Gelex

Cirkulære om løn mv. til forstandere og lærere ved folkehøjskoler

OphævetVersion 2002-02-15fra 2002-02-15 til 2004-07-09
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9023@2002-02-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Forstandere
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
  3. Kapitel 2 Løninplacering og lønanciennitet
    1. § 10.
    2. § 11.
    3. § 12.
    4. § 13.
    5. § 14.
    6. § 15.
  4. Kapitel 3 Lektion
    1. § 16.
    2. § 17.
    3. § 18.
    4. § 19.
    5. § 20.
    6. § 21.
    7. § 22.
  5. Kapitel 4 Ikrafttrædelsesbestemmelser
    1. § 23.
  6. Underskrift 1

I medfør af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 28. juni 1999 om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler (ansættelsesbekendtgørelsen) fastsættes:

Kapitel 1 Forstandere

§ 1.

Stk. 1. Forstandere aflønnes fra 1. januar 2001 således: Årselevtal Lønramme Særligt tillæg (årl.gr.beløb pr.1/10-97) under 100 34 (skalatrin 47) 0 kr., jf. dog stk. 2 100 og derover 34 (skalatrin 47) 14.700 kr.

Stk. 2. Til forstandere ved skoler med under 100 årselever, som den 31. marts 1988 oppebar det særlige tillæg til lønramme 31, som indtil da tilfaldt forstandere, der i 5 år havde været aflønnet på slutløn i denne lønramme, ydes som overgangsordning et særligt tillæg på 14.700 kr. (årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Tillægget ydes som en personlig ordning, så længe den pågældende er ansat som forstander ved samme folkehøjskole. Forstandere, der er omfattet af overgangsordningen, kan ikke samtidig oppebære det særlige tillæg, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 3. Når skolen i 2 skoleår i træk har haft et årselevtal, som efter stk.1, medfører en ændret aflønning af forstanderstillingen, ændres forstanderens indplacering fra begyndelsen af det følgende skoleår, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Hvis en folkehøjskole er kombineret med en eller flere skoler under de andre frie kostskoleformer, og der er fælles forstander, lægges det samlede årselevtal til grund for forstanderens indplacering.

Stk. 5. En forstanders indplacering kan ikke ændres i nedadgående retning under den pågældendes ansættelse som forstander ved samme skole. Fuldtidsbeskæftigede lærere

§ 2.

Stk. 1. Lærere, som ikke har en akademisk uddannelse, aflønnes fra 1. oktober 1997 på skalatrin: 24, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37 og 39.

Stk. 2. Til lærere på skalatrin 24, 25, 27, 29, 31 ydes pr. 1. oktober 1997 et tillæg på 3.200 kr. (årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

Stk. 3. Alle skalatrin er 2-årige.

Stk. 4. Ved ikke-akademiske uddannelser forstås blandt andet 1) seminarieuddannelser, herunder lærereksamen 2) bachelorgrad (BA og BS) 3) afgang fra kunstakademier, musikkonservatorier mm. uden afsluttende diplomeksamen 4) musikpædagoguddannelse, uddannelse fra teaterskolen, filmskolen eller designskolerne 5) uddannelse fra journalisthøjskolen 6) uddannelse fra sociale højskoler.

Stk. 5. Lærere, som har været fuldtidsbeskæftiget med voksenpædagogisk virksomhed i mindst 6 år (eller har haft deltidsbeskæftigelse af tilsvarende omfang) fortrinsvis inden for humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige fag på et niveau, som må sidestilles med akademisk uddannede læreres undervisning inden for disse områder, kan efter skolens bestemmelse oprykkes til aflønning efter et skalatrinsforløb, der ud over de i stk. 1 anførte skalatrin, tillige omfatter skalatrinnene 40, 42 og 44. Ved indplaceringen i dette lønforløb tillægges den pågældende 5 års lønanciennitet til den i forvejen opnåede lønanciennitet.

Stk. 6. Til lærere, der i 5 år har været aflønnet på skalatrin 44, ydes der et særligt tillæg på 14.700 kr. (årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

§ 3.

Stk. 1. Lærere, som har en akademisk uddannelse, aflønnes i lønrammeforløbet 16/21/29/31 således: Lønramme 16 skalatrin 21. Lønramme 21 skalatrin 26, 28, 30, 32. Lønramme 29 skalatrin 38, 40, 42. Lønramme 31 skalatrin 44.

Stk. 2. Ud over aflønningen efter stk. 1 ydes der pr. 1. oktober 1997 følgende tillæg: LR/Skalatrin Tillæg (årligt grundbeløb 1/10 97) 16/21 15.800 kr. 21/26 13.100 kr. 21/28 12.700 kr. 21/30 13.600 kr. 21/32 14.900 kr.

Stk. 3. Oprykning til lønramme 21, skalatrin 26 finder sted, når den pågældende lærer i 1 år har været på 1. skalatrin i lønramme 16. De øvrige skalatrin er 2-årige.

Stk. 4. Ved en akademisk uddannelse forstås blandt andet 1) kandidatgrad fra universiteter og andre højere læreanstalter 2) afsluttende diplomeksamen fra kunstakademier, musikkonservatorier mm. 3) udenlandske kandidateksaminer (min. en magistergrad).

Stk. 5. Til lærere, der i 5 år har været aflønnet på slutløn i lønramme 31, ydes der et særligt tillæg på 14.700 kr. (årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

§ 4.

Stk. 1. Skolens bestyrelse kan bestemme, at forstandere og lærere skal aflønnes med en højere løn end efter §§ 1-3.

Stk. 2. Den del af en forstanders eller lærers løn, der gives i henhold til stk.1, er ikke pensionsgivende. Deltidsbeskæftigede lærere

§ 5.

Stk. 1. Til deltidsbeskæftigede lærere ydes løn i forhold til det kontraktfastsatte antal pligtige lektioner.

Stk. 2. Viser det sig ved skoleårets slutning eller ved fratræden, at en deltidsbeskæftiget lærer har haft flere lektioner end det kontraktfastsatte antal, betales det antal lektioner, der ligger ud over det aftalte, som ekstralektioner uden pensionsberegning. Hvis en lærer i en længere periode skal have flere lektioner end de aftalte, skal ansættelseskontrakten ændres.

Stk. 3. Deltidsbeskæftigede lærere ved en folkehøjskole kombineret med en anden uddannelsesinstitution og med hovedbeskæftigelse ved den anden uddannelsesinstitution, kan aflønnes for deres timer ved folkehøjskolen efter de regler, som Finansministeren har fastsat for lærere ved den anden uddannelsesinstitution. Timelønnede lærere

§ 6.

Stk. 1. Timelønnede lærere aflønnes efter skolens vurdering med mindst kr. 198,45 (grundbeløb pr. 1. oktober 1997) og højst kr. 267,76 (grundbeløb pr. 1. oktober 1997) pr. lektion for det faktisk antal læste lektioner.

Stk. 2. Timelønnede lærere, der har undervisning inden for humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder på et niveau, der må sidestilles med akademisk uddannede læreres undervisning, aflønnes pr. lektion med indtil kr. 367,36 (grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

Stk. 3. For kostskolearbejde, planlægning af kurser ud over almindelig forberedelse eller deltagelse i møder, jf. § 8, stk. 2, i ansættelsesbekendtgørelsen, udgør timelønnen kr. 111,09 (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). Kostskoletillæg

§ 7.

Stk. 1. Til forstandere og fuldtidsbeskæftigede lærere, bortset fra timelønnede, ydes et kostskoletillæg på 7.100 kr. (årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997). For deltidsbeskæftigede lærere udgør kostskoletillægget et beløb svarende til beskæftigelsesgraden. Udbetaling af løn

§ 8.

Stk. 1. Lønnen til fuldtidsbeskæftigede og deltidsbeskæftigede udbetales månedsvis bagud.

Stk. 2. Forstandere og lærere, der umiddelbart forud for en fastansættelse på en folkehøjskole har været forudlønnet, bevarer retten til forudløn. Pension

§ 9.

Stk. 1. Pensionsbidraget udgør 16,6 % af skalalønnen. Arbejdsgivers bidrag heraf udgør 2/3 og den ansattes 1/3.

Stk. 2. Skolen indbetaler arbejdsgiverbidraget og egetbidraget til pensionsordningen i tilknytning til lønudbetalingen.

Kapitel 2 Løninplacering og lønanciennitet

§ 10.

Stk. 1. Ved ansættelsen indplaceres læreren på 1. trin i lønforløbet, medmindre der tillægges lønanciennitet efter nedenstående bestemmelser. Lønancienniteten regnes fra den første i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Medregning af tidligere beskæftigelse i lønancienniteten

§ 11.

Stk. 1. For lærere i skalatrinsforløbet 24, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37 og 39 medregnes følgende tidligere beskæftigelse i lønancienniteten: 1) Undervisning i folkeskolen og ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og eksamenskurser. 2) Beskæftigelse som udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke, Danida, UNESCO eller andre tilsvarende statsanerkendte organisationer. 3) Beskæftigelse som erhvervsvejleder. 4) Beskæftigelse som ansat/konsulent i ungdomsforeninger, idrætsforeninger og andre tilsvarende folkeoplysende organisationer, hvis en nærmere skriftlig redegørelse fra ansættelsesstedet kan dokumentere, at beskæftigelsen har indeholdt mindst 50 % undervisningsaktivitet. 5) Beskæftigelse som præst eller præstegerning godkendt af Kirkeministeriet.

Stk. 2. Praktisk virksomhed kan i et vist omfang medregnes i lønancienniteten, jf. § 11.

§ 12.

Stk. 1. Ved ansættelse som lærer i lønrammeforløbet 16/21/29/31 medregnes følgende beskæftigelse efter endt kandidateksamen i lønancienniteten, forudsat at den pågældendes akademiske uddannelse har været en nødvendig forudsætning for beskæftigelsen: 1) Undervisning ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede læreanstalter, skoler og eksamenskurser. 2) Beskæftigelse som udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke, Danida, UNESCO eller andre tilsvarende statsanerkendte organisationer. 3) Beskæftigelse som erhvervsvejleder. 4) Beskæftigelse som ansat/konsulent i ungdomsforeninger, idrætsforeninger og andre tilsvarende folkeoplysende organisationer, hvis en nærmere skriftlig redegørelse fra ansættelsesstedet kan dokumentere, at beskæftigelsen har indeholdt mindst 50 % undervisningsaktivitet. 5) Beskæftigelse som præst eller præstegerning godkendt af Kirkeministeriet. 6) Forskning.

Stk. 2. Praktisk virksomhed kan i et vist omfang medregnes i lønancienniteten, jf. § 11. Medregning af praktisk virksomhed i lønancienniteten

§ 13.

Stk. 1. Praktisk virksomhed forud for ansættelsen som lærer kan under visse forudsætninger medregnes i lønancienniteten med 50 % (dog højst med 10 år) ved førstegangsansættelse på en folkehøjskole. Dette gælder både privat og offentligt lønnet virksomhed.

Stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den praktiske virksomhed set i relation til stillingen giver grundlag for medregning af denne virksomhed i lønancienniteten. Optjening og beregning af lønanciennitet

§ 14.

Stk. 1. Der optjenes fuld lønanciennitet for en beskæftigelsesgrad på 15/37 eller derover. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes halv lønanciennitet.

Stk. 2. Kun beskæftigelse af 1 måneds varighed eller derover medregnes i lønancienniteten.

Stk. 3. Hvis en ansat i en periode har haft mere end én deltidsansættelse, kan disse ansættelser lægges sammen til brug ved fastsættelse af lønancienniteten.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan lønancienniteten forhøjes ved ansættelsen, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønancienniteten i henhold til §§ 9-11. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

Stk. 5. En ansat, der i medfør af § 2, stk. 5, overgår til et højere lønforløb end det hidtidige, får lønanciennitet som svarer til, at den pågældende opnår den løn i det højere skalatrinsforløb, der ligger nærmest over den senest opnåede løn i det lavere skalatrinsforløb. Indplaceringen i det nye skalatrinsforløb foretages således, at den ansatte allerede på indplaceringstidspunktet sikres såvel en aktuel som en fremtidig højere lønmæssig indplacering i forhold til det hidtidige skalatrinsforløb.

Stk. 6. Ved overgang til en stilling i et lavere skalatrinsforløb fastsættes lønancienniteten således, at såvel ansættelsestiden i det højere skalatrinsforløb som eventuel tidligere ansættelse i det lavere skalatrinsforløb medregnes. Optjening af lønanciennitet i forbindelse med lovligt fravær

§ 15.

Stk. 1. Der optjenes lønanciennitet under 1) Ferie. 2) Sygdom. 3) Barsel, adoption og omsorgsdage. 4) Barns første sygedag. 5) Tjenestefrihed med løn. 6) Fravær med henblik på varetagelse af borgerligt ombud. 7) Aftjening af værnepligt og deltagelse i FN-tjeneste. 8) Forældreorlov i den periode, den ansatte har krav på. 9) Orlov til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge.

Kapitel 3 Lektion

§ 16.

Stk. 1. En lektion svarer til 45 minutter. Forstandere

§ 17.

Stk. 1. For forstandere er antallet af lektioner pr. skoleår 200. Fra begyndelsen af det skoleår, hvori forstanderen fylder 60 år, nedsættes antallet af lektioner efter forstanderens anmodning til ikke under 170 pr. skoleår. Fuldtidsbeskæftigede

§ 18.

Stk. 1. For fuldtidsbeskæftigede lærere er antallet af lektioner pr. skoleår ca. 543. Fra begyndelsen af det skoleår, hvori læreren fylder 60 år, nedsættes antallet af lektioner efter lærerens anmodning til ikke under 460 pr. skoleår. Antallet af lektioner skal fordeles over mindst 32 uger. Deltidsbeskæftigede

§ 19.

Stk. 1. For deltidsbeskæftigede lærere er antallet af lektioner pr. skoleår mindst 182 og højst 542. Fra begyndelsen af det skoleår, hvori læreren fylder 60 år, nedsættes antallet af lektioner efter lærerens anmodning til mindst 154 og højst 459 pr. skoleår. Antallet af lektioner skal fordeles over mindst 20 uger. Tidsbegrænset ansættelse

§ 20.

Stk. 1. Lærere, der ansættes i en tidsbegrænset periode - dog mindst 3 måneder - skal undervise mindst det antal lektioner, der svarer til periodens andel af det årlige pligtige antal lektioner. Timelønnede

§ 21.

Stk. 1. En timelønnet lærer ansat i henhold til § 8 i Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler tillægges højst 272 lektioner pr. skoleår. Lektionstallet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ansættelsesperioden er kortere end 1 år. Fravær

§ 22.

Stk. 1. Ved fravær på grund af deltagelse i kursus eller bestyrelsesarbejde, der er omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, kan det antal lektioner, som kan medregnes for den enkelte fraværsdag, fastsættes efter skolens nærmere bestemmelse. Antallet af lektioner kan dog ikke overstige den pågældende ansattes normale daglige antal lektioner, og antallet af dage kan ikke overstige det antal, der udløser tilskud.

Kapitel 4 Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23.

Stk. 1. Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves Undervisningsministeriets cirkulære nr. 105 af 6. juli 1999 om løn- og ansættelsesvilkår for forstandere og lærere ved folkehøjskoler.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 5. februar 2002 P.M.V. e.b. Peter Houlberg Nielsen

Versioner

  1. 2002-02-15 · til 2004-07-09