Cirkulære om aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner\n(Til samtlige ministerier m.v.) (Perst. nr. 023-02)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/10476@2003-05-01/da
Indhold
(Til samtlige ministerier m.v.) (Perst. nr. 023-02)
1. Der er mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansatets Centralorganisation den 20. juni 2002 indgået aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner.
Aftalen er optrykt som bilag i cirkulæret.
2. Kompetenceudvikling af statens medarbejdere og ledere er et helt centralt indsatsområde i de kommende år, og det er et vigtigt led i at være en attraktiv arbejdsplads, at alle medarbejdergrupper kompetenceudvikles. Aftalen om strategisk og systematisk kompetenceudvikling er blevet mere gensidigt forpligtende for statens arbejdspladser. Aftalen er den centrale del af Kompetencepakken, som understøttes af pakkens øvrige elementer.
Kompetencepakken består af følgende aftaler:
Aftale om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner
Aftale om Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)
Aftale om Udviklings- og Omstillingsfonden
Aftale om Kompetencefonden
Særlige indsatsområder i tilknytning til aftalen om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner:
Forstærket indsats inden for personaleledelse
Styrket indsats på arbejdsmiljøområdet
De to indsatsområder er optrykt som bilag til cirkulæret om aftalen om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner.
3. I tilknytning til aftalen udarbejder Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) en fælles vejledning.
4. Cirkulæret har virkning fra 1. april 2002. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 25. juni 1999 om aftale om systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner.
1) i statens institutioner
Løbende udvikling af de statslige medarbejderes kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og en fortsat udvikling af staten.
Stk. 2. Finansministeriet og CFU finder det afgørende, at medarbejderne i den enkelte institution får mulighed for kompetenceudvikling både gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse. Etablering af fælles læringsmiljøer og veltilrettelagte, dynamiske kompetenceprocesser er midler hertil og er et fælles anliggende for ledelse og medarbejdere. Parterne er herunder enige om, at der opstilles strategiske udviklingsmål for alle medarbejdere.
Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
Formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompetenceudvikling, herunder efter- og videreuddannelsesindsatsen. Både ledelse og medarbejdere må tage et ansvar for at sikre en styrket kompetenceudvikling, der sikrer såvel institutionens behov som medarbejderens individuelle og faglige udvikling.
På den enkelte institution foretages strategisk forankret og systematisk kompetenceudvikling for alle medarbejdere.
Stk. 2. Ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler opstilles og følges der op på konkrete skriftligt og i enighed formulerede udviklingsmål for den enkelte medarbejder.
Stk. 3. Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, jævnfør stk. 2, afholdes af arbejdsgiveren.
Stk. 4 . Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsmålene gennemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne udviklingsmål.
Ajourførte grundlæggende skolekundskaber kan være forudsætningen for at vedligeholde og udvikle de faglige kvalifikationer. Det er såvel den enkelte medarbejders personlige ansvar som institutionens opgave at medvirke til, at almen kvalificering indgår i kompetenceudviklingen.
Samarbejdsudvalget SU/MIO skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling
fastlægge principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen herunder anvendelse af midler fra kompetencefonden.
drøfte principperne for tilrettelæggelsen af en strategisk og systematisk kompetenceudvikling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.
fastlægge retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler.
Stk. 2. SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling.
Stk. 3. Hvis en af de lokale parter fremsætter ønske herom, skal der etableres et kompetenceudviklings-/efteruddannelsesudvalg under SU / MIO.
Der nedsættes en følgegruppe i perioden med deltagelse af Personalestyrelsen og CFU.
Denne aftale træder i kraft den 1. april 2002. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2005.
København den 20. juni 2002
Statsansattes Kartel Finansministeriet
Peter Waldorff P.M.V.
E.B.
Jette Frederiksen
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Tommy Agerskov Thomsen
Akademikernes Centralorganisation
Svend M. Christensen
Overenskomstansattes
Centralorganisation
Finn Busse Jensen
Lærernes Centralorganisation
Stig Andersen
En god personaleledelse er helt central for udvikling af effektive og attraktive arbejdspladser i staten. Her spiller den enkelte leders evne som personaleleder en særlig rolle, hvor det er væsentligt, at leder og medarbejder har en tæt dialog om, hvilke opgaver der skal nås, samt om de rammer der er nødvendige for opgaveløsningen.
Ved begrebet personaleledelse forstås lederens evne til at motivere, engagere og udvikle de medarbejdere, som lederen har personaleledelsesansvaret for.
Ved ledere forstås i denne sammenhæng alle, der i deres stilling formelt pålægges et personaleledelsesansvar, eksempelvis ved at have ansvaret for gennemførelse af medarbejderudviklingssamtalen.
Der er behov for at styrke institutionernes indsats med at udvikle personaleledelse.
Personaleledelse skal derfor gøres til et særligt indsatsområde i statens institutioner i den kommende periode.
Dette vil ske ved gennemførelse af forskellige udviklings- og uddannelsesaktiviteter, der sætter fokus på ledernes evne til at motivere, engagere og udvikle medarbejderne.
Aktiviteterne har til formål at skabe større accept hos lederne af værdien af en god personaleledelse.
Udviklings- og uddannelsesaktiviteterne har til formål at komme med konkrete redskaber til bedre personaleledelse.
Der er aftalt følgende projekter i perioden:
Et projekt om, hvordan personaleledelse kan indgå i vurderingen og honorering af ledere på udvalgte statslige institutioner.
Et projekt om, hvordan arbejdsorganisering kan bidrage til udvikling af den enkelte medarbejders kompetencer via f.eks. nye arbejdsopgaver, metoder og samarbejdsrelationer.
De nærmere aktiviteter aftales mellem Personalestyrelsen og CFU.
Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for fortsat at sikre og udvikle attraktive arbejdspladser i staten.
Parterne er enige om, at der i aftaleperioden skal ske en styrket indsats for et godt arbejdsmiljø.
Arbejdspladsvurdering (APV) er et centralt instrument i denne sammenhæng.
Personalestyrelsen og CFU vil i overenskomstperioden vurdere de eksisterende instrumenters effekt og på baggrund heraf udvikle og forbedre dem med henblik på at prioritere, kvalificere og effektivisere arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads.
Personalestyrelsen og CFU vil i overenskomstperioden prioritere psykisk arbejdsmiljø som et særligt indsatsområde.
I overenskomstperioden vil parterne sætte fokus på kvalitet og udviklingen i det lokale arbejde med udgangspunkt i rammeaftalen om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i statens institutioner og rammeaftalen om udvidet medarbejderindflydelse i statens institutioner samt arbejdsmiljøuddannelsen.
Parterne er enige om, at der fortsat anvendes midler fra Udviklings- og Omstillingsfonden til dette arbejde.
Underskrift 1
Personalestyrelsen, den 26. juni 2002 Charlotte Kofoed