Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9636@2003-03-13/da
Indhold
I bekendtgørelse af 10. januar 1996 om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber som ændret ved bekendtgørelser af henholdsvis 14. december 1999, 30. juni 2000 og 27. november 2001 foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter nr. 26 ) som nye nr.:
"27) Amortiseret kostpris: den værdi, til hvilken et finansielt aktiv blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og 3) fradrag af nedskrivninger.
28) Dagsværdi: det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.
29) Kapitalværdien: for et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at kunne indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion."
2. § 18 affattes således:
"Posten omfatter kapitalandele i associerede virksomheder, jf. § 2, nr. 10."
3. § 20, stk. 1 , affattes således:
"Herunder posteres aktiveret goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immaterielle aktiver, herunder computersoftware."
4. § 21, stk. 3 , affattes således:
"Aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v. omfatter f.eks. kontormaskiner, biler, edb-anlæg, boksanlæg, der ikke er bygget sammen med ejendommen, og aktiverede ombygningsomkostninger i lejede lokaler."
5. I § 39, stk. 1, nr. 3 ) ændres:
"§ 64, stk. 5 og 6, samt § 65, stk. 2" til: "§ 62, stk. 4, § 65, stk. 4 og 5."
6. § 58 affattes således:
"Immaterielle aktiver, herunder erhvervet goodwill, skal indregnes til kostpris og formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Brugstiden kan ikke overstige 20 år fra det tidspunkt, hvor aktivet er disponibelt til brug."
7. Før § 61 indsættes som ny overskrift:
"Værdiansættelse af værdipapirer."
7. § 61 affattes således:
"Værdipapirer skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.
Stk. 2. Kostprisen skal for ensartede unoterede værdipapirer beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser."
8. § 62 affattes således:
"Efter første indregning skal værdipapirer løbende reguleres til dagsværdi, jf. dog stk. 4, og §§ 64, 64 a og 65.
Stk. 2. Dagsværdi måles som:
a) den salgsværdi, der kan konstateres for det pågældende værdipapir på et velfungerende marked,
b) eller hvis salgsværdien ikke umiddelbart kan konstateres, som markedets salgsværdier på værdipapirets enkelte bestanddele på et velfungerende marked,
c) eller hvis der heller ikke eksisterer et velfungerende marked for de enkelte bestanddele, så vidt muligt som en tilnærmet salgsværdi opgjort som den for værdipapiret relevante kapitalværdi, forudsat at denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker.
Stk. 3. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, jf. stk. 2, litra c), skal værdipapiret måles til kostpris.
Stk. 4. Unoterede værdipapirer, som holdes til udløb, skal efter første indregning løbende reguleres til amortiseret kostpris."
9. Før § 63 ophæves overskriften:
"Bestemmelser vedrørende værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver."
10. § 63 affattes således:
"Dagsværdi for noterede værdipapirer, jf. § 2, nr. 15, opgøres til de officielt noterede kurser på opgørelsesdagen.
Stk. 2. Udtrukne obligationer tilbagediskonteres fra forfaldstidspunktet til opgørelsestidspunktet med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente på opgørelsesdagen. Er der tale om uvæsentlige beløb, kan tilbagediskontering undlades."
11. § 64 affattes således:
"Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal værdiansættes til den ejede andel af disses regnskabsmæssige indre værdi, jf. kapitel 8.
Stk. 2. Hvis anvendelsen af indre værdis metode ved værdiansættelsen af kapitalandele i associerede virksomheder er åbenbart misvisende, skal kapitalandelene værdiansættes til kostpris og reguleres i overensstemmelse med reglerne i stk. 3-4.
Stk. 3. Efter første indregning kan kapitalandele omfattet af stk. 2 opskrives efter de i § 60 angivne regler.
Stk. 4. Hvis værdien af kapitalandele omfattet af stk. 2 af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, er lavere end den værdi, hvortil de er opført i medfør af stk. 2, skal de pågældende kapitalandele nedskrives til den lavere værdi."
12. § 64a affattes således:
"Egne aktier erhvervet med henblik på en nedsættelse af aktiekapitalen skal uanset bestemmelsen i § 62, stk. 1, indregnes i balancen uden værdi og nedskrivningen skal foretages direkte på egenkapitalen. I alle andre tilfælde følger værdiansættelsen af egne aktier reglerne i § 62, og der skal opføres en særlig post under egenkapitalens post 7.3. Reserve for egne aktier, af samme størrelse som værdien af de egne aktier."
13. § 65 affattes således:
"Stk. 1. Fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.
Stk. 2. Fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve skal nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer.
Stk. 3. Såfremt dagsværdien for fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve stiger, efter at der er foretaget nedskrivning i henhold til stk. 2, kan instituttet indtægtsføre et beløb svarende til værdistigningen. Det fast forrentede tilgodehavende, herunder pantebreve må dog herved højst indregnes til kostpris.
Stk. 4. I tilfælde, hvor kostprisen for fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve er højere end indfrielseskursen, skal forskellen afskrives forholdsmæssigt over løbetiden for det fast forrentede tilgodehavende, herunder pantebreve.
Stk. 5. I tilfælde, hvor kostprisen for fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve er lavere end indfrielseskursen, kan forskellen indtægtsføres forholdsmæssigt over løbetiden for det fast forrentede tilgodehavende, herunder pantebreve. Forskellen tillægges den i stk. 1 nævnte kostpris."
14. I § 71, stk. 1, 1. pkt , ændres:
"§§ 63-65" til: "§§ 62, 63 og 65."
15. § 75, stk. 1 , affattes således:
"Ved værdiansættelse af et selskabs kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til disses regnskabsmæssige indre værdi, jf. § 64, skal stk. 2-5 nedenfor anvendes."
16. § 75, stk. 6 , ophæves.
17. § 79, stk. 1 , affattes således:
"Der skal gives fyldestgørende oplysninger om såvel de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, som de ved af-, ned og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Det skal i den forbindelse nævnes:
a) For værdipapirer, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses.
b) Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle aktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende."
16. I § 79 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
"Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 kan gives under en samlet beskrivelse af de anvendte regnskabsprincipper." Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5 .
17. I § 80 ændres:
"§ 60 og 61" til: "§ 60 og 64."
18. § 81 ophæves.
19. § 136 affattes således:
"Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, §§ 5-8, §§ 11-55, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 58, stk. 1, § 59, § 60, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 61, stk. 1, § 62, § 63, § 64, stk. 2 og 4, §§ 65-70, § 75, stk. 1 og 6, § 76, § 78, § 102, § 105, § 107, §§ 108-117, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov."
20. I § 137 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
"Stk. 3 . For perioder, der ligger før det regnskabsår, der begynder 1. januar 2003 eller senere, kan selskabet undlade at tilpasse sammenligningstal for de poster i regnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag for immaterielle aktiver, jf. § 58. Manglende tilpasning skal anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende.
Stk. 4. Ændring af metoderne for indregning af immaterielle aktiver, jf. § 58, kan ske således, at alene forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes efter de nye regler."
Stk. 5. Uanset § 58 kan selskabet vælge først med virkning fra 1. januar 2004 at aktivere internt oparbejdede immaterielle aktiver."
21. I skemasæt FÅ erstattes skema FÅ18 af 27.11.2001 af nyt skema FÅ18 af 20.12.2002.
22. I skemasæt KÅ erstattes skema KÅ16 af 27.11.2001 af nyt skema KÅ16 af 20.12.2002.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003 og finder første gang anvendelse på kvartalsindberetningen og kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2003.
Underskrift 1
Finanstilsynet, den 20. december 2002 Henrik Bjerre-Nielsen /Tine Herup
Bilag 1
Ch.reg.nr. FÅ18
Selskabets navn
Noter til årsregnskabet _____
1.000 kr.
Ad solvensprocent 1)
1. Ansvarlig kapital ............................................................................. ........................................................ 1
2. Vægtede aktiver uden for handelsbeholdningen ............................................................................. ......... 2
3. Vægtede poster under stregen uden for handelsbeholdningen ................................................................. 3
4. Vægtede poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen ...................................................... 4
5. Vægtede poster med markedsrisiko m.v. ............................................................................. ................... 5
6. Vægtede poster i alt ............................................................................. ................................................... 6
7. Solvensprocent ifølge lov om fondsmæglerselskaber § 16, stk. 1 ........................................................... 7
8. Kernekapital (inkl. gældsinstrumenter, jf. FML § 18, stk. 1) efter fradrag i procent af vægtede poster i alt ............................................................................. ............................................................................. .. 8
Ad. antal beskæftigede Antal
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede (med 3 dec.) ............................................................................. ......................................................................... 9
Ad. Pensionstilsagn
Kapitaliserede værdi af pensionstilsagn
a. Ubetingede pensionstilsagn ............................................................................. ....................................... 10
b. Pensionstilsagn, der træder tilbage for kreditorer, men fyldestgøres før egenkapital .............................. 11 ________________________________________________ 1) Opgjort i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. november 2001 om kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber
Ch.reg.nr. KÅ16
Instituttets navn
Noter til årsregnskabet _____
1.000 kr.
Ad. fast forrentede aktiver
2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker .............................................................................. 1
3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ........................................................................ 2
4. Andre tilgodehavender ............................................................................. ............................................. 3
5. Obligationer ............................................................................. .............................................................. 4
A. I alt ............................................................................. .......................................................................... 5
B. Finansielle renteinstrumenter (køb) ............................................................................. .................. 6
Ad. fast forrentede passiver
Passivpost
1. Gæld til kreditinstitutter ............................................................................. .......................................... 7
2. Anden gæld ............................................................................. .............................................................. 8
6. Efterstillede kapitalindskud ............................................................................. ..................................... 9
A. I alt ............................................................................. .......................................................................... 10
B. Finansielle renteinstrumenter (salg) ............................................................................. ................. 11
Ad. solvensprocent 1)
1. Ansvarlig kapital ............................................................................. ...................................................... 12
2. Vægtede aktiver uden for handelsbeholdningen ............................................................................. ....... 13
3. Vægtede poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen .................................................... 14
4. Vægtede poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen .................................................... 15
5. Vægtede poster med markedsrisiko m.v. ............................................................................. ................. 16
6. Vægtede poster i alt ............................................................................. ................................................. 17
7. Solvensprocent ifølge lov om fondsmæglerselskaber § 16, stk. 1 ......................................................... 18
8. Kernekapital (inkl. gældsinstrumenter, jf. FML § 18, stk. 1) efter fradrag i procent af vægtede poster i alt ............................................................................. ............................................................................. 19
Ad. Antal beskæftigede Antal
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede (med 3 dec.) ............ 20
Ad. Pensionstilsagn
Kapitaliserede værdi af pensionstilsagn
a. Ubetingede pensionstilsagn ............................................................................. ...................................... 21
b. Pensionstilsagn, der træder tilbage for kreditorer, men fyldestgøres før egenkapital ............................ 22 _____________________________________________________________________________ _____________ 1) Opgjort i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. november 2001 om kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber.