Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9289@2002-06-28/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Rettelsesblade til RM 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager

Især som følge af de nye regler om kørselsforbud, der er indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001, og som trådte i kraft den 1. marts 2002, fremsendes vedlagt følgende rettelsesblade til Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager:

· Ny indholdsfortegnelse (3. udgave)

· Nyt afsnit 1. (2. udgave)

Afsnit 1.5: I afsnittet om indberetning til Rigsadvokaten af domme i færdselssager er der tilføjet et afsnit om indberetning af landsretsdomme vedrørende straffen for kørsel i strid med et kørselsforbud, jf. færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1.

· Nyt afsnit 2.

Afsnit 2 er af redigeringsgrunde nu opdelt i selvstændige underafsnit, f.eks. 2.1., 2.2. osv.

Afsnit 2.3., side 1, underafsnit 2.3.2.: Beregningen af kumulerede bøder for personer under 18 år og personer med særlig lav indtægt er blevet præciseret.

· Nyt afsnit 3.4. (2. udgave)

Side 4: I afsnittet om overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger er der tilføjet et afsnit om kørselsforbud efter færdselslovens § 126, stk. 4.

· Nyt afsnit 3.9. (3. udgave)

Side 21: I afsnittet om frakendelse og generhvervelse af førerret i sager om promille- og spirituskørsel er der tilføjet et nyt afsnit om kørselsforbud efter færdselslovens § 126, stk. 4.

Side 23-24: Der er tilføjet et afsnit om straffen for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, ved kørsel i strid med et kørselsforbud efter færdselslovens § 126, stk. 4.

· Nyt afsnit 3.12. (3. udgave)

Side 4: I afsnittet vedrørende belæsning m.v. af køretøjer med tilladt totalvægt på over 3.500 kg (overlæssager) er der tilføjet en præciserende bemærkning om oprunding af bøder.

· Nyt afsnit 3.18. (1. udgave)

Afsnittet omhandler nu færdselslovens kapitel 18 om frakendelse. I afsnittet beskrives de nye regler om kørselsforbud, der er indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001, og som trådte i kraft den 1. marts 2002.

· Nyt afsnit 3.18 a. (3. udgave)

Afsnittet erstatter det tidligere afsnit 3.18. og omhandler færdselslovens kapitel 18 a om konfiskation. Teksten er uændret.

Henning Fode

Sanktionspåstande i færdselssager

Indholdsfortegnelse

Afsnit 1 Indledning

1.1. Tidligere gældende retningslinier

1.2. Lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse)

1.3. Ikrafttræden

1.4. Revision af meddelelsen

1.5. Indberetning til Rigsadvokaten af domme i færdselssager

Afsnit 2 Generelle retningslinier for sanktionspåstande i færdselssager

2.1. Bødetakster

2.2. Nedsættelsesgrunde

2.2.1. Indledning

2.2.2. Unge under 18 år

2.2.3. Personer med særlig lav indtægt

2.2.4. Særlige tilfælde

2.3. Bødefastsættelse ved flere overtrædelser (kumulation)

2.3.1. Indledning

2.3.2. Flere overtrædelse af færdselsloven, der medfører bødestraf

2.3.3. Overtrædelser af færdselsloven og af anden lovgivning, der medfører bødestraf

2.3.4. Flere overtrædelser af færdselsloven, der medfører bøde og frihedsstraf

2.3.5. Overtrædelse af færdselsloven, der medfører bødestraf, og overtrædelse af anden lovgivning, der medfører frihedsstraf

2.3.6. Påtaleopgivelse og tiltalefrafald

2.4. Gentagelsesvirkning

2.5. Bødetilkendegivelser på stedet i færdselssager

2.5.1. Indledning

2.5.2. Beskrivelse af ordningen

2.5.3. Ordningens anvendelsesområde

2.5.4. Den praktiske fremgangsmåde ved anvendelse af bødetilkendegivelser

2.5.5. Kontant betaling af bøden

Afsnit 3 Bødetakster m.v.

3.1. Færdselslovens kapitel 2 (§ 3-§ 9) Al færdsel

3.2. Færdselslovens kapitel 3 (§ 10-§ 13) Gående

3.3. Færdselslovens kapitel 4 (§ 14-§ 40) Kørende

3.4. Færdselslovens kapitel 5 (§ 41-§ 43a) Hastighed

3.5. Færdselslovens kapitel 6 (§ 44-§ 48) Motorvej og -trafikvej

3.6. Færdselslovens kapitel 7 (§ 49-§ 50) Cykler

3.7. Færdselslovens kapitel 8 (§ 51) Knallerter

3.8. Færdselslovens kapitel 9 (§ 52) Motorcykler

3.9. Færdselslovens kapitel 10 (§ 53-§ 66) Førere

3.10. Færdselslovens kapitel 11 (§ 67-§ 79) Køretøjer m.v.

3.11. Færdselslovens kapitel 12 (§ 80-§ 81) Sikkerhedsudstyr

3.12. Færdselslovens kapitel 13 (§ 82-§ 86) Befordring, belæsning, vægt, dimensioner m.v.

3.13. Færdselslovens kapitel 13 a (§ 86 a) Køre- og hviletid

3.14. Færdselslovens kapitel 14 (§ 87-§ 88) Hindringer på vej

3.15. Færdselslovens kapitel 15 (§ 89-§ 100) Færdselsregulering og afmærkning m.v.

3.16. Færdselslovens kapitel 16 (§ 101-§ 116) Forsikring m.v.

3.17. Færdselslovens kapitel 17 (§ 117-§ 124) Straf, afgifter m.v.

3.18. Færdselslovens kapitel 18 (§ 125-§ 133) Frakendelse

3.18a Færdselslovens kapitel 18 a (§ 133 a) Konfiskation

Afsnit 4 Ophævelse af tidligere udsendte retningslinier om behandling af færdselssager

1. Indledning

1.1. Tidligere gældende retningslinier

I Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), der er udsendt i juni 1991, er der fastsat vejledende takster for bødestørrelserne i sager om overtrædelse af færdselsloven.

Disse vejledende bødetakster er revideret i maj 1992 som følge af lov nr. 283 af 29. april 1992 om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet).

Derudover er der i de senere år som følge af lovændringer eller ny retspraksis udsendt supplerende retningslinier for anklagemyndighedens sanktionspåstande i sager om overtrædelse af færdselsloven.

Denne meddelelse udsendes som følge af vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse). Meddelelsen erstatter bødekataloget og øvrige instruktioner for så vidt angår behandlingen af færdselssager, jf. nærmere afsnit 4 nedenfor.

1.2. Lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse)

Ved lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) er der i færdselslovens § 118 a fastsat nærmere regler for udmålingen af bøder for overtrædelse af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf.

Færdselslovens § 118 a har følgende ordlyd:

" § 118 a . Bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bøder til personer med særlig lav indtægt kan udmåles til beløb, der ikke er delelige med 500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr.

Stk. 3. Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Stk. 4. Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre love medfører frihedsstraf.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor."

Loven træder i kraft den 1. september 2000.

Baggrunden for lovændringen er Rigsadvokatens redegørelse af 9. februar 2000 om en nyordning og forenkling af bødefastsættelsen på færdselslovens område. Redegørelsen er optaget som bilag til lovforslaget (Lovforslag L 262).

Lovændringen medfører bl.a. en forhøjelse af de mindre bøder til 500 kr., ligesom der sker en væsentlig reduktion i antallet af bødepositioner. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget bør denne reduktion gennemføres således, at bøder, der før lovens ikrafttræden lå under 500 kr., forhøjes til 500 kr., og bøder der lå over 500 kr., men under 1.000 kr., som udgangspunkt hæves til 1.000 kr. og så fremdeles.

Endvidere indføres der ved lovændringen en ordning, hvorefter der ved flere overtrædelser af færdselsloven og i andre tilfælde, hvor der skal ske en samlet pådømmelse af færdselslovovertrædelser og overtrædelser af anden lovgivning, som udgangspunkt skal udmåles den normale takstmæssige bødestraf for hver overtrædelse af færdselsloven (absolut kumulation), jf. nedenfor under pkt. 2.3.

På denne baggrund fastsættes der i denne meddelelse nye retningslinier for anklagemyndighedens sanktionspåstande i sager om overtrædelse af færdselsloven.

De generelle retningslinier for anklagemyndighedens sanktionspåstande i sager om overtrædelse af færdselsloven fremgår af meddelelsens afsnit 2.

Retningslinier for sanktionspåstanden med hensyn til de enkelte overtrædelser af færdselsloven fremgår af meddelelsens afsnit 3, der følger færdselslovens opbygning i kapitler.

Bødetaksterne i denne meddelelse er fastsat på grundlag af de hidtil gældende bødetakster, idet der som følge af lovændringen som udgangspunkt er foretaget en oprunding af disse til nærmeste beløb, der er deleligt med 500 kr.

1.3. Ikrafttræden

De nye takster gælder for overtrædelser begået den 1. september 2000 eller senere. Dette medfører, at de før lovens ikrafttræden gældende bødetakster skal anvendes ved overtrædelser begået før den 1. september 2000.

1.4. Revision af meddelelsen

Det er hensigten løbende at foretage revision af denne meddelelse i det omfang ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinier for anklagemyndighedens sanktionspåstande i færdselsstraffesager.

For at lette udskiftningen af blade eller indsættelse af nye blade er meddelelsen inddelt i afsnit, der er forsynet med særskilt sidenummerering.

1.5. Indberetning til Rigsadvokaten af domme i færdselssager

Jeg skal anmode om at modtage underretning om domme i færdselssager, der skønnes at være af generel eller principiel interesse, herunder domme hvor bødeudmålingen afviger fra de retningslinjer, der er fastsat i meddelelsen. Byretsdomme bedes indsendt via statsadvokaten. Indsendelse til statsadvokaten skal ske så tidligt som muligt af hensyn til eventuel anke eller ansøgning om anketilladelse.

Om indberetning af ankedomme, hvor der har været nedlagt påstand om konfiskation som følge af færdselslovsovertrædelser, henvises til afsnit 3.18 a.

Om indberetning af landsretsdomme vedrørende straffen for kørsel i strid med et kørselsforbud, jf. færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, henvises til afsnit 3.9.

2. Generelle retningslinier for sanktionspåstande i færdselssager

2.1. Bødetakster

Bøder for overtrædelse af færdselsloven skal ifølge færdselslovens § 118, a, stk. 1, udmåles til beløb, der er delelige med 500 kr.

Dette medfører, at bøder for overtrædelse af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf som udgangspunkt skal fastsættes til minimum 500 kr., og at antallet af bødepositioner reduceres væsentligt, idet bøder, der før lovens ikrafttræden var mindre end 500 kr., hæves til 500 kr., og bøder der var over 500 kr., men under 1000 kr., som udgangspunkt hæves til 1.000 kr. og så fremdeles.

Som følge heraf er der i denne meddelelse som udgangspunkt foretaget en oprunding af de hidtil gældende bødetakster til nærmeste beløb deleligt med 500 kr.

Bøder til personer med særlig lav indtægt kan i henhold til færdselslovens § 118 a, stk. 2, udmåles til beløb, der ikke er delelige med 500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.

Anklagemyndighedens strafpåstande skal udformes i overensstemmelse med retningslinierne i denne meddelelse og må således ikke i almindelighed fraviges. Dette gælder også, såfremt der er tale om sager af en sådan grovhed, at frakendelse af førerretten kan komme på tale. I disse tilfælde er der dog fast praksis for, at bøden ikke fastsættes til beløb under 1.500 kr., og denne praksis bør opretholdes.

Dette hindrer ikke, at tiltale i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1, helt eller delvis frafaldes, herunder at politiet eventuelt meddeler en advarsel, såfremt forholdet er af ringe strafværdighed.

2.2. Nedsættelsesgrunde

2.2.1. Indledning

Ifølge færdselslovens § 118 a, stk. 2, kan bøder til personer med særlig lav indtægt udmåles til beløb, der ikke er delelige med 500 kr. Sådanne bøder kan dog ikke fastsættes til beløb under 300 kr.

Efter hidtidig praksis er bøden til personer tilhørende nærmere angivne grupper nedsat uden en konkret vurdering af de pågældendes betalingsevne. Som eksempel på sådanne grupper kan nævnes unge under uddannelse, pensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 475 af 31. maj 2000 er der intet til hinder for, at der kan ske en vis "opstramning" af praksis, således at der i videre omfang tages hensyn til den enkeltes reelle betalingsevne, og at der ikke uden videre udmåles en nedsat bøde til en person, blot fordi den pågældende f.eks. er pensionist.

På denne baggrund fastsættes der følgende retningslinier for anklagemyndighedens nedsættelse af de takstmæssige bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt.

Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med særlig lav indtægt, jf. herunder U 1994.783 Ø vedrørende lav indtægt.

2.2.2. Unge under 18 år

Personer mellem 15 og 18 år er ofte skolesøgende eller på anden måde under uddannelse og har i vidt omfang ingen egentlig indtjening af betydning.

På denne baggrund skal bøden til unge under 18 år generelt nedsættes til det halve beløb, dog minimum 300 kr. Der foretages således ikke en konkret vurdering af indtægtsforholdene for så vidt angår denne gruppe.

Dette gælder dog kun, såfremt andet ikke følger af retningslinierne nedenfor i afsnit 3 vedrørende de enkelte overtrædelser.

2.2.3. Personer med særlig lav indtægt

Bøder til personer med særlig lav indtægt kan nedsættes til det halve beløb, dog mindst 300 kr.

I relation til nedsættelse af bøder anses en indtægt, der er væsentlig mindre end dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget, som særlig lav. Dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget er for tiden ca. 12.000 kr. månedligt, og såfremt sigtedes indtægt udgør mindre end ca. ¾ af dette beløb, det vil sige for tiden ca. 9.000 kr. om måneden, bør der ske nedsættelse af bøden til det halve beløb, dog mindst 300 kr.

Der må således ikke ske nedsættelse af en bøde blot under henvisning til, at den sigtede er pensionist, studerende, kontanthjælpsmodtager eller lignende, uden at der foreligger oplysninger om den pågældendes indtægt.

Det påhviler den sigtede at fremlægge den fornødne dokumentation for, at han eller hun har en særlig lav indtægt, eksempelvis ved fremlæggelse af årsopgørelser eller lignende. Foreligger der ikke sådan dokumentation på tidspunktet for udstedelse af bødeforelæg m.v., fastsættes bøden til normaltaksten. Såfremt den fornødne dokumentation fremkommer senere, kan bøden nedsættes til det halve beløb, dog mindst 300 kr.

2.2.4. Særlige tilfælde

Bøder for spirituskørsel og promillekørsel med en promille over 0,80 og bøder for kørsel i frakendelsestiden er indtægtsbestemte og skal derfor ikke nedsættes for unge under 18 år og personer med særlig lav indtægt. Det samme gælder for tillægsbøder i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling for spiritus- og promillekørsel og tillægsbøder i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for kørsel i frakendelsestiden, jf. nedenfor under 3.9.

Bøder for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, nedsættes ikke for personer med særlig lav indtægt, jf. herved U 1998.1053 V.

2.3. Bødefastsættelse ved flere overtrædelser (kumulation)

2.3.1. Indledning

Ved færdselslovens § 118 a, stk. 3-5, er der fastsat regler om bødefastsættelsen ved flere overtrædelser af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør af færdselsloven samt om andre tilfælde, hvor der skal ske en samlet pådømmelse af færdselslovsovertrædelser og overtrædelser af anden lovgivning.

Der fastsættes på den baggrund følgende regler om bødefastsættelsen i sådanne tilfælde.

2.3.2. Flere overtrædelser af færdselsloven, der medfører bødestraf

Reglerne om bødefastsættelsen i disse tilfælde fremgår af færdselslovens § 118 a, stk. 3, 1. pkt., der har følgende ordlyd:

"Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse."

Reglen medfører, at bøden ved flere overtrædelser af færdselsloven udmåles ved at sammenlægge den normale takstmæssige bødestraf for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger (absolut kumulation).

For personer under 18 år og personer med særlig lav indtægt, er det den nedsatte bøde, der skal indgå i den samlede bødeberegning., jf. ovenfor under pkt. 2.2. Det betyder, at den samlede bøde for f.eks. to overtrædelser med normalbøder på henholdsvis 500 kr. og 1.000 kr. skal være 800 kr. (300 kr., der er mindstebøden, og 500 kr., der er halvdelen af bøden på 1.000 kr.)

I tilfælde, hvor sammenlægningen af den normale takstmæssige bøde for hver overtrædelse medfører en meget høj bøde, kan denne dog nedsættes i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 5. En nedsættelse vil ifølge bemærkningerne i lovforslaget vedrørende § 118 a, stk. 5, især kunne komme på tale i tilfælde, hvor den sigtedes indtægtsforhold gør det antageligt, at vedkommende næppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden, ligesom der kan være behov for at nedsætte en absolut kumuleret bøde, hvis den samlede bøde i sig selv ikke forekommer rimelig.

Reglerne om absolut kumulation af bøder kan ikke antages at gælde i sager om flere kørsler i frakendelsestiden i 1. gangs tilfælde til samtidig påkendelse, hvor der kan være tale om meget store bøder for en enkelt overtrædelse. Anklagemyndigheden bør derfor i disse sager fortsat fastsætte bøden i overensstemmelse med de nedenfor under pkt. 3.17. fastsatte retningslinier.

Der er endvidere med hensyn til visse lovovertrædelser fastsat særlige retningslinier for anklagemyndighedens fastsættelse af bøder i tilfælde af flere overtrædelser. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor et køretøj er behæftet med flere mangler, jf. nedenfor under pkt. 3.10.

2.3.3. Overtrædelse af færdselsloven og af anden lovgivning, der medfører bødestraf

Reglerne om bødefastsættelsen i disse tilfælde fremgår af færdselslovens § 118 a, stk. 3, 2. pkt., der har følgende ordlyd:

"Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love."

Reglen medfører, at fastsættelsen af den samlede bøde for eksempelvis en overtrædelse af færdselsloven og en overtrædelse af våbenloven sker ved at sammenlægge den takstmæssige bøde for hver overtrædelse (absolut kumulation).

Det er alene bøder for færdselslovsovertrædelser, der er omfattet af princippet om absolut kumulation efter bestemmelsen i § 118 a, stk. 3. Bestemmelsen angår ikke fastsættelse af bøder uden for færdselslovens område. Ved flere samtidige overtrædelser af anden lovgivning, der medfører bødestraf, vil den samlede bøde for disse overtrædelser således skulle fastsættes uafhængigt af reglen i færdselslovens § 118 a, stk. 3, hvorimod én eller flere samtidige bøder for overtrædelse af færdselsloven skal medtages fuldt ud ved den samlede bødeberegning. Ved fastsættelsen af den samlede bøde for eksempelvis en overtrædelse af færdselsloven og to overtrædelser af våbenloven, skal bøden for overtrædelse af færdselsloven indgå fuldt ud ved den samlede bødeberegning, hvorimod det må afgøres efter en konkret vurdering, om overtrædelserne af våbenloven skal indgå med den fulde takst for hver overtrædelse eller med et mindre beløb.

For personer under 18 år og personer med særlig lav indtægt er det den nedsatte bøde, der skal indgå i grundlaget for den samlede bødefastsættelse, jf. ovenfor under pkt. 2.2.

I tilfælde, hvor absolut kumulation af bøder vil medføre en meget høj bøde, kan denne dog nedsættes i medfør af færdselslovens § 118 a, stk. 5, hvorefter bestemmelsen i stk. 3, kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Det fremgår af bemærkningerne, at en nedsættelse især vil kunne komme på tale i tilfælde, hvor den sigtedes indtægtsforhold gør det antageligt, at vedkommende næppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden, ligesom der kan være behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede bøde i sig selv ikke forekommer rimelig.

2.3.4. Flere overtrædelser af færdselsloven, der medfører bøde og frihedsstraf

Reglerne om straffastsættelsen i disse tilfælde fremgår af færdselslovens § 118a, stk. 4, 1. pkt., der har følgende ordlyd:

"Her nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen."

Reglen medfører, at der eksempelvis som udgangspunkt skal udmåles en tillægsbøde ved samtidig spirituskørsel, der medfører frihedsstraf, og kørsel uden kørekort. Der er herved ifølge bemærkningerne tilsigtet en ændring af hidtidig praksis, hvor domstolene har vist sig meget tilbageholdende med idømmelse af tillægsbøder i sådanne tilfælde, jf. f.eks. U 1998.312 V og U 1998.1434 Ø.

Reglen om idømmelse af en bøde ved siden af frihedsstraffen kan i medfør af færdselslovens § 118a, stk. 5, fraviges, når særlige grunde taler herfor. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor udgangspunktet om absolut kumulation vil betyde, at der skal idømmes en mindre tillægsbøde til en længere frihedsstraf.

Det skal imidlertid fremhæves, at ifølge bemærkningerne skal der som altovervejende hovedregel anvendes absolut kumulation. Er der således tale om en kortere frihedsstraf for f.eks. spirituskørsel, forudsættes det, at der idømmes en tillægsbøde, hvis der til samtidig pådømmelse foreligger en overtrædelse af færdselsloven, der udløser en bødestraf af en vis størrelse.

2.3.5. Overtrædelse af færdselsloven, der medfører bødestraf, og overtrædelse af anden lovgivning, der medfører frihedsstraf

Reglerne om straffastsættelsen i disse tilfælde fremgår af færdselslovens § 118a, stk. 4, 2. pkt. Stk. 4 har følgende ordlyd:

"Har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre love medfører frihedsstraf."

Reglen medfører, at der eksempelvis som udgangspunkt skal udmåles en tillægsbøde ved samtidig pådømmelse af en overtrædelse af straffeloven, der medfører en kortere frihedsstraf, og en kørsel uden kørekort.

Reglen om idømmelse af en bøde ved siden af frihedsstraffen kan i medfør af færdselslovens § 118a, stk. 5, fraviges, når særlige grunde taler herfor. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor udgangspunktet om absolut kumulation vil betyde, at der skal idømmes en mindre tillægsbøde til en længere frihedsstraf.

Det skal imidlertid fremhæves, at ifølge bemærkningerne skal der som altovervejende hovedregel anvendes absolut kumulation. Er der således tale om en kortere frihedsstraf for f.eks. vold eller hærværk, forudsættes det, at der idømmes en tillægsbøde, hvis der til samtidig pådømmelse foreligger en overtrædelse af færdselsloven, der udløser en bødestraf af en vis størrelse.

2.3.6. Påtaleopgivelse og tiltalefrafald

Anklagemyndigheden kan som hidtil træffe bestemmelse om påtaleopgivelse i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der kan forventes idømt, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3.

Endvidere gælder samme lovs § 722, stk. 1, nr. 4, om tiltalefrafald i tilfælde, hvor straffelovens § 89 er anvendelig, og det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf vil blive idømt, og at domfældelsen heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning.

2.4. Gentagelsesvirkning

Efter hidtidig praksis har bødetakster på 1.000 kr. og derover som udgangspunkt været forbundet med gentagelsesvirkning, således at der i sådanne tilfælde har været grundlag for at udmåle en skærpet bøde.

Det er i bemærkningerne til lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) forudsat, at der alene udmåles en skærpet bøde i gentagelsestilfælde, hvis der enten ved lovgivning eller ved administrative retningslinier er fastsat bestemmelser herom.

Det betyder, at den hidtidige praksis, hvorefter nogle politikredse har udstedt skærpede bøder for blandt andet hastighedsovertrædelser i gentagelsestilfælde, ophører, idet der ikke for tiden ved lovgivning eller ved administrative retningslinier er fastsat bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde i sådanne tilfælde.

Det bemærkes, at der ikke herved er tilsigtet nogen ændringer med hensyn til frakendelse af førerretten i gentagelsestilfælde efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6. Efter denne bestemmelse kan retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj.

Som eksempel på anvendelse af bestemmelsen om frakendelse kan nævnes U 1996.368 H, hvor en person, der kørte med en hastighed af 133 km/t, selvom den højest tilladte hastighed var 80 km/t, blev frakendt førerretten betinget. Højesteret lagde ved afgørelsen vægt på, at den pågældende i perioden 1989-94 havde gjort sig skyldig i en række væsentlige hastighedsovertrædelser (6 overtrædelser med mere end 30 procent overskridelse af den tilladte hastighed), og at han herved havde vist en manglende forståelse for den nødvendige agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for andre trafikanter.

Gentagne overtrædelser af færdselsloven kan således fortsat medføre, at den pågældende frakendes førerretten, selv om gentagelse ikke tillægges betydning i forhold til bødens størrelse.

Som eksempler på områder, hvor der er fastsat bestemmelser om udmåling af en skærpet bøde i gentagelsestilfælde, kan nævnes følgende;

- promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 promille, jf. pkt. 3.9.

- kørsel uden førerret, jf. pkt. 3.9.

- overtrædelse af bekendtgørelsen om forbud mod visse typer radar- og laserudstyr, jf. pkt. 3.10., vedr. færdselslovens § 68.

- overtrædelse af bekendtgørelsen om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser, jf. pkt. 3.10. vedr. færdselslovens § 68 a.

- overtrædelse af bekendtgørelsen om køretøjers største bredde, længde, vægt og akseltryk, jf. pkt. 3.12.

2.5. Bødetilkendegivelser på stedet i færdselssager

2.5.1. Indledning

Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 16. december 1996 blev der udsendt en vejledning med retningslinier om bødetilkendegivelser på stedet.

Af vejledningen fremgår bl.a., at bødetilkendegivelser ikke kan anvendes, hvis der skal fastsættes en fælles bødestraf for flere samtidigt begåede overtrædelser.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.3., blev der ved lov nr. 475 af 31. maj 2000 i færdselslovens § 118 a, stk. 3, indført en ordning, hvorefter der bl.a. ved flere overtrædelser af færdselsloven som udgangspunkt skal udmåles den normale takstmæssige bødestraf for hver overtrædelse (absolut kumulation). Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det blandt andet hensynet til muligheden for at anvende bødetilkendegivelser på stedet, der taler for indførelse af en ordning om absolut kumulation.

På denne baggrund, og da det er hensigtsmæssigt at de væsentligste retningslinier for behandlingen af færdselssager er samlet ét sted, fastsættes der efter aftale med Justitsministeriet nedenfor retningslinier for anvendelse af bødetilkendegivelser på stedet i færdselssager.

2.5.2. Beskrivelse af ordningen

Ordningen indebærer, at politiet på gerningsstedet udfylder og udleverer en fortrykt bødetilkendegivelse (formular P 665) og en bødetaksttabel (formular P 669) til den sigtede. I bødetaksttabellen skal den sigtede kunne se bødetaksten for den overtrædelse, pågældende sigtes for.

Tilkendegivelsen fungerer som en underretning til den sigtede om sigtelsen og sagens forventede afgørelse. Tilkendegivelsen efterfølges af et brev til den sigtede fra bødekontoret med opfordring til at betale bøden på et vedhæftet giroindbetalingskort. Politiet er i disse tilfælde fritaget for rapportskrivning, og tilkendegivelsessagerne skal ikke behandles i politikredsens sekretariat.

Betales bøden ikke, fremsendes sagen til indenretlig behandling efter de almindelige regler.

2.5.3. Ordningens anvendelsesområde

2.5.3.1. Overtrædelsernes art

Bødetilkendegivelser i færdselssager må kun anvendes, såfremt overtrædelsen er anført i bødetaksttabellen (formular P 669), jf. nedenfor i afsnit 2.5.4.

Ordningen kan ikke anvendes, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er sket færdselsuheld eller er opstået fare, bl.a. fordi der i sådanne sager kan opstå spørgsmål om frakendelse af førerretten.

2.5.3.2. Sigtedes stilling til overtrædelsen

Bødetilkendegivelser kan anvendes, selv om den sigtede nægter sig skyldig. Overtrædelsen skal dog være klart konstateret, således at der ikke foreligger nogen bevismæssig tvivl.

Såfremt tilkendegivelsen ikke benyttes, optages rapport på sædvanlig måde.

2.5.3.3. Gentagelsestilfælde ved hastighedsovertrædelser

Som anført ovenfor i afsnit 2.4. kan gentagne overtrædelser af færdselsloven medføre, at den pågældende frakendes førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6. Frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 6, vil i praksis navnlig være aktuelt ved gentagne hastighedsovertrædelser.

På denne baggrund fremgår af bødetaksttabellen (formular P 669), der udleveres til sigtede, et forbehold om eventuel frakendelse af førerretten med følgende indhold:

"Særligt vedrørende hastighedsovertrædelser.

Er De tidligere straffet for at have overtrådt hastighedsbestemmelserne, eller har De verserende sager herom, kan der i særlige tilfælde blive tale om frakendelse af førerretten. De vil i givet fald få besked herom snarest. Modtager De en bødeopkrævning lydende på samme beløb som tilkendegivelsen, vil der ikke for denne aktuelle overtrædelse blive tale om frakendelse af førerretten."

Med henblik på at undersøge om frakendelse af førerretten kan blive aktuel, skal der søges på den pågældende i kriminalregisteret, hvis der er mistanke om, at den pågældende tidligere har forset sig på en måde, der kan begrunde frakendelse af førerretten. Søgning skal altid ske, når bøden for den aktuelle forseelse er på 1.500 kr. eller derover. Er der grundlag for frakendelse af førerretten, skal den sigtede snarest muligt underrettes herom.

2.5.3.4. Samtidig overtrædelse af flere bestemmelser (kumulation)

Som anført ovenfor i punkt 2.3. er der ved færdselslovens § 118 a, stk. 3, indført en ordning, hvorefter der ved flere overtrædelser af færdselsloven som udgangspunkt skal udmåles den normale takstmæssige bødestraf for hver overtrædelse (absolut kumulation).

Bødetilkendegivelser i færdselssager kan derfor anvendes, uanset om der skal fastsættes en fælles bødestraf for flere samtidigt begåede overtrædelser af færdselsloven.

Ordningen om absolut kumulation kan fraviges, når særlige grunde taler herfor, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 5. Ifølge bemærkningerne i lovforslaget til denne bestemmelse vil domstolene og politiet således kunne nedsætte bøden, såfremt absolut kumulation af bøder vil medføre en meget høj samlet bøde, især hvis sigtedes indkomstforhold gør det antageligt, at vedkommende næppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden. Endvidere kan der i konkrete tilfælde være behov for at nedsætte en kumuleret bøde, hvis den samlede størrelse i sig selv ikke forekommer rimelig.

Som følge heraf bestemmes det, at den samlede bøde i en bødetilkendegivelse på stedet højst må omfatte tre overtrædelser af færdselsloven. Den samlede bøde fastsættes ved at sammenlægge den takstmæssige bøde for hver overtrædelse (absolut kumulation). Bødetilkendegivelser kan dog anvendes ved flere end tre samtidige overtrædelser, hvis en eller flere af overtrædelserne er af underordnet betydning, og det findes forsvarligt at reagere overfor den eller de underordnede lovovertrædelser med en mundtlig henstilling, således at der alene rejses sigtelse for de tre alvorligste forhold.

2.5.3.5. Unge under 18 år

Bødetilkendegivelser på stedet kan også anvendes over for personer under 18 år. Bøden nedsættes som anført ovenfor i afsnit 2.2.2. generelt til det halve beløb, dog minimum 300 kr. Dette gælder dog kun, såfremt andet ikke følger af retningslinierne nedenfor i afsnit 3.3. vedrørende de enkelte overtrædelser.

Ved fastsættelsen af en fælles bødestraf for flere samtidige overtrædelser er det den nedsatte bøde, der skal indgå i den samlede bødeberegning.

Værgens navn og adresse skal anføres på bødetilkendegivelsen.

2.5.3.6. Personer med særlig lav indtægt

Bøder til personer med særlig lav indtægt kan som anført ovenfor i afsnit 2.2.3. ligeledes nedsættes til det halve beløb, dog mindst 300 kr.

Da der er tale om en skønsmæssig vurdering på baggrund af oplysningerne om sigtedes indtægtsforhold, skal der ikke ved udstedelse af bødetilkendegivelsen tages stilling til spørgsmålet om nedsættelse for personer med særlig lav indtægt. Bødetilkendegivelsen skal således påføres den normale takstmæssige bøde.

Bødetaksttabellen og opfølgningsskrivelsen indeholder vejledning om muligheden for bødenedsættelse for personer med særlig lav indtægt.

2.5.4. Den praktiske fremgangsmåde ved anvendelse af bødetilkendegivelser

Der er til brug for færdselssager udarbejdet en bødetilkendegivelsesblanket i A5 format (formular P 665) og en bødetaksttabel "Det er ikke gratis at overtræde færdselsloven Men hvad koster det ?" (formular P 669), der omfatter en række af de mest almindelige færdselslovsovertrædelser. Blanket og tabel kan rekvireres hos Rigspolitichefen, Afd. C, Blanketafdelingen.

Bødetilkendegivelser i færdselssager må kun som anført ovenfor i afsnit 2.5.3.1. anvendes, såfremt overtrædelsen er anført i bødetaksttabellen (formular P 669).

Rigspolitichefen har endvidere udarbejdet en kort vejledning for brugen af tilkendegivelsesblanketterne (formular P 668).

Der er tillige udarbejdet en standardiseret opkrævningsskrivelse og rykkerskrivelse til den sigtede samt en standardiseret fremsendelsesskrivelse til retten til brug i de tilfælde, hvor sagen ikke kan afgøres administrativt. Samtlige standarder er tilgængelige i Rigspolitichefens bøde- og sagsomkostningssystem.

2.5.5. Kontant betaling af bøden

Sigtede kan ikke betale bøden på stedet, men må afvente bødekontorets fremsendelse af et opfølgningsbrev vedlagt et giroindbetalingskort, jf. dog nedenfor om personer hjemmehørende i udlandet.

Efter færdselslovens § 120 kan et køretøj tilbageholdes af politiet, når både føreren og køretøjet er hjemmehørende i udlandet, dog ikke hvis føreren er hjemmehørende i et andet nordisk land.

Hvis en udlænding fremsætter ønske om at betale bøden på stedet, kan kontant betaling modtages. Politimanden kvitterer for beløbets betaling på bagsiden af den blanket, som udleveres til den pågældende, og underretter straks vedkommende politistation om den modtagne betaling. Den modtagne betaling afleveres senest den følgende dag til embedets kasse.

3.4. Færdselslovens kapitel 5 (§ 41-§ 43). Hastighed

Paragraf Forseelsens art Bødetakst kr.

Almindelige regler:

41, stk. 1-3 Undladt at afpasse hastigheden efter forholdenne

Motorkøretøj og knallert 500

41, stk. 4 Tilstænkning 500

42 og 43 Overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger:

I bemærkningerne til lov nr. 283 af 29. april 1992 (Motorvejshastighed og skærpelse af bødeniveauet) er der anført vejledende takster for overtrædelse af de generelle hastighedsbegrænsninger og køretøjsbestemte hastigheder.

Disse vejledende takster er i det følgende rundet op til nærmeste beløb deleligt med 500. Den hidtidige bøde for hastighedsoverskridelse under 20 pct. for "alle andre køretøjer" på motorvej er dog nedsat fra 600 kr. til 500 kr.

Ifølge færdselslovens § 118, stk. 3, skal der udmåles en skærpet bøde ved overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselslovens §§ 42 og 43 begået ved kørsel med følgende køretøjer:

1) biler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg med tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn,

2) lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,

3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,

4) vogntog bestående af de under 2) og 3) nævnte køretøjer og registreringspligtige påhængskøretøjer

5) ledbusser eller

6) motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab.

Ved overtrædelse af hastighedsbestemmelserne i færdselslovens §§ 42 og 43 begået under kørsel med et af de ovennævnte køretøjer gælder følgende retningslinier for anklagemyndighedens strafpåstand:

Overskridelse i procent Alle veje

Under 30 1.000

Fra 30 men under 40 1.500

Fra 40 men under 50 2.000

Fra 50 men under 60 2.500

Fra 60 men under 70 3.000

Fra 70 men under 80 4.000

Fra 80 men under 90 4.500

Fra 90 men under 100 6.000

100 eller mere 7.000

42 og 43 Alle andre køretøjer:

Overskridelse i procent Motorveje med tilladt hastighed på 100 km/t eller mere Alle andre veje

Under 20 500 500

Fra 20 men under 30 1.000 1.000

Fra 30 men under 40 1.500 1.000

Fra 40 men under 50 2.000 1.500

Fra 50 men under 60 2.500 1.500

Fra 60 men under 70 3.000 2.000

Fra 70 men under 80 4.000 2.500

Fra 80 men under 90 4.500 3.000

Fra 90 men under 100 6.000 4.000

100 eller mere 7.000 4.500

Den forhøjede takst for kørsel på motorveje følger af færdselslovens § 118, stk. 3.

Der vil i visse sager om hastighedsovertrædelse være grundlag for at nedlægge påstand om frakendelse af førerretten. Reglerne herom fremgår af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2 og 3, hvortil der henvises.

Såfremt forseelsen er begået inden for de første to år efter første-gangserhvervelse af førerret, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, jf. færdselslovens § 126, stk. 4, der blev indsat ved lov nr. 498 af 7. juni 2001. Disse regler gælder for forseelser, der er begået den 1. marts 2002 eller senere.

43 a Registreringspligtige og ikke-registreringspligtige knallerter

Ved lov nr. 292 af 28. april 2000 er der indført hastighedsgrænser for både registreringspligtig og ikke-registreringspligtig knallert, jf. færdselslovens § 43 a.

Der er ikke i bemærkningerne til lovforslaget angivet nærmere retningslinier for fastsættelse af bøden for overtrædelse af færdselslovens § 43 a. Der er endvidere i færdselslovens § 118, stk. 3, ikke henvist til § 43 a, hvorfor de ovenfor under §§ 42 og 43 anførte bødetakster ikke kan antages at finde anvendelse i disse sager.

I disse sager vil der ofte tillige foreligge en overtrædelse af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr i form af konstruktive ændringer af knallerten. Dette vil som udgangspunkt betyde en forhøjelse af bøden (kumulation) samt konfiskation af de ulovlige knallertdele og i 3. gangs tilfælde hele knallerten.

På denne baggrund finder jeg, at anklagemyndigheden bør nedlægge påstand om en bøde på 500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 43 a, hvilket svarer til bødetaksten for overtrædelse af de almindelige regler om hastighed i færdselslovens § 41.

Ifølge færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, skal der ske frakendelse af førerretten, såfremt føreren af en registreringspligtig knallert har overskredet den i henhold til færdselslovens § 43 a højest tilladte hastighed med mere end 70 procent.

3.9. Færdselslovens kapitel 10 (§ 53-§ 66). Førere.

Afskaffelse af hæftestraffen pr. 1. juli 2001

Ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v., der træder i kraft den 1. juli 2001, er hæftestraffen afskaffet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er udgangspunktet herefter, at der ved pådømmelse af forhold begået efter lovens ikrafttræden, hvor der før lovens ikrafttræden anvendtes hæftestraf, skal udmåles en fængselsstraf af tilsvarende længde.

Paragraf Forseelsens art Bødetakst kr.

53 Spiritus- og promillekørsel

Ført motorkøretøj, registreringspligtig knallert, traktor eller motorredskab

Promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 promille

For promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 promille gælder ifølge bemærkningerne til lov nr. 468 af 10. juni 1997 følgende sanktioner:

Bøde Frakendelse

1. gangstilfælde

u. skærp. omstændigheder 4.000 Ingen

m. skærp. omstændigheder 5.000 Betinget

2. gangstilfælde

u. skærpende 5.000 Ingen

m. skærpende 8.000 Betinget

3. gangstilfælde

u. skærpende 10. dg. hæfte Ingen

m. skærpende 14 dg. hæfte Betinget

4. gangstilfælde

u. skærpende 14 dg. hæfte Ingen

m. skærpende 20 dg. hæfte Betinget

Standardbøderne ved gentagelse dækker alene de tilfælde, hvor såvel den aktuelle kørsel som den tidligere kørsel er i intervallet 0,51-0,80 promille.

Sanktionerne for spiritus- og promillekørsel over 0,80 promille, der følger af cirkulæreskrivelse af 22. juni 1981 fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, er anført nedenfor.

Det kan på baggrund af de angivne bødetakster for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor personer med lav indkomst straffes med en højere bøde for kørsel i det lave promilleområde end for kørsel med en promille over 0,80, hvor bøden er indtægtsbestemt. For kørsel med en promille på 0,51-0,80 bliver der imidlertid som udgangspunkt ikke tale om frakendelse af førerretten.

Det bemærkes dog, at de almindelige regler for bødenedsættelse for personer med lav indtægt ifølge bemærkningerne også finder anvendelse for bøder i det lave promilleområde.

Gentagelsesvirkning

Som det fremgår ovenfor, vil promillekørsel under 0,81 promille ikke kunne medføre frakendelse af førerretten, medmindre der foreligger skærpende omstændigheder. En tidligere dom for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 bør derfor heller ikke få betydning for frakendelsespåstanden under en senere sag om spiritus- eller promillekørsel over 0,80 promille.

Det er således alene i relation til straffastsættelsen, at den nye promillegrænse giver anledning til overvejelser om påstanden i tilfælde af tidligere domme.

Det bemærkes i den forbindelse, at domme for spiritus- og promillekørsel afsagt før den 1. marts 1998, hvor den nye bestemmelse om promillekørsel trådte i kraft, har gentagelsesvirkning på promillekørsel i intervallet 0,51-0,80, jf. straffelovens § 5.

Eksempel 1: Aktuel kørsel er i intervallet 0,51-0,80 - tidligere domme vedrører kørsel/kørsler over 0,80 promille.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, at de straffe, der er fastsat for 1. - 4. gangskørsler i intervallet 0,51-0,80, skal skærpes, såfremt tidligere kørsler har været spiritus- eller promillekørsel over 0,80 promille.

På den baggrund må det antages, at det ikke er tilsigtet, at der skal fastsættes en yderligere skærpet straf i tilfælde, hvor den/de tidligere sager vedrører kørsel med en promille på over 0,80.

Dette indebærer således, at anklagemyndighedens påstand i et tilfælde, hvor en tidligere pådømt kørsel f.eks. var spirituskørsel med en promille på 1,40, bør være bøde på 5.000 kr. I et tilfælde, hvor pågældende tidligere er dømt 3 gange for spiritus- eller promillekørsel, bør påstanden være straf af hæfte i 14 dage, jf. de ovenfor anførte strafpositioner.

Eksempel 2: Aktuel kørsel 2. eller 3. gangstilfælde over 0,80 - tidligere kørsel/kørsler i intervallet 0,51-0,80.

Efter gældende praksis indebærer en 2. gangskørsel i intervallet 0,80-1.50, uanset promillen i 1. gangstilfældet, at der udmåles en straf på hæfte i 10 dage. Såfremt promillen er i intervallet 1,51-2,00 udmåles en straf på hæfte i 14 dage, i intervallet 2,01-2,50 udmåles en hæfte straf på 20 dage, og såfremt promillen er over 2,50, udmåles en straf på 30 dages hæfte.

I tilfælde, hvor der aktuelt er tale om 3. gangskørsel, udmåles en straf på minimum 30 dages hæfte.

Straffen for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 er lempeligere end straffen for promillekørsel i intervallet 0,81-1,20. På den baggrund, og da denne situation ikke er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, kan det ikke antages, at en tidligere promille kørsel i intervallet 0,51-0,80 skal have samme gentagelsesvirkning som kørsel med en promille over 0,80.

En eller flere tidligere promillekørsler i intervallet 0,51-0,80 bør dog mindst have samme virkning på en aktuel spiritus- eller promillekørsel over 0,80, som den ville få, såfremt den aktuelle kørsel var i intervallet 0,51-0,80.

Dette indebærer, at anklagemyndighedens påstand i et tilfælde, hvor den tidligere kørsel var i intervallet 0,51-0,80, og den aktuelle kørsel er f.eks. 0,90 promille, bør være en straf på minimum 5.000 kr., som svarer til straffen for 2. gangstilfælde i intervallet 0,51-0,80. Såfremt den tiltalte har en indtægt, der indebærer, at han i tilfælde af 1. gangskørsel med en promille på over 0,80 ville være idømt en højere bøde, bør der nedlægges påstand i overensstemmelse hermed.

I det tilfælde, hvor den aktuelle kørsel sker med en promille over 2,0, bør en tidligere kørsel i intervallet 0,51-0,80 ikke få betydning for straffastsættelsen. En kørsel med en promille på f.eks. 2,10 skal således som 1. gangstilfælde indebære en straf på hæfte i 14 dage, hvilket skal være anklagemyndighedens påstand.

Såfremt der er to tidligere domme for kørsler i intervallet 0,51-0,80, og den aktuelle kørsel er med en promille på 0,90, bør anklagemyndighedens påstand være hæfte i 10 dage, hvilket svarer til straffen for 3. gangskørsel i intervallet 0,51-0,80. Denne straf er således højere end den bøde, der ville være blevet udmålt, såfremt kørslen med 0,90 promille var et 1. gangstilfælde.

I et tilfælde, hvor den aktuelle kørsel er med en promille på 2,10, bør der påstås straf på hæfte i 14 dage, som er straffen for 1. gangskørsel med promille på 2,10. I dette tilfælde bør de forudgående kørsler således ikke få betydning.

Flere kørsler til samtidig påkendelse

I tilfælde af flere kørsler til samtidig påkendelse skal sanktionspåstanden udformes i overensstemmelse med reglerne i færdselslovens § 118 a, stk. 3 og 4, jf. ovenfor under afsnit 2.3.

Gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning

Ifølge straffelovens § 81, stk. 3, ophører gentagelsesvirkningen, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 5 år efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Såfremt den tidligere straf er en bødestraf, regnes fristen fra datoen for endelig dom eller bødens vedtagelse. For så vidt angår betingede domme regnes fristen fra den endelige dom.

En tidligere dom for spiritus- eller promillekørsel har gentagelsesvirkning på straffen, såfremt den nye kørsel har fundet sted inden for 5 år fra endelig dom.

Dette gælder dog ikke en tidligere dom for promillekørsel i intervallet 0,81 - 1,20 i 1. gangstilfælde, idet der i dette tilfælde efter praksis kun er gentagelsesvirkning i 3 år fra endelig dom.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af promillegrænsen, at straffen for en 1. gangskørsel med en promille i intervallet 0,51-0,80 har gentagelsesvirkning i 5 år fra den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Bemærkningerne indebærer således, at der for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 for en 1. gangskørsel er gentagelsesvirkning i 5 år, mens der i intervallet 0,81-1,20 er gentagelsesvirkning i 3 år.

Rigsadvokaturen har gjort Trafikministeriet opmærksom på, at det vil være bedst stemmende med hidtidig praksis, at der for promillekørsel generelt fastsættes gentagelsesvirkning i 3 år for en 1. gangskørsel.

Indtil der ved en eventuel lovændring eller ved domstolenes praksis fastsættes andre regler om gentagelsesvirkning, bør anklagemyndigheden imidlertid som udgangspunkt følge bemærkningerne.

Spiritus- og promillekørsel over 0,80 promille

Ifølge cirkulæreskrivelse af 22. juni 1981 fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret gælder i sager om spiritus- og promillekørsel med en promille over 0,80 følgende sanktioner:

"1. gangstilfælde uden skærpende omstændigheder:

Promille Straf Frakendelse

0,81-1,20 bøde betinget

1,21-1,50 bøde 1 år

1,51-2,00 bøde 2 år

2,01-2,50 14 dg. hæfte 2½ år

2,51- 20 dg. hæfte 2½ år

1. gangstilfælde med skærpende omstændigheder:

Promille Straf Frakendelse

0,81-1,20 Bøde 1 år

1,21-1,50 Bøde 2 år

1,51-2,00 14 dg. hæfte 2½ år

2,01-2,50 20 dg. hæfte 3 år

2,51- 30 dg. hæfte 3 år"

Bøden for spiritus- og promillekørsel i intervallet 0,81-2,0 fastsættes ifølge helt fast praksis til en måneds nettoløn, dvs. 1.000 kr. pr. 25.000 kr. i årlig bruttoindtægt dog minimum 1.000 kr.

Videre er der anført følgende i den nævnte cirkulæreskrivelse fra landsretternes præsidenter:

"2. gangstilfælde:

Uanset 1. gangstilfældets art er straffen hæfte i 10 dage, når promillen i forbindelse med den 2. kørsel ikke har oversteget 1,50 promille.

Ved højere promiller er straffen:

Promille Straf

1,51-2,00 14 dg. hæfte

2,01-2,50 20 dg. hæfte

2,51- 30 dg. hæfte

Foreligger der skærpende omstændigheder ved kørsel nr. 2 fastsættes straffen til nærmeste højere strafposition. Overstiger promillen 2,50, er straffen hæfte i 40 dage.

Er kørslen sket i frakendelsestiden , forhøjes straffen som hidtil med hæfte i 10 dage.

Frakendelsestiden er altid 5 år, medmindre der i 1. gangstilfældet er sket betinget frakendelse, og promillen i forbindelse med den anden kørsel ikke har oversteget 1,50. I så fald er frakendelsestiden 3 år.

3. gangstilfælde

Uanset beskaffenheden af de tidligere kørsler og den nu foreliggende kørsel er minimumsstraffen hæfte i 30 dage. Har kørsel nr. 3 fundet sted i frakendelsestiden er minimumsstraffen dog fængsel i 30 dage.

Frakendelsestiden er 10 år uanset længden af den frakendelsestid, der er fastsat ved dom nr. 2. Under særlig skærpende omstændigheder kan frakendelse ske for bestandig."

Skærpende omstændigheder

Der henvises til færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, jf. § 125 a og § 126, stk. 1, nr. 1-4.

Flere kørsler til samtidig påkendelse

Der er ved indsættelsen af § 118 a i færdselsloven ikke tilsigtet ændringer med hensyn til strafudmålingen i de tilfælde, hvor der foreligger flere kørsler med en promille over 0,80 til samtidig påkendelse. Det må derfor antages, at domstolene i disse tilfælde - eventuelt under henvisning til § 118 a, stk. 5 - vil fastholde hidtidig praksis.

Gentagelsesvirkning

De ovenfor anførte sanktioner for spiritus- og promillekørsel i gentagelsestilfælde finder kun anvendelse, såfremt både den aktuelle og de tidligere spiritus- eller promillekørsler er sket med en promille på over 0,80.

Gentagelsesvirkningen af en eller flere tidligere promillekørsler i intervallet 0,51-0,80 er beskrevet ovenfor i afsnittet om promillekørsler i dette interval.

Gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning

Ifølge straffelovens § 81, stk. 3, ophører gentagelsesvirkningen, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 5 år efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Såfremt den tidligere straf er en bødestraf, regnes fristen fra datoen for endelig dom eller bødens vedtagelse. For så vidt angår betingede domme regnes fristen fra den endelige dom.

En tidligere dom for spiritus- eller promillekørsel har gentagelsesvirkning på straffen, såfremt den nye kørsel har fundet sted inden for 5 år fra endelig dom.

En tidligere dom for spiritus- eller promillekørsel har endvidere gentagelsesvirkning på førerretsfrakendelsen, såfremt den nye kørsel har fundet sted inden for 5 år fra udløbet af frakendelsestiden.

Dette gælder dog ikke en tidligere dom for promillekørsel i intervallet 0,81 - 1,20 i 1. gangstilfælde, idet der i dette tilfælde efter praksis kun er gentagelsesvirkning i 3 år fra endelig dom. Dette gælder både gentagelsesvirkning i relation til straf og førerretsfrakendelse.

Den tidsmæssige udstrækning af gentagelsesvirkningen af en tidligere dom for promillekørsel i intervallet 0,51-0,80 er beskrevet ovenfor i afsnittet om promillekørsler i dette interval, hvortil der henvises.

Spiritus- og promillekørsel i brugsstjålet køretøj

I bemærkningerne til færdselslovens § 117, stk. 4, der er indsat ved lov nr. 468 af 10. juni 1997, er anført følgende:

en skærpelse af straffen (men ikke af frakendelsestiden) for spiritus- og promillekørsel til næste strafposition">"Den generelle risiko, der kan være forbundet med, at spiritus- eller promillekørsel foregår i et brugsstjålet køretøj, bør modvirkes ved et strafferetligt værn i form af forhøjet straf, og forslaget lægger derfor op til, at der i disse tilfælde skal ske en skærpelse af straffen (men ikke af frakendelsestiden) for spiritus- og promillekørsel til næste strafposition. I tilfælde, hvor normalstraffen er bøde (svarende til en nettomånedsløn), skal den således stige til en skærpet bøde eller til frihedsstraf. Er normalstraffen frihedsstraf, skal denne være længere."

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget gælder følgende strafpositioner:

Promille Straf

1. gangstilfælde:

Uden skærpende omstændigheder

0,51-1,20 (Skærpet) bøde

1,21-1,50 10 dages hæfte

1,51-2,00 14 dages hæfte

2,01-2,50 20 dages hæfte

2,51- 30 dages hæfte

Med skærpende omstændigheder

0,51-1,20 10 dages hæfte

1,21-1,50 14 dages hæfte

1,51-2,00 20 dages hæfte

2,01-2,50 30 dages hæfte

2,51- 40 dages hæfte

Uden skærpende omstændigheder

0,51-1,50 14 dages hæfte

1,51-2,00 20 dages hæfte

2,01-2,50 30 dages hæfte

2,51- 40 dages hæfte

Med skærpende omstændigheder

0,51-1,50 20 dages hæfte

1,51-2,00 30 dages hæfte

2,01-2,50 40 dages hæfte

2,51- 50 dages hæfte

Straffen i 2. gangstilfælde forhøjes med 10 dage ved kørsel i frakendelsestiden.

3. gangstilfælde

0,51-2,50 Mindst 40 dages fængsel*

2,51- 50 dages fængsel

* i bemærkningerne er anført 30 dages fængsel, hvilket må antages at bero på en fejl. Anklagemyndighedens strafpåstand i disse tilfælde bør derfor være mindst 40 dages fængsel som anført ovenfor.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der foruden fastsættelse af en skærpet straf efter færdselsloven for spiritus/promillekørsel i disse tilfælde tillige skal fastsættes en straf efter straffelovens § 293, stk. 1, for brugstyveriet.

Ifølge straffelovens § 88 udmåles som udgangspunkt en fællesstraf.

I tilfælde, hvor straffen for brugstyveriet isoleret betragtet ville være en bøde, skal der således ikke nedlægges påstand om idømmelse af tillægsbøde udover den skærpede frihedsstraf for spiritus/promillekørslen. Der henvises herved til U 1998.1597 V.

Anvendelse af strafpositionerne for 2. og 3. gangstilfælde forudsætter ikke, at de tidligere spiritus/promillekørsler ligeledes fandt sted i et brugsstjålet køretøj. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslaget samt U 1998.1597 V.

Konfiskation efter færdselslovens § 133 a

I sager om særlig grove eller gentagne spiritus- og promillekørsler kan der være grundlag for at nedlægge påstand om konfiskation af det køretøj, der blev anvendt i forbindelse med spiritus- eller promillekørslen, jf. færdselslovens § 133 a.

Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om udsendelse af retningslinier til anklagemyndigheden om konfiskation af køretøjer anvendt til færdselslovsovertrædelser fortsat er under overvejelse.

Ankedomme, hvor der har været nedlagt påstand om konfiskation af køretøjer som følge af færdselslovsovertrædelser, samt den tilhørende byretsdom skal derfor fortsat indsendes til Rigsadvokaturen via statsadvokaterne.

Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling for spirituskørsel

Ved lov nr. 230 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel), er der åbnet mulighed for i sager om spiritus- og promillekørsel at idømme betinget frihedsstraf med vilkår om samfundstjeneste.

I bemærkningerne til lovforslaget (L 41 fremsat den 13. oktober 1999) er det nærmere beskrevet, hvorledes de nye sanktioner skal anvendes.

I det følgende redegøres nærmere for disse retningslinier i lovforslagets forarbejder for så vidt angår spiritus- og promillekørsel.

Anvendelsesområdet for betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling

Anvendelsesområdet for de nævnte betingede domme er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget pkt. 3.2.1., pkt. 3.2.2., pkt. 3.2.3.1. og pkt. 3.3.2.

Spiritus- og promillekørsel

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de tilfælde af spiritus- og promillekørsel, der efter gældende domspraksis straffes med ubetinget frihedsstraf af 10-60 dages varighed , efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2000 i stedet bør straffes med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Tilfælde af spirituskørsel - eventuelt i kombination med kørsel i frakendelsestiden - som efter gældende retspraksis vil føre til en frihedsstraf på mere end 60 dage , vil ofte have en sådan grovhed, herunder så mange tidligere tilfælde af spirituskørsel med gentagelsesvirkning, at samfundstjeneste ikke bør finde anvendelse.

Der er imidlertid intet til hinder for, at også sådanne tilfælde afgøres med samfundstjeneste, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt at idømme betinget dom eller kombinationsdom med vilkår om samfundstjeneste i stedet for den ubetingede frihedsstraf for spirituskørsel.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil også spiritus- og promillekørsel i kombination med kørsel i frakendelsestiden, der efter gældende praksis afgøres med ubetinget frihedsstraf af 10-60 dages varighed, fremover kunne afgøres med betinget dom.

Spiritus- og promillekørsel med alvorlig personskade eller i brugsstjålet køretøj

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er anvendelse af betinget dom derimod som udgangspunkt udelukket i tilfælde, hvor der i tilknytning til spiritus/promillekørslen er forvoldt alvorlig personskade (dvs. overtrædelse af straffelovens § 241 eller § 249).

Betinget dom bør som udgangspunkt heller ikke anvendes , såfremt spiritus/promillekørslen er foregået i et brugsstjålet køretøj.

Spiritus- og promillekørsel i prøvetiden for en betinget dom for spiritus- eller promillekørsel

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at betinget dom ikke bør anvendes i tilfælde, hvor spiritus/promillekørslen er begået i prøvetiden for en tidligere betinget dom for spirituskørsel, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Spiritus- og promillekørsel efter udløbet af prøvetiden for tidligere betinget dom for spiritus/promillekørsel

Anvendelse af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling for spirituskørsel er ikke udelukket i tilfælde, hvor den pågældende tidligere har modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling for spirituskørsel, der tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmålingen for den aktuelle spiritus/promillekørsel.

Ved vurderingen af, om den pågældende er egnet til betinget dom, må imidlertid indgå dels antallet af tidligere betingede domme for tilfælde af spirituskørsel, som tillægges gentagelsesvirkning ved strafudmåling for den aktuelle spirituskørsel, dels den tid, der er forløbet fra disse forhold.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget bør der ved mere end to tidligere betingede domme udvises varsomhed med på ny at idømme betinget straf med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Af justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende lovforslaget fremgår det imidlertid, at der ved to eller flere betingede domme for spirituskørsel efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt ikke på ny bør idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Efter udtalelserne i Folketingets Retsudvalgs betænkning af 2. marts 2000 over lovforslaget, hvor der henvises til besvarelsen af spørgsmål 25, må det således lægges til grund, at det af et flertal i Folketinget er forudsat, at der ved to eller flere betingede domme for spirituskørsel som udgangspunkt ikke på ny bør idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Spiritus/promillekørsel begået i prøvetiden ved dom til samfundstjeneste for anden kriminalitet

Som nævnt ovenfor bør betinget dom for spirituskørsel ikke anvendes i de tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke har udstået prøvetiden for en tidligere betinget dom for samfundstjeneste for spirituskørsel, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Hvis en person i prøvetiden for en tidligere idømt betinget straf for uligeartet kriminalitet kører spirituskørsel, vil der som hovedregel blive fastsat en fælles straf for den tidligere dom og den nu foreliggende spirituskørsel.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan der i særlige tilfælde imidlertid være behov for at kunne idømme betinget dom med vilkår om samfundstjeneste alene for det nye forhold, og der er nu skabt mulighed for en sådan kombination af sanktioner i straffelovens § 61, stk. 2.

Betinget dom med vilkår om samfundstjeneste ved spiritus/promillekørsel

Sanktionerne i sager om promille/spirituskørsel, der afgøres med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget som det fremgår nedenfor.

Antal samfundstjenestetimer

Ved loven er straffelovens § 63, stk. 1, ændret, således at det mindste timetal for samfundstjeneste er nedsat fra 40 til 30 timer.

I bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 3.2.3.2.) er der anført følgende vejledende retningslinier for fastsættelse af antallet af samfundstjenestetimer i sager om spiritus/promillekørsel, idet det dog samtidig angives, at der i det konkrete tilfælde afhængigt af sagens omstændigheder kan være anledning til at fastsætte et afvigende timeantal:

Straf: Samfundstjeneste:

10-14 dages hæfte 30 timer

20-30 dages hæfte eller fængsel 40 timer

40-50 dages hæfte eller fængsel 60 timer

Der er i lovforslaget ikke anført strafpositioner for de ret få sager, som efter gældende praksis vil medføre frihedsstraf på 60 dage og derover. I disse tilfælde må antallet af samfundstjenestetimer således fastsættes efter en konkret vurdering, i hvilken længden af den forskyldte frihedsstraf indgår.

Tillægsbøde

For at undgå en skævvridning i forhold til de bødebelagte områder af spiritus/promillekørsel bør de betingede domme med vilkår om samfundstjeneste kombineres med en tillægsbøde, der fastsættes med hjemmel i straffelovens § 58, stk. 2, jf. pkt. 3.2.5. i lovforslagets bemærkninger.

I bemærkningerne til lovforslaget foreslås tillægsbøden ved betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsat således:

Promille Bøde

0,51-0,80 uden skærpende omstændigheder 5.000 kr.

0,51-0,80 med skærpende omstændigheder 8.000 kr.

over 0,80 1.000 kr. pr. 25.000 kr i årlig bruttoindtægt dog minimum 1.000 kr.

Vestre Landsret har i en dom af 20. april 2001 (S-0428-01), hvor der blev idømt betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling, udtalt, at færdselslovens § 118 a, stk. 3 og 4, ikke kan føre til, at den i medfør af § 58, stk. 2, fastsatte tillægsbøde forhøjes til det dobbelte, selv om der i den foreliggende sag forelå to spirituskørsler til samtidig påkendelse. Tillægsbøden blev herefter fastsat til det beløb, der svarede til bøden for én overtrædelse, således at det forhold, at der forelå to spirituskørsler til samtidig påkendelse alene medførte en skærpelse af den betingede frihedsstraf. I sagen forelå samtidig en overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1. Med hensyn til bøden for dette forhold skete der i medfør af § 118 a fuld kumulation med tillægsbøden for spirituskørslerne.

Tillægsbøder ved ny kriminalitet eller vilkårsbrud

Hvis retten i tilfælde af ny kriminalitet i prøvetiden eller brud på vilkårene for den betingede dom fastsætter en ubetinget straf, skal tillægsbøden som udgangspunkt opretholdes, uanset om den er betalt eller ej, jf. bemærkningerne til lovforslaget pkt. 3.2.10.

Prøvetid

Ifølge lovforslagets bemærkninger pkt. 3.2.6.2. forudsættes det, at prøvetiden ved dom til samfundstjeneste for spirituskørsel fastsættes til 2 år, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende.

I den forbindelse bemærkes, at reglen i straffelovens § 63, stk. 3, 2. pkt., om ophør af prøvetiden for en dom til samfundstjeneste er ændret, således at prøvetiden - uanset at længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udløbet - som udgangspunkt ikke ophører før det tidspunkt, som retten i medfør af § 63, stk. 3, 1. pkt., har fastsat i dommen.

Betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling

Denne sanktion anvendes over for personer, der har et dokumenteret behandlingskrævende alkoholmisbrug, i de sager, som er nævnt ovenfor under anvendelsesområdet.

Udformningen af dommene i sager om promille/spirituskørsel, der afgøres med betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling, er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, som det fremgår nedenfor.

Vilkåret om alkoholistbehandling

Ved loven er der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 57, stk. 1, hvorefter retten som vilkår for udsættelse af straffuldbyrdelse kan fastsætte, at den dømte underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Justitsministeriet vil fastsætte nærmere retningslinier for en sådan struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Disse retningslinier vil i det væsentlige svare til retningslinierne i den tidligere administrative benådningsordning.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at kravet om, at behandlingen skal være kontrolleret, indebærer, at den også skal være kontrollerbar, og at det er kriminalforsorgen, der skal vurdere, om et behandlingsindhold opfylder dette krav.

Tillægsbøde

For at undgå en skævvridning i forhold til de bødebelagte områder af spiritus/promillekørsel bør de betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling kombineres med en tillægsbøde, der fastsættes med hjemmel i straffelovens § 58, stk. 2, jf. pkt. 3.2.5. i lovforslagets bemærkninger.

For at øge den enkeltes motivation til at indgå i et behandlingsforløb bør tillægsbøden ved betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling fastsættes til halvdelen af den tillægsbøde, der udmåles ved betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. I bemærkningerne til lovforslaget forudsættes tillægsbøden ved betinget dom med vilkår om alkoholistbehandling derfor fastsat således:

Promille Bøde

0,51-0,80 uden skærpende omstændigheder 2.500 kr.

0,51-0,80 med skærpende omstændigheder 4.000 kr.

over 0,80 500 kr. pr. 25.000 kr i årlig bruttoindtægt dog minimum 500 kr.

Vestre Landsret har i en dom af 20. april 2001 (S-0428-01) udtalt, at færdselslovens § 118 a, stk. 3 og 4, ikke kan føre til, at den i medfør af færdselslovens § 58, stk. 2, fastsatte tillægsbøde forhøjes til det dobbelte, selv om der i den foreliggende sag forelå to spirituskørsler til samtidig påkendelse. Tillægsbøden blev herefter fastsat til det beløb, der svarede til bøden for én overtrædelse, således at det forhold, at der forelå to spirituskørsler til samtidig påkendelse alene medførte en skærpelse af den betingede frihedsstraf. I sagen forelå samtidig en overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1. Med hensyn til bøden for dette forhold skete i medfør af § 118 a fuld kumulation med tillægsbøden for spirituskørslerne.

Prøvetid

I pkt. 3.2.6.1. i bemærkningerne til lovforslaget forudsættes prøvetiden ved betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling fastsat til 2 år.

Frakendelse og generhvervelse af førerret

Der er ved lovændringen ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne eller praksis om frakendelse eller generhvervelse af førerret i sager om spirituskørsel.

Dette indebærer blandt andet, at der i tilfælde, hvor betinget dom med vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling ikke skønnes at kunne finde anvendelse, ikke er noget til hinder for, at generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens udløb kan ske, hvis den pågældende opfylder betingelserne herfor i færdselslovens § 132, jf. pkt. 3.2.2. i bemærkningerne.

Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 er der indsat en ny bestemmelse i færdselslovens § 126, stk. 4. Ifølge denne bestemmelse skal der træde et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse, såfremt en person gør sig skyldig i spiritus- eller promillekørsel, der omfattet af færdselslovens § 125, stk. 2, 2. pkt. (spirituskørsel under særlig formildende omstændigheder) eller § 126, stk. 1, nr. 5 (promillekørsel med en promille over 0,80 promille) og forholdet bliver begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret. Dette gælder dog ikke for sager, hvor overtrædelsen er begået før den 1. marts 2001.

Paragraf Forseelsens art Bødetakst kr.

53 Spiritus- og promillekørsel:

Ført ikke-registreringspligig knallert

1. gang 1.000

2. gang 1.000 (e.o. frihedsstraf)

3. gang frihedsstraf

Ikke-registreringspligtig knallert med frakoblet motor 500

54, stk. 1 Ikke-registreringspligtig knallert, sygdom m.v.: som § 53

54, stk. 2 Cykel

1. gang 500

2. gang 1.000

3. gang 1.000

Hest 1.000

54, stk. 3 Overladelse af motorkøretøj 1.500

Overladelse af knallert 1.000

Overladelse af cykel 500

54, stk. 4 Beværter 1.000

Tjener 500

55 a Benyttet håndholdt mobiltelefon 500

56 og 63 a Kørsel uden at have erhvervet eller generhvervet kørekort

Ifølge bemærkningerne til færdselslovens § 117, stk. 5, 2. pkt., der blev indsat ved lov nr. 468 af 10. juni 1997, skal der ved udmålingen af bøde for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, anvendes følgende strafpositioner:

1. gang 5.000

2. gang 6.000

3. gang 7.500

4. gang 10.000

5. gang 7 dages hæfte

Strafpositionerne gælder også for overtrædelse af færdselslovens § 63 a om registreringspligtige knallerter, jf. U 1998.1053 V.

Bøder for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, nedsættes ikke for personer med særlig lav indtægt, jf. U 1998.1053 V.

For unge under 18 år skal anklagemyndigheden anvende følgende strafpositioner:

1. gang * Jf. U 1999, 652 V *2.500

2. gang 3.000

3. gang 3.500

4. gang 5.000

5. gang frihedsstraf

Formildende omstændigheder

Ved bødens fastsættelse bør det anses for en formildende omstændighed, at den sigtede har modtaget et ikke uvæsentligt antal undervisningstimer, eller at den pågældende har erhvervet kørekort til et andet motorkøretøj end det, som han eventuelt er fører af.

I tilfælde af formildende omstændigheder bør anklagemyndigheden anvende følgende takster:

Kørekort til solomotorcykel kører med sidevogn 1.500

Kørekort indtil 3.500 kg kører over 3.500 kg 1.500

Sættevogn og påhængsvogn *1.500

*Jf. U 1999.914 V.

Kørekort til bil kører motorcykel

Kørekort til motorcykle kører bil

1. gang 3.000

2. gang 4.000

3. gang 5.500

Andre tilfælde af formildende omstændigheder, f.eks. modtaget et ikke uvæsentligt antal undervisningstimer før gerningstidspunktet:

Over 18 år:

1. gang 3.000

2. gang 4.000

3. gang 5.500

Unge under 18 år:

1. gang 2.000

2. gang 2.500

3. gang 3.000

Kørsel i strid med et kørselsforbud

Paragraf 56, stk. 1

Ifølge forarbejderne til lov nr. 498 af 7. juni 2001 (skærpelse af straffen for grove færdselslovsovertrædelser og indførelse af kørselsforbud) skal kørsel i strid med et kørselsforbud efter § 126, stk. 4, sidestilles med kørsel uden at have erhvervet kørekort, jf. færdselslovens § 56, stk. 1.

I bemærkningerne til lovforslaget er der anført følgende om sanktionsfastsættelsen:

"Det betyder, at sanktionen skal straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 1 år. Der skal ved udmålingen af bøden tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, hvilket umiddelbart kunne tale for et lavere bødeniveau end det gældende efter bestemmelsen i § 117, stk. 5, 2. pkt. Da der imidlertid samtidig er tale om kørsel til trods for et kørselsforbud, er det Trafikministeriets vurdering, at bødeniveauet bør svare til det eksisterende bødeniveau efter § 117, stk. 5, 2. pkt. Det skal dog bemærkes, at de dømte udover bøden, såfremt de gennemfører undervisning og går op til kontrollerende køreprøve, ligeledes vil blive påført udgifter til kontrollerende køreprøve samt undervisning. Det forudsættes således, at bødeniveauet vil blive det samme som bøder pålagt efter § 56, stk. 1."

Det anførte indebærer efter min opfattelse, at bøden skal fastsættes efter de ovenfor anførte takster vedrørende overtrædelse af § 56, stk. 1, uden formildende omstændigheder.

Da der er tale om sanktionering af en ny type af færdsels-lovsovertrædelser, skal jeg anmode om, at samtlige sager om kørsel i strid med et kørselsforbud indbringes for retten indtil videre.

Jeg skal endvidere anmode om, at byretsdomme, hvor straffen ikke er fastsat i overensstemmelse med retningslinierne ovenfor, indtil videre inden ankefristens udløb forelægges for statsadvokaten med indstilling om ankespørgsmålet med henblik på, at sådanne sager eventuelt med Procesbevillingsnævnets tilladelse søges anket med påstand om skærpelse.

Rigsadvokaten skal indtil videre underrettes om landsretsdomme vedrørende straffen for kørsel i strid med kørselsforbud.

Konfiskation efter færdselslovens § 133 a

I sager om særlig grove eller gentagne kørsler uden kørekort kan der være grundlag for at nedlægge påstand om konfiskation af det køretøj, der blev anvendt i forbindelse med spiritus- eller promillekørslen, jf. færdselslovens § 133 a.

Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om udsendelse af retningslinier til anklagemyndigheden om konfiskation af køretøjer anvendt til færdselslovsovertrædelser fortsat er under overvejelse.

Ankedomme, hvor der har været nedlagt påstand om konfiskation af køretøjer som følge af færdselslovsovertrædelser, samt den tilhørende byretsdom skal derfor fortsat indsendes til Rigsadvokaturen via statsadvokaterne.

Samfundstjeneste

Ved lov nr. 230 af 4. april 2000 om ændring af straffeloven (Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel) er der ifølge bemærkningerne til lovforslaget (L 41 fremsat den 13. oktober 1999) pkt. 3.3., åbnet mulighed for, at domstolene også ved andre færdselslovsovertrædelser end spiritus/promillekørsel, der i dag medfører en kortere ubetinget frihedsstraf, kan anvende samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe. Kerneområdet herfor er ifølge bemærkningerne kørsel i frakendelsestiden uden samtidig spirituskørsel.

Samfundstjeneste vil også kunne anvendes ved overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1. Østre Landsret har således i en dom af 21. maj 2001 fastsat straffen for et tilfælde af 5. gangs overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1, til 7 dages betinget hæfte med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten fastsatte samtidig en tillægsbøde på 10.000 kr.

Paragraf Forseelsens art Bødetakst kr.

Øvrige overtrædelser

Udlænding ej ombyttet med dansk kørekort 500

Ej erhvervskort har kørekort 1.000

Undladt at medføre kørekort 500

Ej fornyet 500

Ej ombyttet til EU-model 500

Nægter at forevise 500

Bortkommet i mere end 1 år 500

56, stk. 5, jf. bkg. om kørekort Benytter ej briller under kørslen o.lign. 500

Kørekort til traktor og motorredskab:

62, stk. 3 Kørekort ej erhvervet 500

Ikke- registreringspligtige knallerter:

63, stk. 1 15-årig, som fører ikke registreringspligtig knallert 500

63, stk. 2 16-17- årig, som ikke har erhvervet knallertbevis eller kørekort til traktor 500

§ 63, stk. 6, 16-17-årig, som ikke medbringer knallertbevis eller kørekort til traktor 300

§ 63, stk. 6, 1.pkt. Undladt at medbringe præmiekvittering 500

Registreringspligtige knallerter

§ 63 a, stk. 1 Se ovenfor under § 56

§ 63 a, stk. 2 Undladt at medbringe kørekort 500

Øvelseskørsel:

64, stk. 1 Ej godkendt som kørelærer 1.500

64, stk. 2 Kørelærers ansvar ved øvelseskørsel med motorcykel 500

64, stk. 3 Øvelseskørsel på motorvej uden tilstrækkelig forudgående uddannelse 500

64, stk. 4 Øvelseskørsel inden 3 måneder før 18. år eller frakendelsestidens udløb begge 500

64, stk. 5, jf. bkg. om kørekort Øvelseskørsel uden skoleskilt 500

Øvelseskørsel på forbudte strækninger 500

Ej fjernet eller tildækket pedal i skolevogn 500

Skolevogn, der ikke er godkendt dertil 1.000

Oplysningspligt:

65, stk. 1 Ejer/brugers pligt til at oplyse, hvem der har ført køretøjet 500

65, stk. 2 Overlade motorkøretøj til person, der ikke lovligt kan føre pågældende køretøj 500

Overladt knallert til person under 16 år 500

Overladt traktor/motorredskab til person uden ret til at føre det pågældende køretøj 500

3.12. Færdselslovens kapitel 13 (§ 82-§ 86)

Befordring, belæsning, vægt, dimensioner m.v.

Paragraf Forseelsens art Bødetakst kr.

Køretøjets belæsning:

82,stk. 1 Hindrer førerens bevægelsesfrihed eller udsyn 500

82, stk. 3 Ej læsset forsvarligt 500

Bagklap åben, førerspejl i højre side 500

82, stk. 4, jf. bkg. om afmærkning af langt eller bredt gods Undladt afmærkning af gods, der rager for langt frem eller bagud 500

82, stk. 5, jf. bkg. om vejtransport af farligt gods I sager om overtrædelse af reglerne om vejtransport af farligt gods skal der anvendes samme principper for bødefastsættelsen for danske og udenlandske chauffører, uanset om vognmanden har hjemsted her i landet eller ej.

Køretøjers bredde, længde og højde:

84, stk. 1, jf. bkg. om køretøjers største bredde, længde, vægt og akseltryk For stor bredde, længde eller højde 500

Vægt og akseltryk:

Akseltryk:

85, stk. 1, jf. bkg. om køretøjers største bredde, længde, vægt og akseltryk Ejer Kr. 50,- pr. %

oprundet til nærmeste beløb deleligt med 500.

Akseltryk udregnes i procent i forhold til køretøjets tilladte akseltryk

Der rejses kun tiltale, hvis det tilladte akseltryk overskrides med mere end 7% eller for enkeltaksler udgør mere end 500 kg. Jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. november 1979.

Såfremt overskridelsen ikke overstiger 7%, men for enkeltakslers udgør mere end 500 kg., er bødetaksten således

Fører kr. 500

Ejer kr. 500

Hvis der konstateres både for stort akseltryk og for stor totalvægt, bør anklagemyndighedens bødepåstand beregnes efter de takster, der i det aktuelle tilfælde medfører den største bøde.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren med 200 kr. pr. forstraf

Den forhøjede bøde i gentagelsestilfælde skal beregnes på grundlag af bøden for en 1. gangs forseelse før en eventuel oprunding til nærmeste beløb deleligt med 500.

Derudover fordobles den herved fremkomne bøde ved flere end 10 forstraffe, medmindre der, før den nye forseelse blev begået, er forløbet 2 år efter den seneste afgørelse.

Bøden rundes herefter op til nærmeste beløb deleligt med 500.

Ved udformningen af anklagemyndighedens bødepåstand bør der alene lægges vægt på forstraffe vedrørende akseltryk.

Totalvægt:

I det følgende er der fastsat retningslinier for anklagemyndighedens strafpåstand i sager vedrørende overtrædelse af reglerne om køretøjers størst tilladte totalvægt. Disse er udarbejdet på baggrund af bemærkningerne til lov nr. 187 af 30. marts 1999.

Efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, skal føreren af et køretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg endvidere frakendes førerretten , såfremt han har overtrådt de i medfør af færdselslovens § 85 fastsatte forskrifter om størst tilladte totalvægt med mere end 30 procent.

Tilladt totalvægt på over 3.500 kg

1. gangs forseelse

85, stk. 1, jf. bkg. om køretøjers største bredde, længde og vægt Fører Ejer/bruger kr. 100,- pr. % kr. 250,- pr. %

oprundet til nærmeste beløb deleligt med 500.

Overlæs udregnes i procent i forhold til køretøjets tilladte totalvægt.

Der rejses kun tiltale, hvis den tilladte totalvægt overskrides med mere end 7 %, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. november 1979.

Hvis der konstateres både for stor totalvægt og for stort akseltryk, bør anklagemyndighedens bødepåstand beregnes efter de takster, der i det aktuelle tilfælde medfører den største bøde.

Gentagelse

Det bemærkes, at gentagelsesvirkningen i disse sager ifølge fast retspraksis ophører, når der før den nye handling blev begået er forløbet 2 år fra den seneste afgørelse.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren/brugeren med 1.000 kr. pr. forstraf.

Den forhøjede bøde skal beregnes på grundlag af bøden for en 1. gangs forseelse før en eventuel oprunding til nærmeste beløb deleligt med 500.

Derudover fordobles den herved fremkomne bøde ved flere end 10 forstraffe, medmindre der før den nye forseelse blev begået, er forløbet 2 år efter den seneste afgørelse.

Bøden rundes herefter op til nærmeste beløb deleligt med 500.

Ved udformningen af anklagemyndighedens bødepåstand bør der alene lægges vægt på forstraffe vedrørende totalvægt. Der henvises til Vestre Landsrets dom i U 2000.1434 V.

Tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder

1. gangs forseelse

Fører kr. 10,- pr. %

Ejer kr. 25,- pr. %

oprundet til nærmeste beløb deleligt med 500.

Overlæs udregnes i procent i forhold til køretøjets tilladte totalvægt.

Der rejses kun tiltale, hvis den tilladte totalvægt overskrides med mere end 7 %.

Hvis der konstateres både for stor totalvægt og for stort akseltryk, bør anklagemyndighedens bødepåstand beregnes efter de takster, der i det aktuelle tilfælde medfører den største bøde.

Gentagelse

Det bemærkes, at gentagelsesvirkningen i disse sager ifølge fast retspraksis ophører, når der før den nye handling blev begået er forløbet 2 år fra den seneste afgørelse.

I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren med 200 kr. pr. forstraf.

Den forhøjede bøde i gentagelsestilfælde skal beregnes på grundlag af bøden for en 1. gangs forseelse før en eventuel oprunding til nærmeste beløb deleligt med 500.

Derudover fordobles den herved fremkomne bøde ved flere end 10 forstraffe, medmindre der før den nye forseelse blev begået, er forløbet 2 år efter den seneste afgørelse.

Bøden rundes herefter op til nærmeste beløb deleligt med 500 kr.

Ved udformningen af anklagemyndighedens bødepåstand bør der alene lægges vægt på forstraffe vedrørende totalvægt. Der henvises til Vestre Landsrets dom U 2000.1434 V.

Gentagelsesvirkning i sager om totalvægt og akseltryk, hvor overtrædelserne er begået før den 15. maj 1999.

Som det fremgår ovenfor, skal der i sager om akseltryk i gentagelsestilfælde alene lægges vægt på forstraffe vedrørende akseltryk, ligesom der i sager om totalvægt alene skal lægges vægt på forstraffe vedrørende totalvægt.

Vestre Landsret har i en dom af 22. marts 2000, trykt i U 2000.1434 V, udtalt sig om straffastsættelsen i gentagelsestilfælde, hvor overtrædelserne er begået, før de ændrede regler om bødefastsættelsen i sager om totalvægt trådte i kraft den 15. maj 1999, jf. herved bekendtgørelse nr. 268 af 6. maj 1999. Landsretten fandt, at bøden i sager om overtrædelser, der er begået før ændringen, bør udmåles efter de retningslinier, der var fastsat i Rigsadvokatens bødekatalog fra juni 1991. Vestre Landsret udmålte herefter bøden for de overtrædelser, der var begået før 15. maj 1999, i overensstemmelse med den tidligere praksis om indbyrdes gentagelsesvirkning mellem sager om totalvægt og akseltryk.

Østre Landsret har i en dom af 13. oktober 2000 bl.a. udtalt følgende om fastsættelse af bøden for en overtrædelse af reglerne om akseltryk begået før den 15. maj 1999:

"Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at såfremt den straffelovgivning, der var gældende ved den strafbare handlings foretagelse, er forskellig fra den straffelovgivning, der var gældende ved sagens pådømmelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog således, at afgørelsen ikke må blive strengere end efter den ældre lov. Tilsvarende gælder vedrørende administrative forskrifter og ikke blot ændrede strafferegler, men også regler om blandt andet gentagelsesvirkning.

Under hensyn hertil og særligt Rigsadvokaten Informerer nr. 11/2000, side 4, hvorefter "anklagemyndigheden ved udformningen af bødepåstanden i sager om akseltryk fremover alene bør lægge vægt på forstraffe vedrørende akseltryk" findes principperne i straffelovens § 3 at føre til, at der også ved kørsler, der har fundet sted før ændringen, alene bør lægges vægt på tidligere kørsler, der angår forhøjet akseltryk."

Som det fremgår, er retspraksis på området ikke entydig.

På denne baggrund finder jeg det rettest, at anklagemyndigheden ved udformningen af bødepåstanden i sager om akseltryk og totalvægt fremover alene lægger vægt på forstraffe vedrørende samme overtrædelse, også når overtrædelsen er begået, før de ændrede regler om bødefastsættelsen i sager om totalvægt trådte i kraft den 15. maj 1999, jf. herved bekendtgørelse nr. 268 af 6. maj 1999.

3.18. Færdselslovens kapitel 18 (§ 125-§ 133). Frakendelse.

Kørselsforbud

§ 126, stk. 4

Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af færdselsloven (Skærpelse af straffen for grove færdselslovsovertrædelser og indførelse af kørselsforbud) er der indsat en ny bestemmelse i § 126, stk. 4, hvorefter et kørselsforbud træder i stedet for en betinget frakendelse, såfremt en forseelse er omfattet af §125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, og bliver begået inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af førerret. Ved et kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre de i § 125 nævnte køretøjer, indtil særlig køreundervisning eller A/T-kursus, jf. § 60 a, stk. 1 og 2, er gennemført, og kontrollerende køreprøve er bestået.

Loven trådte i kraft den 1. marts 2002, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1084 af 18. december 2001. Kørselsforbud pålægges således for forseelser, der er begået efter lovens ikrafttræden den 1. marts 2002.

Om begrebet førstegangserhverver fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget (L 225 af 25. april 2001), at dette skal forstås som en person, der første gang får udstedt kørekort til motorkøretøj (bil/motorcykel).

Der er ikke tale om førstegangserhvervelse, hvis der er tale om generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse, hvis der er tale om gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud, hvis kørekortet udvides til at omfatte yderligere kategorier eller hvis der er tale om fornyelse eller ombytning af kørekort. En fører anses stadig som førstegangserhverver, hvis den pågældende inden for de to første år efter førstegangserhvervelse af førerretten, udvider kørekortet til at omfatte yderligere kategorier. En udvidelse af førerretten ophæver eller forkorter således ikke den periode, hvori der i tilknytning til en førstegangserhvervelse kan pålægges kørselsforbud.

Justitsministeriet har i forbindelse med lovændringens ikrafttræden udstedt bekendtgørelse nr. 100 af 22. februar 2002 om kørekort, bekendtgørelse nr. 101 22. februar 2002 om undervisning for kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) samt cirkulære nr. 14 af 22. februar 2002 om kørekort, jf. også Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 6. marts 2002.

3.18a. Færdselslovens kapitel 18a (§ 133a). Konfiskation

Konfiskation efter færdselslovens § 133 a

Som det fremgår af afsnit 3.9. og afsnit 3.17. kan der i sager om særlig grove eller gentagne tilfælde af spiritus- og promillekørsler, kørsler uden førerret eller kørsler i frakendelsestiden være grundlag for at nedlægge påstand om konfiskation af det køretøj, der blev anvendt i forbindelse med kørslen, jf. færdselslovens § 133 a.

Som anført under afsnit 3.9. og afsnit 3.17. er spørgsmålet om udsendelse af retningslinier til anklagemyndigheden om konfiskation af køretøjer anvendt til færdselslovsovertrædelser fortsat under overvejelse.

Ankedomme, hvor der har været nedlagt påstand om konfiskation af køretøjer som følge af færdselslovsovertrædelser, samt den tilhørende byretsdom skal derfor fortsat indsendes til Rigsadvokaturen via statsadvokaterne.

Særligt med hensyn til motocrossmotorcykler, der anvendes til kørsel på vej, gælder, at der ikke bør nedlægges påstand om konfiskation af motocrossmotorcyklen, såfremt der alene er tale om et førstegangstilfælde med én kørsel, medmindre den pågældende i forbindelse med kørslen har forvoldt færdselsuheld, hvor andre er impliceret, eller hvor der i øvrigt foreligger andre konkrete omstændigheder, der må antages at gøre konfiskation påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, jf. U 1997.215 V.

Underskrift 1

Rigsadvokaten, den 11. april 2002 Henning Fode

Versioner

1. 2002-06-28 · til 2007-03-01