Gelex

Cirkulære om indkøb i staten

OphævetVersion 2003-01-28fra 2003-01-28 til 2010-03-10
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9608@2003-01-28/da

Indhold
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  1. Underskrift 1

§ 1.

Stk. 1. Hvert ministerium skal formulere en fælles indkøbspolitik for ministerområdet med henblik på effektivisering og professionalisering af indkøb.

Stk. 2. Enhver institution inden for et ministerområde skal være dækket af den fælles indkøbspolitik.

§ 2.

Stk. 1. Den fælles indkøbspolitik skal indgå i effektiviseringsstrategien for ministerområdet. Finansministeriet udsender vejledning herom. Handlingsplan

§ 3.

Stk. 1. Indkøbspolitikken skal udmøntes i en handlingsplan for effektivisering og professionalisering af indkøb.

Stk. 2. Handlingsplanen kan være fælles for ministerområdet. Hvor det vurderes hensigtsmæssigt, kan der udarbejdes særskilte handlingsplaner for enkelte institutioner.

Stk. 3. Hvor det vurderes hensigtsmæssigt, kan samarbejde på tværs af ministerområderne indgå i handlingsplanen. E-handel

§ 4.

Stk. 1. Enhver institution skal, hvor det er muligt og økonomisk fordelagtigt, benytte elektronisk handel til indkøb. Finansministeriet, Økonomistyrelsen, udsender nærmere vejledning herom. Centralt koordinerede aftaler

§ 5.

Stk. 1. De statslige institutioner har pligt til at anvende de centralt koordinerede aftaler i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser, der er omfattet heraf. Centralt koordinerede aftaler er aftaler om køb af varer og tjenesteydelser, der skal anvendes i den statslige sektor.

Stk. 2. Økonomistyrelsen har det overordnede ansvar for centralt koordinerede aftaler og indgåelsen af nye centralt koordinerede aftaler.

Stk. 3. Centralt koordinerede aftaler kan indgås af Økonomistyrelsen, eller af andre efter aftale med Økonomistyrelsen.

Stk. 4. Økonomistyrelsen udsender meddelelse om nye centralt koordinerede aftaler via Finansministeriets Økonomi-Administrative Vejledning.

Stk. 5. En oversigt over gældende centralt koordinerede aftaler findes i Finansministeriets Økonomi-Administrative Vejledning. Ikrafttræden § 6. Cirkulæret træder i kraft den l. januar 2003. Samtidig ophæves cirkulære af 17. december 1999 om indkøb i staten.

Underskrift 1

Finansministeriet, den 20. december 2002 Thor Pedersen /Mogens Pedersen

Versioner

  1. 2003-01-28, til 2010-03-10