Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2003/9850@2004-12-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Indledning

1.1. Introduktion

Denne meddelelse retter sig til og fastsætter de overordnede retningslinier for politimestrenes og Politidirektøren i Københavns interne kontrol med behandlingen af straffesager og de regionale statsadvokaters tilsyn med politimestrenes behandling af straffesager.

1.2. Anklagemyndighedens struktur

Anklagemyndighedens opgaver og organisation er reguleret i retsplejelovens kapitel 10 (§§ 95-107), hvorefter anklagemyndigheden har til opgave - i forbindelse med politiet - at forfølge forbrydelser efter reglerne i retsplejeloven.

Anklagemyndigheden er underlagt justitsministeren, der fører tilsyn med de offentlige anklagere. Anklagemyndigheden består af Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politimestrene ( .

Ansvaret for behandlingen af straffesager påhviler Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politimestrene. Fordelingen af opgaverne i forbindelse med behandling af straffesagerne, herunder den indenretlige behandling af sagerne, rekursbehandling af klagesager og tilsynet med behandlingen af sagerne er reguleret i retsplejelovens kapitel 10.

1.3. Regelgrundlaget og de overordnede mål for anklagemyndighedens virksomhed

Anklagemyndighedens hovedopgave er at medvirke til kriminalitetsbekæmpelsen. Den overordnede målsætning for anklagemyndighedens virksomhed er beskrevet i retsplejelovens § 96, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden » skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted«. Denne overordnede forpligtelse er udmøntet i en række yderligere bestemmelser i retsplejeloven. Kravene til hurtig sagsbehandling og objektivitetsprincippet følger tillige af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist.

Det følger blandt andet af bestemmelserne i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, og § 722, stk. 1, nr. 5, at anklagemyndigheden har hjemmel til helt eller delvis at opgive påtale eller frafalde tiltale i en sag i tilfælde, hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt (procesøkonomi).

Det følger endvidere af Finansministeriets Budgetvejledning, at det i almindelighed gælder, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.

Sammenfattende kan hovedkravene til anklagemyndighedens ydelser herefter defineres som fagligt korrekte og rigtige afgørelser, der er truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af formelle og materielle regler. Det indgår også i kvalitetskravet, at anklagemyndigheden skal medvirke til at sikre en fasthed og ensartethed i retsanvendelsen, således at reglerne håndhæves på en så klar og ensartet måde som muligt og således, at reaktionsmønstret er præget af den højeste grad af forudsigelighed.

Det er målsætningen, at anklagemyndighedens ressourcer udnyttes effektivt til behandling af straffesagerne, og at dette sker med den fornødne hurtighed og grundighed og med sikring af den bedst mulige retsbeskyttelse for borgerne. Sagsbehandlingen skal endvidere ske på en tillidvækkende, professionel og serviceorienteret måde, hvor anklagemyndighedens arbejde er præget af en høj grad af juridisk kvalitet og hensyntagen til de, der er involveret i sagen.

1.4. Mål for anklagemyndighedens virksomhed (mål og prioriteringer)

Anklagemyndigheden skal ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af straffesagsbehandlingen medinddrage de overordnede mål, der måtte være fastsat af Justitsministeriet, Rigsadvokaten og i eventuelle flerårsaftaler for politiet.

2. Generelt om straffesagsbehandlingen

2.1. Rigsadvokaten

Rigsadvokaten varetager efter retsplejelovens § 99 udførelsen af straffesager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret. Rigsadvokaten er de øvrige anklageres overordnede og fører tilsyn med dem, og Rigsadvokaten kan fastsætte bestemmelser om de offentlige anklageres udførelse af deres opgaver og meddele pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Rigsadvokaten træffer endvidere afgørelse om tiltalespørgsmålet i visse sager og behandler klager over afgørelser, som er truffet af statsadvokaterne som 1. instans.

2.2. Statsadvokaterne

Seks regionale statsadvokater varetager efter retsplejelovens § 101 udførelsen af straffesager - ankesager og nævningesager - ved landsretterne. Statsadvokaterne fører endvidere tilsyn med politimestrenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser, som er truffet af politimestrene vedrørende strafforfølgning, og statsadvokaterne kan fastsætte bestemmelser om udførelsen af disse opgaver og meddele pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Statsadvokaterne træffer endvidere afgørelse om tiltalespørgsmålet i alvorligere straffesager.

Statsadvokaterne behandler desuden sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a og visse klager over politiet (adfærdsklager) og straffesager mod politipersonale efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c. Statsadvokaterne har endvidere overtilsynet med politimestrenes fuldbyrdelse af straffedomme såvel i henhold til straf som i henseende til dommenes øvrige bestemmelser efter retsplejelovens § 997, stk. 1.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet varetager for hele landet opgaver vedrørende særlige økonomiske forbrydelser.

Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager varetager for hele landet opgaver vedrørende internationale straffesager, herunder navnlig sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser m.v. begået i udlandet.

2.3. Politimestrene

Politimesteren har det overordnede ansvar for straffesagsbehandlingen i den pågældende politikreds, jfr. retsplejelovens §§ 95, 96 og 104, stk. 1. Det følger bl.a. heraf, at politimesteren er ansvarlig for, at straffesagerne behandles forsvarligt og med den fornødne hurtighed, samt at prioriteringen af sagerne udover hensynet til de tilgængelige ressourcer også sker under hensyntagen til den almindelige retsbevidsthed.

Politimesteren har - ved siden af ledelsen af kredsens politi og ansvaret for udførelse af det politiet påhvilende arbejde - ansvaret for efterforskning og den lokale anklagemyndigheds virksomhed.

Politimesteren og politikredsens juridiske personale varetager udførelsen af straffesager ved byretterne. Herudover kan politimesteren i medfør af retsplejelovens § 104, stk. 1, bemyndige polititjenestemænd, der har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger, til at virke som anklagere i mindre komplicerede straffesager ved byretterne.

3. Politimesterens kontrol med behandlingen af straffesager i politikredsene (egenkontrol)

3.1. Mål

Politimesteren skal ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af straffesagsbehandlingen medinddrage de overordnede mål, der måtte være fastsat af Justitsministeriet, Rigsadvokaten og i eventuelle flerårsaftaler for politiet.

Politimesteren skal sikre, at straffesagsbehandlingen i politikredsen gennemføres med den fornødne kvalitet og hurtighed.

Politimesteren skal i den forbindelse opfylde de kvalitetsmål for sagsbehandlingen, herunder vedrørende sagsbehandlingstiden, der fremgår af instruktioner fra Justitsministeriet og den overordnede anklagemyndighed.

3.2. Midler

Politimesteren skal fastsætte retningslinier, som sikrer, at sagerne er hensigtsmæssigt fordelt mellem politikredsens afdelinger.

Politimesteren skal sikre, at der hurtigst muligt efter modtagelsen af en anmeldelse foretages en første gennemgang af sagen med henblik på at placere sagen i den rette afdeling, og at der træffes afgørelse om, hvilke sagsbehandlingsskridt anmeldelsen giver anledning til, herunder om efterforskning skal indledes. Der skal endvidere træffes bestemmelse om, hvorledes sagens behandling skal prioriteres såvel i forhold til andre sager som til kapaciteten på efterforskningssiden og i den juridiske afdeling. Ved anmeldelser af mere kompliceret karakter eller vedrørende forhold, som må forventes at kræve mere omfattende efterforskning, bør en juridisk medarbejder deltage i visitationen. Politikredsens juridiske personale skal i øvrigt så tidligt som muligt involveres i behandlingen af sådanne sager.

Politimesteren skal sikre, at de sagsbehandlingstider, der er fastsat, overholdes. Målene kan udover ved lov være fastsat centralt. Herudover skal der om fornødent fastsættes lokale mål for sagsbehandlingstiden vedrørende visse kategorier af sager, der har særlig betydning for borgernes tryghedsfølelse og retsbevidsthed. Der henvises herved til bilag 1 til denne meddelelse.

Politimesteren skal udarbejde retningslinier for sagsgangene, som sikrer, at disse er tilrettelagt på en sådan måde, at unødvendige sagsvandringer undgås og at forelæggelse af sagen for andre myndigheder så vidt muligt sker samtidig med sagens behandling.

Politimesteren skal udarbejde retningslinier for, hvem der har kompetence til at afvise anmeldelser, indstille en påbegyndt efterforskning og i øvrigt træffe afgørelser vedrørende sagens behandling, herunder om foretagelse af mere vidtgående eller omkostningstunge efterforskningsskridt, anvendelse af særlige straffeprocessuelle tvangsindgreb eller fremsættelse af retsanmodninger til udenlandske myndigheder.

Kompetencen til at opgive påtale efter retsplejelovens § 721, og afvise eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749 og meddele tiltalefrafald bør som overvejende hovedregel placeres hos det juridisk uddannede personale. På konkrete sagsområder, eksempelvis færdselsområdet og mindre straffesager, kan politimestrene bemyndige særligt udpegede medarbejdere blandt det politiuddannede personale til at slutte sager efter retsplejelovens § 721 og § 749.

Gennem en dialog mellem efterforskere og jurister skal der løbende ske en kvalitetskontrol af straffesagsbehandlingen.

Politimesteren skal i det hele kvalitetssikre behandlingen af straffesagerne og retsarbejdet og skal herunder bl.a. sikre, at breve til sagens parter, bødeforelæg og anklageskrifter m.v. er korrekt og forståeligt udformet, og at bøder fastsættes i overensstemmelse med de fastlagte takster.

Politimesteren skal i øvrigt i forbindelse med den daglige kontrol sikre kvaliteten af anklagernes arbejde, f.eks. i forbindelse med fuldbyrdelse af domme i straffesager samt i forbindelse med gennemgangen af frifindende domme.

Oversigt over de sagsområder m.v., hvor der bør udarbejdes interne retningslinier fremgår af bilag 2 til denne meddelelse.

3.3. Kontrol og dokumentation

Politimesteren skal føre kontrol med straffesagsbehandlingen i politikredsen. Politimesteren kan eventuelt bemyndige en overordnet medarbejder til at føre kontrollen.

Ved dagligt at gennemgå døgnrapporten holder politimesteren sig orienteret om de trufne dispositioner i forbindelse med straffesagsbehandlingen. Politimesteren har en særlig forpligtelse til at føre kontrol med grundlaget for og varigheden af frihedsberøvelser.

Politimesterens kontrol foregår endvidere på grundlag af lister fra politiets sagsstyringssystem POLSAS. Politimesteren, eller de han bemyndiger dertil, udskriver og kontrollerer erindringslisterne med henblik på at sikre, at sagsbehandlingstiderne overholdes, at der ikke findes ubehandlede sager, samt at der ikke er sager under behandling, som burde stilles i bero. Kontrollen med aktuelt frihedsberøvede kan f.eks. udføres ved dagligt at gennemgå rapporten vedrørende aktuelt frihedsberøvede i POLSAS-systemet.

På tilsvarende vis udskrives og kontrolleres rapporterne om sigtelsesrykkere og verserende sager i POLSAS med henblik på at kontrollere sagsbeholdningen hos den enkelte sagsbehandler.

Politimesteren foretager en stikprøvevis kontrol af sager, der er stillet i bero, fordi der ikke er efterforskningsmuligheder (berosager). Politimesteren skal endvidere løbende trække relevante lister i sagsbehandlingssystemet, blandt andet til belysning af sagsbehandlingstider og antallet af uekspederede sager, herunder hos den enkelte medarbejder eller afdeling.

Disse rapporter skal udskrives, og såfremt de giver anledning dertil, bør der udskrives mere detaljerede rapporter, som kan danne grundlag for en nærmere undersøgelse af atypiske forhold.

Politimesterens kontrol af straffesagsbehandlingens kvalitet kan i øvrigt ske på baggrund af rapporter vedrørende sagsbehandlingstider, sagsplaceringer, sagsreturneringer samt sagsbeholdning fra politiets ledelsesinformationssystem POLIS.

Bilag 3 , om orientering om tilsyns- og kontrolmuligheder i politiets ledelsesinformationssystem ”POLIS” og sagsstyringssystem ”POLSAS”, indeholder en oversigt over politimesterens muligheder for at føre egenkontrol med politikredsen og statsadvokatens muligheder for anvendelse af de nævnte systemer i forbindelse med et tilsyn med politimesterens behandling af straffesager.

Politimesteren skal kunne dokumentere, at den nødvendige kontrol er foretaget. Den udførte kontrol samt de bemærkninger, den giver anledning til, noteres i en særlig kontrolsag (evt. ved notitser), som opbevares hos politimesteren og efter anmodning forevises for eller indsendes til statsadvokaten. Gennemførelsen af kontrollen dokumenteres ved hjælp af et kontrolskema. Der henvises til eksempel på kontrolark, der er vedlagt som bilag 4.

4. Statsadvokatens tilsyn med politimesterens behandling af straffesager

4.1. Mål

Statsadvokaten fører tilsyn med politimesterens behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politimestrene vedrørende strafforfølgning, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2.

Målet er således, at statsadvokaten til enhver tid har et indgående kendskab til forhol dene i den enkelte politikreds.

4.2. Midler

Statsadvokatens tilsyn med behandling af straffesagerne føres dels gennem den daglige behandling af forelagte sager og møder med politimesteren om konkrete sager og sagsområder og dels gennem statsadvokatens egentlige tilsyn i politikredsen, der bl.a. har til formål at sikre, at politimesteren selv løbende fører kontrol med sagsbehandlingen i kredsen.

Tilsynet i politikredsen kan bestå i en mere omfattende gennemgang af politikredsens straffesagsbehandling, herunder med fokus på legalitetskontrol og sagsbehandlingstider, men kan også koncentreres til at angå et eller flere konkrete temaer.

Statsadvokaten kan gennemføre tematiserede tilsyn i flere politikredse på en gang med henblik på sammenligning af sagsbehandlingstider og vurdering af den bedste sagshåndtering (”best practice”) på et bestemt område. To eller flere statsadvokater kan eventuelt aftale gennemførelsen af lignende tværgående tilsyn i flere politikredse.

Emner for et tematiseret tilsyn kan eksempelvis være politikredsenes håndtering af anmeldelser i store sager, herunder anmeldelser fra særmyndigheder, arbejdstilrettelæggelsen hos det juridisk uddannede personale, sagsgange og procedurer, sagsporteføljen sammenholdt med politikredsens normativ til behandling af straffesager, sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden i udvalgte sagskategorier, kredsenes anholdelsespraksis, anvendelsen af straffeprocessuelle tvangsindgreb, håndtering af forkyndelser af ankemeddelelser og stævninger eller andre aktuelle emner.

I forbindelse med gennemførelsen af en tilsynsforretning bør der udover drøftelser med politimesteren endvidere være mulighed for samtaler med politikredsens øvrige jurister, politi- og kriminalinspektørerne og deres stedfortrædere, lederne af de enkelte afdelinger og tillidsrepræsentanterne for de enkelte personalegrupper i politikredsen.

Statsadvokaten skal sikre sig, at politimesteren benytter de kontrolmuligheder, der er indeholdt i POLSAS og POLIS. Herefter kan der trækkes relevante lister, blandt andet til belysning af sagsbehandlingstider og aktuelle antal uekspederede sager, herunder hos den enkelte medarbejder eller afdeling.

Statsadvokaten kan anmode om indsendelse af disse lister, politimesterens kontrolsagsopgørelser mv., eventuelt ledsaget af politimesterens bemærkninger. Efter konkret vurdering kan der være anledning til foretage en drøftelse med politimesteren eller eventuelt en egentlig gennemgang af konkrete sager.

Statsadvokaten skal løbende sikre sig, at politimesteren foretager den fornødne prioritering af opgaverne og skal tillige sikre sig, at der i politikredsen er særlig opmærksomhed rettet mod konkrete, aktuelt opprioriterede sagsområder.

Statsadvokaten skal sikre sig, at der i politikredsen findes retningslinier for kompetencen til at meddele tiltalefrafald, henlægge sager, træffe afgørelse om, at der ikke er tiltalegrundlag herunder afvisning af anmeldelser, indstilling af efterforskning og påtaleopgivelse samt til at stille sager i bero (berosager).

4.3. Dokumentation

Statsadvokaten skal til enhver tid for hver enkelt politikreds kunne dokumentere, hvilke tilsynsforanstaltninger, der er foretaget.

I forbindelse med egentlige tilsyn i politikredsen udarbejder statsadvokaten en rapport om tilsynsforretningen. Sager og emner, der har været genstand for særlige undersøgelser eller drøftelser med ledelsen i kredsen skal fremgå af referatet. Det skal endvidere anføres, hvilke medarbejdere, der har været ført samtaler med. Beskrivelse af gennemførelsen af statsadvokatens tilsynsforretning indgår som bilag 5 til denne meddelelse.

I forbindelse med det daglige tilsyn med politikredsene, der foregår i forbindelse med behandlingen af konkrete sager, skal statsadvokaten notere sig eventuelle sagsbehandlingsfejl eller uhensigtsmæssigheder, hvilket eksempelvis kan ske ved markering i statsadvokatens journaliserings- og sagsstyringssystem (DocuPilot), således at det anføres i den konkrete sag, at der er tale om en tilsynssag.

Konstaterede fejl og uhensigtsmæssigheder følges op ved efterfølgende drøftelser med politimesteren.

5. Andre myndigheders tilsyn med politimestrenes sagsbehandling m.v.

5.1. Justitsministeriets kasseinspektører

Justitsministeriets kasseinspektioner gennemføres i overensstemmelse med aftale af 12. marts 1992 mellem Rigsrevisionen og Justitsministeriet om kasseinspektioner ved politimesterembederne og anklagemyndigheden. Kasse- og beholdningseftersyn varetages af Justitsministeriets kasseinspektioner ved politimesterembederne m.v. med bistand af Rigspolitichefens Revisionssektion.

Det påhviler kasseinspektørerne at efterprøve, om forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger vedrørende registrering og sikring af beholdningerne er betryggende tilrettelagt og efterleves af politimesterembederne mv. Kasseeftersyn skal foretages uanmeldt og så hyppigt, som forholdene tilsiger og med intervaller, der ikke kan forudberegnes. Eftersyn tilrettelægges i øvrigt under hensyntagen til kassernes og andre beholdningers væsentlighed, risiko for fejl, interne kontrolforanstaltninger mv.

5.2. Rigspolitichefen

Inspektioner fra Rigspolitichefens Revisionssektion gennemføres i overensstemmelse med aftale mellem Rigsrevisor og justitsministeren om politiets interne revision af 28. februar 1991. Rigspolitichefens Administrationsafdeling, Revisionssektionen, er herefter bemyndiget til at varetage revisionen af politikredsenes og anklagemyndighedens samlede regnskaber og de dertil hørende administrative systemer. Kontrollen gennemføres bl.a. ved uanmeldte inspektioner, herunder ved kasseinspektioner under ledelse af Justitsministeriets kasseinspektører og /eller kasseinspektører fra Rigsrevisionen.

Inspektioner fra Rigspolitichefens Personaleafdeling gennemføres som et led i Rigspolitichefens generelle tilsynspligt, jf. retsplejelovens § 114, stk. 2. Inspektionerne gennemføres af medarbejdere fra Rigspolitichefen med henblik på kontrol af anvendelsen og udnyttelsen af personaleressourcerne, rådgivning og vejledning til politikredsene og erfaringsudveksling.

6. Afslutning

For at sikre et mere effektivt tilsyn med politikredsene og for at opnå en større integration mellem Justitsministeriets og Rigspolitichefens inspektioner og de regionale statsadvokaters tilsyn udveksles de pågældende myndigheders inspektions- og tilsynsrapporter. Tilsynsrapporter udarbejdet af den regionale statsadvokat sendes til Justitsministeriet, Rigsadvokaten og Rigspolitichefen. Inspektionsrapporter udarbejdet af Rigspolitichefen sendes til Justitsministeriet, Rigsadvokaten og den regionale statsadvokat. Ordningen trådte i kraft med virkning fra den 1. juli 2003.

7. Aktindsigt i statsadvokatens tilsynsrapport

Statsadvokatens tilsyn har overvejende et forvaltningsmæssigt og ikke et strafferetligt sigte. En sag herom kan derfor i almindelighed ikke antages at være omfattet af offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., om sager inden for strafferetsplejen. Det må derfor antages, at en tilsynsrapport ikke vil være undtaget fra aktindsigt i medfør af den nævnte bestemmelse.

Selv om en inspektion indebærer en undersøgelse af ledelsesforholdene i politikredsen og den måde, de ansatte ved politimesterembedet tilrettelægger og udfører deres arbejdsopgaver på, kan en tilsynssag i almindelighed ikke anses for en konkret personalesag (eller en flerhed af konkrete personalesager) som nævnt i offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., men i det omfang der i sagen indgår bedømmelser og vurderinger m.v. af enkelte ansattes tjenstlige forhold, er det imidlertid i forarbejderne til § 2, stk. 2, 2 pkt., udtrykkeligt forudsat, at der på baggrund af de hensyn, der ligger bag undtagelsen vedrørende konkrete personalesager, normalt vil kunne gives afslag på aktindsigt i sådanne oplysninger i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Der er herefter adgang til aktindsigt i statsadvokatens afsluttende rapport om tilsynsforretningen ved et politimesterembede med undtagelse af de oplysninger, der indebærer bedømmelser og vurderinger m.v. af enkelte ansattes tjenstlige forhold. Endvidere vil navne på sigtede, tiltalte og domfældte personer skulle fjernes i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Ved afgørelsen skal der endvidere tages hensyn til bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1.

Spørgsmålet om aktindsigt i en tilsynsrapport henhører under den statsadvokat, der har udarbejdet rapporten, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1, 1. pkt.

8. Ophævelse af forskrifter

RM 3/1999 af 10. februar 1999 om vejledning om statsadvokaternes tilsyn med politimestrenes behandling af straffesager ophæves.

Forskriften i RM 3/2002 af 20. marts 2002 om indsendelse af frifindende domme til statsadvokaten ophæves.

Henning Fode

Bilag:

(Medtages ikke til Retsinformation)

Bilag 1. Målsætninger for sagsbehandlingstiden.

Bilag 2. Interne retningslinier for politikredsens straffesagsbehandling.

Bilag 3. Tilsyns- og kontrolmuligheder i Politiets Ledelsesinformationssystem (POLIS) og Politiets Sagsbehandlingssystem (POLSAS) (oktober 2004).

Bilag 4. Eksempel på kontrolark.

Bilag 5. Gennemførelsen af statsadvokatens tilsynsvirksomhed i politikredsene.

Underskrift 1

Rigsadvokaten, den 21. december 2004 Henning Fode

Versioner

1. 2004-12-21 · til 2017-11-02