Gelex

Cirkulære om afholdelse af udgifter ved begravelse af personel til værnepligtstjeneste herunder konstabelelever.

GældendeVersion 2003-02-28
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2003/9047@2003-02-28/da

Indhold
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  1. Underskrift 1

§ 1.

Stk. 1. Bestemmelserne omfatter personel til værnepligtstjeneste herunder konstabelelever.

§ 2.

Stk. 1. Afgår en person, jf. § 1, ved døden, foranlediger forsvaret ilægning i kiste og transport til begravelsesstedet samt afholder de hermed forbundne udgifter til kiste, ilægning i kiste, transport af kiste/båre til begravelsesstedet.

Stk. 2. Afgår en person, jf. § 1, ved døden i tjenesten eller som følge af tilskadekomst i tjenesten, afholder forsvaret endvidere evt. rimelige udgifter til gravsten, en passende begravelse samt evt. rejseudgifter til afdødes nærmeste pårørende.

Stk. 3. Eventuel begravelseshjælp fra det offentlige tilfalder forsvaret eller modregnes i de samlede af forsvaret afholdte udgifter.

§ 3.

Stk. 1. Ønsker afdødes pårørende at varetage begravelsen, skal disse så vidt muligt før begravelsens tilrettelæggelse gøres bekendt med, i hvilket omfang begravelsesudgifterne kan forventes afholdt af forsvaret. Godtgørelse finder alene sted mod dokumentation. Refusionsbeløbets størrelse fastsættes i henhold til § 2 af vedkommende personelforvaltende myndighed.

§ 4.

Stk. 1. Såfremt afdødes pårørende ikke måtte ønske at varetage begravelsen, kan vedkommende militære enhed påtage sig at udføre denne for forsvarets regning efter den personelforvaltende myndigheds nærmere bestemmelser, jf. i øvrigt § 2.

§ 5.

Stk. 1. Kundgørelse for Forsvaret B.9-5 af 20. august 1992 ophæves.

Underskrift 1

Forsvarsministeriet, den P.M.V. E.B. Susan Nissen

Versioner

  1. 2003-02-28