Cirkulæreskrivelse om betaling for tolkebistand ved afhøring af døve og svært hørehæmmede
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9515@2002-11-05/da
Indhold
Ved cirkulæreskrivelse nr. 124 af 26. juni 1990 blev det meddelt, at anmodning om tolkebistand vedrørende døve og svært hørehæmmede hele døgnet og for hele landet kan rettes til:
Center for Døve (tidligere Institutionen for Døve). Tolkeadministrationen Jagtvej 223, 3. 2100 København Ø Telefon: 39 27 29 28 (Udenfor kontortid henvises til vagttelefon: 75 92 34 34)
Center for Døve har meddelt Justitsministeriet, at taksten for tolkebistand ved anvendelse af en af centret anvist tolk med virkning fra den 1. januar 2003 er forhøjet fra 850 kr. til 870 kr. pr. tolketime.
Der skal kun betales for det faktiske antal tolketimer, som tolken er beskæftiget med tolkning eller på anden måde er til rådighed for embedet. Transporttid eller forberedelsestid medregnes ikke. Taksten er inklusive alle tillæg, befordrings- og opholdsudgifter og lignende. Fakturering sker fra Center for Døve, hvorfor der ikke skal afregnes direkte med tolken.
Der henvises i øvrigt til cirkulæreskrivelse nr. 124 af 26. juni 1990 om forhandling med og afhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme og til cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 om afholdelse af udgifter til tolkning.
Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. januar 2003. Samtidig ophæves cirkulæreskrivelse nr. 12336 af 10. oktober 2001 om betaling for tolkebistand ved afhøring af døve og svært hørehæmmede.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 7. oktober 2002 Svend Larsen