Cirkulæreskrivelse om nye betingelser for indgåelse af ægteskab
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2002/9990@2002-06-27/da
Indhold
Den 1. juli 2002 træder lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love i kraft.
Ved lovændringen indføres bl.a. en ny ægteskabsbetingelse i ægteskabslovens § 11 a. Efter denne bestemmelse må ægteskab kun indgås, når begge parter har dansk indfødsret eller ”lovligt ophold” her i landet. Dette er nærmere beskrevet i vedlagte ”Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab”, der er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Statsamterne kan efter § 11 a, stk. 2, give tilladelse til indgåelse af ægteskab, selvom en udlænding ikke har ”lovligt ophold”, hvis ganske særlige omstændigheder, navnlig varigheden af udlændingens ophold her i landet, taler derfor.
Efter forarbejderne til loven skal denne dispensationsadgang navnlig anvendes for udlændinge, der har opholdt sig her i landet i meget lang tid og har opnået en påviselig tilknytning til den person, med hvem ægteskabet agtes indgået.
Bemærkningerne til lovforslaget indeholder bl.a. følgende:
”På den baggrund finder regeringen, at ordningen bør udformes på en sådan måde, at en udlænding, der har opholdt sig her i landet i meget lang tid og derved har opnået en tilknytning til den person, med hvem ægteskabet agtes indgået, kan få tilladelse til at gifte sig her i landet. Baggrunden herfor er, at beskyttelsen af f.eks. retten til at indgå ægteskab efter artikel 12 [i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention] kan indebære, at en udlændings faktiske tilknytning til landet må tillægges en sådan vægt, at udlændingens processuelle ophold her i landet mister sin reelle betydning som et relevant forskelsbehandlingskriterium i forhold til udlændinge med et egentligt lovligt ophold her i landet.
Det er således regeringens opfattelse, at der i visse særlige tilfælde kan bestå en sådan ligeartethed mellem udlændinge med processuelt ophold og udlændinge med et egentligt lovligt ophold, at en forskelsbehandling vil savne saglig begrundelse og derfor være uforenelig med artikel 12 sammenholdt med artikel 14.”
I forarbejderne til loven er der nævnt nogle yderligere situationer, hvor der kan meddeles dispensation.
Der bør således dispenseres, hvis det f.eks. på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være urimeligt ikke at tillade de pågældende at gifte sig her i landet.
Der bør ligeledes dispenseres, hvis parterne har eller venter barn sammen.
Endelig kan dispensationsadgangen anvendes, hvis begge parter er asylansøgere og inden indrejsen i Danmark havde tilknytning til hinanden. Denne situation kan f.eks. opstå, hvis parterne inden ankomsten til Danmark havde indgået ægteskab, hvilket ikke kan efterprøves, fordi ægteskabet blev indgået i det land, som de nu er flygtet fra. Situationen kan endvidere opstå, hvis det udenlandske ægteskab er indgået på en måde eller for myndigheder, som ikke anerkendes efter dansk ret, f.eks. hvis parterne ikke var samtidig til stede under vielsen.
Denne dispensationsadgang kan også anvendes i andre situationer, hvor parterne inden ankomsten til Danmark havde den fornødne tilknytning til hinanden.
Disse yderligere dispensationsmuligheder kan finde anvendelse uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Det bemærkes, at årsagen til, at en udlændingesag eventuelt har været længe under behandling, er uden betydning for dispensationsadgangen.
Til brug for behandlingen af sagen kan statsamtet – med fornødent samtykke – få bekræftet eller indhente oplysninger fra udlændingemyndighederne eller andre
myndigheder, der har kendskab til parterne. Dette kan f.eks. omfatte oplysninger om længden af opholdet i Danmark eller om parternes bekendtskab med hinanden, især hvis bekendtskabet angiveligt var indledt inden ankomsten til Danmark.
Statsamtets afgørelse kan efter de almindelige regler påklages til Civilretsdirektoratet.
Tidsforbrug ved arbejdet med den nye § 11 a registreres under punkt 1.1.8., og afgørelser registreres med afgørelseskoderne 118011, 118012 og 118019 (henholdsvis dispensation bevilget, afslag på bevilling og andet). Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets orienteringsskrivelse nr. 4 af 14. juni 2002 som suppleret med e-mail af 20. juni 2002.
Civilretsdirektoratet har ved bekendtgørelse nr. 461 af 14. juni 2002 ændret bekendtgørelse nr. 662 af 1. august 1995 om ægteskabs indgåelse med senere ændringer (indgåelsesbekendtgørelsen), og har samtidig ved cirkulære nr. 53 af 14. juni 2002 ændret cirkulære nr. 134 af 25. september 1989 om ægteskabs indgåelse (indgåelsescirkulæret).
Et eksemplar af loven, ændringsbekendtgørelsen og ændringscirkulæret vedlægges sammen med cirkulæreskrivelse af d.d. med bilag til kommunerne om de nye regler.
De nye regler gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Underskrift 1
Civilretsdirektoratet, den 27. juni 2002 Lars Thøgersen