Cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9064@2002-03-12/da
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens redningstjenester og efter aftale med berørte ministerier (Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Grønland, Ministeriet for handel, håndværk, industri og søfart, Ministeriet for offentlige arbejder og Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet) er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960.
§ 1.
Stk. 1. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har til opgave at overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer på og over havet samt i luften, som det efter gældende nationale og internationale bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten. B. Rådets organisation
§ 2.
Stk. 1. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd består af 10 medlemmer, der udpeges af nedennævnte myndigheder: 1) Forsvarsministeriet 3 2) Statsministeriet 1 3) Økonomi- og erhvervsministeriet samt ministeriet for nordisk samarbejde 1 4) Justitsministeriet 1 5) Trafikministeriet 1 6) Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling 1 7) Fødevareministeriet 1 8) Indenrigs- og sundhedsministeriet 1
Stk. 2. Forsvarsministeriet udpeger Rådets formand blandt sine repræsentanter.
Stk. 3. For hvert medlem udpeges der af vedkommende myndighed en suppleant, som deltager i Rådets møder, når vedkommende medlem har forfald.
Stk. 4. Forsvarsministeriet varetager sekretariatsvirksomheden for Rådet.
§ 3.
Stk. 1. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. C. Rådets virksomhed
§ 4.
Stk. 1. Det påhviler Rådet: At følge udviklingen på det eftersøgnings- og redningsmæssige område og vurdere den teknologiske udviklings betydning for redningsarbejdet, eventuelt efter at have ladet afholde praktiske eller teoretiske forsøg og anden afprøvning, at indhente og nærmere gennemgå redegørelser for sådanne større eller mere betydningsfulde eftersøgnings- og/eller redningsoperationer, der findes egnede til at belyse anvendeligheden, herunder effektiviteten, af gældende bestemmelser om redning og hjælp til nødstedte og havarister, at fremføre synspunkter og stille forslag om den bedst mulige udnyttelse af det rådige materiel, herunder skibe og luftfartøjer, ved eftersøgnings- og redningsoperationer eller stille forslag om eventuel anskaffelse af yderligere materiel, at tage stilling til spørgsmål vedrørende den til enhver tid mest effektive kommunikation i relation til eftersøgnings- og redningsoperationer.
Stk. 2. Det påhviler ikke Rådet at føre direkte forhandlinger med repræsentanter for udenlandske statslige redningstjenester.
§ 5.
Stk. 1. Rådet kan beslutte at nedsætte udvalg eller tilkalde særligt sagkyndige.
§ 6.
Stk. 1. Bevillinger til gennemførelse af godkendte anbefalinger o. lign. vil efter nærmere aftale fra sag til sag blive søgt af ansvarlige ministerier.
§ 7.
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. marts 2002.
Stk. 2. Cirkulæret af 7. juli 2000 om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd ophæves.