Gelex

Cirkulære om en tillidsmandsordning for sognemedhjælpere i folkekirken.\n(til stiftsøvrighederne)

OphævetVersion 2002-09-27fra 2002-09-27 til 2010-12-02
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9653@2002-09-27/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
  2. Underskrift 1

(til stiftsøvrighederne)

§ 1.

Stk. 1. Ved en tillidsmand for sognemedhjælpere forstås en person, der repræsenterer de i stiftet ansatte sognemedhjælpere, der er ansat i de stillinger, for hvilke Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark har forhandlingsretten. Valg af tillidsmand

§ 2.

Stk. 1. Der vælges en tillidsmand for hver påbegyndt 30 ansatte af og blandt de i § 1 nævnte personer. For at kunne vælges til tillidsmand, skal man have været ansat mindst ½ år i sin nuværende stilling. Valget skal godkendes af bestyrelsen for Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark og anmeldes skriftligt over for stiftsøvrigheden. Stiftsøvrigheden er berettiget til over for Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark at gøre begrundet indsigelse mod valget, når dette sker inden 3 uger efter, at stiftsøvrigheden har modtaget meddelelse om valget fra foreningen.

Stk. 2. Kirkeministeriet kan efter indstilling fra Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark godkende, at der vælges en tillidsmand fælles for to eller flere stifter.

Stk. 3. For tillidsmanden vælges i stifter med under 30 ansatte samtidig en suppleant, som godkendes og anmeldes på samme måde som tillidsmanden, jf. stk. 1. Under tillidsmandens fravær fungerer suppleanten i dennes sted og nyder under funktionsperioden samme rettigheder som tillidsmanden. I stifter med over 30 ansatte vikarierer tillidsmændene for hinanden.

Stk. 4. Valgene gælder for to år ad gangen. Ved genvalg skal fornyet anmeldelse alene ske til Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark. Opgaver

§ 3.

Stk. 1. Det er tillidsmandens pligt som talsmand for de i § 1 nævnte personer at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode samarbejdsforhold mellem sognemedhjælperen og menighedsrådet og andre ved kirken ansatte samt sognemedhjælperne indbyrdes.

Stk. 2. Tillidsmanden skal tillige påse, at bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger samt arbejdsmiljømæssige forhold overholdes.

§ 4.

Stk. 1. Som talsmand for stiftets sognemedhjælpere kan tillidsmanden over for menighedsrådene forelægge forslag, henstillinger og klager fra sognemedhjælpere samt optage forhandling med menighedsrådet om lokale spørgsmål. Hvervets udførelse

§ 5.

Stk. 1. Hovedreglen er, at tillidsmandshvervet skal varetages i fritiden ved omlægning af tjenesten eller hvor der er mulighed herfor – ved tjenestebytning. Det påhviler såvel vedkommende menighedsråd som tillidsmanden at medvirke til en hensigtsmæssig løsning.

§ 6.

Stk. 1. Såfremt varetagelsen af hvervet ikke kan ske ved omlægning eller bytning, kan menighedsrådet efter forhandling med tillidsmanden tillade fravær fra tjenesten uden lønafkortning i et antal arbejdstimer svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i indtil tre uger på årsbasis.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes alt fravær, herunder forhandlingsmøder og deltagelse i kongresser, delegeretmøder, hovedbestyrelsesmøder, bestyrelsesmøder, forretningsudvalg m.v.

§ 7.

Stk. 1. Ved fravær herudover foretages lønafkortning med for tiden 1/1924 pr. time af den til enhver tid gældende årsløn. Afkortningen medfører ikke fradrag ved beregning af lønanciennitet eller pensionsalder.

§ 8.

Stk. 1. Udgifter til nødvendig befordring ved varetagelse af hvervet afholdes efter de for tjenestemænd gældende regler af kirkekassen i det sogn, hvor tillidsmanden er ansat. Ikrafttrædelse

§ 9.

Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2002.

Underskrift 1

Kirkeministeriet, den 27. september 2002 Merete C. Kjær

Versioner

  1. 2002-09-27, til 2010-12-02