Cirkulære om ekstraordinær tjenestefrihed med løn
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9290@2002-08-01/da
§ 1.
Stk. 1. I lov nr. 291 af 18. juni 1969 med senere ændringer om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, § 58, stk. 2, er der åbnet mulighed for, at vedkommende minister eller den, han bemyndiger hertil, efter retningslinier fastsat af finansministeren, kan indrømme en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie. Under henvisning hertil samt med tilslutning fra Finansministeriet, Personalestyrelsen, vil der inden for Forsvarsministeriets område kunne ydes militært personel ekstraordinær tjenestefrihed med løn efter nedenstående retningslinier. Bestemmelsernes omfang.
§ 2.
Stk. 1. Bestemmelserne i denne kundgørelse er gældende for militære tjenestemænd, militært personel ansat på tjenestemandslignende vilkår samt kontrakt- og overenskomstansat militært personel. Bestemmelserne ændrer ikke de bestemmelser, der måtte være fastsat i aftaler, overenskomster eller lignende for enkelte personelgrupper. Tjenestefrihed ved forflyttelser.
§ 3.
Stk. 1. I anledning af forflyttelser, der medfører flytning af husstand og bohave kan der gives personel omfattet af denne bestemmelse tjenestefrihed med løn i 2 dage. Såfremt forflyttelsen bevirker, at flytning af husstand og bohave sker mellem landsdele og tilsvarende, vil der yderligere kunne tilstås tjenestefrihed med løn i indtil 2 dage. Tjenestefrihed i anledning af jubilæum.
§ 4.
Stk. 1. I anledning af 25, 40 eller 50 års jubilæum gives der jubilaren 1 dags tjenestefrihed med løn, såfremt jubilæumsdagen ikke falder i en syge- eller ferieperiode. Hvis Jubilæumsdagen i forvejen er ordinær fridag, gives tjenestefrihed den nærmest forudgående eller følgende arbejdsdag. Tjenestefrihed i anledning af særlige begivenheder i nærmeste familie.
§ 5.
Stk. 1. Ved eget bryllup kan der, såfremt ferie ikke kan opnås, gives personellet den fornødne tjenestefrihed med løn i indtil 3 sammenhængende dage, når forholdene i øvrigt tillader det. Der kan under særlige forhold ydes tjenestefrihed med løn i 1 á 2 dage i anledning af bl.a. en af følgende begivenheder: dødsfald eller ved alvorlig sygdom i nærmeste familie (hvorved forstås forældre, søskende, bedsteforældre, svigerforældre, ægtefælle/samlever eller barn), eget, forældres eller svigerforældres sølv- eller guldbryllup, børns eller søskendes bryllup. I tilfælde som de ovennævnte, der medfører rejse, kan der tillige gives nødvendig tjenestefrihed til rejsen. Dog kan den samlede frihed højst udgøre 4 dage.
Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse for personel udsendt i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer i udlandet, eventuelt på mandat fra en international organisation, fx FN, EU, NATO og OSCE, såfremt de operative forhold tillader dette. Tjenestefrihed i forbindelse med juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og 5. juni.
§ 6.
Stk. 1. Der vil ikke kunne ydes tjenestefrihed med løn juleaftensdag (½ dag), nytårsaftensdag samt 1. maj, med mindre friheden afvikles som ferie eller anden form for optjent frihed. Tjenestefrihed med kan dog ydes i de under § 3-5 nævnte tilfælde.
Stk. 2. Militært personel ydes tjenestefrihed med løn hele den 5. juni (Grundlovsdag). Ikrafttrædelse.
§ 7.
Stk. 1. Cirkulærets bestemmelser har virkning fra den 1. april 2002. § 8. Kundgørelse for Forsvaret B.4-17 af 1. juli 1989 ophæves.
Underskrift 1
Forsvarsministeriet, den 1. august 2002 P.M.V. E.B. Susan Nissen