Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår, ved en række videregående uddannelsesinstitutioner
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9645@2002-11-15/da
Indholdsfortegnelse
CIRKULÆRE
1. Generelle bemærkninger
2. Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser
3. Ikrafttræden mv.
AFTALE
§ 1. Løn
§ 2. Basisløn
§ 3. Tillæg
§ 4. Lønregulering
§ 5. Lønanciennitet
§ 6. Pension
§ 7. Flyttegodtgørelse
§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
§ 9. Overgangsordning for allerede ansatte
§ 10. Overgang til det nye lønsystem
§ 11. Ikrafttræden mv.
BILAG
Bilag A. Protokollat om tillæg mv. efter § 3, stk. 1.
Bilag B. Oversigt over tillæg mv. efter § 3, stk. 2.
Bilag C. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling
Bilag D. Forhandlingssystemet
1. Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte aftale om nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår, ved en række videregående uddannelsesinstitutioner.
Aftalen erstatter en række bestemmelser i klassificeringsaftaler m.fl. for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved
lærerseminarier
Den Frie Lærerskole i Ollerup
ernærings- og husholdningsøkonomseminarier
sløjdlærerskoler
pædagogseminarier
håndarbejdsseminarier
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
navigationsskoler
i forbindelse med implementering af nyt lønsystem.
Bestemmelserne gælder for alle tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte lærere, der ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere, samt lærere, der vælger at overgå til det nye lønsystem den 1. januar 1999 eller senere. Øvrige lærere omfattes fortsat af de hidtidige regler.
Pr. 1. januar 1999 er lærere, der ikke er overgået til det nye lønsystem, kun omfattet af lokallønsordningen for så vidt angår engangsvederlag.
I bilagene er tillæg anført i årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Der indbetales pensionsbidrag af de i bilagene med ** markerede tillæg, idet virkningstidspunkt i perioden er anført, jf. aftalens § 6.
2. Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser
2.1. Til § 3 om tillæg
Tillæggene i det nye lønsystem består af:
1) Centralt aftalte tillæg, jf. stk. 1.
Disse tillæg, der fremgår af bilag A, er aftalt mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
2) Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, jf. stk. 2 .
Disse tillæg, der fremgår af bilag B, træder i stedet for en række tidligere centralt aftalte tillæg.
Nye tillæg, der aftales for grupper af ansatte i henhold til § 3, stk. 2, samt justering af sådanne tillæg forudsætter, at der i forbindelse med aftale- og overenskomst forhandlingerne er afsat de fornødne puljemidler hertil. Aftaler om nye tillæg eller justering af tillæg i henhold til § 3, stk. 2, fremsendes til Finansministeri et og Akademikernes Centralorganisation sammen med en beregning over merudgifter/besparelser med henblik på en afgørelse af det finansieringsmæs sige spørgsmål.
3) Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, jf. stk. 3-4.
Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktioner eller den enkelte persons kvalifikationer.
Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg.
Også lærere, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. adjunkter/lektorer), kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser.
Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg.
For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvises til bilag C.
4) Resultatløn, jf. stk. 6.
Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for institutionens budget, som måtte være fastsat.
2.2. Til § 6 om pension
Til stk. 1-3
Efter § 6, stk. 1, indplaceres ansatte med en tjenestemandspensionsordning i pensionsmæssig henseende i det lønrammeforløb, der var gældende forud for overgangen til det nye lønsystem. Dette ”skyggeforløb” lægges til grund for pensionsberegningen.
Som led i implementeringen af det nye lønsystem bør de lokale parter på grundlag af gældende klassificeringsaftaler udarbejde en oversigt over den hidtidige klassificering af de stillinger, der omfattes af det nye lønsystem. Personlige klassificeringer markeres med *).
Hvis der i forbindelse med lønændringer indgås aftale om pensionsmæssig indplacering i højere lønramme, jf. § 6, stk. 3, revideres oversigten i overensstemmelse hermed.
Muligheden for en indplacering i højere lønramme i pensionsmæssig henseende kan anvendes, hvor den ansatte generelt yder en særlig kvalificeret indsats i stillingen og gennem sin personlige indsats giver denne et særligt indhold.
Ved oprettelse af nye/genbesættelse af ledige tjenestemandsstillinger skal der tilsvarende - af hensyn til fastlæggelsen af den pensionsmæssige status - indgås aftale om den ”bagvedliggende” klassificering i det hidtidige lønsystem. Oversigten ajourføres i overensstemmelse hermed.
Til stk. 5
Kompetencen til - som et supplement til tjenestemandspensionsordningen - at aftale pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg i det nye lønsystem er delegeret til de lokale aftaleparter.
Pensionsbidrag kan kun aftales for så vidt angår varige og midlertidige tillæg, og der kan ikke aftales pensionsbidrag af udligningstillæg efter aftalens § 9, stk. 4.
I forbindelse med eventuelle overvejelser om indbetaling af pensionsbidrag af midlertidige tillæg til tjenestemænd, for hvem der ikke i forvejen er oprettet en forsikringsmæssig pensionsordning, henledes opmærksomheden på, at de hermed forbundne administrationsomkostninger – specielt for så vidt angår mindre og korterevarende tillæg – kan være relativt store i forhold til pensionsbidragsindbetalingens størrelse og dermed kan reducere pensionsordningens værdi uforholdsmæssigt.
Arbejdsgiverbidraget udgør 10 pct. og egetbidraget 5 pct. Tillægsbeløbet justeres for egetbidraget, dvs. at tillægget forinden beregning af pensionsbidragene opregnes med 100/95.
Med virkning fra den 1. oktober 2001 ændres beregningen af eventuelt pensionsbidrag, der lokalt aftales af varige og midlertidige tillæg efter § 3, stk. 3 og 4. Pensionsbidraget udgør 16,6 pct. af tillægget, der ikke længere opregnes med 100/95.
Til stk. 6-8
Aftaler om pensionsbidrag af tillæg efter § 3, stk. 1 og 2, kan kun indgås mellem de parter, der har aftalt det pågældende tillæg.
Der kan aftales pensionsbidrag af tillæg, der aftales efter § 3, stk. 2. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.
Der kan aftales pensionsbidrag af decentrale tillæg efter § 3, stk. 2, der træder i stedet for tidligere centralt aftalte tillæg. Det forudsættes, at de fornødne puljemidler er afsat hertil.
2.3. Til § 7 om flyttegodtgørelse
Satserne for flyttegodtgørelse m.v. reguleres én gang årligt og vil fremgå af Finansministeriets satsreguleringscirkulære.
Med virkning fra den 1. april 2000 er der aftalt en række ændringer i aftalen om flyttegodtgørelse, herunder ændres satserne for supplerende flyttegodtgørelse, så de ikke længere er afhængige af den ansattes lønrammeindplacering.
2.4. Til § 8 om forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v.
Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau.
Finansministeriet bemyndiger herved de enkelte ministerier til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution m.v., kan indgås af den lokale ledelse.
Tilsvarende forudsættes det, at Akademikernes Centralorganisation i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.
Der henvises til bilag D om forhandlingssystemet, som tillige indeholder retningslinier vedrørende rets- og interessetvister.
2.5. Til § 9 om overgangsordning for allerede ansatte
Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for aftalens område inden for en periode af højest to måneder.
I forbindelse med stillingsskift inden for aftalens dækningsområde afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Udligningstillægget efter stk. 4 videreføres ikke. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller uansøgt forflyttelse i øvrigt, bevares udligningstillægget dog.
Der er tale om stillingsskift i følgende situationer:
· når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde
· når en medarbejder ansættes i en ny stillings kategori inden for ansættelsesområdet.
3. Ikrafttræden m.v.
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1999.
Samtidig ophæves cirkulære af 25. november 1998 om aftale om nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår, ved en række videregående uddannelsesinstitutioner (Fmst. nr. 005-99).
Underskrift 1
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 15. november 2002 P.M.V. E.B. Ulrik Søborg Pedersen
Bilag 1
AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LÆRERE, ANSAT PÅ TJENESTEMANDS- OG TJENESTEMANDS- LIGNENDE VILKÅR, VED EN RÆKKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER
§ 1. Løn Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg og kvalifikationstillæg samt resultatløn, jf. § 3. (Nedenstående erstatter bestemmelserne om løn, tillæg, lønregulering, lønanciennitet, pension samt flyttegodtgørelse i de hidtidige klassificeringsaftaler m.fl.) § 2. Basisløn Lærere ved lærerseminarier, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Den Frie Lærerskole i Ollerup, ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, sløjdlærerskoler, navigationsskoler samt lærere, der underviser i fag ved håndarbejdsseminarier, der forudsætter akademisk niveau (tidligere lønrammeforløb 16/31) indplaceres i basislønforløb I og i forhold til evt. anciennitet, jf. § 5. Basislønforløb I: Basisløntrin Basisløn (årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997) 1 196.966 kr. 2 211.155 kr. 3 225.342 kr. 4 237.072 kr. 5 248.801 kr. 6 259.268 kr. Basisløntrin 1-4 er 1-årige, og basisløntrin 5 er 2-årigt. Stk. 2. Lærere ved pædagog- og håndarbejdsseminarier (tidligere lønrammeforløb 20/27/30) indplaceres i basislønforløb II og i forhold til evt. anciennitet, jf. § 5. Basislønforløb II: Basisløntrin Basisløn (årligt grundbeløb pr. 1. oktober 1997) 1 189.970 kr. 2 196.966 kr. 3 211.155 kr. 4 225.342 kr. 5 237.072 kr. 6 248.801 kr. 7 252.644 Basisløntrin 1-6 er 1-årige. § 3. Tillæg 1 Der kan mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper 2 Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og den forhandlingsberettigede organisation eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af lærere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf. Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner. Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer m.v., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikatio ner, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. § 4. Lønregulering Basislønnen, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 1-3, samt eventuelle tillæg efter § 9, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 4, medmindre andet aftales. § 5. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres læreren på basislønskalaens 1. trin i det lønforløb, der gælder for vedkommende, jf. § 2. Lønancien niteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Lønancienniteten kan forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med relevant arbejde. Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. § 6. Pension Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte med statsgaranterede pensionsordninger indplaceres i pensionsmæssig henseende i det lønrammeforløb, der var gældende forud for den ansattes overgang til det nye lønsystem med oprykning i overensstemmelse med de hidtil gældende anciennitetsregler. Stk. 2. Ved pensionering beregnes tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå den pågældende på pensioneringstidspunktet var indplaceret i henhold til stk. 1. Stk. 3. Hvis der aftales varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifi kationer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, indgår parterne samtidig aftale om, at den ansatte i pensionsmæssig henseende indplaceres i den højere lønramme. Stk. 4. Aftaler efter stk. 3 om individuel omklassificering af tjenestemænd m.fl., der er fyldt 60 år på aftalens ikrafttrædelsestidspunkt, har virkning for beregning af tjenestemandspension, når der er forløbet 2 år eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens indtræden. Stk. 5. Medmindre stk. 3 finder anvendelse, kan der lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg efter § 3, stk. 3 og 4. Den ansatte betaler 5 pct. i egetbidrag og arbejdsgiveren betaler 10 pct. i pensionsbidrag. Med virkning fra den 1. oktober 2001 ændres stk. 5 til: Medmindre stk. 3 finder anvendelse, kan der lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg efter § 3, stk. 3 og 4. I givet fald indbetaler ansættelsesmyndigheden et pensionsbidrag på 16,6 pct. af tillægget. Den ansattes andel af pensionsbidraget anses at udgøre 1/3. Stk. 6. Der kan på decentralt og lokalt niveau, jf. stk. 5, aftales pensionsbidrag af: funktions- og kvalifikationstillæg efter § 3, stk. 2, varige tillæg efter § 3, stk. 3 og 4, midlertidige tillæg efter § 3, stk. 3 og 4. Stk. 7. Ansættelsesmyndigheden indbetaler det supplerende pensionsbidrag til Magistrenes Pensionskasse. Vedtægter og regulativer for pensionsordningen samt ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden kan ikke finde sted.
Stk. 8. Efter anvisning af pensionsordningen og med Finansministeriets forudgående godkendelse kan bidragene indbetales til en anden pensionsord ning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 7. § 7. Flyttegodtgørelse Hvis en lærer forflyttes til et andet tjenestested og i denne anledning nødsages til at foretage flytning af husstand og bohave, ydes godtgørelse efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten. Stk. 2. Supplerende flyttegodtgørelse udbetales i forhold til den ansattes lønmæssige indplacering efter satserne for tjenestemænd i nedenstående lønrammer: Lønforløb I Lønforløb II Basisløntrin Basisløntrin Lønramme 1-4 1-5 17-24 5-6 6-7 25-34 Med virkning fra den 1. april 2000 ophæves denne bestemmelse. § 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v. Forhandling om og indgåelse/opsigelse af lokale aftaler sker efter reglerne i §§ 11-13 i aftale om forsøg med nye lønsystemer, jf. bilag D. § 9. Overgangsordning for allerede ansatte Overgang til basislønsystemet er frivillig for lærere, der er ansat før 1. januar 1999. Stk. 2. Lærere, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hidtidige lønsystem. Aflønning efter det hidtidige lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for aftalens dækningsområde. Stk. 3. Lærere, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 3, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i den pågældende basislønskala. Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 3, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 3, stk. 3 og 4. Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i den pågældende basislønskala, inkl. eventuelle videreførte varige tillæg efter § 3, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægninger eller anden uansøgt forflyttelse opretholdes udligningstillægget dog. Stk. 5. En lærer, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i en lærerstilling omfattet af nærværende aftale blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsda to. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode.
Stk. 6. En lærer, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i en lærerstilling omfattet af nærværende aftale blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemlig gende periode. Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret. § 10. Overgang til det nye lønsystem Allerede ansatte kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. 1. januar 1999 og følgende år. Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til den pågældende lærer efter § 3, stk. 3 og 4. Stk. 3. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen. § 11. Ikrafttræden m.v. Aftalen har virkning fra den 1. april 1999. Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 25. november 1998 om nyt lønsystem for lærere, ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår, ved en række videregående uddannelsesinstitutioner. København, den 15. november 2002 Akademikernes Centralorganisation Svend M. Christensen Finansministeriet P.M.V. E.B. Ulrik Søborg Pedersen 1 Der henvises til bilag C om kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling. 2 Der henvises til bilag A.
Bilag 2
Bilag A Protokollat om tillæg m.v., der i henhold til § 3, stk. 1, forhandles og aftales centralt mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation 1. Lærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier Til adjunkter/lektorer ved lærerseminarier samt ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarierne, der er ansat pr. 1. august 1992 eller derefter, ydes tillæg efter Finansministeriets cirkulære af 2. april 1992 om stillingsstruktur m.v. ved folkeskolelærerseminarier og Finansministeriets cirkulære af 3. august 1993 om ændring heraf henholdsvis Finansministeriets cirkulære af 6. juli 1992 om stillingsstruktur m.v. ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier og Finansministeriets cirkulære af 3. august 1993 om ændring heraf: adjunkter, ved ansættelsen 26.000 kr. adjunkter, efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *1/10 2001* lektorer 58.900 kr. *1/10 2001* 2. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Til lærere ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, der er ansat pr. 1. juni 1998 eller derefter, ydes tillæg efter Finansministeriets cirkulære af 12. oktober 1998 om stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse: adjunkter, ved ansættelsen 26.000 kr. adjunkter, efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *1/10 2001* lektorer 58.900 kr. **
Bilag 3
Bilag B Oversigt over tillæg m.v., der i henhold til § 3, stk. 2, forhandles decentralt mellem pågældende ministerium og den forhandlingsberettigede organisation
1. Lærerseminarier Til adjunkter og lektorer ved lærerseminarier, der er ansat før 1. august 1992 ydes følgende tillæg: adjunkter/lektorer, ved ansættelsen 26.000 kr. adjunkter/lektorer, efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *1/10 2001* adjunkter/lektorer, efter 6 års ansættelse 47.700 kr. *1/10 2001* 1.2. Der ydes ulempegodtgørelse efter reglerne for tjenestemandsansatte lærere ved lærerseminarier. 1.3. For varetagelse af pædagogisk/administrative hverv på lærerseminarier ydes tillæg efter Finansministeriets cirkulære af 16. april 1998 om aftale om ledelsesmæssige hverv ved lærerseminarier. Tillægget udgør 34.400 kr. Ved ledighed tager seminariet stilling til, om hvervet skal fortsætte. 1.4. For varetagelsen af funktionen som inspektor ved lærerseminariers HF-kursus ydes et tillæg på 18.300 kr. Hvis opgaven med lægning af skema for HF-uddannelsen varetages uden for arbejdstiden, ydes et tillæg for skemalægningen på 7.500 kr. pr. undervisningsår. Til HF-inspektorer ved lærerseminarier med tilknyttet HF-kursus ydes et personligt tillæg på 9.800 kr. Hvis opgaven med lægning af skema for læreruddannelsen ved lærerseminarier varetages uden for arbejdstiden, vederlægges skemalægning med 17.400 kr. pr. undervisningsår. Ved Blaagaard Statsseminarium og Københavns Dag- og Aftenseminarium udgør tillægget 33.200 kr. pr. undervisningsår. Der henvises til aftale af 18. juni 1993 mellem Undervisningsministeriet og Dansk Magisterforening.
2. Den Frie Lærerskole i Ollerup 2.1. Til lærere ved Den Frie Lærerskole i Ollerup ydes følgende tillæg: adjunkter, ved ansættelsen 26.000 kr. adjunkter, efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *1/10 2001* lektorer 44.200 kr. **
3. Ernærings‑ og husholdningsøkonomseminarier 3.1. Til adjunkter og lektorer ved ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, der er ansat før 1. august 1992 ydes følgende tillæg: adjunkter/lektorer, ved ansættelsen 26.000 kr. adjunkter/lektorer, efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *1/10 2001* adjunkter/lektorer, efter 6 års ansættelse 47.700 kr. *1/10 2001* 3.2. Der ydes ulempegodtgørelse efter tilsvarende regler som for tjeneste-mandsansatte lærere ved lærerseminarier.
4. Sløjdlærerskoler 4.1. Der ydes følgende tillæg til lærere ved sløjdlærerskoler: ved ansættelsen 26.000 kr. efter 3 års ansættelse 33.500 kr. *1/10 2001* efter 6 års ansættelse 42.200 kr. *1/10 2001*
5. Pædagogseminarier 5.1 Til lærere ved pædagogseminarier (basislønforløb II) ydes følgende tillæg: basisløntrin 1-7 13.400 kr. efter to år på basisløntrin 7 21.700 kr Med virkning fra den 1. august 2000 ydes et tillæg på 21.700 kr. til lærere på basisløntrin 1-7. Med virkning fra den 1. august 2000 ydes der til lærere ansat før denne dato desuden et tillæg på 8.500 kr. 3 5.2. Lærere, som pr. 1. august 2000 eller senere omfattes af Undervisnings-ministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved seminarier, der uddanner pædagoger, ydes følgende tillæg: adjunkter 26.000 kr. lektorer 40.000 kr. *1/8 2000* Med virkning fra den 1. august 2000 ydes der til lærere ansat før denne dato desuden et tillæg på 8.500 kr. 5.3. For varetagelse af pædagogisk/administrative funktioner ved pædagogseminarier ydes tillæg efter Finansministeriets cirkulære af 16. april 1998 om aftale om ledelsesmæssige hverv/funktioner ved pædagogseminarier. Tillægget for den pædagogisk/administrative funktion udgør 34.300 kr. Tillægget for hverv udgør 5.400 kr. Der kan tillægges en lærer et eller flere tillæg. 5.4. Til praktikledere (der hidtil er klassificeret i lønramme 30 (skalatrin 43)) ydes et særligt tillæg på 15.700 kr. og efter 15 år på 27.500 kr. Til praktikledere, der varetager den pædagogisk/administrative funktion, ydes et tillæg på 17.400 kr.
6. Håndarbejdsseminarier 6.1. Til lærere ved håndarbejdsseminarier (basislønforløb II) ydes følgende tillæg: basisløntrin 1-7 13.400 kr. efter to år på basisløntrin 7 21.700 kr. Med virkning fra den 1. august 2000 ydes et tillæg på 21.700 kr. til lærere på basisløntrin 1-7. Med virkning fra den 1. august 2000 ydes der til lærere ansat før denne dato desuden et tillæg på 8.500 kr. 6.2. Der ydes ansatte i basislønforløb I, der er beskæftiget med undervisningsarbejde, et tillæg på 26.000 kr. Med virkning fra den 1. august 2000 ydes der til lærere ansat før denne dato desuden et tillæg på 8.500 kr. 6.3. Lærere, som pr. 1. august 2000 eller senere omfattes af Undervisnings-ministeriets notat af 22. februar 1999 om stillingsstruktur ved håndarbejdsseminarierne, ydes følgende tillæg: adjunkter 26.000 kr. lektorer 40.000 kr. *1/8 2000* Med virkning fra den 1. august 2000 ydes der til lærere ansat før denne dato desuden et tillæg på 8.500 kr. 6.4 For varetagelse af særlige hverv ydes et tillæg efter de for tjenestemands-lignende ansatte gældende regler. Tillægget udgør 5.400 kr. Der kan tillægges læreren et eller flere tillæg.
7. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 7.1. Til lærere, der er ansat ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse før 1. juni 1998, og som ikke er omfattet af stillingsstrukturen, ydes følgende tillæg: mindre end 18 års anciennitet 26.000 kr. mere end 18 års anciennitet 33.500 kr. *1/8 2000*
8. Navigationsskoler 8.1. Til hjælpelærere og naviga tionslærere ved navigationsskolerne ydes et særligt tillæg på 13.500 kr. Tillægget oppe bæres af hjælpelærere alene i de perioder, hvor hjælpelæreren udfører de opgaver, der påhviler lærere ved navigationsskolerne. 8.2. Lærere, som pr. 1. august 1999 eller senere omfattes af Søfartsstyrelsens notat af 6. august 1999 om stillingsstruktur på navigationsskoler, ydes følgende tillæg 4 adjunkter 26.000 kr. lektorer 40.000 kr. *1/8 2000* 8.3. De to afdelingslederstillinger ved Svendborg Navigationsskole og Fanø Navigationsskole er klassificeret i lønramme 33. 8.4. For varetagelse af funktionen som afdelingsleder ved Marstal Naviga tionsskole ydes et tillæg på 24.600 kr. 8.5. Lærere følger den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid m.v. for overenskomstansatte lærere ved navigationsskoler 5 3 Jf. aftale af 23. juni 2000 mellem Undervisningsministeriet og Akademikernes Centralorganisation om tillæg til tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte lærere ved seminarier, der uddanner pædagoger. 4 Jf. Søfartsstyrelsens cirkulære af 19. august 1999 om ansættelsesvilkår og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere i lr. 16/31 på navigationsskoler. 5 Jf. Søfartsstyrelsens cirkulære af 19. august 1999 om ansættelsesvilkår og arbejdstid for tjenestemandsansatte lærere i lr. 16/31 på navigationsskoler.
Bilag 4
Bilag C Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af med arbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikatio ner og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne. Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelses for holdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand, baseret på et samspil mellem teori og praksis. Kompetenceudvikling forudsættes integreret i den enkelte institutions personalepolitik. Som led i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale udarbejdes en udviklings plan, der indeholder målsæt ninger for den enkelte ansattes kompeten ceudvikling på længere og kortere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklings planen gennemføres. For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt. Kvalifikationstillæg til grupper Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en institution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) gruppe(r) af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikations tillæg kan være et bestemt videreuddannelsesfor løb, f.eks. specialistuddannelse, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende. Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte ud dannelses for løb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikatio ner. Hertil kommer markeds situationen, som kan begrunde tillæg af rekrut terings mæssige årsager. Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/for højelse af kvalifika tions til læg. Hertil kommer de markeds-be stemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikations til læg. Tillægsformer Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag. Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønud møntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Bilag 5
Bilag D Forhandlingssystemet Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt. Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang.
I. Forhandlingsniveauer:
1. Centralt niveau Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag A, indgås mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation/Akademikernes Centralorganisation.
2. Decentralt niveau A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og den pågældende organisation eller organisationsrepræsentant, som bemyndiges hertil. De forhandlingsberettigede organisationer kan med ministeriet/styrel sen/institutionen aftale, at forhandlingerne føres samlet med en flerhed af organisationer/tillidsrepræsentanter. B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra organisationen). Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbaserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner , hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt.
II. Rammerne for de decentrale forhandlinger Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for · den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægs-forhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det) · sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik · indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier. Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrelses-/institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for de berørte organisationer med henblik på at fastlægge disse rammer.
III. Rets- og interessetvister
A. Retstvister Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige regler, jf. tjenestemandsloven. Lokal uenighed om forståelsen af en aftale bør forelægges for Finansministeriet. Lykkes det ikke ved Finansministeriets mellemkomst, herunder ved forhandlinger med den/de berørte centralorganisation(er) at opnå enighed, kan sagen indbringes for Tjenestemandsretten. Sager kan anlægges af og mod finansministeren eller af og mod centralorganisationen(erne). Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.
B. Interessetvister Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af re repræsentanter fra ministeriet og den pågældende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen. Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.
C. Stillinger, der efter deres indhold falder uden for basislønsforudsætningerne Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt der til en stilling er knyttet sådanne særlige funktioner, at stillingen falder uden for basislønsforudsætningerne, er der tale om en retstvist, som behandles efter de herom gældende regler, jf. afsnit A. Hvis der er enighed om, at stillingen har den nævnte særlige karakter, eller at dette fastslås af Tjenestemandsretten, og der herefter opstår uenighed om størrelsen af det funktionstillæg, der skal knyttes til stillingen, er der tale om en interessetvist, som behandles efter reglerne i tjenestemandslovens § 47, dvs. at afgørelsen træffes af Finansministeriet efter forelæggelse for Lønningsrådet.
IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg A. Aftaler om tillæg , der er indgået mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation/centralorganisation, kan opsiges i forbindelse med de generelle aftale- og overenskomstforhandlinger. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere , der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og de respektive organisationer eller disses repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i forbindelse med de generelle aftale- og overenskomstforhandlinger. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. D. Tillæg , der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger . Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet , f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet. Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter regler, der gælder for fortolkningstvister, jf. III, A. Retstvister.