Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2003/9738@2002-03-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1

(Til politi og anklagemyndighed)

Dansk Røde Kors har over for Regeringens Røde Kors-Udvalg oplyst, at Røde Kors-mærket m.v. hvert år misbruges i en række tilfælde. Dansk Røde Kors har i den forbindelse understreget, at hvis der ikke er tilstrækkelig respekt for Røde Kors-mærket i fredstid, er det Røde Kors´ erfaring, at mærket vil blive misbrugt i krigstid.

Som en væsentlig årsag til misbruget af Røde Kors-mærket m.v. har Dansk Røde Kors anført, at der tilsyneladende ikke er et tilstrækkeligt kendskab til den strafferetlige beskyttelse af mærket. Justitsministeriet har derfor - efter drøftelse i Regeringens Røde Kors-Udvalg og med Rigsadvokaten og Politimesterforeningen - udarbejdet vedlagte orientering om den strafferetlige beskyttelse af Røde Kors-mærket m.v. Orienteringen skal bl.a. anvendes i forbindelse med Dansk Røde Kors´ oplysningsvirksomhed.

Som det nærmere fremgår af orienteringen, er Røde Kors-mærket m.v. beskyttet mod retsstridig benyttelse efter straffelovens § 132. Efter § 132, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig. Bestemmelsen finder efter stk. 2 tilsvarende anvendelse på efterligninger af de nævnte kendetegn og betegnelser. Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at Danmark opfylder sine forpligtelser efter Genèvekonventionerne med Tillægsprotokoller vedrørende beskyttelsen af Røde Kors-mærket m.v.

Efter bestemmelsen vil der normalt foreligge en retsstridig anvendelse i tilfælde, hvor der gøres brug af Røde Kors-mærket m.v., uden at der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra Dansk Røde Kors. Der henvises herved til orienteringens pkt. 2. Dette indebærer bl.a., at politiet i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilladelse til afholdelse af offentlige forlystelser, jf. normalpolitivedtægtens kapitel 9, i fornødent omfang bør sikre sig, at ansøgeren er bekendt med, at det ikke er tilladt samaritertjenester o.l. at anvende Røde Kors-mærket, uden at der foreligger en tilladelse hertil fra Dansk Røde Kors.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 21. marts 2002 Lene Espersen /Nina Holst-Christensen

Bilag 1

Orientering om den strafferetlige beskyttelse af Røde Kors-mærket 1. Indledning Røde Kors-mærket er beskyttet mod retsstridig benyttelse i straffelovens § 132. Denne bestemmelse skal bl.a. sikre, at Danmark opfylder de forpligtelser vedrørende brugen af Røde Kors-mærket, der er indeholdt i Genèvekonventionerne af 1949 og Tillægsprotokollerne af 1977. Ifølge Dansk Røde Kors misbruges Røde Kors-mærket m.v. hvert år i en række tilfælde. Misbruget skyldes efter Dansk Røde Kors´ erfaringer manglende kendskab til den strafferetlige beskyttelse af mærket. Justitsministeriet har derfor - efter drøftelse i Regeringens Røde Kors-Udvalg og med Rigsadvokaten og Politimesterforeningen - udarbejdet denne orientering om den strafferetlige beskyttelse af Røde Kors-mærket m.v. Orienteringen skal bl.a. anvendes i forbindelse med Dansk Røde Kors´ oplysningsvirksomhed. Orienteringen indeholder en redegørelse for Danmarks forpligtelser i fredstid i henhold til Genè-vekonventionerne med Tillægsprotokoller (pkt. 2), en beskrivelse af beskyttelsen i straffeloven (pkt. 3) samt en kort redegørelse for beskyttelsen af Røde Kors-mærket m.v. i markedsføringsloven og varemærkeloven (pkt. 4). Orienteringen omhandler alene beskyttelsen i fredstid, idet Røde Kors-mærket m.v. i krigstid er beskyttet efter den militære straffelovs § 25. 2. Danmarks forpligtelser i fredstid i henhold til Genèvekonventionerne med Tillægsprotokoller Bestemmelserne om anvendelse af Røde Kors-mærket m.v. findes navnlig i de to første Genèvekonventioner af 12. august 1949 til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten henholdsvis på søen. Herudover indeholder også den første og den anden Tillægsprotokol til Genèvekonventionerne bestemmelser af betydning for beskyttelsen af Røde Kors-mærket m.v. Danmark har ratificeret Genèvekonventionerne med Tillægsprotokoller.

Hvilke mærker og betegnelser er beskyttet? I medfør af artikel 38 i Genèvekonvention I er det røde kors på hvid bund emblem og kendemærke for de væbnede styrkers sanitetstjeneste. For så vidt angår lande som i stedet for et rødt kors som kendemærke anvender den røde halvmåne eller den røde løve og sol på hvid bund som kendemærke, anerkendes ligeledes disse emblemer. Emblemerne er gengivet som bilag til denne orientering. Det følger endvidere af artikel 44, at også betegnelsen "Røde Kors" er omfattet af beskyttelsen.

Hvem må bruge Røde Kors-mærket m.v. i fredstid?

afs_2/del_1 De nationale Røde Kors-selskaber - det vil i Danmark sige Dansk Røde Kors - er i fredstid berettiget til i overensstemmelse med deres nationale lovgivning at gøre brug af Røde Kors-mærket m.v. vedrørende anden virksomhed, der svarer til de ved de internationale Røde Kors-konferencer fastlagte principper. Endvidere har de internationale Røde Kors-organisationer og deres dertil bemyndigede personel til enhver tid tilladelse til at gøre brug af Røde Kors-mærket. Det er herudover accepteret, at mærket anvendes i forbindelse med militære øvelser i fredstid i overensstemmelse med Genèvekonventionerne og Tillægsprotokollernes bestemmelser for mærkets anvendelse under væbnet konflikt. Det kan supplerende tilføjes, at der sondres mellem anvendelse af Røde Kors-mærket som identifikationsmærke og som beskyttelsesmærke. Røde Kors-mærket må anvendes som identifikationsmærke for at vise, at personer eller materiel er tilknyttet Røde Kors og Røde Halvmåne bevægelsen. Mærket kan bruges som identifikationsmærke såvel i fredstid som under væbnede konflikter. Anvendt som identifikationsmærke skal Røde Kors-mærket være lille i forhold til den person eller genstand, som bærer mærket. Mærket må anvendes som beskyttelsesmærke for at vise, at en persongruppe, materiel eller enhed er beskyttet i væbnede konflikter i henhold til Genève-konventionerne og de dertil hørende Tillægsprotokoller. Endelig kan Røde Kors-mærket efter artikel 44, stk. 4, rent undtagelsesvist i overensstemmelse med national lovgivning og med et af de nationale Røde Kors-selskabers udtrykkelige tilladelse anvendes til betegnelse for køretøjer, der benyttes som ambulancer, og til afmærkning af katastrofeposter, som udelukkende er bestemt til at yde sårede eller syge vederlagsfri behandling. I Danmark har Dansk Røde Kors i medfør heraf bl.a. givet tilladelse til anvendelse af Røde Kors-mærket på kystnære redningsbåde og på vejskilte, der viser hen til hospitaler med døgnbetjent skadestue. Ligeledes stiller Dansk Røde Kors redningsposter, der er afmærket med Røde Kors, (til brug ved uheld ved vandet) til rådighed. For så vidt angår enkeltpersoner, foreninger og virksomheder - det være sig offentlige eller private - som ikke er berettigede til at anvende Røde Kors-mærket m.v., indeholder konventionens artikel 53, stk. 1, et absolut forbud mod brug af mærket m.v. Dette forbud gælder til enhver tid og uanset formålet med brugen og omfatter ethvert tegn eller betegnelse, der er en efterligning af mærket m.v. Efter artikel 54 er de kontraherende stater forpligtet til at tage de forholdsregler, der til enhver tid er nødvendige til forebyggelse og bekæmpelse af de i artikel 53 omhandlede misbrug. 3. Beskyttelse i straffeloven

afs_2/del_2 Forbudet i straffelovens § 132, stk. 1, nr. 2, omfatter Røde Kors-mærket, Røde Halvmåne-mærket og andre mærker, der på samme måde er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig. Tilsvarende er betegnelserne "Røde Kors", "Dansk Røde Kors", "Røde Halvmåne" m.v. beskyttet mod at blive benyttet på retsstridig måde. Både fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelse af forbudet. Juridiske personer kan dog efter den gældende lovgivning kun straffes, hvis overtrædelsen er begået for at skaffe den juridiske person vinding, jf. straffelovens § 306, stk.1. Justitsministeriet har imidlertid den 18. december 2001 fremsat lovforslag om bl.a. en ændring af denne bestemmelse, hvorved betingelsen om økonomisk vinding ophæves. Formuleringen "retsstridig" i straffelovens § 132 omfatter navnlig en sådan benyttelse, der ikke er i overensstemmelse med Genèvekonventionerne. Eksempler på retsstridig benyttelse findes bl.a. i retspraksis, der dog er ganske sparsom. Justitsministeriet er alene bekendt med to straffesager, hvor der blev rejst tiltale efter straffelovens § 132 for ulovlig anvendelse af Røde Kors-mærket m.v.: 1) I en dom af 18. januar 2000 fra retten i Hobro blev tiltalte idømt 4 dagbøder a 150 kr. med en forvandlingsstraf på 4 dages hæfte for overtrædelse af straffelovens § 132 ved - efter aftale med forskellige østeuropæiske myndigheder - at have placeret et rødt kors i bagruden på en bus, som tiltalte bl.a. anvendte til kørsel af børn til ferieophold. Retten lagde til grund, at det beroede på en forglemmelse, at mærket i det konkrete tilfælde ikke som normalt var blevet fjernet, da bussen nåede til Danmark. Retten fandt endvidere, at der var tale om en sådan lighed mellem det mærke, som tiltalte havde anvendt, og Røde Kors-mærket, at der var tale om en efterligning. 2) Ved Københavns Byret blev en tidligere formand for foreningen Kurdisk Røde Halvmåne den 23. maj 2000 idømt 4 dagbøder a 150 kr. med forvandlingsstraf af hæfte i 4 dage for overtrædelse af straffelovens § 132, idet den pågældende blev fundet ansvarlig for, at foreningen i navnet benyttede betegnelsen Røde Halvmåne og på foreningens brevpapir og kort brugte samme betegnelse samt halvmåne-kendetegnet. Der kan være grund til at fremhæve, at retten fandt det uden betydning for skyldspørgsmålet, at den pågældende på tidspunktet for sagens pådømmelse var fratrådt som formand.

afs_2/del_3 Det fremgår af de to afgørelser, at det er uden betydning for spørgsmålet om strafansvar for fysiske personer, om Røde Kors-mærket m.v. anvendes retsstridigt med henblik på opnåelse af økonomisk vinding, eller om det anvendes som led i f.eks. humanitært arbejde. Der vil ligeledes foreligge en retsstridig anvendelse i tilfælde, hvor en offentlig myndighed gør brug af Røde Kors-mærket m.v., uden at der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra Dansk Røde Kors i henhold til Genèvekonventionens artikel 44, stk. 4. Som eksempel kan nævnes, at det vil stride mod straffelovens § 132, hvis offentlige myndigheder i forbindelse med samaritertjeneste e.l. gør anvendelse af Røde Kors-mærket. Tilsvarende er det ikke tilladt uden tilladelse at anvende Røde Kors-mærket ved skiltning m.v. 4. Den strafferetlige beskyttelse i markedsføringsloven og varemærkeloven Ud over straffeloven indeholder både markedsføringsloven og varemærkeloven bestemmelser, der må antages at kunne medføre strafansvar for retsstridig anvendelse af Røde Kors-mærket. Begge love hjemler strafansvar for juridiske personer. Justitsministeriet er ikke bekendt med retsafgørelser efter markedsføringsloven eller varemærkeloven, der vedrører Røde Kors-mærket m.v. Retsstillingen efter varemærkeloven kan imidlertid bl.a. belyses ved Sø- og Handelsrettens afgørelse i U 1998.946 S. I denne sag havde et tøjfirma benyttet World Wide Fund for Nature's (WWF) pandamærke på nogle papirsposer. Pandamærket blev anset for særdeles velkendt, og uberettiget anvendelse af mærket havde efter karakteren af WWF's virksomhed betydelige potentielle skadevirkninger for WWF. Den uberettigede anbringelse af pandamærket blev i henhold til varemærkelovens § 42 straffet med bøde på 50.000 kr., og efter varemærkelovens § 43 blev vederlaget for udnyttelsen fastsat til 100.000 kr. Dansk Røde Kors har overfor Justitsministeriet oplyst, at man hidtil har afstået fra at anlægge sag efter markedsføringsloven og varemærkeloven, da man ikke har ønsket, at der på denne måde skulle ske en kommercialisering af Røde Kors-mærket. 5. Yderligere oplysninger Spørgsmål vedrørende Røde Kors-mærket og Dansk Røde Kors kan rettes til: Dansk Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø tlf.: 35 25 92 00 fax.: 35 25 92 92 e-mail.: drc@redcross.dk

Versioner

1. 2002-03-21 · til 2022-01-26