Gelex

Bestemmelser om ændring af BL 7-1 (BL 7-1 A, 1. udgave)

OphævetVersion 2002-01-31fra 2002-01-31 til 2003-11-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9008@2002-01-31/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I medfør af § 51 og § 82 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende:

1. Pkt. 4.6.5.2.2 affattes således:

4.6.5.2.2 Under instrumentvejrforhold, eller når vejrforholdene er således, at det ikke skønnes muligt at udføre flyvningen i overensstemmelse med pkt. 4.6.5.2.1, skal luftfartøjschefen

a. ved flyvning i København Flyveinformationsregion (FIR) og i Rønne Terminalområde (TMA)

1. bibeholde den sidst tildelte hastighed og flyvehøjde eller minimum højde over havet, hvis denne er højere, i en periode på 7 minutter, jf. pkt. 4.6.5.2.2.1,

2. derefter tilpasse flyvehøjde og hastighed i henhold til den indleverede flyveplan,

3. hvis luftfartøjet er under radarkursdirigering eller flyver "offset" i henhold til RNAV uden klareringsgrænse, fortsætte på den mest direkte måde for at genoptage flyvning efter gældende flyveplan ikke senere end det næste betydningsfulde punkt under hensyntagen til gældende laveste flyvehøjde,

4. fortsætte flyvning i overensstemmelse med gældende flyveplan til det for bestemmelsesstedet angivne navigationshjælpemiddel, og når det er påkrævet ifølge nedenstående pkt. 5, vente over dette hjælpemiddel indtil påbegyndelse af nedgang,

5. påbegynde nedgang, jf. ovenstående pkt. 4, på det tidspunkt, som afviger mindst muligt fra det forventede indflyvningstidspunkt, som luftfartøjschefen sidst har modtaget og kvitteret for, eller hvis luftfartøjschefen ikke har modtaget og kvitteret for et forventet indflyvningstidspunkt, skal det nævnte navigationshjælpemiddel forlades på et tidspunkt, der afviger mindst muligt fra det beregnede ankomsttidspunkt, som fremgår af gældende flyveplan,

6. udføre en normal instrumentindflyvningsprocedure for vedkommende navigationshjælpemiddel og

7. lande så vidt muligt inden for 30 minutter efter det forventede ankomsttidspunkt i henhold til den gældende flyveplan eller det sidst modtagne forventede indflyvningstidspunkt,

b. ved flyvning uden for København Flyveinformationsregion (FIR) og Rønne Terminalområde (TMA)

1. i en periode på 20 minutter efter luftfartøjets mislykkede forsøg på at rapportere sin position over et tvungent rapportpunkt holde den sidst tildelte hastighed og flyvehøjde eller minimum flyvehøjde, hvis den ligger over, og derefter tilrette højde og hastighed i overensstemmelse med den indleverede flyveplan,

2. fortsætte flyvningen i overensstemmelse med gældende flyveplans rute til det navigationshjælpemiddel, der er angivet for bestemmelsesstedet, og når det er krævet som angivet under nedenstående punkt 3., vente over dette hjælpemiddel indtil påbegyndelse af nedgang,

3. påbegynde nedgang fra det navigationshjælpemiddel, der er angivet under ovenstående punkt 2., på det tidspunkt, der afviger mindst muligt fra det forventede indflyvningstidspunkt, som luftfartøjschefen sidst har modtaget og kvitteret for. Hvis luftfartøjschefen ikke har modtaget og kvitteret for et forventet indflyvningstidspunkt, skal det navigationshjælpemiddel, der er angivet under ovenstående punkt 2., forlades på et tidspunkt, der afviger mindst muligt fra det beregnede ankomsttidspunkt, som fremgår af den gældende flyveplan,

4. udføre en normal instrumentindflyvningsprocedure som foreskrevet for det pågældende navigationshjælpemiddel, og

5. lande, hvis muligt, inden for 30 minutter efter det seneste af følgende tidspunkter:

i. Det beregnede ankomsttidspunkt, som fremgår af den gældende flyveplan, eller

ii. det forventede indflyvningstidspunkt, som der sidst er modtaget og kvitteret for.

2. Der indsættes et nyt pkt. 4.6.5.2.2.1 med følgende ordlyd:

4.6.5.2.2.1 Den 7 minutters periode, der er nævnt i pkt. 4.6.5.2.2 a, indtræffer på det seneste tidspunkt regnet fra det tidspunkt, hvor

a. luftfartøjet flyver på en rute uden obligatoriske rapporteringspunkter, eller når luftfartøjet har fået instruktioner om udeladelse af positionsrapporter

1. og den tildelte højde er nået, eller minimum flyvehøjde er nået, eller

2. SSR-svargiveren er blevet aktiveret på kode 7600, jf. BL 7-14, pkt. 7.19.1 c,

b. hvis luftfartøjet flyver på en rute med obligatoriske rapporteringspunkter, og der ikke er modtaget instrukser om udeladelse af positionsrapporter på

1. det tidspunkt, hvor den sidst tildelte højde eller minimum flyvehøjde er opnået, eller

2. det af piloten tidligere oplyste forventede tidspunkt over et påbudt rapporteringspunkt eller

3. det tidspunkt, hvor det skulle rapportere over et påbudt rapporteringspunkt.

3. Ikrafttræden

Denne BL træder i kraft den 24. januar 2002.

Underskrift 1

Statens Luftfartsvæsen, den 11. januar 2002 Ole Rasmussen /Karsten Theil

Versioner

  1. 2002-01-31 · til 2003-11-27