3. Pensionsbidragene indbetales til Statstjenestemændenes Centralorganisation II’s pensionsordning i PFA-pension. Arbejdstid § 9. De ansatte følger de til enhver tid gældende bestemmelser om arbejdstid for statens tjenestemænd. Overarbejde § 10. Overarbejdsbetaling beregnes på grundlag af en timeløn, der udgør 1/1924 af den samlede faste løn (ekskl. evt. rådighedstillæg), hvortil lægges et overtidstillæg på 50 pct.

Opsigelse § 11 . Såfremt den ansatte ikke består de i § 2 nævnte prøver inden udgangen af det første ansættelsesår, kan den pågældende opsiges med sædvanligt varsel. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. § 12. Forhandlinger og indgåelse af aftaler sker efter reglerne i bilag 2. Øvrige bestemmelser § 13. De ansatte er ikke omfattet af aftalen om lokalløn og chefløn. Ikrafttræden og opsigelse

§ 14. Denne aftale træder i kraft den 1. oktober 2001 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2002.

København, den 20. september 2001 Statstjenestemændenes Finansministeriet, Centralorganisation II Personalestyrelsen Tommy Agerskov Thomsen P.M.V. E.B. Dorte Sølling

Bilag 2

Bilag 1 Daktyloskopitekniker i Kriminalteknisk Afdeling, Fingeraftrykssektionen Ansættelseskrav/Prøver Forudsætning for prøveansættelse: PC-kørekort eller lignende dokumenterede erfaringer og kundskaber. Dokumenterede engelskkundskaber til mundtlig og skriftlig kommunikation. Bestået test vedrørende detaljer og mønsterkombinationer som nedenstående (testen bestået ved 80 ud af 179 point): Sammenligninger af forskellige og ens billeder med henblik på udvælgelse af de ens (10 minutter). Sammenligning af billedudsnit fra større billeder og sammenligning af nummerserier med henblik på udvælgelse af de ens (10 minutter). Sammenligning af 40 fingeraftryk med henblik på udfindelse af identiske (20 minutter). Sammenligning af 9 par fingeraftryk med henblik på afgørelse af, hvorvidt de parvis er identiske (20 minutter). Forudsætning for fastansættelse: Gentaget ovenstående test med væsentligt forbedret resultat (mindst 140 ud af 179 point). Bestået test vedrørende detaljer og mønsterkombinationer som nedenstående: Tegning af fingeraftryk aftegning af et originalt aftryk (20 minutter). Kvalitetsvurdering af 50 fingeraftryksblanketter med frasortering af x antal blanketter med begrundelse og forslag til vejledning af indsenderne (60 minutter). Gennemgang af 25 fingeraftryk med mønsterbestemmelse og detaljemarkering (60 minutter). Bestået test vedrørende lovgrundlaget for optagelse af fingeraftryk og indlægning i registret (retsplejeloven, udlændingeloven og registerforskrifterne). Bestået praktisk prøve vedrørende FIT-betjening og løsning af forekommende mindre Edb-problemer.

Bilag 3

Bilag 2 Forhandlinger og indgåelse af aftaler § 1. Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II. Stk. 2. Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Ved forhandlinger på den enkelte arbejdsplads indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.

Versioner

  1. 2001-10-01 · til 2003-06-12