Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B II-2 N(1) Konstruktion brandsikring, opdagelse og slukning af brand, CO2-brandslukningsanlæg, 1. juli 2002
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9201@2002-05-22/da
Indhold
Afsnit A Højtryks-CO 2 -anlæg
1 Generelt *
2 CO 2 -rum *
3 CO 2 -flasker *
4 CO 2 -rør m.v. *
5 Trykprøvning af rør *
6 Udløserarrangement *
8 Prøvning af anlægget *
9 Særlige bestemmelser *
10 Eftersyn, kontrol og vedligeholdelse *
Afsnit B Lavtryks-CO 2 -anlæg
1 Konstruktion *
2 Trykprøvning og eftersyn *
3 Sikkerhedsventiler *
4 Måleudstyr og afspærringsmidler *
5 Køleanlæg og lækagealarm *
Afsnit A Højtryks-CO 2 -anlæg
1 Generelt
Bestemmelserne i FSS-Code, kapitel 5, stk. 2.1 og 2.2 finder tilsvarende anvendelse.
2 CO 2 -rum
.1 Rum, hvori CO 2 -flasker er anbragt, skal være særskilt ventileret, have direkte adgang fra frit dæk og må ikke anvendes til andre formål.
.2 Rummene skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at temperaturen normalt ikke vil overstige 40° C.
.3 Afløb skal føres separat over bord eller til frit dæk.
.4 Alle døre og lemme skal på enkel måde kunne betjenes fra begge sider.
.5 Der skal være samtalemulighed via almindelige telefoner, transportable radiotelefoner eller lignende mellem styrehus eller brandkontrolrum og anlæggets udløsningssteder.
.6 CO 2 -flasker skal være solidt fastspændt i opretstående stilling og placeret således, at flaskeventiler let kan kontrolleres. De skal endvidere være hævet over dørk og være beskyttet mod korrosion.
3 CO 2 -flasker
.1 CO 2 -flaskerne skal opfylde de til enhver tid gældende danske bestemmelser for beholdere af omhandlede art. CO 2 -flasker af udenlandsk oprindelse kan tillades anvendt, såfremt de opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler for sådanne flasker.
.2 Enhver flaske eller enhver flaskeventil skal være forsynet med en sprængplade, der af fabrikanten garanteres at sikre flasken mod skadeligt overtryk, og arrangementet skal tillade fri passage af gassen fra flasken, såfremt sprængpladen brister.
.3 Flaskerne skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.
.4 Fyldningsfirmaerne er ansvarlige for flaskernes fyldningsgrad, og fyldningsgraden må ikke overstige 0,67 kg pr. liter flaskevolumen. Fyldningsfirmaerne skal udstede certifikat for flaskernes fyldningsgrad.
.5 Hvis der i forbindelse med kontrolvejning eller kontrolmåling af CO 2 -flasker konstateres en vægtforringelse på 10% eller derover i forhold til den påstemplede ladningsvægt, skal den pågældende flaske genopfyldes, dog skal den krævede slukningskapacitet altid være til stede.
.6 CO 2 -flaskerne skal trykprøves hvert 20. år af et anerkendt prøveinstitut, et anerkendt klassifikationsselskab eller af det pågældende skibs maskinchef (kun i skibe, hvor der kræves bevis som maskinchef i henhold til STCW-konventionen, kapitel III, regel III-2). Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet flaske ikke genoplades, før fornyet trykprøve er afholdt med tilfredsstillende resultat.
4 CO 2 -rør m.v.
.1 Alle rør uden for maskin- og kedelrum skal være ud- og indvendigt galvaniserede, ligesom anvendte fittings skal være korrosionsbestandige.
.2 Mellem flaskeventiler og CO 2 -flaskernes samlerør tillades kun fleksible højtryksslanger.
.3 Den indvendige diameter af CO 2 -flaskernes forbindelser til samlerør skal være mindst 10 mm.
.4 Der skal være kontraventiler mellem de enkelte flasker og samlerøret, således at en flaske, hvis nødvendigt, kan fjernes fra batteriet, uden at dette sættes ud af drift. Kontraventilen skal være fast monteret til samlerøret.
.5 Der skal umiddelbart efter hovedstopventilen forefindes en tilkoblingsmulighed for gennemblæsning af CO 2 -rørledningerne.
.6 CO 2 -rørene fra og med samlerør skal være udført af sømløse certifikatrør af stål. Der må kun anvendes flanger for tryktrin 10 N/mm 2 . Samlerøret skal være forsynet med sikkerhedsventil, hvis afgangsrør skal føres til fri luft. Ventilen skal åbne ved 13 N/mm 2 og være dimensioneret således, at den kan forhindre skadeligt overtryk i samlerøret. Udvendige diametre og vægtykkelser skal være i overensstemmelse med tabel 1. Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder.
Tabel 1
Samlerør inklusive rør til hovedstopventil
Nominel diameter Mm Vægtykkelse Mm
20 3,2
25 4,0
32 4,0
40 4,0
50 4,5
65 5,0
80 5,6
100 7,1
125 8,0
150 8,8
.7 Fordelingsventilerne til lastrum skal for at undgå tilfrysning være af den hurtigåbnende type, og de skal være således mærket, at det tydeligt angives, til hvilke rum rørene er ført.
.8 Alle anvendte fittings mellem flaskeventiler og hovedstopventil/ventilregister skal være udført af stål. Gevindfittings må kun anvendes i installationer med indtil 2'' RG.
.9 Hovedstopventiler skal være udført af stål eller tilsvarende godkendt materiale og beregnet for 10 N/mm 2 som arbejdstryk.
.10 Alle anvendte fittings mellem hovedstopventiler og/eller mellem ventilregister og udløbsdyser kan være udført af adusergods eller sejjern, og samlingerne skal være således udført, at der ikke forekommer frie gevind. Samlerør og rør til hovedstopventil skal mindst have en udvendig diameter og vægtykkelse, som anført i tabel 1. Rør fra hovedstopventil/ ventilregister til udløbsdyser skal mindst have en vægtykkelse som anført i tabel 2.
Tabel 2
Rør fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyse r
Nominel diameter Mm Vægtykkelse mm
20 2,6
25 3,2
32 3,2
40 3,2
50 3,6
65 3,6
80 4,0
100 4,5
125 5,0
150 5,6
.11 CO 2 -rør til »total flooding«-anlæg til maskinrum skal dimensioneres efter den CO 2 -mængde, de skal føre. Maksimum CO 2 -mængden, som tillades ført i rørene, må ikke overstige værdierne i tabel 3.
Tabel 3
Maksimum CO 2 -mængde
CO 2 -mængde Indv. diameter
45 kg 13 mm
100 kg 19 mm
135 kg 25 mm
275 kg 32 mm
450 kg 38 mm
1100 kg 50 mm
2000 kg 76 mm
3250 kg 89 mm
4750 kg 101 mm
6800 kg 114 mm
9500 kg 127 mm
15250 kg 152 mm
5 Trykprøvning af rør
.1 Hele rørsystemet skal trykprøves med væsketryk. Prøvetrykket mellem flaskeventiler og blindflange og mellem flaskeventiler og ventilregister til lastrum skal være mindst 19 N/mm 2 , og prøvetrykket i det øvrige rørsystem skal være mindst 2,5 N/mm 2 . Styreledninger skal dog trykprøves til 1,3 x arbejdstrykket.
.2 Den under .1 nævnte trykprøvning af samlerør kan evt. foretages inden installationen om bord, men i så fald skal producentens prøvningscertifikat foreligge.
.3 Når de under .1 og .2 nævnte trykprøvninger er afholdt, skal der om bord foretages en tæthedsprøvning af hele rørsystemet. Trykket skal være 1 N/mm 2 , og prøvningen kan foretages med luft.
6 Udløserarrangement
.1 De to krævede kontrolgreb skal være arrangeret således, at grebet til åbning af hovedstopventilen skal betjenes før grebet til åbning af flaskeventilerne.
.2 Såfremt CO 2 -mængden overstiger 225 kg, skal der til udløsning af flaskerne forefindes et servoarrangement til åbning af flaskeventiler og hovedstopventiler. Wiretræk må ikke anvendes i sådanne anlæg.
.3 Servobetjente udløsningssteder skal være anbragt ved uden for CO 2 -rummet. Der skal være direkte adgang fra frit dæk til betjeningsstedet.
.4 Servoarrangementet skal være således indrettet og udført, at det kan udluftes ved udløserstedet, samt at en eventuel fejl i manøvrerækkefølgen ikke hindrer udtømning af CO 2 -mængden.
.5 Hovedstopventiler skal lokalt kunne åbnes og lukkes manuelt ved fuldt CO 2 -tryk i samlerøret. Ventilen skal være forsynet med indikering for åben og lukket stilling, og den skal være placeret således, at den er let tilgængelig.
.6 Hvor luft og/eller hydraulisk servoarrangement anvendes, skal der i rørledningen mellem startflasker og servocylindre være anbragt en mellemventil, som kan betjenes fra det sted, hvor anlægget udløses.
.7 Anvendes CO 2 til drift af servoinstallation, må installationen ikke kunne afluftes til et lukket rum, f.eks. CO 2 -rummet, medmindre CO 2 -mængden giver en koncentration på under 3% i det pågældende rum.
.8 Manøvremidler og alle til et servoudstyr hørende komponenter, herunder evt. energikilder og ledninger, skal i brandteknisk henseende være uafhængige af det eller de rum, som anlægget beskytter.
7 Alarmudstyr m.v. til »total flooding«-anlæg
.1 I et CO 2 -beskyttet rum skal der forefindes akustisk alarmgiver, som automatisk skal træde i funktion, inden første udløsergreb foretages. Alarmgiverne skal, ved maksimalt støjniveau i rummet, kunne registreres overalt i det CO 2 -beskyttede rum, og de må ikke kunne forveksles med andre alarmgivere. Alarmgiverne skal være mærket »CO 2 -ALARM«.
.2 Der skal være truffet forsvarlige foranstaltninger til sikring mod uagtsom kompromittering af alarmsystemet. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. mærkning og blokering i åben stilling af visse ventiler for drivluft til alarmgivere og speciel mærkning af elektriske afbrydere og sikringer. Alarmudstyret må ikke kunne sættes ud af drift på grund af brand i det CO 2 -beskyttede rum, ligesom elektrisk alarmudstyr skal strømforsynes fra nødenergikilden. Alarmsignalapparater, der drives af den udstrømmende CO 2 , kan ikke godkendes som forskriftsmæssigt alarmsignalapparat i arbejdsrum.
.3 Hovedsamlerøret skal være forsynet med manometer og pressostat. Pressostaten skal være tilsluttet maskinalarmanlægget eller anden hensigtsmæssig alarmgiver.
8 Prøvning af anlægget
.1 Prøvning af det færdigmonterede anlæg skal udføres som følger:
.1 Kontrol af fri gennemstrømning i alle rør og dyser ved gennemblæsning.
.2 Alarmudstyrets funktion.
.3 Betjeningsudstyrets funktion, herunder udløsning af anlægget frem til hovedstopventilen med den under 9.1 omhandlede blindflange isat (»total flooding« prøve). (Det anbefales at afprøve anlægget med en enkelt flaske tilsluttet samlerøret, før selve "total flooding"-prøven udføres).
9 Særlige bestemmelser
.1 Anlægget skal kunne sikres mod utilsigtet udløsning under værftsophold o.lign. ved isætning af blindflange (skydeflange) efter hovedstopventilen.
.2 Lokale CO 2 -anlæg, som installeres med det formål at slukke brande i maskineriet, f.eks. skylleluftbrande i dieselmotorer, kan tillades installeret på et hensigtsmæssigt sted i maskinrummet, såfremt CO 2 -koncentrationen ikke overstiger 3% i det pågældende rum.
.3 Alle døre til rum beskyttet af et CO 2 -anlæg skal have en tydelig påmærkning om, at rummet er beskyttet af et CO 2 -anlæg, og at det skal forlades, når alarmen lyder.
10 Eftersyn, kontrol og vedligeholdelse
.1 Leverandører af CO 2 -anlæg skal medlevere en anlægsbeskrivelse, herunder en checkliste for vedligeholdelse, på dansk og engelsk
.2 CO 2 -mængden skal kontrolleres mindst en gang om året af skibets maskinchef eller et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab eller firma.
.3 De løbende eftersyn mv., som afholdes af maskinchefen eller ved skibsledelsens foranstaltning, skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af eftersynets omfang, eventuelle reparationer samt tidspunkt.
Afsnit B Lavtryks-CO 2 -anlæg
1 Konstruktion
.1 Med undtagelse af punktet om CO 2 -flasker finder bestemmelserne om højtryks-CO 2 -anlæg tilsvarende anvendelse, idet dog rør- og dyseberegninger skal fremsendes til Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
.2 Tanke til opbevaring af CO 2 (CO 2 -tanke) skal med hensyn til konstruktion, materiale, materialedimensioner og prøvningstryk opfylde regler svarende til de af et anerkendt klassifikationsselskab eller af anerkendt myndighed anvendte. Tankene skal være mærket, så de kan identificeres, og være påmærket prøvetryk og -dato samt arbejdstryk, rumindhold og kontrollantmærke.
2 Trykprøvning og eftersyn
.1 CO 2 -tanke skal trykprøves, inden de anbringes om bord, og derefter skal tankene med tilbehør besigtiges udvendigt hvert 5. år. Trykprøven samt udvendige besigtigelser skal udføres af Søfartsstyrelsen, et anerkendt klassifikationsselskab eller det pågældende skibs maskinchef. Ved de udvendige besigtigelser hvert 5. år skal tankisolationen kun fjernes på de steder, hvor det i det pågældende tilfælde skønnes nødvendigt. Rør og ventiler i overgange mellem isolerede og uisolerede områder (kuldebroer) samt tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler skal omfattes af den udvendige besigtigelse hvert 5. år.
.2 Endvidere skal skibets maskinchef løbende efterse anlægget i henhold til en af leverandøren medleveret anlægsbeskrivelse, herunder checkliste for vedligehold, samt mindst en gang hvert år foretage en grundig udvendig besigtigelse af de under .1 nævnte tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler.
.3 Resultatet og omfanget af de udvendige besigtigelser under .1 og .2 samt eventuelle udførte reparationer og forbedringer skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af tid og sted.
3 Sikkerhedsventiler
.1 Direkte på hver tank skal der være anbragt mindst to sikkerhedsventiler. Trevejsventil tillades monteret mellem sikkerhedsventilerne og tank, når ventilen er indrettet, så kun en sikkerhedsventil ad gangen kan afspærres, og når der uanset ventilens stilling altid er fri gennemstrømning.
.2 Sikkerhedsventilernes åbningstryk må ikke overstige tankens tilladte arbejdstryk, og hver ventils gennemstrømningsareal skal være tilstrækkeligt til, at tankene ikke udsættes for overtryk, selv om begge under 5.1 nævnte køleaggregater svigter.
.3 Afgangsrør fra sikkerhedsventiler skal være ført til frit dæk, og rørets udmunding skal være placeret således, at CO 2 ikke kan strømme til skibets indre. Rørets gennemstrømningsareal skal være mindst 2 x ventilernes samlede gennemstrømningsareal.
4 Måleudstyr og afspærringsmidler
.1 Der skal på hver tank være monteret mindst en trykmåler, som skal kunne afspærres fra tanken.
.2 På hver tank skal der være monteret et udvendigt rør til måling af CO 2 -væskeniveauet, og hver tank skal have automatisk virkende niveaukontrol, der alarmerer ved min. 95% CO 2 -indhold.
.3 Midler til kontrol af CO 2 -mængden skal være konstrueret således, at beskadigelse ikke medfører lækage.
.4 Alle fra tanken udgående rør med undtagelse af montagestuds til sikkerhedsventil skal kunne afspærres ved et direkte på tanken anbragt afspærringsmiddel.
.5 Hovedstopventilen på CO 2 -tanken skal kunne låses i lukket stilling
5 Køleanlæg og lækagealarm
.1 CO 2 -tanke skal have mindst to af hinanden fuldstændigt uafhængige køleaggregater med tilstrækkelig og lige stor kapacitet og med alarm i tilfælde af driftssvigt. Det ene køleaggregat skal være tilsluttet nødstrømtavlen.
.2 Automatisk virkende alarm i tilfælde af CO 2 -lækage i tankrummet skal forefindes. Alarmen skal være tilsluttet maskinalarmsystemet, og den skal træde i funktion, før koncentrationen har nået 3%.