Anvisning i fastsættelse af Salmonella Dublin niveau
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9451@2002-10-07/da
Indhold
I denne anvisning gives regler for beregning af Salmonella Dublin niveauet samt for udarbejdelse af hændelseslister og for udarbejdelse af statistik over forekomsten af Salmonella Dublin. Der henvises i den forbindelse til reglerne i bekendtgørelse nr. 801 af 26. september 2002 om Salmonella Dublin.
1) Salmonella Dublin niveauet skal beregnes på ejendomsniveau (CHR-nummer) for ejendomme, som har:
a) kødkvægsbesætning,
b) slagtekalvebesætning,
c) økologisk kødkvægsbesætning,
d) traditionel malkekvægsbesætning,
e) økologisk malkekvægsbesætning,
f) specialopdrættet slagtekalvebesætning, eller
g) handelsbesætning med kvæg.
2) Niveautildelingen skal nyberegnes, når der er nye data på den enkelte besætning.
3) Ved niveauinddelingen skal der tages hensyn til epidemiologiske enheder på samme ejendom.
4) Såfremt der for en mælkeleverende ejendom også beregnes et niveau på grundlag af blodprøver, skal dette niveau indgå i ejendommens samlede niveau. Det samlede ordinære niveau for ejendommen er det mest belastende niveau af henholdsvis blod- og tankmælksprøver.
5) For ejendomme, hvis dyr kun har midlertidig ophold, beregnes niveauet udelukkende på basis af kontakter (kontaktejendomme). Dette gælder for ejendomme, som ikke er omfattet af nr. 1, og hvorpå der findes følgende besætningstyper/brugsarter:
a) individprøvestation,
b) tyrestation,
c) handelsmand,
d) husdyrauktion,
e) levedyrsmarked,
f) slagtedyrsmarked (kun hvis der er registreret levedyrsmarked på ejendommen),
g) samlestald,
h) dyrskue,
i) fællesgræsning, eller
j) karantænestation.
6) Der er tre Salmonella Dublin niveauer, hvor niveau 1 er det mindst belastende og niveau 3 det mest belastende. Herunder er niveau 2 a mere belastende end niveau 2 b. Ligeledes er niveau 3 a mere belastende end niveau 3 b:
a) Salmonella Dublin niveau 1: » sandsynlig Salmonella Dublin fri «,
Salmonella Dublin niveau 2:
· 2 a » for høj antistofværdi «
· 2 b »uafklaret«, eller
Salmonella Dublin niveau 3:
· 3 a » smittet med Salmonella Dublin og pålagt offentligt tilsyn «
· 3 b »smittet med Salmonella Dublin uden offentligt tilsyn«.
1. prøve Tidsperiode 2. prøve
1. prøve > 6 måneder 2. prøve Begge prøver er gyldige.
1. prøve lav < 6 måneder 2. prøve høj 2. prøver er gyldig. 1. prøve er ugyldig.
1. prøve lav < 6 måneder 2. prøve lav 2. prøve er gyldig. 1. prøve er ugyldig.
1. prøve Tidsperiode 2. prøve
"a"-prøve "b"-prøve "b"-prøve er gyldig. "a"-prøve slettes.
1. prøve < 21 dage 2. prøve 1. prøve er gyldig. 2. prøve er ugyldig. Dog hvis 2. prøve giver anledning til niveauskifte fra niveau 1 til niveau 2 a er 2. prøve gyldig, og der skal rekvireres en "b"-prøve.
1. prøve >= 21 dage og < 5 måneder 2. prøve Begge prøver er gyldige.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 4. oktober 2002 P.D.V. Jacob R. Pedersen
Bilag 1
Bilag 1
Niveautildeling og låsning i niveauer Afsnit I Generelt 1) Såfremt en ejendom er låst i niveau 2 eller niveau 3, vil dette sætte den ordinære beregning ud af kraft. En låsning i niveau 2 eller niveau 3 kan skyldes: a) kontakt til andre besætninger med disse niveauer, jf. nr. 4, b) bakteriologisk fund af Salmonella Dublin, jf. afsnit 4, eller placering af ejendommen i niveau 2 a på grund af antistofværdier større end definerede cut-off værdier, jf. nr. 14 og 21 i anvisningen. 2) En ejendom kan være låst i både niveau 2 a og niveau 2 b og niveau 3 a og niveau 3 b på samme tid med forskellig udløb af låseperioden. Det til enhver tid gældende niveau er dog det mest belastende niveau. 3) Efter at en ejendom har været låst i niveau 2 a eller niveau 2 b eller niveau 3 a eller niveau 3 b, placeres ejendommen i niveau 2 b som uafklaret. Alle blodprøver, som måtte foreligge på dette tidspunkt, bortfalder, og der skal således skaffes nye blodprøver, hvis blodprøver er en forudsætning for ejendommens niveauberegning. Tankmælksprøver bortfalder ikke i forbindelse med, at en ejendom har været låst. Afsnit II Kontakter Konsekvenser ved kontakt til andre ejendomme 4) Hvis der flyttes et dyr fra en niveau 2 eller niveau 3 ejendom, vil dette låse den modtagende ejendom i niveau 2 eller niveau 3 efter nedenstående regler, uanset ovenstående ordinære beregning. Konsekvenser for en ejendom, hvis den modtager dyr fra en niveau 2 ejendom 5) Den modtagende ejendom placeres i niveau 2 b og » låses « dér i 3 måneder efter datoen for sidste tilflytning. Konsekvenser for en ejendom, hvis den modtager dyr fra en niveau 3 ejendom 6) Den modtagende ejendom placeres i niveau 3 b og » låses « dér i 3 måneder efter datoen for sidste tilflytning. Kontaktejendommenes niveau 7) Hvis der flyttes dyr til en kontaktejendom fra en ejendom med niveau 2 eller niveau 3, vil hele kontaktejendommen blive låst i niveau 2 b henholdsvis niveau 3 b i 3 måneder. At afsenderejendomme skifter niveau efter flytningen af dyret/dyrene påvirker ikke kontaktejendomme, såfremt kontaktejendommen ikke modtager dyr fra ejendommene, mens disse har niveau 2 eller niveau 3. 8) Hvis en kontaktejendom har niveau 2 eller niveau 3, og alle dyr fjernes, vil den få tildelt niveau 1.
9) Alle ejendomme, der modtager dyr fra en kontaktejendom med niveau 2 eller niveau 3, vil blive låst efter reglerne i nr. 4. 10) Importerede dyr er altid at betragte som en niveau 2 kontakt. Datoskæring ved handel/kontakt med dyr 11) Handles der dyr, eller er der kontakt i perioden mellem den seneste prøve er udtaget, og indtil niveauet herfra er beregnet og offentliggjort, og prøven bevirker et skifte fra niveau 1 til niveau 2 a, eller betinger udtagning af en "b"-prøve på grund af risiko for skifte fra niveau 1 til niveau 2 a, skal den besætningsansvarlige underrette købere af dyr, samt andre der har været i kontakt med ejendommen, om forholdet. Niveauet for købere eller kontaktejendomme ændres dog ikke. Kvægdatabasen skal via en akut hændelsesliste meddele de besætningsansvarlige for køber- eller kontaktejendomme om risikoen ved købet/kontakten. 12) Handles der dyr, eller er der kontakt i perioden, hvor der er udtaget en "b"-prøve og dennes afklaring af niveauet, registreres i CHR: a) Oprindelsesejendommen tildeles umiddelbart niveau 2 b. Efter at resultatet af "b"-prøven på oprindelsesejendommen foreligger, placeres køber/kontaktejendom i det samme niveau, hvis ikke andre forhold har mere belastende indflydelse på niveauet. 13) Handles der dyr, eller er der kontakt i perioden mellem indsættelsesdatoen og registreringsdatoen for et indkøb/kontakt, der betinger niveau 2 eller niveau 3, registreres i CHR: a) Niveau 2 eller niveau 3 tilføjes med tilbagevirkende kraft alle ejendomme, der enten har indkøbt eller haft kontakt til oprindelsesejendommen. 14) Handles der dyr, eller er der kontakt i perioden mellem en bakteriologisk mistankeprøve for salmonellose er udtaget, indtil et eventuelt niveau 3 er fastlagt, registreres i CHR: a) Niveau 3 b tilføjes med tilbagevirkende kraft alle ejendomme, der enten har indkøbt eller haft kontakt til oprindelsesejendommen. Afsnit II Samdrift 15) Der beregnes niveau efter de almindelige regler for alle ejendomme i samdriften. Det herefter gældende niveau for samdriften (og dens ejendomme) vil være det mest belastende niveau, der er beregnet for dens enkelte ejendomme. Afsnit IV Låsning ved bakteriologisk fund af Salmonella Dublin
16) Bakteriologisk fund af Salmonella Dublin på ejendommen medfører automatisk, at ejendommen låses i niveau 3 b i 3 måneder. Ved bakteriologiske fund, der medfører, at fødevareregionen pålægger offentligt tilsyn i henhold til bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg og svin m.m. eller bekendtgørelse om salmonellose og fund eller serologisk påvisning af salmonellabakterier hos dyr, tildeles ejendommen automatisk niveau 3 a, og når tilsynet registreres i CHR, kan niveau 3 kun ophæves, efter at fødevareregionen ophæver tilsynet i CHR. Dog er niveau 3 altid tvungent i 3 måneder. 17) Når ejendommen ikke længere er låst, gælder de almindelige regler for låseperioders ophør. Afsnit V Nyetablering af ejendomme 18) Erhverves der udelukkende dyr fra ejendomme i niveau 1, placeres ejendommen umiddelbart i niveau 1, hvorefter følgende gælder: a) Mælkeleverende ejendomme: Indtil der er registreret 4 gyldige tankmælksprøver på ejendommen, beholdes niveau 1, såfremt ingen af de 3 første tankmælksprøver viser en ODC-værdi større end 40. I givet fald låses ejendommen umiddelbart i niveau 2 a. b) Ikke mælkeleverende besætninger: Ejendommen beholder niveau 1 i maksimalt 12 måneder, eller indtil blodprøveresultater viser anderledes. Afsnit VI Tomme CHR-nr./besætninger 19) Niveau 1 før tom periode: Er en niveau 1 ejendom tom i en periode, og stammer de nyindkøbte dyr udelukkende fra niveau 1 ejendomme, vil ejendommen stadig have niveau 1. Hvis der tilflyttes dyr fra ejendomme med niveau 2 eller niveau 3, tildeles ejendommen niveau 2 b eller niveau 3 b og låses dér i 3 måneder, jf. reglerne om at modtage dyr fra niveau 2 eller niveau 3 ejendomme. 20) Niveau 2 eller niveau 3 før tom periode: Tilflyttes der udelukkende dyr fra niveau 1 ejendomme, beholder ejendommen niveau 2 eller niveau 3 (udgangsniveauet) regnet fra indgangsdagen for det første dyr på ejendommen og 3 måneder frem. 21) Mælkeleverende ejendomme sidestilles herefter med beregningsreglerne for nyopstartede ejendomme. Ikke mælkeleverende ejendomme kan derimod først få beregnet niveau 1 efter registrering af 3 gyldige blodprøver efter låseperioden. 22) Tilflyttes de i nr. 19 og nr. 20 nævnte ejendomme dyr fra niveau 2 eller niveau 3 ejendomme, låses ejendommen på normal vis i en periode svarende til seneste erhvervelse af dyr. Afsnit VII Regler for overgangen fra mælkeleverende til at være ikke mælkeleverende ejendom
23) Den mælkeleverende ejendom er i niveau 1 ved ophør: Såfremt der ikke tilflyttes/indkøbes dyr, eller udelukkende tilflyttes/indkøbes dyr fra niveau 1 ejendomme, gælder niveau 1 i 6 måneder fra seneste tankmælksprøve. Herefter gælder reglerne for ikke-mælkeleverende ejendomme. Hvis der indenfor de 6 måneder registreres et tilstrækkeligt antal blodprøver for besætningen, anvendes disse som basis for niveautildeling. Hvis en blodprøve i den 6 måneders periode viser et serologisk resultat større end cut-off værdien defineret for blodprøver, er denne gyldig, og ejendommen placeres derfor umiddelbart i niveau 2 a. 24) Den mælkeleverende ejendom er i niveau 2 eller niveau 3 ved ophør: Udgangsniveauet og eventuelle låsninger fortsætter uændret.
Bilag 2
Bilag 2 Hændelseslister Hændelseslister - Ikke mælkeleverende Dansk Kvægs overvågningsudvalg vedrørende smitsomme sygdomme skal påse: 1) at der ved alle ordinære udsendelser til den besætningsansvarlige af hændelseslisten er opført ejendommens Salmonella Dublin niveau. Niveau 1 ejendomme skal ligeledes have besked om, hvor lang tid niveauet kan opretholdes. 2) at der udsendes akut hændelsesliste til den besætningsansvarlige. Akut hændelsesliste skal udsendes: a) ved varsling om, at der skal udtages et antal blodprøver inden næste beregning for at opretholde niveauberegningen. Varsling udsendes kun til ejendomme, der i forvejen har prøver nok til at få beregnet niveau, b) hvis ejendomme skifter niveau på grund af blodprøveresultater eller bakteriologiske fund af Salmonella Dublin, c) hvis en ejendom har indkøbt eller haft kontakt til en af de i bilag 1, afsnit II, nr. 11 nævnte ejendomme, eller hvis ejendomme skifter niveau på grund af indkøb eller kontakt med niveau 2 eller niveau 3 ejendomme. Årsagen til niveauskiftet skal fremgå af hændelseslisten, herunder hvilken kontakt eller indkøb der har resulteret i niveauskiftet. Hændelsesliste - Mælkeleverende Dansk kvægs overvågningsudvalg vedrørende smitsomme sygdomme skal påse: 1) at der ved alle ordinære udsendelser til den besætningsansvarlige af hændelseslisten er opført ejendommens Salmonella Dublin niveau. 2) at der udsendes akut hændelsesliste til den besætningsansvarlige. Akut hændelsesliste skal udsendes: a) hvis der udtages "b"-prøve for at opretholde/afklare salmonella niveau, b) hvis ejendommen skifter niveau på grund af resultatet af tankmælksprøven eller bakteriologiske fund af Salmonella Dublin, c) hvis en ejendom har indkøbt eller haft kontakt til en af de i bilag 1, afsnit II nr. 11 nævnte ejendomme, eller d) hvis ejendomme skifter niveau på grund af indkøb eller kontakt fra niveau 2 eller niveau 3 ejendomme. Årsagen til niveauskiftet skal fremgå af hændelseslisten, herunder hvilken kontakt eller indkøb der har resulteret i niveauskiftet.
Bilag 3
Bilag 3 Statistik 1) Dansk Kvægs overvågningsudvalg vedrørende smitsomme sygdomme skal til den første i hver måned beregne følgende statistikker og sende disse til Fødevaredirektoratet: a) antal niveauskift (niveau 1 til niveau 2 a eller niveau 2 b, niveau 1 til niveau 3 a eller niveau 3 b, niveau 2 a eller nivaeu 2 b til niveau 1, niveau 2 a eller niveau 2 b til niveau 3 a eller niveau 3 b, niveau 3 a eller niveau 3 b til niveau 1, niveau 3 a eller 3 b til niveau 2 a eller niveau 2 b). Dette skal ske for henholdsvis mælke- og ikke mælkeleverende besætninger. b) antal mælkeleverende ejendomme placeret i niveau 1, niveau 2 a eller 2 b, og niveau 3 a eller niveau 3 b, c) antal ikke mælkeleverende besætninger placeret i niveau 1, niveau 2 a eller 2 b, og niveau 3 a eller niveau 3 b, d) antal niveau 1 ejendomme, der indkøber dyr eller har kontakt med niveau 2 eller niveau 3 ejendomme, e) antal niveau 2 ejendomme, der indkøber dyr eller har kontakt med niveau 2 eller niveau 3 ejendomme, f) antal mælke- og blodprøver analyseret på et af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium, hvor ODC%-resultatet er tilgængeligt i kvægdatabasen. 2) De i nr. 1 litra a e omhandlede statistikker skal præsenteres i tabeller såvel på landsplan som opdelt efter kvægregioner. 3) Den praktiserende dyrlæge og CHR-afdelingerne skal have kvartalsvise oversigter visende klientejendommenes gældende Salmonella Dublin niveauer. Ejendomme, der har skiftet niveau, skal være specielt mærkede. 4) De af Fødevaredirektoratet godkendte laboratorier skal til den første i hver måned indberette antal analyserede mælke- og blodprøver, der i henhold til Salmonella Dublin bekendtgørelsen er analyseret for antistoffer mod Salmonella, til Fødevaredirektoratet.