Cirkulæreskrivelse til samtlige politimestre og politidirektøren i København om Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1021 af 12. december 2002 om privates hold af særlige dyr m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2003/9720@2003-10-31/da
Indhold
1. Justitsministeriet har den 12. december 2002 udstedt vedlagte bekendtgørelse om hold af visse dyrearter. Bekendtgørelsen er tidligere rundsendt til politikredsene.
Baggrunden for udstedelse af bekendtgørelsen er, at det i de senere år er blevet mere almindeligt at holde fremmedartede eller vilde dyr i Danmark. Denne udvikling har medført et øget behov for en regulering af hold af disse særlige dyr og herunder at sikre større gennemsigtighed og en ensartet praksis.
Dyreværnslovens § 10, stk. 1, giver bemyndigelse til at fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Bortset fra et forbud mod hold af visse særligt farligt hunde, jf. bekendtgørelse nr. 478 af 6. juni 1991, har Justitsministeriet ikke tidligere udnyttet denne bemyndigelse, og området har derfor hovedsagligt været reguleret af dyreværnslovens almindelige regler samt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 187 af 7. august 1936 angående kontrol med rovdyr og visse større dyr. Ifølge den nu ophævede § 2 i denne bekendtgørelse skulle den, der agtede at holde rovdyr eller andre større dyr indespærret i bure eller lignende, forud indhente politiets godkendelse af de lokaler, bure m.v., hvori dyrene agtedes anbragt.
Der har således ikke hidtil eksisteret regler, der generelt forbyder hold af farlige dyr eller dyr, der vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, eller nærmere regler om, hvilke krav der i sikkerhedsmæssig og dyreværnsmæssig henseende bør stilles til hold af sådanne dyr.
2. Bekendtgørelsen sigter primært på at regulere hold af dyr i private hjem, men også hold af dyr i virksomheder, institutioner m.v. er omfattet. Dog er bl.a. zoologiske haver, dyrehandler, cirkus og landbrug udtrykkeligt undtaget, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Justitsministeriet kan i særlige tilfælde undtage anden hold af dyr helt eller delvis fra bekendtgørelsen, jf. dennes § 1, stk. 3.
Bekendtgørelsen omfatter hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Mere almindelige kæle- og hobbydyr som f.eks. hunde, katte, almindelige akvariefisk, kaniner, hamstre og kanariefugle falder derfor uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde.
3. Efter bekendtgørelsens § 3 er det forbudt at holde de dyrearter, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1. Der er tale om dyrearter, som frembyder fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Andre dyr, som er vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, samt dyr, som kan frembyde frygt, må efter bekendtgørelsens § 4 alene holdes, hvis en række nærmere angivne krav om forsvarligt hold af dyrene, indretning af dyreanlæg m.v. er opfyldt, jf. bekendtgørelsens §§ 5-15. Der er som bilag 2 til bekendtgørelsen medtaget en liste over de dyrearter, der er omfattet af § 4. Det skal dog bemærkes, at listen i bilag 2 ikke er udtømmende. Baggrunden herfor er, at det kun er søgt opregnet, hvilke dyr omfattet af bekendtgørelsen som det antages i dag bliver holdt i Danmark.
Det kan ikke udelukkes, at der fremover kan blive importeret nye dyrearter til landet, ligesom bilag 2 ikke med sikkerhed gør op med de dyrearter, der i dag findes i Danmark. Opstår der i konkrete sager spørgsmål om, hvorvidt en dyreart må anses for omfattet af bekendtgørelsen, bør Rådet vedrørende hold af særlige dyr anmodes om en udtalelse, jf. dyreværnslovens § 26 a.
Rådet vedrørende hold af særlige dyr har udarbejdet en læsevejledning til bilag 1 og 2, der til orientering er vedlagt denne cirkulæreskrivelse.
4. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at bekendtgørelsen i kapitel 4 indeholder en række overgangsbestemmelser.
Bekendtgørelsens § 17 giver således mulighed for, at eksisterende hold af dyrearter, som frembyder fare eller er særligt vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde (dyr omfattet af bilag 1), under visse betingelser kan fortsætte med politiets tilladelse.
Det er en betingelse for at blive omfattet af overgangsordningen, at der indgives anmeldelse til politiet om dyreholdet senest den 1. april 2003. Justitsministeriet har bl.a. ved udsendelse af pressemeddelelser og underretning af interesseorganisationer m.v. forsøgt at henlede opmærksomheden på de nye regler, herunder fristen efter overgangsordningen. Det overlades til de enkelte kredse at overveje, om der kunne være behov for yderligere initiativer i den retning f.eks. i samarbejde med den lokale presse.
Efter overgangsordningen kræves det bl.a., at dyrene entydigt identificeres ved mærkning eller på anden måde. Det bør normalt være muligt at mærke et dyr med chip eller lignende, men efter omstændighederne kan identifikation også ske på andre måder, f.eks. ved fotografier af unikke særpræg så som rygmønstre på slanger o.lign. Afgørende er, at identifikationen giver politiet mulighed for at kontrollere, at dyreholdet ikke udvides med dyr (individer), som ikke er omfattet af politiets tilladelse.
Det kræves endvidere, at der træffes foranstaltninger, således at dyrene ikke kan formere sig. Dette krav kan f.eks. opfyldes ved sterilisation eller ved, at forskellige køn af samme dyreart permanent holdes adskilt.
5. Bekendtgørelsen suppleres naturligvis af dyreværnslovens almindelige regler.
I denne sammenhæng skal det nævnes, at dyreværnslovens § 10, stk. 2, indeholder hjemmel til, at politimesteren (politidirektøren) kan træffe afgørelse om, at dyr, som holdes i strid med forbudet i bekendtgørelsens § 3, om fornødent skal aflives. Før der træffes afgørelse herom, bør politiet eventuelt i samarbejde med ejeren af dyret forsøge at afsætte dyret til et godkendt zoologisk anlæg. Politiet kan endvidere tillade, at dyret som alternativ hertil eksporteres, jf. bekendtgørelsens § 19.
Endvidere skal spørgsmål om f.eks. pålæg om forsvarlig behandling af dyr, om aflivning af dyr uden for de ovennævnte tilfælde samt om politiets adgang til dyrehold afgøres på grundlag af de almindelige tilsynsbestemmelser i dyreværnslovens kapitel 4.
6. Politiets henvendelser til Rådet vedrørende hold af særlige dyr kan sendes direkte til formanden for Rådet eller via Justitsministeriet, der varetager sekretariatsfunktionen for rådet:
Rådet vedrørende hold af særlige dyr Formanden for Rådet Dyrlæge, dr.med.vet. Erik Eriksen Ingersvej 33 2920 Charlottenlund Rådet vedrørende hold af særlige dyr Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade10 1216 København K Tlf.: 3392 3340 Fax: 3393 3510 E-mail: jm@jm.dk
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 4. marts 2003 P.M.V. E.B. Birgitte Grønborg Juul
Bilag 1
Læsevejledning til bilag 1 og 2 Den zoologiske systematik opererer med en hierarkisk opdeling i arter, slægter osv. Hierarkiet ser således ud: Klasse (eks pattedyr) Orden (eks rovdyr) Familie (eks hundefamilien, Canidae) Slægt (eks hundeslægten, Canis) Art (eks ulv, Canis lupus) Underart/race (eks arabisk ulv, C. lupus arabs) De videnskabelige navne for dyrene er medtaget for at gøre identifikationen entydig. Hver dyreart har to navne: et "fornavn", der angiver hvilken slægt dyret tilhører, og et "efternavn", der angiver hvilken art inden for pågældende slægt, der er tale om. Står der tre navne, er der tale om en "underart", altså om en underopdeling af en bestemt art i flere underarter/racer. Hvis der kun er angivet ét navn efterfulgt af betegnelsen "spp", betyder det, at alle arter inden for pågældende slægt (det angivne videnskabelige navn) er omfattet. I ovenstående eksempel omfatter Canis spp. således alle arter inden for hundeslægten (sjakal, prærieulv og diverse ulve samt hunden). Slægtsnavne skrives altid med stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet og evt. underartsnavnet skrives med lille begyndelsesbogstav. Bilag 1 og 2 er bygget op over to kolonner. Venstre kolonne angiver den orden inden for den zoologiske systematik, det drejer sig om. Højre kolonne angiver de arter eller slægter inden for den pågældende orden, det er forbudt at holde (bilag 1) eller som på anden måde er omfattet af bekendtgørelsen (bilag 2). I bilagene er de omfattede arter angivet enten ved deres specifikke artsnavn, eller som del af en gruppe ("alle arter" eller "alle arter inden for den pågældende orden, undtagen ..........").