Cirkulære om Forsvarets Forskningstjeneste
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9036@2002-02-19/da
§ 1.
Stk. 1. Forsvarets Forskningstjeneste bistår forsvarets myndigheder og institutioner m.fl. ved løsning af problemer af forskningsmæssig karakter og varetager forsvarets interesser i nationalt og internationalt forskningssamarbejde. Organisation
§ 2.
Stk. 1. Forsvarets Forskningstjeneste er en selvstændig myndighed, der organisatorisk er underlagt chefen for Forsvarsakademiet.
Stk. 2. Tjenesten er som sektorforskningsinstitution 1) omfattet af de særlige vilkår 2) , der gælder for sådanne. Tjenesten er dog undtaget fra sektorforskningsinstitutioners vilkår vedrørende vedtægter, bestyrelse og direktion mv. 3)
§ 3.
Stk. 1. Chefen for tjenesten ansættes af forsvarsministeren. Ansættelsen er åremålsbestemt, idet genansættelse kan finde sted. Virksomhed
§ 4.
Stk. 1. Forsvarets Forskningstjeneste varetager forsvarets interesser i nationalt såvel som internationalt samarbejde med andre forskningsinstitutioner m.fl.
Stk. 2. Tjenesten yder bistand til forsvarets myndigheder og institutioner m.fl. ved løsningen af problemer af forskningsmæssig karakter, herunder ved løsning af analytiske opgaver af operativ og teknisk karakter. Tjenesten bidrager med sine kompetenceområder til Forsvarsakademiets tværfaglige samarbejde.
Stk. 3. Tjenesten kan mod betaling påtage sig forskningsopgaver for institutioner, virksomheder mv. uden for forsvaret.
Stk. 4. Tjenesten indsamler, registrerer, bearbejder og formidler forskningsdata og forskningsresultater, som skønnes af betydning for forsvaret.
§ 5.
Stk. 1. I forbindelse med planlægning og gennemførelse af opgaver for forsvaret kan tjenesten deltage i udvalgsarbejde eller oprette kontaktgrupper for at tilsikre det nødvendige samarbejde om opgavernes løsning.
Stk. 2. Tjenesten kan, såfremt ressourcemæssige eller faglige forhold taler herfor, helt eller delvist lade arbejdsopgaver udføre ved andre institutioner.
§ 6.
Stk. 1. Forsvarets myndigheder m.fl. kan løbende fremsætte forslag om optagelse af opgaver på tjenestens årsprogram. Myndigheden kan rådføre sig med tjenesten, inden fremsættelse finder sted.
Stk. 2. Tjenesten udarbejder årligt forslag til årsprogram samt forslag til forskningsplan for en 6-årig periode. Forslagene forelægges Forsvarets Forskningsudvalg og fremsendes via chefen for Forsvarsakademiet til godkendelse ved Forsvarskommandoen.
Stk. 3. Chefen for Forsvarets Forskningstjeneste afgiver årligt beretning om tjenestens virksomhed samt bidrag til Forsvarskommandoens virksomhedsregnskab. Årsberetningen fremsendes gennem chefen for Forsvarsakademiet til Forsvarskommandoen. Årsberetningen fremlægges tillige for Forsvarets Forskningsudvalg, der fremsender den til forsvarsministeren med sine bemærkninger.
§ 7.
Stk. 1. Tjenesten varetager de administrative forretninger for Forsvarets Forskningsudvalg, herunder sekretariats- og regnskabsvirksomhed.
§ 8.
Stk. 1. De ved tjenesten opnåede forskningsresultater og frembragte værker tilhører forsvaret og kan kun offentliggøres, udnyttes eller videregives uden for forsvaret med tjenestens samtykke. Vedrørende opfindelser og deres erhvervsmæssige udnyttelse gælder særlige regler og forpligtelser for en sektorforskningsinstitution 4) . Ikrafttrædelse mv.
§ 9.
Stk. 1. Denne kundgørelse erstatter Kundgørelse for Forsvaret B. 2-3 af 1. juli 1989.
Underskrift 1
Forsvarsministeriet, den 1. februar 2002 P.M.V. E.B. O. Beckmann Andersen