Cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2004/9549@2004-09-21/da
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte aftaler om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser:
aftale om nyt lønsystem
aftale om løn til lærere på hidtidigt lønsystem.
Aftalerne omfatter tjenestemandslignende ansatte lærere ved handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler.
Bemærkninger til aftalen om nyt lønsystem
2. I aftalen benyttes "lærer" som samlebetegnelse for lærer, overlærer, handelsoverlærer m.v.
Det har ikke været et formål med indførelse af nyt lønsystem, at dette skulle medføre besparelser i lønsummen. Formålet er at opnå en fortsat målrettet og hensigtsmæssig anvendelse af lønsumsmidlerne.
Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser
3. Til § 4 om tillæg
Tillæggene i det nye lønsystem består af:
Centralt aftalte tillæg, stk. 1
Disse tillæg, der fremgår af bilag A, er aftalt mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II.
Decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, stk. 2
Disse tillæg, der fremgår af bilag B, træder i stedet for en række tidligere centralt aftalte tillæg.
Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3 og 4
Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte lærers særlige funktioner eller den enkeltes kvalifikationer. Herudover kan der lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tidsrum hvori den pågældende funktion udføres.
Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af individuelle tillæg for en enkelt medarbejder eller en nærmere afgrænset gruppe af medarbejdere.
Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om efterfølgende honorering af en særlig indsats.
Også lærere, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. undervisningstillæg), kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser.
Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg. Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres.
I det nye lønsystem erstattes de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang af en lokal løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønningerne suppleres med en lokal tillægsdannelse.
Hvis der lokalt indgås aftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen.
Resultatløn, stk. 7
Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for givne budgetmæssige rammer. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag.
4. Til § 6 om lønanciennitet
Hidtidig praksis med hensyn til medregning af anciennitet for tidligere undervisningserfaring, jf. Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. maj 1993 om decentralisering af lønanciennitetsfastsættelsen m.v. for tjenestemandslignende ansatte lærere, opretholdes uændret.
5. Til § 7 a
Med virkning fra 1. oktober 2004 erstattes § 7 a, stk. 1-4 af bestemmelserne i aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser (bilag D).
6. Til § 8 om forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Et væsentligt element i det nye og decentralt orienterede lønsystem er, at den lokale lønfastsættelse integreres i den lokale personalepolitik. Det er derfor en forudsætning, at der er den fornødne aftalekompetence til stede på det lokale niveau. På denne baggrund delegerer aftalens parter kompetencen efter nedenstående retningslinier:
Finansministeriet bemyndiger hermed Undervisningsministeriet til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler. Finansministeriet forudsætter, at Undervisningsministeriet videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution m.v., kan indgås af den lokale ledelse.
Statstjenestemændenes Centralorganisation II forudsætter at de tilsluttede organisationer i videst muligt omfang videredelegerer kompetencen med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører løndannelsen på vedkommende institution, indgås af den lokale tillidsrepræsentant.
Det er parternes overordnede hensigt, at forhandlingerne skal finde sted, og aftalerne indgås på parallelle niveauer. Parterne er således enige om, at ved forhandlinger på den enkelte skole bør aftaler indgås mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant.
Den lokale ledelse og tillidsrepræsentanterne kan i forbindelse med de lokale forhandlinger lade sig bistå af repræsentanter fra Undervisningsministeriet henholdsvis den forhandlingsberettigede organisation.
For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale. Dette kan f.eks. være oplysninger om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.
Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten.
Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som et element i lønpolitikken.
7. Til § 10 om opsigelse af lokale aftaler
Ved opsigelse af aftale om kvalifikationstillæg bevarer den enkelte lærer tillægget som en personlig ordning, medmindre andet aftales.
Ved opsigelse af aftale om funktionstillæg gives der skriftlig meddelelse til den enkelte lærer om aftalens opsigelse, og tillægget bortfalder med et varsel svarende til den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.
Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet, f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet.
Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen.
8.Til § 11 om overgangsordning for allerede ansatte
Lærere på hidtidigt lønsystem
Ved umiddelbar overgang efter § 11, stk. 2, forstås overgang til anden stilling som lærer inden for erhvervsskoleområdet inden for en periode af højest to måneder. Erhvervsskoleområdet omfatter udover handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler også forsvarets civile faglærere, tjenestemandslignende ansatte lærere ved landtransportskolen samt lærere ved maskinmesterskoler.
Lærere på nyt lønsystem
I forbindelse med stillingsskift inden for aftalens dækningsområde afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Udligningstillægget efter stk. 4 videreføres ikke. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning, skolesammenlægninger eller uansøgt forflyttelse i øvrigt, bevares udligningstillægget dog.
Der er tale om stillingsskift, når en lærer efter ansøgning skifter ansættelsesområde, dvs. til anden uddannelsesinstitution, eller når en lærer overgår fra ansættelse efter basisløntrin 1-7 til basisløntrin 2-8.
Kvotalønnede timelæreres overgang til fastansættelse
Kvotalønnede timelærere, der er aflønnet i henhold til Undervisningsministeriets cirkulære herom efter en skalatrinsafhængig løn, og som overgår til tjenestemandslignende ansættelse efter ansættelsesbekendtgørelsen, omfattes af det nye lønsystem. Indplacering på basislønskalaen sker efter samme bestemmelser, der gælder for allerede ansattes overgang til nyt lønsystem.
Bemærkninger til protokollat om tillæg mv., der i henhold til § 4, stk. 1, er aftalt mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (bilag A) og aftale om løn til lærere på hidtidigt lønsystem
9. Til pkt. 5. a. i protokollatet og § 4, stk. 2 i aftalen
Med virkning fra den 1. april 2002 ydes der et undervisningstillæg til lærere, der underviser ved erhvervsakademiuddannelser (AK) på handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler. Tillægget ydes i forhold til beskæftigelsesgraden ved uddannelserne.
Perioder før den 1. april 2002, hvori læreren har modtaget tillæg for undervisning ved erhvervsakademiuddannelser (AK) og/eller ved markedsøkonom-, handelsakademi-, datanom- eller datamatikeruddannelsen, medregnes ved opgørelsen af, hvornår erhvervsakademitillæg har været oppebåret i 3 år.
Samtidig er hidtidige bestemmelser om særlige undervisningstillæg ved handelsakademi- og markedsøkonomuddannelsen ophævet.
For lærere, der for undervisning ved markedsøkonomuddannelsen har modtaget (en andel af) det særlige undervisningstillæg på 33.500 kr., gælder følgende overgangsregel:
Lærere, der for undervisning ved markedsøkonomuddannelsen inden for tidsrummet 1. juni 2000 - 31. december 2001 er ydet tillæg på 33.500 kr., ydes som en personlig ordning med virkning fra den 1. april 2002 erhvervsakademitillæg på 33.500 kr., indtil det tidspunkt hvor vedkommende efter de almindelige regler er berettiget til et erhvervsakademitillæg på 33.500 kr. Tillægget ydes alene ved kontinuerlig beskæftigelse som lærer ved erhvervsakademiuddannelserne pr. 1. april 2002 og senere.
Bemærkninger til aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser (bilag D)
Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II har indgået vedlagte aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser.
Aftalen omfatter tjenestemandslignende ansatte lærere på nyt lønsystem med medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning ved handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler og er indgået i henhold til aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer, jf. cirkulære af 21. april 2004 Perst. nr. 025-04.
Indberetning af ændret pensionsskalatrin
Ved aftalen forlænges de eksisterende anciennitetsbetingede skalatrinsforløb i relation til ret til tjenestemandspension med 2 skalatrin.
Avancement til højere stilling i forbindelse med skolefusion sidestilles med avancement ved egen skole, således at der i pensionsmæssig henseende opnås et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet.
Det påhviler den enkelte ansættelsesmyndighed at indberette både slutskalatrinnet og det aktuelle skalatrin til SLS.
Ansættelsesmyndigheder, der ikke benytter SLS, skal som hidtil indberette det aktuelle skalatrin via den statsgaranterede pensionsordning til PENSAB.
Indbetaling af pensionsbidrag til supplerende bidragsdefineret pensionsordning
Tillæg, der på denne aftales virkningstidspunkt er pensionsgivende til en supplerende bidragsdefineret pensionsordning, bevarer som udgangspunkt denne status med den bidragssats, der gælder for det pågældende område.
Hvis de pensionsgivende tillæg, der er aftalt eller bliver aftalt, overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet efter denne aftale, indbetales der et pensionsbidrag på 18 pct. af det overskydende beløb til en supplerende pensionsordning CO II-Konto i PFA.
I bilag 1 til cirkulæret er opstillet 2 eksempler med tekstforklaringer, som viser situationen før og efter implementering af bilag M samt en senere udvikling. Det skal bemærkes, at på CO II-området er bidragsprocenten til den supplerende pensionsordning CO II-Konto i PFA også 18 pct. under slutskalatrinnet.
Hvis der indgås aftale om, at ikke pensionsgivende tillæg eller nye tillæg under slutskalatrinnet for den tjenestemandspensionsgivende løn skal være pensionsgivende, skal opmærksomheden henledes på, at løn til og med slutskalatrinnet allerede er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet. En sådan aftale vil derfor betyde, at ansættelsesmyndigheden både skal indbetale til finanslovens § 36 og til en supplerende pensionsordning.
Den pensionsgivende løn på slutskalatrin i henhold til aftalens § 2 udgør pr. 1. april 2004 følgende årlige beløb:
Skalatrin 43: - Kr. 325.691,52
Skalatrin 45: - Kr. 340.426,72
Underskrift 1
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 14. september 2004 P.M.V. E.B. Thomas Christensen
Bilag 1
Bilag 1
Forklaringer til eksempeldiagrammer vedrørende bilag M Til venstre for eksemplerne viser den orange søjle den pensionsgivende løn på det anciennitetssikrede slutskalatrin i tjenestemandspensionssystemet efter forhøjelse med skalatrin i henhold til bilag M.
afs_1/del_1 Hvert eksempel består af 6 søjler. I eksempel 1 viser de 2 søjler i venstre side situationen før implementering af bilag M. De 2 søjler i midten viser situationen efter implementering af bilag M. De 2 søjler til højre viser en senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen. I eksempel 2 viser de 2 søjler til venstre både situationen før og efter implementering af bilag M, da situationen er uforandret. De 2 søjler i midten viser en senere udvikling, hvor der er aftalt et pensionsgivende tillæg. De 2 søjler til højre viser en endnu senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen. De lyserøde søjler viser den tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til venstre og i midten viser i begge eksempler den aktuelle tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til højre i begge eksempler viser den tjenestemandspensionsgivende løn, når den ansatte er nået sluttrin efter forhøjelse med ekstra trin. Denne søjle er derfor sammenfaldende med den orange. Blå felter markerer basislønnen i det nye lønsystem. Gule felter markerer pensionsgivende tillæg, der er aftalt før implementering af bilag M, og som er pensionsgivende, uanset om de ligger over eller under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin. Grønne felter markerer tillæg, der er aftalt efter implementering af bilag M, og for hvilke det er aftalt, at de er pensionsgivende med 18 pct. i det omfang, de ligger over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin. Det grå felt, der er mærket TP, markerer, at den pågældende løndel ligger inden for det tjenestemandspensionsgivende sluttrin og derfor er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet. Tillæg, der ikke er eller bliver aftalt pensionsgivende til en bidragsdefineret pensionsordning, bliver ikke pensionsgivende gennem bilag M. Eksempel 1 viser en ansat med et tillæg, der er pensionsgivende med den procentsats, der er gældende for det pågældende overenskomstområde, og som har en størrelse, der bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin. Efter implementering af bilag M bliver den del af tillægget, der overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin, pensionsgivende med 18 pct. Endelig viser eksemplet, at ved en senere forhøjelse af basislønnen, bliver en større del af tillægget pensionsgivende med 18 pct. Eksempel 2 viser en ansat med et pensionsgivende tillæg, der efter implementering af bilag M ikke bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
afs_1/del_2 Eksemplet viser endvidere, at på et senere tidspunkt aftales der et pensionsgivende tillæg, som overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin, og derfor bliver pensionsgivende med 18 pct. af den overskydende del. Den del der ligger under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin er pensionsmæssigt dækket af tjenestemandspensionsretten. Endelig viser eksemplet, at på et endnu senere tidspunkt forhøjes basislønnen, hvorved en større del af tillægget bliver pensionsgivende med 18 pct.
Bilag 2
Aftale om nyt lønsystem for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser
I medfør af § 2, stk. 2, i hovedaftalen mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer aftales følgende: § 1. Aftalens dækningsområde Aftalen omfatter lærere, der er omfattet af Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs forhandlings- og aftalekompetence, ansat på tjenestemandslignende vilkår ved handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler. § 2. Løn Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn. (Nedenstående erstatter lønbestemmelserne i hidtidige klassificeringsaftaler m.fl.) § 3. Basisløn Lærere aflønnes på basisløntrin 1-7 eller basisløntrin 2-8 i nedenstående basislønforløb efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 og i forhold til anciennitet, jf. § 6. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997): Basisløntrin Basisløn 1 194.000 kr. 2 200.600 kr. 3 207.300 kr. 4 213.100 kr. 5 220.700 kr. 6 227.300 kr. 7 234.000 kr. 8 241.100 kr. Alle basisløntrin er et-årige. Stk. 2. Lærere indplaceres, medmindre andet fremgår af stk. 3, på basisløntrin 1-7. Stk. 3. Lærere, der i mindst halvdelen af tiden underviser på gymnasiale uddannelser og/eller korte videregående uddannelser og/eller tilsvarende og højere niveauer, indplaceres på basisløntrin 2–8. Det samme gælder for lærere ved handelsskoler, der i mindst halvdelen af tiden underviser på erhvervsuddannelsernes 3. og følgende skoleperioder/hovedforløb eller tilsvarende niveau, under forudsætning af, at de pågældende har uddannelse som HD, HA, EA, ED, translatør, bachelor (BA/BS). Stk. 4. Lærere opnår efter 15 års ansættelse stillingsbetegnelsen overlærer. § 4. Tillæg 1 Der kan mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af lærere. De ved aftalens indgåelse aftalte tillæg fremgår af bilag A. Stk. 2. Der kan mellem Undervisningsministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II eller de forhandlingsberettigede organisationer, der fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II har fået delegeret aftaleretten, indgås aftale om kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af lærere. De ved aftalens indgåelse aftalte tillæg fremgår af bilag B. Stk. 3. Der kan lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner. Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg. Kvalifikationstillæg er som hovedregel varige. Tillæggene angives i årligt grundbeløb (pr. 1. oktober 1997). Stk. 6. Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.
Stk. 7. Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål er opnået § 5. Lønregulering Basisløn efter § 3, funktionstillæg og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 1-3, og eventuelle tillæg efter § 11, stk. 4, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 4, medmindre andet aftales. § 6. Lønanciennitet Ved ansættelsen indplaceres læreren på 1. trin i det basislønforløb, der gælder for vedkommende, jf. § 3, stk. 2 og 3. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten. § 7. Pension Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af: basisløn efter § 3, centralt aftalte tillæg efter § 4, stk. 1, i det omfang det fremgår af vedkommende aftale, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 2, i det omfang det fremgår af vedkommende aftale, varige tillæg efter § 4, stk. 3 og 4, midlertidige tillæg efter § 4, stk. 3 og 4, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale, og tillæg efter § 11, stk. 4. Lærerens andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs pensionsordning i PFA Pension. § 7a. [Med virkning fra 1. oktober 2004 erstattes § 7 a, stk. 1-4 af bestemmelserne i aftale om pensionsforhold for visse lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser (bilag D).] Lærere, der er omfattet af en statsgaranteret pensionsordning (tilsagnsordning), indplaceres i pensionsmæssig henseende i det skalatrinsforløb, der var gældende forud for lærerens overgang til det nye lønsystem med oprykning i overensstemmelse med de hidtil gældende anciennitetsregler.
Stk. 2. Ved pensionering beregnes tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det skalatrin, hvorpå den pågældende på pensioneringstidspunktet ville have været indplaceret i henhold til stk. 1. Stk. 3. Hvis der aftales varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner eller kvalifikationer, der i det hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme, kan parterne samtidig aftale, at den ansatte i pensionsmæssig henseende indplaceres i den højere lønramme. Stk. 4. Aftaler efter stk. 3 om individuel omklassificering af tjenestemænd m.fl., der er fyldt 60 år på aftalens ikrafttrædelsestidspunkt, har virkning for beregning af tjenestemandspension, når der er forløbet 2 år eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens indtræden. Stk. 5. Det kan lokalt aftales, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af hele eller en del af varige og midlertidige tillæg efter § 4, stk. 3 og 4. Tilsvarende gælder for tillæg efter § 11, stk. 4. Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3. Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af centralt aftalte tillæg efter § 4, stk. 1 og 2 (jf. § 7 stk. 1 litra 2-3), i det omfang det fremgår af vedkommende aftale. Lærerens andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3. Stk. 7. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidrag efter stk. 5 og 6 til CO II-Konto i PFA Pension. § 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler m.v. Centrale aftaler forhandles og indgås mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II. Stk. 2. Decentrale og lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil. Ved forhandlingerne på den enkelte skole indgås aftaler mellem den lokale ledelse og den stedlige tillidsrepræsentant. Stk. 3. Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinier, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt. Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier. Stk. 4. Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det. Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom. § 9. Uenighed Kan der ved en lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Stk. 2. Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem denne aftales parter. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Stk. 3. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandling mellem aftaleparterne, kan sagen ikke videreføres. Stk. 4. Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler. § 10. Opsigelse af lokale aftaler Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med reglerne i den enkelte aftale eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter. § 11. Overgangsordning for allerede ansatte Overgang til basislønsystemet er frivillig for lærere, der er ansat før 1. januar 2000. Stk. 2. Lærere, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes fortsat efter det hidtidige lønsystem. Lokallønsordningen begrænses til alene at omfatte aftaler om engangstillæg. Aflønning efter det hidtidige lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden lærerstilling inden for erhvervsskoleområdet. Stk. 3. Lærere, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 4, stk. 1 og 2, men inkl. klassificeringstillæg. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i den pågældende basislønskala, inkl. tillæg i henhold til punkt 1 og 2 i bilag A. Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 4, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 4, stk. 3 og 4. Midlertidige tillæg bevares uændret. Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i den pågældende basislønskala, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 4, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Stk. 5. En lærer, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i lærerstilling blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil kan lægges yderligere anciennitet for relevant beskæftigelse i den mellemliggende periode, jf. § 6, stk. 2-3.
Stk. 6. En lærer, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i en lærerstilling, der er omfattet af nærværende aftale, blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin ét år efter genansættelsen, jf. § 3. Hertil kan lægges yderligere anciennitet, for relevant beskæftigelse i den mellemliggende periode. § 12. Mulighed for senere overgang Allerede ansatte lærere kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. 1. januar 2003 og den 1. januar de følgende år. Meddelelse om overgang skal ske skriftligt med den frist, der er fastsat lokalt, og som ligger forud for den 1. januar i det år, den pågældende ønsker at overgå. Stk. 2. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til den pågældende lærer efter § 4, stk. 3 og 4. Stk. 3. Oprykning til næste basisløntrin sker ét år efter overgangen, jf. § 3. § 13. Ikrafttræden m.v. Aftalen har virkning fra den 1. april 2002. Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 27. november 1999 om nyt lønsystem for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved erhvervsskoler (Fmst. nr. 073-99) samt tilhørende protokollater. Stk. 3. Aftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2005. København, den 14. september 2004 Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Finansministeriet P.M.V. E.B. Thomas Christensen 1 Der henvises til bilag Com lokalt aftalte tillæg.
Bilag 3
Bilag A Protokollat om tillæg m.v., der i henhold til § 4, stk. 1, er aftalt mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II I medfør af § 2, stk. 2, i hovedaftalen mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer aftales følgende: Samtlige tillæg er angivet i årlige grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Der indbetales pensionsbidrag efter § 7 henholdsvis § 7 a af de med * markerede tillæg. *1. Til basisløntrin 1-5 ydes et tillæg på 17.300 kr. og til basisløntrin 6-8 ydes et tillæg på 21.900 kr. * 2. Til lærere, der iflg. § 3, stk. 3, indplaceres i basislønforløbet 2-8, ydes efter 17 års anciennitet yderligere et tillæg på 12.500 kr. *3. Med virkning fra den 1. april 2003 ydes der til lærere omfattet af § 3, stk. 2, et undervisningstillæg på 1.000 kr. Tillægget, der ydes forholdsmæssigt ved deltidsbeskæftigelse, kan ikke ydes samtidig med andet generelt undervisningstillæg. Såfremt andet generelt undervisningstillæg ydes forholdsmæssigt, kan tillægget dog tilsvarende ydes forholdsmæssigt. *4. Til lærere omfattet af § 3, stk. 3, der underviser ved erhvervsgymnasiale uddannelser eller ved tilsvarende og højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 4.000 kr. Med virkning fra den 1. april 2003 forhøjes tillægget til 5.000 kr. Tillægget, der ydes forholdsmæssigt ved deltidsbeskæftigelse, kan ikke ydes samtidig med andet generelt undervisningstillæg. Såfremt andet generelt undervisningstillæg ydes forholdsmæssigt, kan tillægget dog tilsvarende ydes forholdsmæssigt. 5. Følgende generelle undervisningstillæg ydes i forhold til beskæftigelsesgraden ved den pågældende uddannelse: *a. Til lærere, der underviser ved erhvervsakademiuddannelser (AK), ydes et undervisningstillæg på 26.000 kr. Efter 3 år udgør undervisningstillægget 33.500 kr. Der ydes herudover et undervisningstillæg på 6.400 kr. *b. Til lærere, der underviser ved datamatiker- og datanomuddannelserne, ydes følgende undervisningstillæg: Basisløntrin Tillæg 2 57.300 kr. 3 55.700 kr. 4 47.100 kr. 5 44.200 kr. 6 38.300 kr. 7 34.400 kr. 8 34.400 kr. Til lærere ved datamatikeruddannelsen ydes yderligere et tillæg på 37.600 kr. 6. Til lærere ved luftfartsskolen, der underviser inden for fagområder, hvortil der kræves en af statens luftfartsvæsen godkendt flyteknisk uddannelse, ydes et tillæg på 33.500 kr. København, den 14. september 2004 Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Finansministeriet P.M.V. E.B. Thomas Christensen
Bilag 4
Bilag B
Oversigt over tillæg m.v., der i henhold til § 4, stk. 2, er aftalt mellem Undervisningsministeriet og den forhandlingsberettigede organisation Samtlige tillæg er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober 1997. 1. Til lærere ved tekniske skoler, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et tillæg på 19.700 kr. årligt. 2. Til lærere ved tekniske skoler, der udfører undervisning som indtægtsdækket virksomhed efter kl. 17.00 på ugens fem første hverdage, ydes et tillæg på 50% pr. undervisningstime efter dette tidspunkt. Tillægget beregnes af lærerens årlige faste løn ekskl. feriegodtgørelse divideret med 1/1924. Stk. 2. For undervisning på lørdage og søndage ydes et tillæg på 100% pr. undervisningstime beregnet på tilsvarende måde som anført i stk. 1. Stk. 3. Tillæg for undervisning, der udføres i stk. 1 og 2 anførte tidspunkter, kan kun ydes, såfremt undervisningens placering sker under hensyn til muligheden af tidsmæssigt at afholde kurset eller efter rekvirentens ønske. Stk. 4. Ydes tillæg efter stk. 1 og 2, kan der ikke samtidig ydes ulempebetaling efter de for statens tjenestemænd gældende regler om tillæg for nattjeneste eller for tjeneste på lørdage og søndage. 3. Til lærere ved tekniske skoler, der udfører udviklingsarbejde i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed, ydes udover den normale løn et tillæg pr. arbejdstime beregnet som 1/1680 af 41.000 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). 4. Til lærere ved tekniske skoler og handelsskoler, der vejleder pædagogikumkandidater, ydes et tillæg på 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. I øvrigt henvises til aftale af 5. november 1999 om praktikvejledning i forbindelse med pædagogikum på erhvervsskolerne. Ved omprøve ydes der yderligere et honorar på 2.500 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997) pr. pædagogikumkandidat. 5. Til lærere, der har pligt til at undervise ved flere tjenestesteder samme dag, og som på den pågældende dag ikke får medregnet transporttiden i arbejdstiden, ydes et tillæg på 107,48 kr. pr. undervisningsdag for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km. 6. Til lærere ved tekniske skoler og handelsskoler, der udfører hvervet som skolehjemsassistent, ydes et tillæg på 24,78 kr. pr. arbejdstime og 163,74 kr. pr. sovevagt. Der ydes ikke samtidig natpenge eller anden ulempegodtgørelse for disse timer/vagter. 7. Til lærere ved tekniske skoler og landbrugsskoler, der udfører udviklingsarbejde for Undervisningsministeriet og i henhold til beskikkelse, ydes ud over den normale løn et vederlag beregnet ud fra et grundbeløb årligt på 41.000 kr. Vederlaget ydes for hver times arbejde med 1/1680.
Bilag 5
Bilag C Lokalt aftalte tillæg Med lokale tillæg får skolerne mulighed for at bruge lønnen til at understøtte skolens mål. Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af skolens personalepolitik, der skal sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår, herunder at der løbende sker en udvikling af personalets kvalifikationer i overensstemmelse med udviklingen i skolen mål. Det er således vigtigt, at tillægsformen, kriterierne for tillæg samt tillæggenes størrelse og varighed er tæt knyttet til skolens mål, så de løbende kan tilpasses udviklingen i skolens mål. Da skolernes kerneydelse er undervisning og omfatter samtlige læreropgaver, der skal til for at gennemføre skolens uddannelser, er det endvidere vigtigt, at funktions- og kvalifikationstillæg samt resultatløn aftales ud fra overvejelser over hvilke pædagogiske tiltag, der ønskes fremmet, samt hvilke opgaver, der ønskes løftet.
Funktionstillæg I forbindelse med et bestemt mål kan det være hensigtsmæssigt at lade en eller flere lærere udføre en bestemt funktion og i tilknytning hertil aftale, at der gives tillæg for funktionen. For eksempel: · skolen ønsker at indføre lærerteams, hvorfor det aftales, at der ydes et midlertidigt tillæg til lærere, der deltager i teamet · skolen har et stort indtag af fremmedsprogede elever, og der skal gøres en ekstra indsats for at få dem integreret, hvorfor det aftales, at der gives et funktionstillæg til lærere, der løfter denne opgave. · skolen ønsker at styrke udviklingsarbejdet på skolen, hvorfor der aftales et tillæg til lærere, der påtager sig at koordinere udviklingsarbejdet/tage initiativ til udviklingsopgaver · skolen ønsker at lade undervisningen på en bestemt uddannelse/fag overgå til lærerteams, hvorfor der aftales tillæg til den lærer, der har opgaven som teamkoordinator · skolen mangler lærere til at undervise i et bestemt fag, hvorfor der aftales tillæg til lærere, der påtager sig en ekstraordinær undervisningsindsats med henblik på at afhjælpe problemet.
Kvalifikationstillæg Den løbende udvikling i skolens mål gør, at det er nødvendigt at sikre, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer hele tiden vedligeholdes og udbygges gennem efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling i bredere forstand. I forbindelse med et bestemt mål, som kræver særlige kvalifikationer, kan det være hensigtsmæssigt at aftale kvalifikationstillæg for at sikre, at målet nås. For eksempel: · skolen beslutter at gennemføre en ny uddannelse, som på enkelte områder kræver andre kvalifikationer end de, lærerkollegiet er i besiddelse af, der aftales derfor et kvalifikationstillæg til den/de lærere, der efter aftale tilegner sig de krævede kvalifikationer. · skolen ønsker at styrke forholdet til det erhvervsliv, som der uddannes til, hvorfor det aftales, at der kan gives kvalifikationstillæg til lærere, der efter aftale under orlov fra skolen, har tilegnet sig relevant erhvervserfaring. · skolen gennemfører en uddannelse, som kræver kvalifikationer, der er stor efterspørgsel på, hvorfor der aftales kvalifikationstillæg med henblik på enten at fastholde eller rekruttere lærere til uddannelsen. · skolen gennemfører en uddannelse, der kræver kvalifikationer, som på det private arbejdsmarked aflønnes med en højere løn end den centralt fastsatte. For at fastholde/rekruttere lærere med de pågældende kvalifikationer aftales et kvalifikationstillæg.
Resultatløn Med henblik på gennemførelse af konkrete opgaver kan det være hensigtsmæssigt at aftale tillæg baseret på opnåelse af på forhånd aftalte resultater. For eksempel: · skolen (og det faglige udvalg) ønsker en revision af en bestemt uddannelse, hvorfor det aftales, at der kan udbetales tillæg til en lærer, hvis der inden en fastsat dato foreligger en ny uddannelsesplan. · skolen ønsker at styrke aktiviteten i henhold til lov om åben uddannelse (behov for efter- og videreuddannelse i lokalområdet), hvorfor der aftales et tillæg til en lærer, hvis der inden for et fast tidsrum foreligger en plan for aktiviteten. · frafaldet på en bestemt uddannelse er for stort, hvorfor der aftales et tillæg til uddannelsens lærere, hvis der udarbejdes en plan for, hvordan frafaldet nedbringes, og det inden en fastsat dato er lykkedes at nedbringe frafaldet.
Bilag 6
Bilag D Aftale om pensionsforhold for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser I henhold til § 3 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer aftales følgende: § 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandslignende ansatte lærere på nyt lønsystem med medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning ved handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler. § 2. Pensionsgivende skalatrinsforløb De i § 1 omhandlede lærere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer - tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Lærere, der aflønnes efter basisløntrin 1-7: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 21, 23, 25, 27, 31, 33, 35, 37, 38, 39, 41, 43. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 43 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 41, uanset om tiden på skalatrin 41 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 41 er opnået, opnås skalatrin 43 fra denne aftales virkningstidspunkt. Lærere, der aflønnes efter basisløntrin 2-8: Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: 23, 24, 26, 28, 32, 34, 36, 40, 42, 43, 45. Alle trin er 2-årige. Skalatrin 45 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemandspensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 43, uanset om tiden på skalatrin 43 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 43 er opnået, opnås skalatrin 45 fra denne aftales virkningstidspunkt. Hvis en lærer avancerer til højere stilling inden for eget ansættelsesområde (egen skole), opnås i pensionsmæssig henseende et ekstra skalatrin fra avancementstidspunktet, hvorefter den resterende del af pensionsskalaen forskydes med et skalatrin, jfr. § 3, stk. 4-5 i aftalen af 19. december 2003. § 3. Ikrafttrædelse mv. Denne aftale træder i kraft og har virkning fra 1. oktober 2004. Stk. 2. For lærere, der er pensioneret inden for tidsrummet 1. april 2003 og indtil denne aftales virkningstidspunkt, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte betingelserne for oprykning til skalatrin 43 (basisløntrin 1-7) henholdsvis skalatrin 45 (basisløntrin 2-8), omberegnes pensionen på grundlag heraf med virkning fra pensioneringstidspunktet. Stk. 3. Denne aftale kan ikke opsiges uden sammenhæng med aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.lign. i forbindelse med nye lønsystemer. København, den 26. august 2004 Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Finansministeriet P.M.V. E.B. Pia Staniok
Bilag 7
Aftale om løn til tjenestemandslignende ansatte lærere ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser på hidtidigt lønsystem
Denne aftale finder anvendelse for lærere, der har valgt at forblive på hidtidigt lønsystem 1. januar 2000 og derefter. I medfør af § 2, stk. 2, i hovedaftalen mellem finansministeren og tjeneste-mændenes centralorganisationer aftales følgende: § 1. Tjenestemandslignende stillinger som lærer/overlærer ved institutioner for erhvervsrettede uddannelser aflønnes efter skalatrinsforløbet 21, 23, 25, 27, 31, 33, 35, 37, 38, 39 og 41. Stk. 2. Der ydes følgende særlige tillæg: Skalatrin Tillæg 1. april 2002 Tillæg 1. april 2003 21 19.500kr. 19.500kr. 23 19.500kr. 19.500kr. 25 18.900kr. 18.900kr. 27 18.900kr. 18.900kr. 31 15.500kr. 15.500kr. 33 15.500kr. 15.500kr. 35 15.500kr. 15.500kr. 37 15.500kr. 15.500kr. 38 21.900kr. 21.900kr. 39 21.900kr. 21.900kr. 41 13.900kr. 14.800kr. § 2. Tjenestemandslignende stillinger som lærer/overlærer, der i mindst halvdelen af tiden underviser på gymnasiale uddannelser og/eller korte videregående uddannelser og/eller tilsvarende og højere niveauer aflønnes efter skalatrinsforløbet 23, 24, 26, 28, 32, 34, 36, 40, 42, 43. Det samme gælder for lærere/overlærere ved handelsskoler, der i mindst halvdelen af tiden underviser på erhvervsuddannelsernes 3. og følgende skoleperioder/hovedforløb eller tilsvarende niveau, under forudsætning af, at de pågældende har uddannelse som HD, HA, EA, ED, translatør, bachelor (BA/BS). Stk. 2. Der ydes følgende særlige tillæg: Skalatrin Tillæg 1. april 2002 23 16.500kr. 24 16.500kr. 26 16.500kr. 28 16.500kr. 32 14.100kr. 34 14.100kr. 36 14.100kr. 40 10.100kr. 42 10.100kr. 43 10.100kr. efter2 år på sluttrin 23.400kr. § 3. Med virkning fra den 1. april 2003 ydes der til lærere omfattet af § 1 et undervisningstillæg på 1.000 kr. Stk. 2. Til lærere omfattet af § 2, stk. 1, 1. punktum der underviser ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, videregående uddannelser eller tilsvarende og højere niveauer, ydes et undervisningstillæg på 4.000 kr. Med virkning fra den 1. april 2003 forhøjes tillægget til 5.000 kr. Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 og 2 ydes forholdsmæssigt ved deltidsbeskæftigelse. Stk. 4. Tillæg efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes samtidigt med andet generelt undervisningstillæg. Såfremt andet generelt undervisningstillæg ydes forholdsmæssigt, kan undervisningstillæg efter stk. 1 og 2 tilsvarende ydes forholdsmæssigt. § 4. De i stk. 2 og 3 nævnte undervisningstillæg ydes i forhold til beskæftigelsesgraden ved den pågældende uddannelse. Stk. 2. For undervisning ved erhvervsakademiuddannelser (AK) ydes et undervisningstillæg på 26.000 kr. Efter 3 år udgør undervisningstillægget 33.500 kr. Der ydes herudover et undervisningstillæg på 6.400 kr. Stk. 3. For undervisning ved datamatiker- og datanomuddannelserne ydes følgende undervisningstillæg:
S kalatrin Tillæg 23 57.300kr. 24 57.300kr. 26 55.700kr. 28 54.000kr. 32 52.500kr. 34 47.100kr. 36 44.200kr. 40 41.300kr. 42 38.300kr. 43 34.400kr. For undervisning ved datamatikeruddannelsen ydes endvidere et undervisningstillæg på 37.600 kr. § 5. Til lærere ved luftfartsskolen, der underviser inden for fagområder, hvortil der kræves en af statens luftfartsvæsen godkendt flyteknisk uddannelse, ydes et tillæg på 33.500 kr. § 6. Til lærere ved tekniske skoler og landbrugsskoler, der udfører udviklingsarbejde rekvireret af Undervisningsministeriet og i henhold til beskikkelse, ydes ud over den normale løn et vederlag beregnet ud fra et grundbeløb årligt på 41.000 kr. Vederlaget ydes for hver times arbejde med 1/1680. § 7. Til lærere ved tekniske skoler, der varetager hvervet som ledende lærer, ydes et tillæg på 19.700 kr. § 8. Til lærere ved tekniske skoler, der udfører undervisning som indtægtsdækket virksomhed efter kl. 17.00 på ugens fem første hverdage, ydes et tillæg på 50 % pr. undervisningstime af lærerens årlige faste løn ekskl. feriegodtgørelse divideret med 1/1924. Stk. 2. For undervisning på lørdage og søndage ydes et tillæg på 100 % pr. undervisningstime beregnet på tilsvarende måde som anført i stk. 1. Stk. 3. Tillæg for undervisning, der udføres i stk. 1 og 2 anførte tidspunkter, kan kun ydes, såfremt undervisningens placering sker under hensyn til muligheden af tidsmæssigt at afholde kurset eller efter rekvirentens ønske. Stk. 4. Ydes tillæg efter stk. 1 og 2, kan der ikke samtidig ydes ulempebetaling efter de for statens tjenestemænd gældende regler om tillæg for nattjeneste eller for tjeneste på lørdage og søndage. § 9. Til lærere ved tekniske skoler, der udfører udviklingsarbejde i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed ydes udover den normale løn et tillæg pr. arbejdstime beregnet som 1/1680 af 41.000 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997). § 10. Til lærere ved tekniske skoler og handelsskoler, der vejleder pædagogikumkandidater, ydes et tillæg på 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. Ved omprøve ydes der yderligere et honorar på 2.500 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997) pr. pædagogikumkandidat. I øvrigt henvises til aftale af 5. november 1999 om praktikvejledning i forbindelse med pædagogikum på erhvervsskolerne. § 11. Til lærere, der har pligt til at undervise ved flere tjenestesteder samme dag og som på den pågældende dag ikke får medregnet transporttiden i arbejdstiden, ydes et tillæg på 107,48 kr. pr. undervisningsdag for transporttid mellem undervisningsstederne for de dage, hvor transporten mellem undervisningsstederne sammenlagt er over 8 km.
§ 12. Til lærere ved tekniske skoler og handelsskoler, der udfører hvervet som skolehjemsassistent, ydes et tillæg på 24,78 kr. pr. arbejdstime og 163,74 kr. pr. sovevagt. Der ydes ikke samtidig natpenge eller anden ulempegodtgørelse for disse timer/vagter. § 13. Samtlige tillæg er angivet i grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Hvor intet andet står anført, er tillæggene angivet som årlige grundbeløb. § 14. Ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af følgende tillæg: særlige tillæg efter § 1, stk. 2, særlige tillæg efter § 2, stk. 2, undervisningstillæg efter § 3 og undervisningstillæg efter § 4, stk. 2 og 3. Den ansattes andel af pensionsbidragene anses at udgøre 1/3. Stk. 2. For ansatte, der er medlem af Pensionsordningen for Erhvervsskoler eller Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler m.v., indbetales pensionsbidragene til CO II-Konto i PFA Pension. For ansatte, der er omfattet af den forsikringsmæssige pensionsordning i PFA Pension for tjenestemandslignende ansatte under Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs forhandlingsområde, indbetales pensionsbidragene til denne. § 15. § 6 om aftrapning af overløn i aftale af 28. juli 1995 om overgangsordning for lærere ansat ved landbrugsskolerne om aftrapning af overløn, indgået mellem Undervisningsministeriet og Dansk Teknisk Lærerforbund, opretholdes uændret. § 16. Aftalen har virkning fra den 1. april 2002. Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 27. november 1999 om løn til lærere ved erhvervsskoler på hidtidigt lønsystem. Stk. 3. Aftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2005. Stk. 4. Lærere er kun omfattet af lokallønsaftalen for så vidt angår ydelse af engangsvederlag. København, den 14. september 2004 Statstjenestemændenes Centralorganisation II Tommy Agerskov Thomsen Finansministeriet P.M.V. E.B. Thomas Christensen