Cirkulære om undersøgelse af animalske fødevarer med særlige restriktioner\n(Til kontrolpersonalet på grænsekontrolstederne)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2004/9039@2004-01-21/da
(Til kontrolpersonalet på grænsekontrolstederne)
I henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 888 af 6. november 2003 om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner er det forbudt at indføre animalske produkter med oprindelse i eller afsendt fra Kina.
I henhold til § 7, i samme bekendtgørelse er der sket ophævelse af importforbudet for en række fødevarer, bl.a. vildtfangne fisk og fiskevarer, tarme og gelatine.
I henhold til § 7, stk. 2, i samme bekendtgørelse skal 20 % af partierne med oprindelse i eller afsendt fra Kina indeholdende krebs af arten Procambrus clarkii , der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri, dyretarme, samt surimi tilvirket af fiskevarer, bortset fra akvakulturprodukter, ål og krebsdyr, underkastes mistankekontrol for indehold af chloramphenicol og nitrofuraner og deres metabolitter.
I henhold til § 10, stk. 1, i samme bekendtgørelse skal partier af krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar (Burma) underkastes systematisk mistankekontrol for indhold af chloramphenicol.
I henhold til samme bekendtgørelses § 11, stk. 1, skal partier af krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr samt partier af fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød, der ledsages af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002, med oprindelse i eller afsendt fra Thailand underkastes systematisk mistankekontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter, og 20% af partier af fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød, der ledsages af et sundhedscertifikat udstedt den 21. september 2002 eller senere, med oprindelse i eller afsendt fra Thailand underkastes mistankekontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter.
I henhold til Kommissionens beslutning nr. 2003/895/EF af 19. december 2003 om ændring af beslutning 2002/251/EF med henblik på at reducere beskyttelsesforanstaltningerne over for fjerkrækød samt visse fiskevarer og akvakulturprodukter importeret fra Thailand ændres importrestriktionerne for krebsdyr og fjerkrækød til konsum med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, således at der nu kun skal foretages systematisk mistankekontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter af partier af krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr samt partier af fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød, der ledsages af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002, med oprindelse i eller afsendt fra Thailand.
I henhold til samme bekendtgørelses § 11, stk. 2, skal partier af fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Brasilien underkastes systematisk kontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter.
Kommissions beslutning nr. 2003/895/EF vil snarest blive implementeret i bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner.
§ 1.
Stk. 1. Cirkulæret omfatter prøveudtagning og undersøgelse af: 1) rensede, saltede, tørrede eller varmebehandlede tarme med oprindelse i eller afsendt fra Kina, 2) krebs af arten Procambrus clarkii med oprindelse i eller afsendt fra Kina, 3) surimi tilvirket af fiskevarer, bortset fra akvakulturprodukter, ål og krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Kina. 4) krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr samt fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, 5) krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar (Burma), og 6) fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Brasilien.
§ 2.
Stk. 1. Grænsekontrolpersonalet skal udtage prøver af 20 % af partier med følgende fødevarer til laboratorieundersøgelse for indhold af følgende stoffer: 1) Rensede, saltede, tørrede eller varmebehandlede tarme med oprindelse i eller afsendt fra Kina undersøges for indhold af chloramphenicol samt nitrofuraner og deres metabolitter, 2) krebs af arten Procambrus clarkii med oprindelse i eller afsendt fra Kina undersøges for indhold af chloramphenicol samt nitrofuraner og deres metabolitter, og 3) surimi tilvirket af fiskevarer, bortset fra akvakulturprodukter, ål og krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Kina undersøges for indhold af chloramphenicol samt nitrofuraner og deres metabolitter,
Stk. 2. Grænsekontrolpersonalet skal udtage prøver af samtlige partier med følgende fødevarer til laboratorieundersøgelse for indhold af følgende stoffer: 1) Krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar (Burma) undersøges for indhold af chloramphenicol, 2) krebsdyr og fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, og som er ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002, undersøges for indhold af nitrofuraner og deres metabolitter 3) fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Thailand, og som er ledsaget af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002, undersøges for indhold af nitroimidazoler samt nitrofuraner og deres metabolitter, og 4) fjerkrækød og fødevarer fremstillet af eller med fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Brasilien undersøges for indhold af nitrofuraner og deres metabolitter.
Stk. 3. Prøver, der udtages i henhold til bekendtgørelse nr. 888 af 6. november 2003 om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner, skal betragtes som mistankeprøver. Partier, hvoraf der er udtaget mistankeprøver skal derfor tilbageholdes på grænsekontrolstedet indtil resultatet af laboratorieundersøgelsen er modtaget, jf. § 19 i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer.
Stk. 4. De i stk. 3 nævnte partier må dog lægges under beslag på et af grænsedyrlægen anvist lager, der er autoriseret, godkendt eller registreret til oplagring af de pågældende fødevarer, medmindre der er mistanke om eller vished for at fødevarerne indebærer en risiko for dyresundheden. Beslaglagte fødevarer skal oplagres fysisk adskilt fra andre fødevarer. Det anviste lager skal ligge i samme fødevareregion som grænsekontrolstedet og må ikke være bestemmelseslageret eller ejes af den ansvarlige for partiet. Anvisningen af lageret og den faktiske beslaglæggelse aftales med fødevareafdelingen som fører tilsyn med lageret. Partiet er under beslag indtil grænsedyrlægen frigiver partiet eller påbyder partiet destrueret.
§ 3.
Stk. 1. Grænsedyrlægen skal, ved prøveudtagning efter § 2 af emballerede fødevarer med pakninger på højst 1 kg, udtage ubrudte pakninger. Af partier med pakninger på over 1 kg udtages prøver på 200 gram, så vidt muligt i ét stykke. Antallet af udtagne prøver pr. parti med emballerede fødevarer skal ske i overensstemmelse med skemaet gengivet i bilag 1.
Stk. 2. Grænsedyrlægen skal, ved prøveudtagning efter § 2 af ikke-emballerede fødevarer, udtage mindst 13 prøver af hvert parti. Hver af de 13 prøver skal være på mindst 200 gram, og så vidt muligt i ét stykke.
Stk. 3. Prøver, udtaget efter stk. 1 eller 2, skal være repræsentative for hele partiet. Der skal udtages mindst en prøve af hvert lot i partiet.
Stk. 4. Hver enkelt prøve skal sendes i hver sin prøveemballage til Fødevareregion Ringsted, Afdelingen for Restkoncentrationer, Søndervang 4, 4100 Ringsted.
§ 4.
Stk. 1. Hver enkelt prøveemballage skal mærkes entydigt.
Stk. 2. Prøverne skal fremsendes til laboratoriet hurtigst muligt og senest dagen efter prøveudtagningen. Prøver skal fremsendes i isolerede kølekasser med fryseelementer således, at frosne prøver ikke optøs og kølevarers temperatur ikke overstiger det maksimalt tilladte. Ved længere tids opbevaring i kølekasser skal disse ledsages af temperaturloggere subsidiært skal prøverne nedfryses.
Stk. 3. Grænsekontrolpersonalet skal udfylde et udtagningsskema i overensstemmelse med den i bilag 2 viste model. En kopi af udtagningsskemaets side 1 skal ledsage prøven til laboratoriet, mens originalen af udtagningsskemaet (side 1 og 2) opbevares på grænsekontrolstedet.
§ 5.
Stk. 1. Grænsekontrolpersonalet skal ved prøveudtagningen oplyse den ansvarlige for partiet om dennes ret til at få udtaget en kontraprøve.
Stk. 2. Såfremt den ansvarlige for partiet anmoder om, at der udtages en kontraprøve, skal kontrolpersonalet på grænsekontrolstedet udtage, mærke og forsegle kontraprøven og overdrage denne til den ansvarlige for partiet.
Stk. 3. Grænsekontrolpersonalet skal informere den ansvarlige for partiet om, at et evt. analyseresultat af kontraprøven ikke har nogen officiel gyldighed, og udelukkende kan anvendes i forsikringsspørgsmål eller lignende.
§ 6.
Stk. 1. Partier, hvori der gjort fund af chloramphenicol, nitroimidazoler eller nitrofuraner eller deres metabolitter, og hvor analyseresultaterne betragtes som endelige, skal påbydes destrueret i henhold til § 37, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer.
§ 7.
Stk. 1. Grænsekontrolpersonalet skal udfylde et rapid alert skema så snart resultatet af samtlige foretagne undersøgelser i henhold til dette cirkulære foreligger for et parti. Ved fund af restkoncentrationer udfyldes et »Rapid Alert skema « , mens negative analyseresultater efterfølges af udfyldelse af et »Non Alert skema «.
Stk. 2. Straks efter udfyldelsen skal grænsekontrolpersonalet fremsende rapid alert skemaet med e-post til »FA05(afd.postkasse) «.
§ 8.
Stk. 1. Cirkulæret træder i kraft den 20. januar 2004.
Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære af 30. september 2003 om undersøgelse af animalske fødevarer fra visse lande med særlige restriktioner.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 19. januar 2004 Erik Engelst Petersen
Bilag 1
Bilag 1 Prøveudtagningsplan for emballerede fødevarer Prøveudtagningsplan for emballerede fødevarer Partier med pakninger med nettovægt mindre end eller lig med 1 kg Antal pakninger i partiet Antal prøver 4.800 eller færre 13 4.801 – 24.000 21 24.001 – 48.000 29 48.001 – 84.000 38 84.001 – 144.000 48 144.001 – 240.000 60 flere end 240.000 72 Partier med pakninger med nettovægt større end 1 kg, men mindre end eller lig med 4,5 kg Antal pakninger i partiet Antal prøver 2.400 eller færre 13 2.401 – 15.000 21 15.001 – 24.000 29 24.001 – 42.000 38 42.001 – 72.000 48 72.001 – 120.000 60 flere end 120.000 72 Partier med pakninger med nettovægt større end 4,5 kg Antal pakninger i partiet Antal prøver 600 eller færre 13 601 – 2.000 21 2.001 – 7.200 29 7.201 – 15.000 38 15.001 – 24.000 48 24.001 – 42.000 60 flere end 42.000 72
Bilag 2
Bilag 2 Model af prøveudtagningsskema for visse fødevarer fra Brasilien, Kina, Myanmar og Thailand (side 1) Prøveudtagning i følge Fødevaredirektoratets cirkulære af 25. september 2003 om undersøgelse af animalske fødevarer fra visse lande med særlige restriktioner Kopi af prøveudtagningsskema sendes vedlagt prøven til analyselaboratorium. Parti nr: Dyreart/Matrix Parti størrelse: Udtagningsdato: Udfyldes af laboratoriet Lab. nr. Resultat Teknik Dato: Inspektørnavn/kode: Fødevareregion: Underskrift: Model af prøveudtagningsskema for visse fødevarer fra Brasilien, Kina, Myanmar og Thailand (side 2) Parti nr. Oprindelsesvirksomhed, herunder land. Forarbejdningsgrad Navn og adresse på importør Rå Forarbejdet Sammensat levnedsmiddel