Cirkulære om ændring af cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2003/9784@2003-11-28/da
Indhold
§ 1
I cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. foretages følgende ændringer:
1. Bilag 1 affattes som bilag 1 i dette cirkulære.
§ 2
Cirkulæret træder i kraft den 1. december 2003.
Underskrift 1
Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 28. november 2003 Jan Spohr /Trine Heidemann Garde
Bilag 1
Bilag 1 Del. 1. Anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder Denne anvisning knytter sig til prisregulering efter § 2, stk. 3 i cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Byggeomkostningsindeks Grundlaget for indeksreguleringen er de tre byggeomkostningsindeks: 1) byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 2) byggeomkostningsindeks for etageboliger, 3) byggeomkostningsindeks for boliger generelt, som udgives kvartalsmæssigt af Danmarks Statistik. Byggeomkostningsindeksene har 1. kvartal 2003 som basis (100). Byggeomkostningsindeksene er opdelt i bygningsdelindeks og i fagindeks. Alle fag- og bygningsdelindeks er opdelt i materialeindeks og lønindeks. Avancer indgår ikke i indeksene, ligesom grundudgifter, prioriteringsomkostninger (kurstab o.lign.), omkostninger i øvrigt til arkitekt, ingeniør og advokat m.v. samt renter af byggelån er holdt uden for beregningerne. Moms er ikke medregnet. Typiske entrepriser Normalt bør det være et af de tre byggeomkostningsindeks (eller bygningsdel- eller fagindeks) - eller eventuelt et af Danmarks Statistiks specialindeks - der anvendes ved prisregulering. Hvis prisreguleringen skal omfatte bestemte bygningsdele eller fagentrepriser, kan de pågældende bygningsdel- og fagindeks lægges til grund. Hvis der er tale om regulering af entreprisesummen for et samlet byggearbejde eller et afsnit af et samlet arbejde, kan reguleringen ske på grundlag af det samlede indeks. Atypiske entrepriser Ved entrepriser, som er atypiske ved at have en væsentlig anden sammensætning af vægtandele end vægtandelene i reguleringsindekset (eller bygningsdels- eller fagindeks), kan bygherren beregne et særligt indeks, som er bedre i overensstemmelse med det pågældende byggearbejde end det officielle indeks. Eventuelt kan bygherren udtage særligt tyngende poster (f.eks. en dominerende materialepris) til regulering på anden måde, eventuelt på grundlag af indeks som illustrerer prisudviklingen på det udtagne område. Udbudsmaterialet Det må allerede af udbudsmaterialet fremgå, hvorvidt totalindeks, delindeks eller fagindeks eller eventuelle særlige indeks lægges til grund for reguleringen. De indeks, der anvendes, skal tillige fremgå af entrepriseaftalen. Beregningsmetode Entreprisesummen udbetales enten løbende i overensstemmelse med arbejdets fremadskriden ved månedlige acontobegæringer eller med nogle forud fastsatte ratebetalingsbeløb, jf. AB. Disse beløb kan reguleres efter udløbet af fastprisperioden, jf. cirkulærets § 3. Reguleringen foretages af hele a conto- eller rateudbetalingsbeløbet inkl. et eventuelt tilbageholdsbeløb, men ekskl. moms ( beregningsgrundlaget ). Reguleringsbeløbet beregnes altid med udgangspunkt i forskellen mellem indeks på 6-månedersdagen (indeks 6 måneder efter tilbudsdagen) og indeks på udførelsestidspunktet ( indeksforskellen ). Beregningen kan udtrykkes i følgende: Reguleringsbeløb = Beregningsgrundlag x indeksforskel ------------------------------------------- indeks på 6-månedersdagen Ved prisfald vil reguleringsmetoden (indeksreguleringen) føre til, at beløb skal godskrives bygherren. Indeksene beregnes på følgende måde: Del. 2. a. Indeks på 6-månedersdagen beregnes ved lineær (retlinet) interpolation mellem foregående og efterfølgende kvartalsindeks. Ved interpolation regnes med måneder à 30 dage, og indeksværdierne beregnes med een decimal. b. Indeks på udførelsestidspunktet beregnes ved interpolation (som under a) til midtpunktet for det i henhold til de enkelte a conto- eller rateudbetalinger udførte arbejde. Ved månedlige a contobegæringer bliver dette normalt den 15. i måneden. I forbindelse med rateudbetalinger kan der være tale om betaling for ydelser udført over et så langt tidsrum, at et andet tyngdepunkt end midtpunktet for perioden bør anvendes. Når man kun kender indeks forud for det aktuelle tidspunkt (midtpunktet for udførte arbejder), fastlægges indekset for dette tidspunkt som det seneste forud herfor offentliggjorte indeks. På grundlag heraf udregnes et a contoreguleringsbeløb. Når man også kender indeks efter det aktuelle tidspunkt, hvor indeks ønskes beregnet, fastlægges den endelige indeksværdi for dette tidspunkt ved lineær (retlinet) interpolation mellem de seneste indeks på det pågældende område. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem de reguleringsbeløb, der som ovenfor nævnt måtte være udbetalt på grundlag af det senest kendte indeks, og det beløb, der skal udbetales på grundlag af det interpolerede indeks, foretages modregning eller tillægsbetaling i den nærmest efterfølgende udbetaling til entreprenøren. Normalt behøver bygherren dog ikke at beskæftige sig med dette forhold, idet der som regel vil være tale om mindre beløb, ligesom sikkerhedsstillelse efter AB også omfatter for meget udbetalte reguleringsbeløb. Eksempel på beregning Indeks på 6-månedersdagen: .......... 114,1 Indeks på udførelsestidspunktet: .... 117,7 Indeksforskel: 117,7-114,1 = ........ 3,6 Acontobeløb (=beregningsgrundlag): 100.000 kr. Reguleringsbeløb: 100.000x3,6 kr. = 3.155 kr. ------------ 114,1 Acontobeløb + reguleringsbeløb = 103.155 kr.
Anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder Denne anvisning knytter sig til prisregulering efter § 2, stk. 3 i cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Byggeomkostningsindeks Grundlaget for indeksreguleringen er de tre byggeomkostningsindeks: 1) byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 2) byggeomkostningsindeks for etageboliger, 3) byggeomkostningsindeks for boliger generelt, som udgives kvartalsmæssigt af Danmarks Statistik. Byggeomkostningsindeksene har 1. kvartal 2003 som basis (100). Byggeomkostningsindeksene er opdelt i bygningsdelindeks og i fagindeks. Alle fag- og bygningsdelindeks er opdelt i materialeindeks og lønindeks. Avancer indgår ikke i indeksene, ligesom grundudgifter, prioriteringsomkostninger (kurstab o.lign.), omkostninger i øvrigt til arkitekt, ingeniør og advokat m.v. samt renter af byggelån er holdt uden for beregningerne. Moms er ikke medregnet. Typiske entrepriser Normalt bør det være et af de tre byggeomkostningsindeks (eller bygningsdel- eller fagindeks) - eller eventuelt et af Danmarks Statistiks specialindeks - der anvendes ved prisregulering. Hvis prisreguleringen skal omfatte bestemte bygningsdele eller fagentrepriser, kan de pågældende bygningsdel- og fagindeks lægges til grund. Hvis der er tale om regulering af entreprisesummen for et samlet byggearbejde eller et afsnit af et samlet arbejde, kan reguleringen ske på grundlag af det samlede indeks. Atypiske entrepriser Ved entrepriser, som er atypiske ved at have en væsentlig anden sammensætning af vægtandele end vægtandelene i reguleringsindekset (eller bygningsdels- eller fagindeks), kan bygherren beregne et særligt indeks, som er bedre i overensstemmelse med det pågældende byggearbejde end det officielle indeks. Eventuelt kan bygherren udtage særligt tyngende poster (f.eks. en dominerende materialepris) til regulering på anden måde, eventuelt på grundlag af indeks som illustrerer prisudviklingen på det udtagne område. Udbudsmaterialet Det må allerede af udbudsmaterialet fremgå, hvorvidt totalindeks, delindeks eller fagindeks eller eventuelle særlige indeks lægges til grund for reguleringen. De indeks, der anvendes, skal tillige fremgå af entrepriseaftalen. Beregningsmetode Entreprisesummen udbetales enten løbende i overensstemmelse med arbejdets fremadskriden ved månedlige acontobegæringer eller med nogle forud fastsatte ratebetalingsbeløb, jf. AB. Disse beløb kan reguleres efter udløbet af fastprisperioden, jf. cirkulærets § 3. Reguleringen foretages af hele a conto- eller rateudbetalingsbeløbet inkl. et eventuelt tilbageholdsbeløb, men ekskl. moms ( beregningsgrundlaget ). Reguleringsbeløbet beregnes altid med udgangspunkt i forskellen mellem indeks på 6-månedersdagen (indeks 6 måneder efter tilbudsdagen) og indeks på udførelsestidspunktet ( indeksforskellen ). Beregningen kan udtrykkes i følgende: Reguleringsbeløb = Beregningsgrundlag x indeksforskel ------------------------------------------- indeks på 6-månedersdagen Ved prisfald vil reguleringsmetoden (indeksreguleringen) føre til, at beløb skal godskrives bygherren. Indeksene beregnes på følgende måde:
a. Indeks på 6-månedersdagen beregnes ved lineær (retlinet) interpolation mellem foregående og efterfølgende kvartalsindeks. Ved interpolation regnes med måneder à 30 dage, og indeksværdierne beregnes med een decimal. b. Indeks på udførelsestidspunktet beregnes ved interpolation (som under a) til midtpunktet for det i henhold til de enkelte a conto- eller rateudbetalinger udførte arbejde. Ved månedlige a contobegæringer bliver dette normalt den 15. i måneden. I forbindelse med rateudbetalinger kan der være tale om betaling for ydelser udført over et så langt tidsrum, at et andet tyngdepunkt end midtpunktet for perioden bør anvendes. Når man kun kender indeks forud for det aktuelle tidspunkt (midtpunktet for udførte arbejder), fastlægges indekset for dette tidspunkt som det seneste forud herfor offentliggjorte indeks. På grundlag heraf udregnes et a contoreguleringsbeløb. Når man også kender indeks efter det aktuelle tidspunkt, hvor indeks ønskes beregnet, fastlægges den endelige indeksværdi for dette tidspunkt ved lineær (retlinet) interpolation mellem de seneste indeks på det pågældende område. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem de reguleringsbeløb, der som ovenfor nævnt måtte være udbetalt på grundlag af det senest kendte indeks, og det beløb, der skal udbetales på grundlag af det interpolerede indeks, foretages modregning eller tillægsbetaling i den nærmest efterfølgende udbetaling til entreprenøren. Normalt behøver bygherren dog ikke at beskæftige sig med dette forhold, idet der som regel vil være tale om mindre beløb, ligesom sikkerhedsstillelse efter AB også omfatter for meget udbetalte reguleringsbeløb. Eksempel på beregning Indeks på 6-månedersdagen: .......... 114,1 Indeks på udførelsestidspunktet: .... 117,7 Indeksforskel: 117,7-114,1 = ........ 3,6 Acontobeløb (=beregningsgrundlag): 100.000 kr. Reguleringsbeløb: 100.000x3,6 kr. = 3.155 kr. ------------ 114,1 Acontobeløb + reguleringsbeløb = 103.155 kr.