Cirkulæreskrivelse om behandling af adoptionssager efter den nye børnelovs ikrafttræden
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9599@2002-06-28/da
Indhold
Som bekendt træder den nye børnelov (lov nr. 460 af 7. juni 2001) i kraft den 1. juli 2002, og loven får på forskellig vis indflydelse på adoptionsmyndighedernes behandling af sager om bortadoption af danske børn.
Hidtil er de fleste sager om bortadoption blevet gennemført, uden at faderskabet er fastslået.
Den nye børnelov indebærer bl.a., at moderens oplysningspligt skærpes. Dette gælder også i de tilfælde, hvor barnet ønskes bortadopteret. Herudover får mænd, der i konceptionstiden har haft seksuelt forhold til moderen, i visse tilfælde ret til at få prøvet deres faderskab, og muligheden for at få genoptaget en faderskabssag bliver udvidet.
Nedenfor i afsnit 1-2 beskrives de fremtidige retningslinier for behandlingen af sager om bortadoption af danske børn. I afsnit 3 gennemgås retningslinierne for behandlingen af sager om genoptagelse af faderskabssagen, efter at barnet er blevet adopteret. I afsnit 4 omtales behandlingen af familie- og stedbarnsadoptioner.
1. Behandlingen af bortadoptionssager, når faderskabssagen verserer
1.1. Adoptionssagen skal som udgangspunkt afvente faderskabssagen
Efter den nye børnelovs ikrafttræden er udgangspunktet, at bortadoption af et dansk barn først kan gennemføres, når faderskabssagen er afsluttet.
Herved sikres, at barnets far får mulighed for at udtale sig om adoptionsspørgsmålet, jf. særligt adoptionslovens § 13. Endvidere sikres det, at faderskabet så vidt muligt registreres, således at barnet senere – hvis det ønsker det – kan få oplyst, hvem dets genetiske far er.
Imidlertid taler vægtige hensyn til barnet, der normalt opholder sig på en institution, for, at bortadoptionen gennemføres hurtigst muligt efter, at barnet er blevet 3 måneder (og samtykke kan gives, jf. adoptionslovens § 8, stk. 2). Det er derfor vigtigt, at faderskabssagen påbegyndes hurtigst muligt, og at behandlingen af faderskabssagen i øvrigt tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til sagens hastende karakter.
Der henvises i den forbindelse til Civilretsdirektoratets vejledning nr. 58 af 13. juni 2002, afsnit 11, og til Civilretsdirektoratets cirkulæreskrivelse af d.d. til amtskommunerne om rejsning af faderskabssager i forbindelse med sager om bortadoption.
Det forudsættes i øvrigt, at amtskommunen og statsamtet arbejder tæt sammen om at tilrettelægge adoptions- og faderskabssagerne således, at sagerne kan afsluttes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.
Det må antages, at det i langt de fleste tilfælde vil være uproblematisk at lade adoptionssagen afvente faderskabssagen, idet der de fleste sager formentlig kun vil være én mulig far, som herefter vil anerkende faderskabet. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at identificere den eller de mulige fædre, vil faderskabssagen i almindelig ligeledes kunne afsluttes hurtigt ved, at sagen henlægges.
1.2. Hvis faderskabssagen trækker i langdrag
Det kan forekomme, at faderskabssagen undtagelsesvist trækker ud, f.eks. hvis den eller de mulige fædre ikke umiddelbart kan anerkende faderskabet, eller hvis en mand, der er eller kan være far til barnet, bor i udlandet.
I sådanne tilfælde vil adoptionen kunne gennemføres, hvis den eller de mænd, der er parter i sagen, erklærer sig indforstået med adoptionen. Erklæring herom bør afgives skriftligt. Statsamtet må i den forbindelse overveje, om erklæringen bør afgives under personligt møde i statsamtet.
Ønsker én af de ovenfor nævnte parter i faderskabssagen ikke at tilslutte sig adoptionen, må adoptionssagen som udgangspunkt sættes i bero.
Adoptionen vil dog udtagelsesvist kunne gennemføres, hvis det allerede under faderskabssagen må anses for klart, at den (eller de pågældende) mand ikke kan eller ønsker at få forældremyndigheden over barnet. I sådanne tilfælde bør en mulig far i almindelighed ikke kunne hindre gennemførelsen af bortadoptionen. Afgørelsen herom må imidlertid bero på en samlet vurdering af det enkelte tilfælde, herunder af baggrunden for, at den pågældende mand ikke er indforstået med adoptionen.
Efter Civilretsdirektoratets opfattelse bør adgangen til at gennemføre en adoption i tilfælde, hvor faderskabet endnu ikke er fastslået, og hvor den (eller de) mulige far protester mod adoptionen, administreres med tilbageholdenhed, således at denne adgang kun benyttes i tilfælde, hvor der er tale om helt særlige omstændigheder i den konkrete sag, eksempelvis hvor det er klart, at der er tale om chikane eller lignende.
Gennemføres en adoption, selvom faderskabssagen ikke er afsluttet, vil faderskabssagen i almindelighed blive henlagt, såfremt den eller de mulige fædre er indforstået med det. Ønskes faderskabssagen gennemført, vil dette ske. Fastslåelse af faderskabet vil imidlertid ikke berøre adoptionens gyldighed og vil – som følge af adoptionen – ikke have nogen retsvirkning for den pågældende mand, der f.eks. ikke vil have ret til samvær med eller arveret efter barnet.
1.3. Adoptionen skal normalt ikke afvente udløbet af 6 måneders fristen i børneloven § 6
Efter børnelovens § 6 har en mand, der i konceptionsperioden har haft seksuelt forhold til en kvinde i den periode, hvor hun er blevet gravid, i visse tilfælde ret til at få prøvet, om han er far til hendes barn. Anmodning herom skal efter bestemmelsen fremsættes senest seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en faderskabssag.
Bortadoptionen kan som udgangspunkt gennemføres, selvom 6 måneders fristen ikke er udløbet.
Hvis helt særlige forhold tyder på, at der kan være en mand, der har ret til at få prøvet sit faderskab efter børnelovens § 6, og som ønsker at udnytte denne ret, bør bortadoptionen dog ikke gennemføres før fristens udløb.
I tilfælde, hvor en mand har anmodet om at få prøvet faderskab efter bestemmelsen, gælder de retningslinier, som er omtalt ovenfor i afsnit 1.1.
At bortadoption er gennemført, afskærer ikke en mand fra at få prøvet faderskabsspørgsmålet, såfremt betingelserne i børnelovens § 6 er opfyldt. En eventuel fastslåelse af den pågældendes faderskab vil imidlertid også her være uden retlig betydning og vil ikke berøre adoptionens gyldighed.
2. Behandlingen af bortadoptionssager, når faderskabet er fastslået
2.1. Indhentelse af erklæring fra barnets far
I sager om bortadoption har moderen erfaringsmæssigt oftest forældremyndigheden over barnet alene. Moderen skal således afgive samtykke efter adoptionslovens § 7. Fra barnets far indhentes en erklæring efter adoptionslovens § 13.
2.2. Betydningen af protest fra barnets far i forbindelse med afgivelse af § 13-erklæring
Ønsker barnets far at få forældremyndigheden over barnet, er det klare udgangspunkt, at adoptionen ikke kan gennemføres mod hans protest, medmindre det fastslås, at han ikke kan få medhold heri.
Ønsker barnets far derimod ikke at få forældremyndigheden – og er der derfor ingen af forældrene, der vil påtage sig ansvaret for barnet – vil hensynet til barnets tarv normalt tilsige, at det bortadopteres. Afgørelsen herom må imidlertid bero på en samlet vurdering af det enkelte tilfælde, herunder baggrunden for, at den pågældende protesterer mod adoptionen. Det må også komme i betragtning, hvem der i givet fald ellers vil skulle tage sig af barnet.
Da sager, hvor der er uenighed om forældremyndigheden, afgøres af domstolene, bør der udvises særdeles stor tilbageholdenhed med at tillade adoption, såfremt faderen ønsker forældremyndigheden, og sagen endnu ikke er afgjort ved domstolene.
3. Genoptagelse af faderskabssagen efter, at adoptionen er gennemført
Børneloven indebærer, at mulighederne for genoptagelse af faderskabssager er udvidet i visse tilfælde. Der vil bl.a. være adgang til genoptagelse i tilfælde, hvor faderskabet aldrig er blevet fastslået ved registrering, anerkendelse eller dom, såfremt det må antages, at en bestemt mand kan blive barnets far.
Den omstændighed, at barnet er bortadopteret, vil ikke i sig selv indebære, at faderskabssagen ikke kan genoptages. Heller ikke i disse tilfælde vil en eventuel fastslåelse af det genetiske faderskab have retlig betydning.
Det må sikres, at anonymiteten i bortadoptionssager bevares, også i en eventuel senere faderskabssag. De biologiske forældre må derfor ikke ved f.eks. en genoptagelsessag kunne få kendskab til, hvem der har adopteret barnet.
4. Særligt om stedbarns- og familieadoptioner
Ved stedbarns- og familieadoptioner vil barnet normalt allerede være i den familie, hvor det skal vokse op. Her er der således ikke et tilsvarende behov for, at adoptionen gennemføres hurtigt. Det forudsættes derfor, at stedbarns- eller familieadoptioner ikke gennemføres før seks måneder efter barnets fødsel, eller før en verserende faderskabssag er afsluttet, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Protesterer barnets far mod adoptionen, vil vurderingen af, om denne alligevel skal gennemføres, ske i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvorefter der i almindelighed kun kan blive tale om at gennemføre en adoption trods protest fra den af forældrene, som er uden del i forældremyndigheden, hvis den pågældende ikke har haft kontakt med barnet inden for de sidste 7-8 år.
Denne cirkulæreskrivelse finder anvendelse i sager, hvor barnet er født den 1. juli 2002 eller senere.
Underskrift 1
Civilretsdirektoratet, den 28. juni 2002 Anne Thalbitzer