Bestemmelser om meteorologisk udstyr m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2001/12494@2002-01-31/da
Indhold
I medfør af § 52 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende:
1. Referencedokumenter
1.1 BL 3-13, Godkendelse og drift af præcisionslandingsbaner, kategori II og III, seneste udgave.
1.2 BL 3-18, Bestemmelser om etablering af flyvepladsledelse på godkendte flyvepladser, seneste udgave.
1.3 BL 7-17, Bestemmelser om meteorologisk tjeneste m.v., seneste udgave.
1.4 BL 7-21, Bestemmelser om etablering af lufttrafiktjeneste, seneste udgave.
1.5 ICAO Annex 3, International Standards and Recommended Practices, Meteorological Service for International Air Navigation, seneste udgave.
1.6 ICAO Doc 9328-AN/908, Manual of Runway Visual Range Observing and Reporting Practices, seneste udgave.
1.7 Guide to Meteorological Instruments and Methods of Observation, udgivet af World Meteorological Organization, seneste udgave.
1.8 Håndbog for vejrobservatorer, udgivet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), seneste udgave.
1.9 DMI, Meteorologiske koder 2. Luftfartskoder, seneste udgave.
Anm.: De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1.5-1.7, kan købes i engelsk udgave ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsinformationstjenesten, Ellebjergvej 50, 2450 København SV, tlf.: 3618 6000, fax: 3618 6001.
2. Definitioner
Banesynsvidde (Runway Visual Range - RVR) : Den afstand, over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinie kan se enten banens markeringer, banekantlysene eller banens centerlinielys.
Dugpunkttemperatur : Den temperatur, luften ved uændret tryk og vanddampindhold skal afkøles til for at mættes.
METAR/SPECI : Meteorologiske meldinger i kode.
Meteorologisk kontor (Meteorological office) : Et kontor, der er bemandet med meteorolog(er), og som er udpeget til at udstede udsigter og yde anden form for meteorologisk tjeneste, der kræves for at dække luftfartsoperationelle behov. Kontoret kan være beliggende på en flyveplads.
Meteorologisk melding (Meteorological report) : En beskrivelse af observerede meteorologiske forhold på et bestemt tidspunkt og sted.
Meteorologiske oplysninger (Meteorological information) : Meteorologiske meldinger, analyser, udsigter og enhver anden beskrivelse, der vedrører eksisterende eller forventede meteorologiske forhold.
Meteorologisk overvågningskontor (Meteorological watch office) : Et kontor, der er bemandet med flyvemeteorolog(er), og som har til opgave inden for grænserne af en flyveinformationsregion at opretholde overvågning af vejrforholdene og at udfærdige, afgive og udsende oplysninger og varsler om en route-vejrfænomener, som kan indvirke på flyveoperationers sikkerhed.
Meteorologisk tjeneste (Meteorological service) : Fællesbetegnelse for de forskellige former for tjenester, der udøves af meteorologiske overvågnings-kontorer samt af formidlingstjeneste- og vejrobservationstjenesteenheder.
Minimumsektorhøjde (Minimum Sector Altitude - MSA) : Den laveste højde over havets middelvandstand (MSL), der i en nødsituation sikrer en mindste afstand på 300 m (1000 ft) over alle hindringer inden for en sektor af en cirkel med radius 46 km (25 NM) med centrum i et radionavigationshjælpemiddel.
Tærskel (Threshold) : Begyndelsen af den del af banen, som kan bruges til landing.
Vejrobservationstjeneste (Meteorological observation service) : En tjeneste, der har til opgave at observere flyvepladsens aktuelle vejrforhold og at udfærdige meteorologiske meldinger til brug for luftfarten.
3. Anvendelsesområde
Denne BL fastsætter bestemmelser om meteorologisk udstyr til brug for meteorologiske tjenester for civil luftfart inden for dansk område samt inden for områder, for hvilke Danmark i henhold til international overenskomst er forpligtet til at etablere sådanne tjenester.
Anm.: Bestemmelser om meteorologisk tjeneste m.v. findes i BL 7-17 .
4. Generelt
Det påhviler den, der i henhold til BL 7-17 har etableret en meteorologisk tjeneste, at sikre, at alt udstyr, som benyttes af tjenesten, etableres, drives og vedligeholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne BL.
5. Godkendelse
5.1 Alt udstyr, som benyttes af en meteorologisk tjeneste, skal teknisk og operationelt godkendes af Statens Luftfartsvæsen, jf. dog pkt. 5.2.
5.1.1 Som dokumentation for opfyldelsen af de tekniske specifikationer i denne BL kan anvendes analyser og prøver udført for udstyr, der lovligt fremstilles og markedsføres i andre EU- eller EØS-medlemsstater.
5.2 Kravet om godkendelse efter pkt. 5.1 gælder ikke for udstyr, som er godkendt af den kompetente myndighed i en anden EU- eller EØS-medlemsstat, hvis denne godkendelse er sket på grundlag af standarderne og rekommandationerne i ICAO Annex 3.
5.3 Ansøgning om godkendelse af meteorologisk udstyr skal sammen med de oplysninger, som er anført i pkt. 8.1, være Statens Luftfartsvæsen i hænde senest 2 måneder, før godkendelsen ønskes udnyttet.
5.4 Den tekniske godkendelse kan være udformet som en individuel godkendelse af de enkelte sensorer eller, hvis udstyret er et halvautomatisk, PC-styret system, der gør brug af data fra flere sensorer, som en godkendelse af et samlet system omfattende præsentationssystemet med tilhørende hardware, sensorer og identificerbar softwareversion.
6. Udstyr
6.1 En meteorologisk tjenestes udstyr skal placeres således, at de målte data er repræsentative for det område, hvorfra målinger kræves.
6.2 Udendørs udstyr skal kunne fungere ved de temperaturer, der kan forventes på flyvepladsen.
6.3 Hvis udstyr gennembryder et plan, hvorover der skal være hindringsfrihed, skal udstyret forsynes med hindringsafmærkning.
6.4 Alt udstyr skal jævnligt kontrolleres for korrekt visning. Intervallerne mellem kontrollerne afhænger af udstyrets art, men skal mindst svare til fabrikantens anbefalinger.
6.5 Der skal for hvert udstyr udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesforskrift (D&V), der beskriver de periodiske eftersyn, som er nødvendige for udstyrets korrekte funktion, herunder kalibrerings- og justeringshyppighed samt -metoder.
6.5.1 Der skal benyttes checkskemaer ved de periodiske eftersyn.
6.6 Ud over de periodiske eftersyn/kontroller skal udstyret altid kontrolleres, hvis der opstår mistanke om, at udstyret har ændret sig.
6.7 Der skal føres journal over alle forekommende driftsforstyrrelser på det meteorologiske udstyr.
6.8 Hvis tjenesten er en vejrobservationstjeneste, skal der mindst forefindes udstyr til måling af vind og lufttemperatur samt til måling og bestemmelse af dugpunkttemperatur og lufttryk.
6.9 Hvis flyvepladsen er godkendt til anvendelse om natten, skal der tillige forefindes udstyr til bestemmelse af skyhøjde.
6.10 Alt meteorologisk udstyr skal være tilsluttet flyvepladsens nødstrømsforsyning, hvis udstyret er afhængig af elforsyning.
6.11 På flyvepladser med præcisionslandingsbaner, kategori II og III, skal der tillige forefindes udstyr til bestemmelser af banesynsvidde (RVR), jf. BL 3-13, og elforsyningen til det meteorologiske udstyr skal være indrettet således, at ingen meteorologiske data går tabt ved omkobling mellem den primære og den sekundære elforsyning.
6.12 Hvor der anvendes flere sæt udstyr til samme type målinger, skal det ved hver udlæsnings- enhed angives, hvor målingen er foretaget.
6.13 Udstyr, som er placeret uden for flyvepladsens område, skal være beskyttet mod uvedkom- mende påvirkning.
6.14 På flyvepladser, hvor vejrobservationstjeneste ikke udøves af en flyveplads-flyveinforma- tionstjeneste eller en tårnkontroltjeneste, skal de udlæsningsenheder, der anbringes i ATS-enheden, være tilsluttet de samme sensorer som vejrobservationstjenestens.
6.15 Der skal forefindes dokumentation for afgivne meldinger på et holdbart medie. Dokumentationen skal i flyvepladsens åbningstid foreligge ligeså ofte, som meldingerne/oplys-ningerne ændres. Vindmålinger behøver dog kun at kunne dokumenteres for hvert 2. minut.
7. Specifikationer for udstyr
7.1 Udstyr til måling af vind
7.1.1 Der skal på en flyveplads forefindes udstyr til måling af vindretning og -hastighed.
7.1.2 Statens Luftfartsvæsen fastsætter for hver enkelt flyveplads under hensyn til bl.a. flyvepladsens udstrækning, beliggenhed og organisation, om der skal forefindes én eller flere vindsensorer på pladsen.
7.1.3 Vindsensorerne skal anbringes på en mast 6 - 10 m over terræn, medmindre Statens Luftfartsvæsen i det enkelte tilfælde foreskriver andet.
7.1.4 Udstyret skal kunne beregne og udlæse middelværdier som følger:
a. Middelvindretning og middelvindhastighed over 2 minutter og tillige over 10 minutter, hvis der udsendes METAR/SPECI fra flyvepladsen.
b. Afvigelser fra middelvindhastigheden på 10 knob (kt) eller mere inden for de seneste 10 minutter.
c. Variationer i vindretningen på 60( eller mere inden for de seneste 10 minutter.
Herudover skal der kunne udlæses øjebliksværdier for vindretning og -hastighed.
Anm.: Ved øjebliksværdien forstås i denne forbindelse 2-minutters vinden .
7.1.5 Vindretningen skal angives i nærmeste antal hele grader i 360(-systemet, der er delelige med 10. Til brug for start og landing angives vindretning i misvisende grader (i forhold til magnetisk N = MAG) og i METAR/SPECI i retvisende grader (i forhold til geografisk N = GEO). Det skal fremgå af udlæsningen, om vindretningen er MAG eller GEO.
7.1.6 Vindhastigheden skal angives i knob (kt).
7.1.7 Udstyr til måling af vindretning skal opfylde følgende krav:
Funktionsområde: [ 2 kt.
Måleområde: 0° til 360°
Dæmpningsforhold (Damp Ratio): 0,3 til 0,7
Linearitet: ± 5°
Opløsning: 5°
Nøjagtighed: ± 10°
7.1.8 Udstyr til måling af vindhastighed skal opfylde følgende:
Måleområde: 1 til 100 kt
Statens Luftfartsvæsen kan dog foreskrive et udvidet måleområde.
Nøjagtighed: ± 1 kt op til 10 kt
± 10% over 10 kt
Længdekonstant (Distance Constant): 0 til 5 m
Linearitet: ± 1 kt
7.2 Udstyr til måling af lufttemperatur og til bestemmelse af dugpunkttemperatur
7.2.1 Der skal på en flyveplads forefindes udstyr til måling af lufttemperatur og til bestemmelse af dugpunkttemperatur med en nøjagtighed som angivet i pkt. 7.2.4 og 7.2.5.
7.2.2 Sensorerne skal være anbragt i en højde af 2 m over terræn beskyttet mod stråling og nedbør.
7.2.3 Lufttemperatur og dugpunkttemperatur skal angives i grader celsius (C°)..
7.2.4 Udstyr til måling af lufttemperatur skal opfylde følgende krav:
Måleområde: -35°C til +40°C
For Grønland dog: -50°C til +20°C
Tidskonstant (Time Constant): 30 til 60 sekunder ved en vindhastighed på 10 kt
Nøjagtighed: ± 1°C
7.2.5 Udstyr til bestemmelse af dugpunkttemperatur skal opfylde følgende krav:
Beregningsområde: -35°C til +40°C
For Grønland dog: -55°C til +20°C
Nøjagtighed: ±1,0°C ved relativ fugtighed > 50% og temperatur > -30°C
7.2.6 Flyvepladsen skal råde over udstyr til kontrol af de udlæste lufttemperatur- og dugpunktværdier.
7.3 Udstyr til måling af lufttryk
7.3.1 Der skal på en flyveplads forefindes udstyr til måling af lufttryk med en nøjagtighed som angivet i pkt. 7.3.7.
7.3.2 Før et barometer tages i brug, skal det være kalibreret og tilpasset dets placering i forhold til pladsens officielle niveau (d.v.s. flyvepladsens referencepunkts højde over havet).
7.3.3 Hvis barometret er et kviksølvbarometer, skal der forefindes de nødvendige korrektionstabel- ler.
7.3.4 Et kviksølvbarometer skal være anbragt lodret i et skab, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Skabet skal ophænges på en solid indervæg i et rum, hvor lufttrykket ikke afviger fra lufttrykket udendørs i samme højde, og hvor temperaturen er konstant eller kun ændres langsomt. Barometerskabet må ikke kunne udsættes for direkte sollys.
7.3.5 Hvis andre former for lufttrykmålere placeres indendørs, må lufttrykket i det pågældende rum ikke afvige fra lufttrykket udendørs i samme højde.
7.3.6 Lufttrykket skal angives i hektopascal (hPa).
7.3.7 Udstyret skal opfylde følgende krav:
Måleområde: 940 til 1060 hPa
Statens Luftfartsvæsen kan dog foreskrive et udvidet måleområde.
Nøjagtighed: ± 0,5 hPa
7.3.8 Hvis barometret er med digital udlæsning, skal udlæsningen dagligt kontrolleres med et andet uafhængigt barometer.
7.4 Udstyr til måling af skyhøjde (ceilometer)
7.4.1 Udstyr til måling af skyhøjde kan bestå af en elektronisk skyhøjdemåler med tilhørende dataoverførings- og præsentationsudstyr eller en skyhøjdeprojektør med tilhørende vinkelmåler.
7.4.2 Skyhøjden skal angives i fod (ft).
7.4.3 Statens Luftfartsvæsen kan under hensyn til bl.a. flyvepladsens udstrækning, beliggenhed og organisation i stedet kræve en eller flere elektroniske skyhøjdemålere installeret.
7.4.3.1 En elektronisk skyhøjdemåler skal kunne måle skyhøjden med en nøjagtighed på
± 33 ft op til 330 ft
± 10% over 330 ft
med en opdateringshastighed på maksimalt 60 sekunder.
7.4.4 En skyhøjdeprojektør skal kunne betjenes fra observationsstedet og placeres i et ubelyst område i en afstand fra observationsstedet fastsat på grundlag af de operationelle minima, der er fastsat for flyvepladsen.
7.4.4.1 En skyhøjdeprojektør skal udsende en lodret lysstråle med en spredning på ikke over 2°.
7.4.4.2 En skyhøjdeprojektør med tilhørende vinkelmåler skal opfylde følgende krav:
Måleområde: Op til højeste minimumsektorhøjde, dog mindst 5000 ft.
7.5 Udstyr til bestemmelse af banesynsvidde
7.5.1 Udstyr til bestemmelse af banesynsvidde kan bestå af transmissometre eller af forskellige former for scattersystemer med tilhørende beregnings- og udlæsningsenheder.
Anm.: I ICAO 9328-AN/908 findes nærmere regler for beregning af banesynsvidden .
7.5.2 For kategori II baner skal der mindst etableres 2 systemer til måling af banesynsvidde og for kategori III baner mindst 3 systemer.
7.5.3 Opstilling af banesynsviddemålere i øvrigt kræver Statens Luftfartsvæsens godkendelse.
7.5.4 Banesynsviddemålerne skal placeres i en afstand af ca. 120 m fra banecenterlinien og henholdsvis ca. 300 m (position A) og 1000 m til 1500 m (position B) efter tærsklen. En tredje banesynsviddemåler skal normalt placeres ca. 300 m før baneenden (position C).
7.5.5 Det valgte banesynsviddemålesystem skal opstilles på en sådan måde, at lys fra sendere ikke generer førere af startende og landende luftfartøjer. Målingerne må ikke kunne påvirkes af direkte lys.
7.5.6 Banesynsviddemålesystemerne skal monteres på en sådan måde, at forskellige jordbundsfor- hold, frost, forskellig opvarmning af stativerne m.v. ikke påvirker sende- og modtageforholdene.
7.5.7 Banesynsvidden skal angives i meter.
7.5.8 Udstyret skal for kategori II og III baner opfylde følgende krav:
Beregningsområde: 50 til 1500 m
Herudover skal kunne beregnes de banesynsviddeværdier, der er operationelt behov for.
Opløsning:
25 m ved banesynsvidder op til 400 m
50 m ved banesynsvidder mellem 400 m og 800 m
100 m ved banesynsvidder over 800 m.
Nøjagtighed:
±25 m ved banesynsvidder op til 400 m
±50 m ved banesynsvidder mellem 400 m og 800 m
±10% ved banesynsvidder over 800 m.
Opdateringshastighed: Maksimum 60 sek.
Til start og landing skal værdierne for banesynsvidde midles over 1 minut.
Til METAR/SPECI skal værdierne for banesynsvidde midles over 10 minutter.
7.6 Andet udstyr (f.eks. SODAR, vindprofilradar, vejrradar m.m.)
Andet udstyr end det, der er nævnt i denne BL, og som benyttes meteorologisk operationelt, skal godkendes i hver enkelt tilfælde, jf. pkt. 5.1.
8. Flyvepladshåndbog
8.1 Afsnittet om meteorologiske udstyr i flyvepladshåndbogen, jf. BL 3-18, inklusive kvalitets- styring, skal mindst indeholde følgende:
a. Angivelse af udstyrets art, dimensioner, specifikationer, antal og placering.
b. Henvisning til forskrifter for vedligeholdelse, kalibrering, kontrol og dokumentation for udførte periodiske eftersyn (checkskemaer).
c. Henvisning til skemaer med registrering af driftsforstyrrelser og disses udbedring.
9. Tilbagekaldelse
Statens Luftfartsvæsen kan tilbagekalde eller ændre en godkendelse meddelt efter afsnit 5, hvis betingelserne for opnåelse af godkendelse ikke længere er opfyldt, og forholdet ikke bliver rettet inden for en frist, der fastsættes af Statens Luftfartsvæsen.
10. Dispensation
Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.
11. Straf
11.1 Overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 5.1 samt afsnit 6 og 7 i denne BL straffes med bøde.
11.2 For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.
12. Ikrafttræden
12.1 Denne BL træder i kraft den 1. februar 2002.
12.2 Udstyr, der før denne BL's ikrafttræden er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, bibeholder godkendelsen.
Anm.: BL 3-34, 1. udgave af 18. juli 1988, og BL 3-37, 1. udgave af 6. juni 1989 ophæves ved BL 7-17, 1. udgave af 19. december 2001, som træder i kraft samtidig med denne BL.
Underskrift 1
Statens Luftfartsvæsen, den 19. december 2001 Ole Rasmussen /Karsten Theil