Gelex

Cirkulære om aftale om Kompetencefonden\n(Til samtlige ministerier m.v.) (Perst. nr. 026-02)

OphævetVersion 2003-05-01fra 2003-05-01 til 2005-05-03
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/10485@2003-05-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
  2. Underskrift 1

(Til samtlige ministerier m.v.) (Perst. nr. 026-02)

1. Der er mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation den 20. juni 2002 indgået aftale om Kompetencefonden.

Aftalen er optrykt som bilag til cirkulæret.

2. Sekretariatsbetjeningen af Kompetencefonden varetages af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK).

Der vil løbende blive lagt yderligere information og vejledende materiale om fonden på SCKK’s hjemmeside.

3. Cirkulæret har virkning fra 1. april 2002. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 9. juni 1999 om aftale om videreførelse af statslig uddannelsesorlov.

§ 1.

Stk. 1. Statens institutioner arbejder strategisk og systematisk med kompetence-udvikling af medarbejdere og ledere. Skal statens institutioner forny sig, er der behov for, at medarbejderne får mulighed for at deltage i længerevarende individuelle kompetenceudviklingsforløb. Sådanne forløb kan medvirke til at øge niveauet for medarbejdernes kompetencer og mobilitet. Det er i den kommende periode især væsentligt, at der fokuseres på udvikling af medarbejdernes brede kompetencer eksempelvis medarbejderens værdi på arbejdsmarkedet, udvikling af medarbejderens kompetencer i forbindelse med digitalisering og kompetenceudvikling for seniorer. Der afsættes 40,691 mill. kr. hvert af årene til Kompetencefonden. Kompetencefondens formål er at støtte medarbejdernes individuelle kompetenceudvikling.

§ 2.

Stk. 1. Midler fra Kompetencefonden kan anvendes i forbindelse med kompetenceudviklingsforløb af mindst én uges varighed, der er aftalt som led i en individuel udviklingsplan for medarbejderen.

Stk. 2. Kompetencefondens midler udmeldes for første overenskomstår til ministerområderne i portioner af 20.000 kr. Antallet af portioner til hvert ministerområde uddeles forholdsmæssigt efter lønsum.

Stk. 3. Der kan for hver enkelt medarbejder maksimalt fra Kompetencefonden anvendes 4 portioner svarende til 80.000 kr.

§ 3.

Stk. 1. Midler fra Kompetencefonden kan anvendes bredt til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejdernes kompetenceudvikling.

§ 4.

Stk. 1. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Kompetencefonden, at samarbejdsudvalget i den enkelte institution har fastlagt en strategi med principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen herunder anvendelse af midler fra Kompetencefonden.

§ 5.

Stk. 1. Det er ligeledes en forudsætning for tildeling af midler fra Kompetencefonden, at kompetenceudviklingsforløbet indgår som en del af en individuel udviklingsplan for den enkelte medarbejder.

§ 6.

Stk. 1. Bestyrelsen for SCKK nedsætter et udvalg for Kompetencefonden bestående af repræsentanter for CFU og Personalestyrelsen, som fastlægger de overordnede retningslinier for anvendelse af midler fra Kompetencefonden i første overenskomstår. Retningslinierne for anvendelsen af midlerne skal sikre en smidig og enkel administration af ordningen. Udvalget kan justere retningslinierne mv. afhængig af, hvordan midlerne bliver anvendt.

§ 7.

Stk. 1. Kompetencefonden følges nøje af parterne og begge parter har fuld indsigt i anvendelsen af Kompetencefondens midler. Efter første overenskomstår aftaler parterne om nødvendigt nye principper for anvendelse af midler fra Kompetencefonden; f.eks. som følge af ændringer i den aktuelle arbejdsmarkedspolitiske situation mv.

Stk. 2. Kompetencefonden evalueres af parterne i løbet af overenskomstperioden.

§ 8.

Stk. 1. Udvalget for Kompetencefonden sekretariatsbetjenes af SCKK, der udarbejder informationsmateriale om anvendelse af fondens midler.

§ 9.

Stk. 1. Aftalen træder i kraft den 1. april 2002 med udløb den 31. marts 2005. København den 20. juni 2002 Statsansattes KartelFinansministeriet Peter Waldorff P.M.V. E.B. Jette Frederiksen Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Akademikernes Centralorganisation Svend M. Christensen Overenskomstansattes Centralorganisation Finn Busse Jensen Lærernes Centralorganisation Stig Andersen

Underskrift 1

Personalestyrelsen, den 26. juni 2002 Charlotte Kofoed

Versioner

  1. 2003-05-01, til 2005-05-03