Cirkulære om vederlag til censorer ved prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9299@2002-07-08/da
Indhold
I medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. 76 af 12. februar 2002 om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration yder vederlag til beskikkede censorer ved skriftlige prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved Studieprøvens prøve i lytteforståelse, der afholdes som en skriftlig prøve, ydes der ikke vederlag til beskikkede censorer, bortset fra censorer, der ikke er ansat på et sprogcenter, jf. stk. 3.
Stk. 3. Ved mundtlige prøver yder det prøveafholdende sprogcenter vederlag til beskikkede censorer, der ikke er ansat ved et sprogcenter.
§ 2.
Stk. 1. Vederlaget udgør pr. censortime (grundbeløb pr. 1. oktober 1997) følgende beløb: Almenprøve 1 189,44 kr. Almenprøve 2 189,44 kr. Den arbejdsmarkedsforberedende modulprøve (DAF) 189,44 kr. Den uddannelsesforberedende modulprøve (DUF) 189,44 kr. Studieprøven i dansk som andetsprog (Studieprøven) 217,53 kr.
Stk. 2. Der ydes feriegodtgørelse på 12½ pct. af censorvederlaget.
§ 3.
Stk. 1. Beregning af det timetal, for hvilket der ydes vederlag, sker efter antal rettede besvarelser/eksaminationer pr. time ved de enkelte prøver efter de normer for tidsforbrug, der fremgår af stk. 2 og stk. 3.
Stk. 2. Ved alle skriftlige prøver udgør normen for tidsforbrug to besvarelser pr. time, bortset fra DAF-modulprøve og Studieprøvens prøve i læseforståelse, hvor normen udgør fire besvarelser i timen.
Stk. 3. Ved Studieprøvens prøve i lytteforståelse, jf. § 1, stk. 2, udgør normen for tidsforbrug fire besvarelser pr. time. Ved mundtlige prøver udgør normen for tidsforbrug ved eksaminationer to prøvedeltagere pr. time.
§ 4.
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 31. maj 2002 og har virkning fra den 21. maj 2002.
Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære af 24. marts 1999 om vederlag til censorer ved prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.
Underskrift 1
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 31. maj 2002 Bertel Haarder /Peter S. Willadsen