Cirkulære om organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2005/9773@2005-12-13/da
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået vedlagte organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv.
Organisationsaftalen udgør, sammen med den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC, det samlede overenskomstgrundlag.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2005 og afløser organisationsaftale af 30. april 2004.
Der er foretaget følgende ændringer i organisationsaftalen:
· Der er foretaget en strukturel og sproglig forenkling af organisationsaftalen, hvilket medfører at en række bestemmelser er taget ud, da de allerede findes i rammeaftalen om nye lønsystemer, for tiden cirkulære af 19. november 2003 (Perst. nr. 076-03) og fællesoverenskomsten for tiden cirkulære af 3. september 2002 (Perst. nr. 037-02).
· Pr. 1. oktober 2006 er der aftalt ny basisløn samt overgangsordning hertil. Der er hermed sket en harmonisering til den lønskala, som anvendes for faglærere tekniske skoler. Indtil 1. oktober 2006 er §§ 9 - 12 de gældende lønregler. Efter 1. oktober 2006 træder §§ 13-17 i kraft. Samtidig med ikrafttrædelsen af de nye lønregler falder §§ 9 - 12 bort.
· Der er aftalt nye arbejdstidsregler (protokollat 2). Med enkelte undtagelser følger AMU-lærerne de arbejdstidsregler, der gælder for de erhvervsrettede uddannelser. Ikrafttrædelsestidspunktet er 1. januar 2006, medmindre der lokalt aftales et andet ikrafttrædelsestidspunkt, der tidligst kan være 1. august 2005 og senest 1. august 2006. Skæve normperioder opgøres forholdsmæssigt (1/12 af den årlige arbejdstidsnorm pr. måned). Arbejdstidsaftalen i protokollat 1 falder bort ved overgangen til de nye arbejdstidsregler i protokollat 2.
· Samtidig med ikrafttrædelsen af de nye arbejdstidsregler hæves pensionsbidraget med 2 % point. Det samlede pensionsbidrag forhøjes til 16,0 pct. med virkning fra 1. oktober 2006. Karensbestemmelserne om, at medarbejderen skal være fyldt 25 år og have haft 4 års ansættelse i det offentlige bortfalder samtidig med ikrafttrædelsen af de nye arbejdstidsregler.
· Ulempeydelser som følger arbejdstidsaftalen for ansatte ved erhvervsskoler erstatter organisationsaftalens protokollat 1 § 4 (forskudt tid) samt protokollatet 1 § 11, stk. 4 (ulempegodtgørelse) til samme aftale. Ulempeydelserne skal følge ikrafttrædelsestidspunktet for de nye arbejdstidsregler.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1. Organisationsaftalens område
Dækningsområdet er en konsekvens af Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov nr. 418 af 6. juni 2002.
Ved fortrinsvis menes, at læreren i mere end halvdelen af arbejdstiden ansættes til undervisning mv. ved arbejdsmarkedsuddannelserne og/eller andre undervisningsaktiviteter, der har været eller har kunnet varetages ved AMU-centrene.
Der er således ikke med den ved OK 2002 ændrede formulering af dækningsområdet tilstræbt eller forudsat en ændring af det hidtidige anvendelsesområde.
Ved udtrykket i tilknytning til arbejdsmarkedsuddannelserne menes dels undervisning, der indgår i forløb på arbejdsmarkedsuddannelserne, dels andre opgaver, som er en forudsætning for gennemførelse af undervisningsaktiviteterne.
Lærere, der er ansat efter organisationsaftalen, kan anvendes fleksibelt til varetagelse af undervisningsopgaver inden for institutionens opgavefelt, forudsat de efter skolens vurdering opfylder kvalifikationskravene herfor.
Til § 3. Tidsbegrænset ansættelse
Det henstilles ved tidsbegrænsede ansættelser at overveje, om der i stedet kan ske fastansættelse. Endvidere henstilles, at principperne for anvendelse af tidsbegrænsede ansættelser drøftes i SU.
Til § 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Der henvises til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer, for tiden cirkulære af 19. november 2003 (Perst. nr. 076-03).
Til §§ 10 og 14. Lokale tillæg
Der henvises til cirkulære om rammeaftale om nye lønsystemer.
Midlertidige lokale tillæg, der er aftalt som ikke-pensionsgivende før 1. april 2002, er fortsat ikke-pensionsgivende.
Til §§ 11 og 15. Centrale tillæg
Tillæggene er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997.
Til § 12. Overgangsordning for ansatte før 1. oktober 2000
Evt. tillæg efter stk. 2 og 5 kan efterfølgende aftales konverteret til tillæg efter § 10.
Ved modregning i tillæg efter stk. 5 for tillæg ydet i henhold til § 10 ses der bort fra tillæg, der er modregnet i eller har erstattet udligningstillæg efter stk. 2.
Ansatte, der genindtræder i en stilling som lærer efter tjenestefrihed, er ligeledes omfattet af overgangsordningen i § 12, idet indplaceringen i det nye lønsystem sker på grundlag af den pågældendes anciennitet pr. 30. september 2000.
Til § 17. Overgangsordning for ansatte før 1. oktober 2006
Til stk. 3.
Udligningstillægget er pensionsgivende. Et regneeksempel på udligningstillægget følger herunder. Alle tal er anført i grundbeløb 1.10.1997.
Eksempel på beregning af udligningstillæg efter § 17, stk.
Tidligere samlet fast løn
Basisløntrin 3 kr. 226.000
Undervisningstillæg (§ 11, nr. 1) kr. 20.800
Særligt tillæg (§ 11, nr. 6) kr. 5.250
Lokalt varigt tillæg (§ 10) kr. 5.000
Udligningstillæg) (§ 12, stk. 2) kr. 8.210
Reduceret udligningstillæg (8.210-5.000) kr. 3.210
Den samlede løn der indgår i beregningen
(226.000+20.800+5.250+5000+3210) kr. 260.260
Ny samlet fast løn
Basisløntrin 7 kr. 234.000
Centralt tillæg (§ 15, stk. 1) kr. 21.900
EUD tillæg (§ 15, stk. 2) kr. 2.200
Den samlede løn der indgår i beregningen
(234.000+21.900+2.200) kr. 258.100
Det pensionsgivende udligningstillæg efter § 17, stk. 3 udgør differencen mellem kr. 260.260 – kr. 258.700 kr. 2.160
Et midlertidigt funktionstillæg efter § 10 opretholdes som midlertidige tillæg jf. § 17, stk. 3 efter overgangen.
Til stk. 4
Ved umiddelbar overgang i stk. 4 forstås overgang inden for en periode af højst 2 måneder. Indplacering på tillægsniveau sker pr. 1. oktober 2000, og der sker ikke oprykning til højere tillægstrin som følge af anciennitetsoptjening.
Til § 19. Pension
Efter 1. oktober 2006 eksisterer der ikke længere en særlig minipensionsordning.
Bemærkninger til protokollat 1
Protokollatet falder bort ved de nye arbejdstiders ikrafttræden (protokollat 2).
Til § 2. Overarbejde
Reglerne for overarbejde giver mulighed for, at arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt, således at der uden at der udløses overtidsbetaling i den enkelte uge kan arbejdes op til 42 timer mod, at der i andre uger arbejdes mindre end 37 timer.
Til § 3. Forberedelsestid
Fordelingen af timepuljen jf. § 3, stk. 3, sker for et kalenderår, og fastlægges efter drøftelse mellem institutionens ledelse og lærergruppen, jf. Finansministeriets brev af 13. juli 1992.
Til § 6. Pauser
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, medfører, at læreren har ret til at holde sin spisepause uforstyrret. Såfremt læreren pålægges arbejde i spisepausen, medregnes denne i arbejdstiden.
Til § 7. Militærtjeneste
Når betingelserne i lov nr. 148 af 17. april 1985 om værnepligtsorlov er opfyldt, finder bestemmelserne i denne lov anvendelse i stedet for overenskomstens bestemmelser.
Bemærkninger til protokollat 2
Til § 1. Arbejdstid
Protokollatet træder i kraft ved overgangen til de nye arbejdstidsregler 1. januar 2006. Det kan dog lokalt aftales at de nye arbejdstidsregler træder i kraft enten den 1. august 2005 eller 1. august 2006.
Skæve normperioder opgøres forholdsmæssigt (1/12 af den årlige arbejdstidsnorm pr. måned).
Arbejdstidsreglerne for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. er blevet ændret, så de, med enkelte undtagelser, er identiske med arbejdstidsreglerne for ansatte ved erhvervsskolerne. Dette betyder ikke at lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. er omfattet af aftalen for erhvervsskolerne. Det er forudsat, at omlægningen ikke i sig selv medfører en ændring af den samlede tid til forberedelse.
I forbindelse med drøftelse om arbejdstidstilrettelæggelse efter erhvervsskolernes arbejdstidsaftale § 3 skal skolen inddrage spørgsmålet om, hvorledes de forskellige bestemmelser om maksimale undervisningstimetal, kan håndteres i de tilfælde, hvor lærere omfattet af forskellige arbejdstidsregler på samme skole har ensartede undervisningsopgaver, f.eks. på EUD.
Medarbejdere omfattet af denne aftale følge den til enhver tid gældende bestemmelse om ulempeydelse i erhvervsskolernes arbejdstidsaftale.
Ikrafttræden mv.
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2005. Samtidig med cirkulærets ikrafttræden ophæves cirkulære af 30. april 2004 om organisationsaftale for faglærere ved AMU-centre (Perst. nr. 028-04).
Underskrift 1
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 24. november 2005 P.M.V. E.B. Mogens Esmarch
Bilag 1
Organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med LC/OC. Følgende bestemmelser i fællesoverenskomsten finder dog ikke anvendelse: · bestemmelser om timelønnede · bestemmelser om arbejdstidsbestemte tillæg mv. · og med virkning fra 1. oktober 2006 endvidere bestemmelsen om lønanciennitet Kapitel 1 Organisationsaftalens område mv. § 1 Organisationsaftalens område. Organisationsaftalen omfatter lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ansættes med henblik på fortrinsvis at varetage undervisning ved eller i tilknytning til arbejdsmarkedsuddannelser mv. § 2 Mobilitet. En lærer ansættes med pligt til inden for de i stk. 2 og 3 angivne rammer efter nærmere anvisning af ledelsen at varetage undervisning ved andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der kan ske fritagelse for pligten efter de i stk. 5 angivne retningslinier. Stk. 2. Pligten efter stk. 1 indtræder, når · en institution midlertidigt har et uudnyttet undervisningskapacitet · institutionen har et undervisningsbehov, som ikke kan dækkes af egne lærere, og · en lærer med de krævede kvalifikationer ved en anden institution for erhvervsrettet uddannelse vil kunne frigøres uden afbrud i egen påbegyndt undervisning. Stk. 3. Pligten efter stk. 1 omfatter indtil 8 uger årlig, medmindre der i ansættelsesbrevet er aftalt en videregående mobilitetspligt. Pligten er endvidere begrænset til varetagelse af undervisning ved arbejdsmarkedsuddannelser i samme region som den ansættende institution eller tilgrænsende institutioner. Stk. 4. Ved pålæg om at gøre tjeneste ved en anden institution end den ansættende skal der gives læreren et varsel på 2 uger, før det pågældende kursus starter. Stk. 5. En lærer kan fritages for pligten efter stk. 1, såfremt · der er planlagt pligtig egenuddannelse i perioden, · der er godkendt afspadsering i perioden, · der er godkendt ferie i perioden, · der er planlagt erhvervspraktik, · lovligt forfald forhindrer det i perioden, eller · særlige familiemæssige forpligtelser på egen bopæl forhindrer det. § 3 Tidsbegrænset ansættelse. En lærer kan ansættes tidsbegrænset, hvis institutionens uddannelsesaktiviteter ikke kan sikre den nødvendige beskæftigelse af en helårsansat lærer. Tidsbegrænsningen skal have en varighed under 1 år. Stk. 2. Såfremt protokollat 1 § 3, stk. 4 finder anvendelse, fastsættes den i protokollat 1 § 1, stk. 3 årlige undervisningstid forholdsmæssigt. § 4 Deltid. Ved deltidsansættelse fastsættes den årlige løn og arbejdstid forholdsmæssigt. Kapitel 2 Løn mv. § 5 Lønsystemet. Lønsystemet består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter centralt og lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt evt. resultatløn. Afs. 1. Fælles lønbestemmelser (§§ 6 - 8) § 6 Lønregulering. Der henvises til cirkulære om rammeaftaler for nye lønsystemer § 8, for tiden cirkulære af 19. november 2003 (Perst. nr. 076-03). § 7 Udbetaling af løn. Lærere ansat før 1. september 1970 får udbetalt lønnen månedsvis forud. Lærere ansat den 1. september 1970 og derefter får udbetalt lønnen månedsvis bagud. § 8 Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv fælles for begge. Der henvises til cirkulære om rammeaftaler for nye lønsystemer §§ 12, 13 og 14. Afs. 2. Løn før 1. oktober 2006 (§§ 9 - 12) § 9 Basisløn. Del. 1. Basislønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige grund-beløb (1/10 1997 niveau): Basisløntrin 1 210.000 kr. Basisløntrin 2 220.000 kr. Basisløntrin 3 226.000 kr. Stk. 2. Basisløntrin 1 og 2 er treårige. § 10 Lokale tillæg. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i rammeaftalen om nye lønsystemer §§ 4 og 6. § 11 Centrale tillæg. 1. Undervisningstillæg Ud over den i § 9 anførte basisløn ydes et ikke-pensionsgivende undervisningstillæg på 20.800 kr. 2. Undervisning på faglærerkurser Til lærere, der underviser på faglærerkurser, ydes et ikke-pensionsgivende honorar pr. kursusuge på 2.000 kr. I det omfang der ikke undervises en fuld kursusuge, ydes der et forholdsmæssigt fastsat honorar. 3. Pædagogisk praktikantvejledning Til lærere, der fungerer som pædagogisk praktikantvejleder, ydes for et fuldt vejlederforløb et ikke-pensionsgivende honorar på 7.400 kr. I det omfang der ikke er tale om et fuldt vejlederforløb, ydes der et forholdsmæssigt fastsat honorar. 4. Mørkekørsel Til lærere, der i et år gennemfører kørekortundervisning i mørkekørsel efter Justitsministeriets bekendtgørelse om kørekortundervisning, ydes der et ikke-pensionsgivende tillæg på 2.000 kr. 5. Udvikling og revision af uddannelsesplaner (mål- og rammeplaner) a) Til lærere, der yder konsulentbistand vedrørende udvikling og revision af uddannelsesplaner (mål- og rammeplaner), der er iværksat af Undervisningsministeriet eller et efteruddannelsesudvalg godkendt af Undervisningsministeriet ydes ud over lærerens sædvanlige løn et ikke-pensionsgivende tillæg pr. time, der udgør 50 pct. af 1/1924 af lærerens årsløn (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg efter § 11, pkt. 1 og evt. særligt tillæg efter § 11, pkt. 6). b) For konsulentarbejde, der ligger ud over en samlet arbejdstid på 37 timer pr. uge ydes et ikke-pensionsgivende honorar der pr. time udgør 1/1924 af lærerens årsløn (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg efter § 11, pkt. 1 og evt. særligt tillæg efter § 11, pkt. 6) med tillæg af 50 pct. Tiden indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen. c) Der ydes 12 1/2 pct. i feriegodtgørelse af de i pkt. a og b nævnte tillæg. d) Tidsforbruget til udviklingsarbejde fastsættes i en kontrakt, der indgås mellem rekvirenten og institutionen med lærerens samtykke. 6. Særligt tillæg Del. 2. Til lærere, der pr. 30. september 2000 var ansat i henhold til organisationsaftale af 10. juni 1998 for lærere ved AMU-centrene, ydes som en personlig ordning, så længe ansættelsen varer, et særligt ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget bevares ved umiddelbar overgang til ansættelse som lærer ved en anden institution for erhvervsrettet uddannelse. Tillægget udgør i årligt grundbeløb for lærere, der pr. 30. september 2000 var indplaceret på følgende skalatrin: 26 og 29 3.700 kr. 33 5.250 kr. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tillæg kan fraviges ved lokal aftale. § 12 Overgangsordning for ansatte før 1 oktober 2000. Lærere på 1.-3. ansættelsesår indplaceres på basisløntrin 1, lærere på 4.-6. ansættelsesår på basisløntrin 2 og fra og med 7. ansættelsesår på basisløntrin 3. Indplacering sker med bevarelse af hidtidig anciennitet. Stk. 2. Ved indplaceringen på basislønskalaen pr. 1. oktober 2000 ydes der et udligningstillæg. Udligningstillægget udgør følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) alt efter lærerens indplacering pr. 30. september 2000: 1. – 3. ansættelsesår: 464 kr. 4. – 6. ansættelsesår: 266 kr. 7. – 8. ansættelsesår: 0 kr. 9. og flg. ansættelsesår: 8.210 kr. Udligningstillægget forhøjes med eventuelle varige lokallønstillæg, som læreren måtte oppebære ved overgangen til basislønskalaen. Midlertidige lokallønstillæg videreføres for den aftalte periode. I udligningstillægget modregnes eventuelle varige tillæg i henhold til § 10, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. For lærere, der ved overgangen til det nye lønsystem pr. 1. oktober 2000 var indplaceret på 1.–3. ansættelsesår, reduceres udligningstillægget med 464 kr. ved oprykning til basisløntrin 3, og for lærere, der var indplaceret på 4.–6. ansættelsesår, med 266 kr. Stk. 3. Udligningstillægget er pensionsgivende. Stk. 4. Udligningstillægget bortfalder i forbindelse med ansættelse på en anden institution for erhvervsrettet uddannelse, medmindre skiftet skyldes centersammenlægninger eller fusioner med andre undervisningsinstitutioner. Stk. 5. Til lærere, der pr. 30. september 2000 var indplaceret på 4.-8. ansættelsesår (skalatrin 29) ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor de ville have opnået slutlønnen i det gamle lønsystem et tillæg på 8.210 kr. (1/10 97 niveau). Eventuelle tillæg, der indtil dette tidspunkt er ydet i henhold til § 10, modregnes dog i tillægget. Afs. 3. Løn efter 1. oktober 2006 (§§ 13 - 17) (§§ 9 – 12 er herefter bortfaldet) Del. 1. § 13 Basisløn. Faglærere aflønnes, jf dog § 17, på basisløntrin 1-6, henholdsvis basisløntrin 1-7 i nedenstående basislønforløb efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 og i forhold til anciennitet jf. § 16. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997): Basisløntrin Basisløn 1 194.000 kr. 2 200.600 kr. 3 207.300 kr. 4 213.100 kr. 5 220.700 kr. 6 227.300 kr. 7 234.000 kr. Alle basisløntrinene er etårige. Stk. 2. Faglærerne indplaceres, medmindre andet følger af stk. 3, på basisløntrin 1-6. Stk. 3. Lærere, der fortrinsvis underviser på EUD eller tilsvarende niveau, indplaceres på basisløntrin 1-6 og oprykkes til basisløntrin 7 efter konkret vurdering. § 14 Lokale tillæg. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i rammeaftalen om nye lønsystemer §§ 4 og 6 § 15 Centrale tillæg. Til basisløntrin 1-5 ydes et tillæg på 17.300 kr. og til basisløntrin 6-7 ydes et tillæg på 21.900 kr. Stk. 2. Til lærere, der primært underviser ved EUD, ydes et undervisningstillæg på 2.200 kr. Stk. 3. Til lærere, der vejleder pædagogikumkandidater, ydes et tillæg på 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. Ved omprøve ydes der yderligere et honorar på 2.500 kr. pr. pædagogikumkandidat. I øvrigt henvises til aftale af 5. november 1999 mellem Undervisningsministeriet, AC og COII om honorar for praktikvejledning ved erhvervsskolerne. Stk. 4. Tillæggene i stk. 1-2 er pensionsgivende efter bestemmelserne i § 6. Tillægget i stk. 3 er ikke pensionsgivende. § 16 Lønanciennitet. Ved ansættelsen indplaceres læreren på 1. trin i det basislønforløb, der gælder for vedkommende jf. § 13. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af anciennitet. § 17 Overgangsordning for ansatte før 1 oktober 2006. Lærere med mindre end 5 års lønanciennitet bevarer hidtidige vilkår fsva. løn og tillæg indtil det tidspunkt, hvor de opnår 5 års lønanciennitet. De overgår herefter til de nye vilkår efter bestemmelserne i stk. 2. Del. 2. Stk. 2. Lærere med en lønanciennitet på 5 år eller mere indplaceres på løntrin 6 i det nye lønforløb, medmindre de oprykkes til (basisløn)trin 7 efter bestemmelsen i § 13, stk. 3. Stk. 3. Hvis en lærers samlede faste løn ved indplacering efter stk. 2 inkl. evt. nye tillæg er lavere end den hidtidige samlede faste løn inkl. evt. lokale tillæg, personlige tillæg og tidligere udligningstillæg, ydes et personligt pensionsgivende tillæg til udligning af forskellen. Hidtidige midlertidige tillæg indgår ikke i den samlede faste løn, men opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode. Stk. 4. Hidtidigt personlige ordninger efter § 11, nr. 6 bevares ved umiddelbar overgang til ansættelse som lærer ved en anden institution for erhvervsrettet uddannelse. § 18 Pension før 1 oktober 2006. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen, varige og midlertidige tillæg i henhold til § 10 samt eventuelle tillæg efter § 12, stk. 2. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler månedsvis pensionsbidrag til Lærernes Pension. Stk. 3. For ansatte, der · er fyldt 25 år og · har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit udgør det samlede pensionsbidrag 13,5 pct. af de i stk. 1 nævnte løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 4. Samtidig med ikrafttrædelsen af de nye arbejdstidsregler forhøjes pensionssatsen med 2 % point, hvoraf 1/3 anses for egetbidrag. Ændres ikrafttrædelsen af arbejdstidsreglerne ved lokal aftale følger pensionsforhøjelsen dette tidspunkt. Stk. 5. For ansatte, der · er fyldt 20 år og · har været ansat i det offentlige i 9 måneder · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit udgør det samlede pensionsbidrag 9 pct. af de i stk. 1 nævnte løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 3, når den ansatte opfylder de heri fastsatte betingelser. Stk. 6. Stk. 4 gælder på samme måde som for ansatte omfattet af stk. 5. Stk. 7. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder de to første betingelser i stk. 5, henholdsvis stk. 3, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, når denne har varet i 6 måneder, eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 5, henholdsvis stk. 3 er opfyldt. Del. 3. Stk. 8. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1 – 8 bortfalder pr. 1.oktober 2006 og afløses af denne aftales § 19. § 19 Pension efter 1 oktober 2006. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt varige og midlertidige tillæg i henhold til § 14 og § 15, stk.. 1 og 2. Stk. 2. For ansatte, der · er fyldt 20 år og · har mindst 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige og · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit indbetales et pensionsbidrag på 16,0 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til Lærernes Pension, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 3. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder de to første betingelser i stk. 2, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, når denne har varet i 6 måneder, eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 2 er opfyldt. Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Kapitel 3 Arbejdstid § 20 Arbejdstidsregler. Arbejdstidsreglerne i protokollat 2 gælder fra 1. januar 2006, medmindre der lokalt aftales et andet ikrafttrædelsestidspunkt, der tidligst kan være 1. august 2005 og senest kan være 1. august 2006. Protokollat 1 er gældende indtil protokollat 2 træder i kraft. § 21 Ikrafttræden mv. Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2008. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2005 ophæves aftale af 30. april 2004 om faglærere ved AMU-centrene. København, den 24. november 2005 Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen Finansministeriet P.M.V. E.B. Mogens Esmarch Se bilag A om den lokale løndannelse. Se bilag B om lokalt aftalte tillæg.
Fælles lønbestemmelser (§§ 6 - 8) § 6 Lønregulering. Der henvises til cirkulære om rammeaftaler for nye lønsystemer § 8, for tiden cirkulære af 19. november 2003 (Perst. nr. 076-03). § 7 Udbetaling af løn. Lærere ansat før 1. september 1970 får udbetalt lønnen månedsvis forud. Lærere ansat den 1. september 1970 og derefter får udbetalt lønnen månedsvis bagud. § 8 Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv fælles for begge. Der henvises til cirkulære om rammeaftaler for nye lønsystemer §§ 12, 13 og 14.
Løn før 1. oktober 2006 (§§ 9 - 12) § 9 Basisløn. Del. 1. Basislønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige grund-beløb (1/10 1997 niveau): Basisløntrin 1 210.000 kr. Basisløntrin 2 220.000 kr. Basisløntrin 3 226.000 kr. Stk. 2. Basisløntrin 1 og 2 er treårige. § 10 Lokale tillæg. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i rammeaftalen om nye lønsystemer §§ 4 og 6. § 11 Centrale tillæg. 1. Undervisningstillæg Ud over den i § 9 anførte basisløn ydes et ikke-pensionsgivende undervisningstillæg på 20.800 kr. 2. Undervisning på faglærerkurser Til lærere, der underviser på faglærerkurser, ydes et ikke-pensionsgivende honorar pr. kursusuge på 2.000 kr. I det omfang der ikke undervises en fuld kursusuge, ydes der et forholdsmæssigt fastsat honorar. 3. Pædagogisk praktikantvejledning Til lærere, der fungerer som pædagogisk praktikantvejleder, ydes for et fuldt vejlederforløb et ikke-pensionsgivende honorar på 7.400 kr. I det omfang der ikke er tale om et fuldt vejlederforløb, ydes der et forholdsmæssigt fastsat honorar. 4. Mørkekørsel Til lærere, der i et år gennemfører kørekortundervisning i mørkekørsel efter Justitsministeriets bekendtgørelse om kørekortundervisning, ydes der et ikke-pensionsgivende tillæg på 2.000 kr. 5. Udvikling og revision af uddannelsesplaner (mål- og rammeplaner) a) Til lærere, der yder konsulentbistand vedrørende udvikling og revision af uddannelsesplaner (mål- og rammeplaner), der er iværksat af Undervisningsministeriet eller et efteruddannelsesudvalg godkendt af Undervisningsministeriet ydes ud over lærerens sædvanlige løn et ikke-pensionsgivende tillæg pr. time, der udgør 50 pct. af 1/1924 af lærerens årsløn (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg efter § 11, pkt. 1 og evt. særligt tillæg efter § 11, pkt. 6). b) For konsulentarbejde, der ligger ud over en samlet arbejdstid på 37 timer pr. uge ydes et ikke-pensionsgivende honorar der pr. time udgør 1/1924 af lærerens årsløn (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg efter § 11, pkt. 1 og evt. særligt tillæg efter § 11, pkt. 6) med tillæg af 50 pct. Tiden indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen. c) Der ydes 12 1/2 pct. i feriegodtgørelse af de i pkt. a og b nævnte tillæg. d) Tidsforbruget til udviklingsarbejde fastsættes i en kontrakt, der indgås mellem rekvirenten og institutionen med lærerens samtykke. 6. Særligt tillæg Del. 2. Til lærere, der pr. 30. september 2000 var ansat i henhold til organisationsaftale af 10. juni 1998 for lærere ved AMU-centrene, ydes som en personlig ordning, så længe ansættelsen varer, et særligt ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget bevares ved umiddelbar overgang til ansættelse som lærer ved en anden institution for erhvervsrettet uddannelse. Tillægget udgør i årligt grundbeløb for lærere, der pr. 30. september 2000 var indplaceret på følgende skalatrin: 26 og 29 3.700 kr. 33 5.250 kr. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tillæg kan fraviges ved lokal aftale. § 12 Overgangsordning for ansatte før 1 oktober 2000. Lærere på 1.-3. ansættelsesår indplaceres på basisløntrin 1, lærere på 4.-6. ansættelsesår på basisløntrin 2 og fra og med 7. ansættelsesår på basisløntrin 3. Indplacering sker med bevarelse af hidtidig anciennitet. Stk. 2. Ved indplaceringen på basislønskalaen pr. 1. oktober 2000 ydes der et udligningstillæg. Udligningstillægget udgør følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) alt efter lærerens indplacering pr. 30. september 2000: 1. – 3. ansættelsesår: 464 kr. 4. – 6. ansættelsesår: 266 kr. 7. – 8. ansættelsesår: 0 kr. 9. og flg. ansættelsesår: 8.210 kr. Udligningstillægget forhøjes med eventuelle varige lokallønstillæg, som læreren måtte oppebære ved overgangen til basislønskalaen. Midlertidige lokallønstillæg videreføres for den aftalte periode. I udligningstillægget modregnes eventuelle varige tillæg i henhold til § 10, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. For lærere, der ved overgangen til det nye lønsystem pr. 1. oktober 2000 var indplaceret på 1.–3. ansættelsesår, reduceres udligningstillægget med 464 kr. ved oprykning til basisløntrin 3, og for lærere, der var indplaceret på 4.–6. ansættelsesår, med 266 kr. Stk. 3. Udligningstillægget er pensionsgivende. Stk. 4. Udligningstillægget bortfalder i forbindelse med ansættelse på en anden institution for erhvervsrettet uddannelse, medmindre skiftet skyldes centersammenlægninger eller fusioner med andre undervisningsinstitutioner. Stk. 5. Til lærere, der pr. 30. september 2000 var indplaceret på 4.-8. ansættelsesår (skalatrin 29) ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor de ville have opnået slutlønnen i det gamle lønsystem et tillæg på 8.210 kr. (1/10 97 niveau). Eventuelle tillæg, der indtil dette tidspunkt er ydet i henhold til § 10, modregnes dog i tillægget.
afs_2/del_1 Basislønnen udgør i forhold til pågældendes anciennitet følgende årlige grund-beløb (1/10 1997 niveau): Basisløntrin 1 210.000 kr. Basisløntrin 2 220.000 kr. Basisløntrin 3 226.000 kr. Stk. 2. Basisløntrin 1 og 2 er treårige. § 10 Lokale tillæg. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i rammeaftalen om nye lønsystemer §§ 4 og 6. § 11 Centrale tillæg. 1. Undervisningstillæg Ud over den i § 9 anførte basisløn ydes et ikke-pensionsgivende undervisningstillæg på 20.800 kr. 2. Undervisning på faglærerkurser Til lærere, der underviser på faglærerkurser, ydes et ikke-pensionsgivende honorar pr. kursusuge på 2.000 kr. I det omfang der ikke undervises en fuld kursusuge, ydes der et forholdsmæssigt fastsat honorar. 3. Pædagogisk praktikantvejledning Til lærere, der fungerer som pædagogisk praktikantvejleder, ydes for et fuldt vejlederforløb et ikke-pensionsgivende honorar på 7.400 kr. I det omfang der ikke er tale om et fuldt vejlederforløb, ydes der et forholdsmæssigt fastsat honorar. 4. Mørkekørsel Til lærere, der i et år gennemfører kørekortundervisning i mørkekørsel efter Justitsministeriets bekendtgørelse om kørekortundervisning, ydes der et ikke-pensionsgivende tillæg på 2.000 kr. 5. Udvikling og revision af uddannelsesplaner (mål- og rammeplaner) a) Til lærere, der yder konsulentbistand vedrørende udvikling og revision af uddannelsesplaner (mål- og rammeplaner), der er iværksat af Undervisningsministeriet eller et efteruddannelsesudvalg godkendt af Undervisningsministeriet ydes ud over lærerens sædvanlige løn et ikke-pensionsgivende tillæg pr. time, der udgør 50 pct. af 1/1924 af lærerens årsløn (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg efter § 11, pkt. 1 og evt. særligt tillæg efter § 11, pkt. 6). b) For konsulentarbejde, der ligger ud over en samlet arbejdstid på 37 timer pr. uge ydes et ikke-pensionsgivende honorar der pr. time udgør 1/1924 af lærerens årsløn (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg efter § 11, pkt. 1 og evt. særligt tillæg efter § 11, pkt. 6) med tillæg af 50 pct. Tiden indgår ikke i arbejdstidsopgørelsen. c) Der ydes 12 1/2 pct. i feriegodtgørelse af de i pkt. a og b nævnte tillæg. d) Tidsforbruget til udviklingsarbejde fastsættes i en kontrakt, der indgås mellem rekvirenten og institutionen med lærerens samtykke. 6. Særligt tillæg
afs_2/del_2 Til lærere, der pr. 30. september 2000 var ansat i henhold til organisationsaftale af 10. juni 1998 for lærere ved AMU-centrene, ydes som en personlig ordning, så længe ansættelsen varer, et særligt ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget bevares ved umiddelbar overgang til ansættelse som lærer ved en anden institution for erhvervsrettet uddannelse. Tillægget udgør i årligt grundbeløb for lærere, der pr. 30. september 2000 var indplaceret på følgende skalatrin: 26 og 29 3.700 kr. 33 5.250 kr. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tillæg kan fraviges ved lokal aftale. § 12 Overgangsordning for ansatte før 1 oktober 2000. Lærere på 1.-3. ansættelsesår indplaceres på basisløntrin 1, lærere på 4.-6. ansættelsesår på basisløntrin 2 og fra og med 7. ansættelsesår på basisløntrin 3. Indplacering sker med bevarelse af hidtidig anciennitet. Stk. 2. Ved indplaceringen på basislønskalaen pr. 1. oktober 2000 ydes der et udligningstillæg. Udligningstillægget udgør følgende årlige grundbeløb (niveau 1. oktober 1997) alt efter lærerens indplacering pr. 30. september 2000: 1. – 3. ansættelsesår: 464 kr. 4. – 6. ansættelsesår: 266 kr. 7. – 8. ansættelsesår: 0 kr. 9. og flg. ansættelsesår: 8.210 kr. Udligningstillægget forhøjes med eventuelle varige lokallønstillæg, som læreren måtte oppebære ved overgangen til basislønskalaen. Midlertidige lokallønstillæg videreføres for den aftalte periode. I udligningstillægget modregnes eventuelle varige tillæg i henhold til § 10, som aftales i forbindelse med overgangen til det nye lønsystem. For lærere, der ved overgangen til det nye lønsystem pr. 1. oktober 2000 var indplaceret på 1.–3. ansættelsesår, reduceres udligningstillægget med 464 kr. ved oprykning til basisløntrin 3, og for lærere, der var indplaceret på 4.–6. ansættelsesår, med 266 kr. Stk. 3. Udligningstillægget er pensionsgivende. Stk. 4. Udligningstillægget bortfalder i forbindelse med ansættelse på en anden institution for erhvervsrettet uddannelse, medmindre skiftet skyldes centersammenlægninger eller fusioner med andre undervisningsinstitutioner. Stk. 5. Til lærere, der pr. 30. september 2000 var indplaceret på 4.-8. ansættelsesår (skalatrin 29) ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor de ville have opnået slutlønnen i det gamle lønsystem et tillæg på 8.210 kr. (1/10 97 niveau). Eventuelle tillæg, der indtil dette tidspunkt er ydet i henhold til § 10, modregnes dog i tillægget.
Løn efter 1. oktober 2006 (§§ 13 - 17) (§§ 9 – 12 er herefter bortfaldet) Del. 1. § 13 Basisløn. Faglærere aflønnes, jf dog § 17, på basisløntrin 1-6, henholdsvis basisløntrin 1-7 i nedenstående basislønforløb efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 og i forhold til anciennitet jf. § 16. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997): Basisløntrin Basisløn 1 194.000 kr. 2 200.600 kr. 3 207.300 kr. 4 213.100 kr. 5 220.700 kr. 6 227.300 kr. 7 234.000 kr. Alle basisløntrinene er etårige. Stk. 2. Faglærerne indplaceres, medmindre andet følger af stk. 3, på basisløntrin 1-6. Stk. 3. Lærere, der fortrinsvis underviser på EUD eller tilsvarende niveau, indplaceres på basisløntrin 1-6 og oprykkes til basisløntrin 7 efter konkret vurdering. § 14 Lokale tillæg. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i rammeaftalen om nye lønsystemer §§ 4 og 6 § 15 Centrale tillæg. Til basisløntrin 1-5 ydes et tillæg på 17.300 kr. og til basisløntrin 6-7 ydes et tillæg på 21.900 kr. Stk. 2. Til lærere, der primært underviser ved EUD, ydes et undervisningstillæg på 2.200 kr. Stk. 3. Til lærere, der vejleder pædagogikumkandidater, ydes et tillæg på 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. Ved omprøve ydes der yderligere et honorar på 2.500 kr. pr. pædagogikumkandidat. I øvrigt henvises til aftale af 5. november 1999 mellem Undervisningsministeriet, AC og COII om honorar for praktikvejledning ved erhvervsskolerne. Stk. 4. Tillæggene i stk. 1-2 er pensionsgivende efter bestemmelserne i § 6. Tillægget i stk. 3 er ikke pensionsgivende. § 16 Lønanciennitet. Ved ansættelsen indplaceres læreren på 1. trin i det basislønforløb, der gælder for vedkommende jf. § 13. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af anciennitet. § 17 Overgangsordning for ansatte før 1 oktober 2006. Lærere med mindre end 5 års lønanciennitet bevarer hidtidige vilkår fsva. løn og tillæg indtil det tidspunkt, hvor de opnår 5 års lønanciennitet. De overgår herefter til de nye vilkår efter bestemmelserne i stk. 2. Del. 2. Stk. 2. Lærere med en lønanciennitet på 5 år eller mere indplaceres på løntrin 6 i det nye lønforløb, medmindre de oprykkes til (basisløn)trin 7 efter bestemmelsen i § 13, stk. 3. Stk. 3. Hvis en lærers samlede faste løn ved indplacering efter stk. 2 inkl. evt. nye tillæg er lavere end den hidtidige samlede faste løn inkl. evt. lokale tillæg, personlige tillæg og tidligere udligningstillæg, ydes et personligt pensionsgivende tillæg til udligning af forskellen. Hidtidige midlertidige tillæg indgår ikke i den samlede faste løn, men opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode. Stk. 4. Hidtidigt personlige ordninger efter § 11, nr. 6 bevares ved umiddelbar overgang til ansættelse som lærer ved en anden institution for erhvervsrettet uddannelse. § 18 Pension før 1 oktober 2006. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen, varige og midlertidige tillæg i henhold til § 10 samt eventuelle tillæg efter § 12, stk. 2. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler månedsvis pensionsbidrag til Lærernes Pension. Stk. 3. For ansatte, der · er fyldt 25 år og · har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit udgør det samlede pensionsbidrag 13,5 pct. af de i stk. 1 nævnte løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 4. Samtidig med ikrafttrædelsen af de nye arbejdstidsregler forhøjes pensionssatsen med 2 % point, hvoraf 1/3 anses for egetbidrag. Ændres ikrafttrædelsen af arbejdstidsreglerne ved lokal aftale følger pensionsforhøjelsen dette tidspunkt. Stk. 5. For ansatte, der · er fyldt 20 år og · har været ansat i det offentlige i 9 måneder · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit udgør det samlede pensionsbidrag 9 pct. af de i stk. 1 nævnte løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 3, når den ansatte opfylder de heri fastsatte betingelser. Stk. 6. Stk. 4 gælder på samme måde som for ansatte omfattet af stk. 5. Stk. 7. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder de to første betingelser i stk. 5, henholdsvis stk. 3, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, når denne har varet i 6 måneder, eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 5, henholdsvis stk. 3 er opfyldt. Del. 3. Stk. 8. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1 – 8 bortfalder pr. 1.oktober 2006 og afløses af denne aftales § 19. § 19 Pension efter 1 oktober 2006. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt varige og midlertidige tillæg i henhold til § 14 og § 15, stk.. 1 og 2. Stk. 2. For ansatte, der · er fyldt 20 år og · har mindst 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige og · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit indbetales et pensionsbidrag på 16,0 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til Lærernes Pension, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 3. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder de to første betingelser i stk. 2, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, når denne har varet i 6 måneder, eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 2 er opfyldt. Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Kapitel 3 Arbejdstid § 20 Arbejdstidsregler. Arbejdstidsreglerne i protokollat 2 gælder fra 1. januar 2006, medmindre der lokalt aftales et andet ikrafttrædelsestidspunkt, der tidligst kan være 1. august 2005 og senest kan være 1. august 2006. Protokollat 1 er gældende indtil protokollat 2 træder i kraft. § 21 Ikrafttræden mv. Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2008. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2005 ophæves aftale af 30. april 2004 om faglærere ved AMU-centrene. København, den 24. november 2005 Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen Finansministeriet P.M.V. E.B. Mogens Esmarch Se bilag A om den lokale løndannelse. Se bilag B om lokalt aftalte tillæg.
afs_3/del_1 § 13 Basisløn. Faglærere aflønnes, jf dog § 17, på basisløntrin 1-6, henholdsvis basisløntrin 1-7 i nedenstående basislønforløb efter bestemmelserne i stk. 2 og 3 og i forhold til anciennitet jf. § 16. Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (pr. 1. oktober 1997): Basisløntrin Basisløn 1 194.000 kr. 2 200.600 kr. 3 207.300 kr. 4 213.100 kr. 5 220.700 kr. 6 227.300 kr. 7 234.000 kr. Alle basisløntrinene er etårige. Stk. 2. Faglærerne indplaceres, medmindre andet følger af stk. 3, på basisløntrin 1-6. Stk. 3. Lærere, der fortrinsvis underviser på EUD eller tilsvarende niveau, indplaceres på basisløntrin 1-6 og oprykkes til basisløntrin 7 efter konkret vurdering. § 14 Lokale tillæg. Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i rammeaftalen om nye lønsystemer §§ 4 og 6 § 15 Centrale tillæg. Til basisløntrin 1-5 ydes et tillæg på 17.300 kr. og til basisløntrin 6-7 ydes et tillæg på 21.900 kr. Stk. 2. Til lærere, der primært underviser ved EUD, ydes et undervisningstillæg på 2.200 kr. Stk. 3. Til lærere, der vejleder pædagogikumkandidater, ydes et tillæg på 10.000 kr. pr. pædagogikumkandidat. Ved omprøve ydes der yderligere et honorar på 2.500 kr. pr. pædagogikumkandidat. I øvrigt henvises til aftale af 5. november 1999 mellem Undervisningsministeriet, AC og COII om honorar for praktikvejledning ved erhvervsskolerne. Stk. 4. Tillæggene i stk. 1-2 er pensionsgivende efter bestemmelserne i § 6. Tillægget i stk. 3 er ikke pensionsgivende. § 16 Lønanciennitet. Ved ansættelsen indplaceres læreren på 1. trin i det basislønforløb, der gælder for vedkommende jf. § 13. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten ved nyansættelse. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer m.v. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Stk. 3. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet. Hvis en lærer har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af anciennitet. § 17 Overgangsordning for ansatte før 1 oktober 2006. Lærere med mindre end 5 års lønanciennitet bevarer hidtidige vilkår fsva. løn og tillæg indtil det tidspunkt, hvor de opnår 5 års lønanciennitet. De overgår herefter til de nye vilkår efter bestemmelserne i stk. 2.
afs_3/del_2 Stk. 2. Lærere med en lønanciennitet på 5 år eller mere indplaceres på løntrin 6 i det nye lønforløb, medmindre de oprykkes til (basisløn)trin 7 efter bestemmelsen i § 13, stk. 3. Stk. 3. Hvis en lærers samlede faste løn ved indplacering efter stk. 2 inkl. evt. nye tillæg er lavere end den hidtidige samlede faste løn inkl. evt. lokale tillæg, personlige tillæg og tidligere udligningstillæg, ydes et personligt pensionsgivende tillæg til udligning af forskellen. Hidtidige midlertidige tillæg indgår ikke i den samlede faste løn, men opretholdes som midlertidige tillæg i den aftalte periode. Stk. 4. Hidtidigt personlige ordninger efter § 11, nr. 6 bevares ved umiddelbar overgang til ansættelse som lærer ved en anden institution for erhvervsrettet uddannelse. § 18 Pension før 1 oktober 2006. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen, varige og midlertidige tillæg i henhold til § 10 samt eventuelle tillæg efter § 12, stk. 2. Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden indbetaler månedsvis pensionsbidrag til Lærernes Pension. Stk. 3. For ansatte, der · er fyldt 25 år og · har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år og · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit udgør det samlede pensionsbidrag 13,5 pct. af de i stk. 1 nævnte løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 4. Samtidig med ikrafttrædelsen af de nye arbejdstidsregler forhøjes pensionssatsen med 2 % point, hvoraf 1/3 anses for egetbidrag. Ændres ikrafttrædelsen af arbejdstidsreglerne ved lokal aftale følger pensionsforhøjelsen dette tidspunkt. Stk. 5. For ansatte, der · er fyldt 20 år og · har været ansat i det offentlige i 9 måneder · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit udgør det samlede pensionsbidrag 9 pct. af de i stk. 1 nævnte løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. De pågældende overgår til pensionsbidrag efter stk. 3, når den ansatte opfylder de heri fastsatte betingelser. Stk. 6. Stk. 4 gælder på samme måde som for ansatte omfattet af stk. 5. Stk. 7. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder de to første betingelser i stk. 5, henholdsvis stk. 3, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, når denne har varet i 6 måneder, eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 5, henholdsvis stk. 3 er opfyldt.
afs_3/del_3 Stk. 8. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1 – 8 bortfalder pr. 1.oktober 2006 og afløses af denne aftales § 19. § 19 Pension efter 1 oktober 2006. Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt varige og midlertidige tillæg i henhold til § 14 og § 15, stk.. 1 og 2. Stk. 2. For ansatte, der · er fyldt 20 år og · har mindst 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige og · har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit indbetales et pensionsbidrag på 16,0 pct. af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til Lærernes Pension, anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom. Stk. 3. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder de to første betingelser i stk. 2, indbetales pensionsbidrag med tilbagevirkende kraft fra ansættelsen, når denne har varet i 6 måneder, eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser i stk. 2 er opfyldt. Stk. 4. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Kapitel 3 Arbejdstid § 20 Arbejdstidsregler. Arbejdstidsreglerne i protokollat 2 gælder fra 1. januar 2006, medmindre der lokalt aftales et andet ikrafttrædelsestidspunkt, der tidligst kan være 1. august 2005 og senest kan være 1. august 2006. Protokollat 1 er gældende indtil protokollat 2 træder i kraft. § 21 Ikrafttræden mv. Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2008. Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2005 ophæves aftale af 30. april 2004 om faglærere ved AMU-centrene. København, den 24. november 2005 Lærernes Centralorganisation Anders Bondo Christensen Finansministeriet P.M.V. E.B. Mogens Esmarch Se bilag A om den lokale løndannelse. Se bilag B om lokalt aftalte tillæg.
Bilag 2
Protokollat 1 Hidtidige arbejdstidsregler § 1 Arbejdstid. For fuldtidsbeskæftigede udgør arbejdstiden 1924 timer årligt, inkl. ferie og fridage, svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Stk. 2. Arbejdstiden skal så vidt muligt lægges på ugens 5 første dage. Stk. 3. Såfremt dette protokollats § 3, stk. 4, finder anvendelse, kan den årlige undervisningstid maksimalt udgøre 1147 timer. Stk. 4. Den årlige undervisningstid kan ved aftale mellem ledelsen, læreren og tillidsrepræsentanten forøges. Stk. 5. Rejsetid under tjenesterejser medregnes i arbejdstiden efter de for statens tjenestemænd gældende regler. § 2 Overarbejde. En lærer kan pålægges at udføre arbejde ud over den i dette protokollats § 1 nævnte arbejdstid. Overarbejdet skal være beordret og kontrollabelt. Stk. 2. Der er tale om overarbejde, når a) antallet af undervisningstimer (konfrontation) i den enkelte uge overstiger 37 timer b) den samlede arbejdstid i den enkelte uge, efter fradrag af eventuelle overarbejdstimer efter punkt a, overstiger 42 timer c) den samlede årlige arbejdstid, efter fradrag af eventuelle overarbejdstimer efter pkt. a og b, overstiger 1924 timer. Stk. 3. Overarbejde godtgøres enten i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. eller med betaling, der pr. overarbejdstime udgør 1/1924 af pågældendes årsløn (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg, jf. § 11, pkt. 1 og eventuelt tillæg efter § 11, pkt. 6) med tillæg af 50 pct. Stk. 4. Overarbejde efter stk. 2 litra a og b opgøres månedsvis. Overarbejde efter stk. 2 litra c opgøres efter kalenderårets afslutning. Evt. udbetaling sker med den følgende lønanvisning. § 3 Forberedelsestid. Til forberedelse af egen undervisning, herunder ajourføring af eget undervisningsmateriel og materiale, afsættes en timepulje for institutionen. Stk. 2. Timepuljen beregnes som 279 gange antallet af fuldtidsansatte lærere ansat ved institutionen efter denne organisationsaftale. Stk. 3. Fordeling af timepuljen fastlægges efter drøftelse mellem ledelsen og lærergruppen. Stk. 4. Såfremt der ikke fastsættes forberedelsestid efter stk. 1-3, har læreren, til forberedelse af egen undervisning, herunder ajourføring af eget undervisningsmateriel og materiale, ret til at disponere over 242 timer årligt, heraf 168 timer på institutionen og 74 timer til egen disposition. Forberedelsen på institutionen placeres således, at den udgør mindst 10 hele dage. Den resterende forberedelsestid skal placeres, så den udgør mindst 1/2 normal arbejdsdag. Timerne til lærerens egen disposition kan finde sted uden for institutionen og placeres på hele dage. § 4 Forskudt tid. For undervisning mellem kl. 17.00 og kl. 22.00 ydes der et særligt tillæg på 50 pct. af en timebetaling, der beregnes som 1/1924 af årslønnen (basisløn jf. § 9, varige og midlertidige tillæg jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg jf. § 11, pkt. 1 og eventuelt tillæg efter § 11, pkt. 6). Stk. 2. For undervisning i weekender ydes der et særligt tillæg på 100 pct. af en timebetaling, der beregnes som 1/1924 af årslønnen (basisløn jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg, jf. § 11, pkt. 1 og eventuelt tillæg efter § 11, pkt. 6). Stk. 3. Tillæg efter stk. 1 kan maksimalt ydes for 20 påbegyndte undervisningsaftener. Tillæg efter stk. 2 kan maksimalt ydes for 4 weekender om året. Begrænsningerne gælder inden for et kalenderår. Stk. 4. Tillæg ydet i henhold til stk. 1 og 2 kan ydes indtil kl. 22.00. Stk. 5. Der gives læreren et varsel på 14 dage i forbindelse med undervisning på aftener og i weekender, jf. stk. 3. Stk. 6. For undervisning, ud over den i stk. 1-5 nævnte, efter kl. 17.00 og i weekender, betales der natpenge efter de for tjenestemænd gældende regler. § 5 Lærere ansat på kostskoler. På kostskoler må lærerne i nødvendigt omfang deltage i at aktivere kursisterne uden for den i dette protokollats § 1 omhandlede undervisnings- og arbejdstid. Sådan aftentjeneste varer normalt 3 timer og honoreres med en timebetaling, der beregnes som 1/1924 af årslønnen (basisløn, jf. § 9, varige og midlertidige tillæg, jf. §§ 10 og 12 samt undervisningstillæg, jf. § 11, pkt. 1 og eventuelle tillæg efter § 11, pkt. 6) med tillæg af 25 pct. Efter samme regler betales for lørdagstjeneste og søndagstjeneste. Stk. 2. For søndagstjeneste udbetales dog mindst betaling for 4 timer. Stk. 3. Disse tjenester fordeles af den enkelte forstander efter samråd med lærerne. De ansatte har ikke krav på at få tildelt tjeneste. § 6 Pauser. I pauser, der efter denne overenskomst medregnes i arbejdstiden, må læreren ikke forlade arbejdsstedet, ligesom læreren skal være til rådighed for arbejdsgiveren. Stk. 2. Spisepauser indgår ikke i arbejdstiden. § 7 Militærtjeneste. Se hertil fællesoverenskomstens § 14. § 8 Tjenestefrihed i forbindelse med opsigelse. Efter at læreren har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal institutionen – uden afkortning i lønnen – give den nødvendige fritagelse fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse. § 9 Undervisningsomfang. Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne har givet tilsagn om, at lærerne vil medvirke positivt til at påtage sig yderligere undervisning ud over den i dette protokollats § 1, stk. 3, fastsatte undervisningstid, såfremt centrets interesse nødvendiggør dette. Afs. 1. Landtransportskolen § 10. F aglærere, der underviser på chauffør-, transportarbejder- og redderuddannelsen er i overensstemmelse med hidtidig praksis omfattet af de arbejdstidsregler, der gælder for erhvervsskoler. Afs. 2. Træningsskolen § 11. Faglærere, ansat på Træningsskolen (AMU-center Dragør) med tilhørende afdelinger, er omfattet af organisationsaftalen med undtagelse af dette protokollats §§ 4 og 5. Stk. 2. Ved dagtjeneste mellem kl. 6.30 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har vagt, fuldt ud i arbejdstiden. Stk. 3. Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 6.30 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem og med 1/2, når læreren har pligt til at tage natophold (sovevagt) på skolen. Stk. 4. For tjeneste efter kl. 17.00, på helligdage og i weekender ydes ulempe-godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 5. Forberedelsestiden efter dette protokollats § 3 kan efter drøftelse mellem lærere og ledelse i nogen udstrækning anvendes til daglige pædagogiske møder, dog maksimalt 100 timer pr. år. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 kan fraviges ved lokal aftale. § 12. Øvrige bestemmelser De ansatte er ikke omfattet af aftalerne om henholdsvis lokalløn og chefløn.
Landtransportskolen § 10. F aglærere, der underviser på chauffør-, transportarbejder- og redderuddannelsen er i overensstemmelse med hidtidig praksis omfattet af de arbejdstidsregler, der gælder for erhvervsskoler.
Træningsskolen § 11. Faglærere, ansat på Træningsskolen (AMU-center Dragør) med tilhørende afdelinger, er omfattet af organisationsaftalen med undtagelse af dette protokollats §§ 4 og 5. Stk. 2. Ved dagtjeneste mellem kl. 6.30 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har vagt, fuldt ud i arbejdstiden. Stk. 3. Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 6.30 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem og med 1/2, når læreren har pligt til at tage natophold (sovevagt) på skolen. Stk. 4. For tjeneste efter kl. 17.00, på helligdage og i weekender ydes ulempe-godtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler. Stk. 5. Forberedelsestiden efter dette protokollats § 3 kan efter drøftelse mellem lærere og ledelse i nogen udstrækning anvendes til daglige pædagogiske møder, dog maksimalt 100 timer pr. år. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 kan fraviges ved lokal aftale. § 12. Øvrige bestemmelser De ansatte er ikke omfattet af aftalerne om henholdsvis lokalløn og chefløn.
Bilag 3
Protokollat 2 Nye Arbejdstidsregler § 1 Arbejdstid. Faglærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne omfattes af aftale om arbejdstid for lærere ved erhvervsskoler med undtagelse af følgende bestemmelser: § 1, stk. 3, om åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed § 5 om maksimalt undervisningstimetal § 8 finder ikke anvendelse ved gennemførsel af test, prøver mv. ved AMU. § 22 om særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år Stk. 2. Undervisningstimetallet kan ikke overstige 956 klokketimer årligt. Stk. 3. Den årlig undervisningstid kan ved aftale mellem ledelsen, læreren og tillidsrepræsentanten forøges. Stk. 4. Lærere, hvis ugentlige undervisningstimetal overstiger 30,9 klokketimer, har krav på en godtgørelse på 56,00 kr. (1. oktober 1997) pr. time udover 30,9 timer. § 2 Træningsskolen. Faglærere, ansat på Træningsskolen (AMU-center Dragør) med tilhørende afdelinger, er omfattet af organisationsaftalen. Stk. 2. Ved dagtjeneste mellem kl. 6.30 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har vagt, fuldt ud i arbejdstiden. Stk. 3. Ved rådighedstjeneste mellem kl. 23.00 og kl. 6.30 medregnes tiden med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem og med 1/2, når læreren har pligt til at tage natophold (sovevagt) på skolen.
Bilag 4
Bilag A Den lokale tillægsdannelse Forhandling og aftale om tillæg forudsættes at tage udgangspunkt i en dialog på den enkelte institution om hvorledes personale- og lønpolitikken integreres, og hvordan de kan understøtte institutionens strategi og målopfyldelse. Det er vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af institutionens personalepolitik, der skal sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår, herunder at der løbende sker en udvikling af personalets kvalifikationer i overensstemmelse med udviklingen i institutionens mål. På baggrund af lønpolitikken bør lønsystemet være i overensstemmelse med institutionens arbejdsopgaver og disses karakter. Lønsystemet skal desuden give mulighed for en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og lønnen, herunder en samlet vurdering af lærernes relevante kvalifikationer og funktioner. Anvendte og udviklede kompetencer kan således indgå i kriterierne for tillæg. I de nye lønsystemer erstattes de hidtil centralt fastlagte lønforløb i et vist omfang af en lokal løndannelse. Det er dog parternes hensigt, at medarbejdernes løn som hidtil udvikles i takt med den enkeltes faglige udvikling. Det er således forudsat, at basislønningerne suppleres med en lokal tillægsdannelse. Tillidsrepræsentanterne skal ikke lønmæssigt og lønudviklingsmæssigt stilles ringere end øvrige ansatte omfattet af det nye lønsystem. De skal have samme mulighed for at få tillæg udover basislønnen, som hvis de havde fuld mulighed for at fungere i deres sædvanlige job. I overensstemmelse hermed vil der kunne indgås aftale om at kompensere tillidsrepræsentanter for den manglende lønudvikling, der måtte være en følge af, at vedkommende eventuelt ikke har mulighed for at varetage funktioner eller erhverve kvalifikationer på lige fod med de kolleger, pågældende er tillidsrepræsentant for. Afs. 1. Funktionstillæg Funktionstillæg ydes udover basislønnen. Tillæg er baseret på de funktioner (arbejds-, ansvars- og kompetenceområder), der er knyttet til de(n) pågældende lærer/lærere. Eksempler på kriterier for funktionstillæg: · Oplærings- og vejledningsfunktioner · Planlægningsfunktioner · Projektledelse, (sammenhængende forløb og lign.) · Koordineringsfunktioner · Intern organisationsudvikling og uddannelse på institutionen · EDB til fælles brug, f. eks. undervisning, vedligehold af software og hardware · Særlige funktioner i forhold til selvfungerende grupper · Særlige funktioner i forhold til løsning af tværgående opgaver på institutionsniveau · Markedsføringsfunktioner Afs. 2. Kvalifikationstillæg Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling vil løbende kunne danne grundlag for ydelse eller forhøjelse af kvalifikationstillæg. Der henvises i øvrigt til aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om systematisk kompetenceudvikling i staten. Hvis der lokalt indgås forhåndsaftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen. Kvalifikationstillæg kan aftales for såvel den enkelte lærer som grupper af lærere, og dækker alle tillæg, som er baseret på lærerens/lærernes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav der opfyldes for at varetage opgaverne. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan hvis forholdene taler herfor, også aftales som midlertidige. Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af en særlig indsats. Eksempler på kriterier for kvalifikationstillæg: Særlige forudsætninger, herunder eventuel uddannelse, viden og ekspertise i relation til opgaverne (f. eks. i forbindelse med særlig indsats på virksomheder og ”den gode leverance”). · Særlig systemerfaring · Faglig bredde og forudsætninger · Højt fagligt niveau i relation til arbejdsprocesser, pædagogik og metoder · Fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed. · Vilje og evne til samarbejde og teamarbejde · Kommunikations- og formidlingsevner og initiativ · Rekruttering · Fastholdelse Afs. 3. Resultatbaserede lønformer Løn-/tillægsstrukturen kan suppleres med en resultatbaseret lønordning, hvor der udbetales resultatløn i form af engangsvederlag, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. Eksempler: · Opnåede resultater inden for det faglige ansvarsområde, de(n) pågældende varetager · Resultater inden for en gruppes arbejdsområde eller et branche-/fagområde · Resultater i forhold til tværgående opgaver og/eller projekter på institutionen/virksomheden · Institutionens resultatmål
Funktionstillæg Funktionstillæg ydes udover basislønnen. Tillæg er baseret på de funktioner (arbejds-, ansvars- og kompetenceområder), der er knyttet til de(n) pågældende lærer/lærere. Eksempler på kriterier for funktionstillæg: · Oplærings- og vejledningsfunktioner · Planlægningsfunktioner · Projektledelse, (sammenhængende forløb og lign.) · Koordineringsfunktioner · Intern organisationsudvikling og uddannelse på institutionen · EDB til fælles brug, f. eks. undervisning, vedligehold af software og hardware · Særlige funktioner i forhold til selvfungerende grupper · Særlige funktioner i forhold til løsning af tværgående opgaver på institutionsniveau · Markedsføringsfunktioner
Kvalifikationstillæg Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling vil løbende kunne danne grundlag for ydelse eller forhøjelse af kvalifikationstillæg. Der henvises i øvrigt til aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om systematisk kompetenceudvikling i staten. Hvis der lokalt indgås forhåndsaftale om, at et tillæg ydes til ansatte, der har gennemgået et givent kursus eller en given efteruddannelse, bør alle i den pågældende personalegruppe, for hvem kurset/efteruddannelsen er relevant, have adgang til at gennemgå kurset/efteruddannelsen. Kvalifikationstillæg kan aftales for såvel den enkelte lærer som grupper af lærere, og dækker alle tillæg, som er baseret på lærerens/lærernes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav der opfyldes for at varetage opgaverne. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan hvis forholdene taler herfor, også aftales som midlertidige. Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af en særlig indsats. Eksempler på kriterier for kvalifikationstillæg: Særlige forudsætninger, herunder eventuel uddannelse, viden og ekspertise i relation til opgaverne (f. eks. i forbindelse med særlig indsats på virksomheder og ”den gode leverance”). · Særlig systemerfaring · Faglig bredde og forudsætninger · Højt fagligt niveau i relation til arbejdsprocesser, pædagogik og metoder · Fleksibilitet, mobilitet og omstillingsparathed. · Vilje og evne til samarbejde og teamarbejde · Kommunikations- og formidlingsevner og initiativ · Rekruttering · Fastholdelse
Resultatbaserede lønformer Løn-/tillægsstrukturen kan suppleres med en resultatbaseret lønordning, hvor der udbetales resultatløn i form af engangsvederlag, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. Eksempler: · Opnåede resultater inden for det faglige ansvarsområde, de(n) pågældende varetager · Resultater inden for en gruppes arbejdsområde eller et branche-/fagområde · Resultater i forhold til tværgående opgaver og/eller projekter på institutionen/virksomheden · Institutionens resultatmål
Bilag 5
Bilag B Del. 1. Lokalt aftalte tillæg Med lokale tillæg får skolerne mulighed for at bruge lønnen til at understøtte skolens mål. Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af skolens personalepolitik, der skal sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår, herunder at der løbende sker en udvikling af personalets kvalifikationer i overensstemmelse med udviklingen i skolen mål. Det er således vigtigt, at tillægsformen, kriterierne for tillæg samt tillæggenes størrelse og varighed er tæt knyttet til skolens mål, så de løbende kan tilpasses udviklingen i skolens mål. Da skolernes kerneydelse er undervisning og omfatter samtlige læreropgaver, der skal til for at gennemføre skolens uddannelser, er det endvidere vigtigt, at funktions- og kvalifikationstillæg samt resultatløn aftales ud fra overvejelser over hvilke pædagogiske tiltag, der ønskes fremmet, samt hvilke opgaver, der ønskes løftet. Funktionstillæg I forbindelse med et bestemt mål kan det være hensigtsmæssigt at lade en eller flere lærere udføre en bestemt funktion og i tilknytning hertil aftale, at der gives tillæg for funktionen. For eksempel: · skolen ønsker at indføre lærerteams, hvorfor det aftales, at der ydes et midlertidigt tillæg til lærere, der deltager i teamet · skolen har et stort indtag af fremmedsprogede elever, og der skal gøres en ekstra indsats for at få dem integreret, hvorfor det aftales, at der gives et funktionstillæg til lærere, der løfter denne opgave. · skolen ønsker at styrke udviklingsarbejdet på skolen, hvorfor der aftales et tillæg til lærere, der påtager sig at koordinere udviklingsarbejdet/tage initiativ til udviklingsopgaver · skolen ønsker at lade undervisningen på en bestemt uddannelse/fag overgå til lærerteams, hvorfor der aftales tillæg til den lærer, der har opgaven som teamkoordinator · skolen mangler lærere til at undervise i et bestemt fag, hvorfor der aftales tillæg til lærere, der påtager sig en ekstraordinær undervisningsindsats med henblik på at afhjælpe problemet. Kvalifikationstillæg Den løbende udvikling i skolens mål gør, at det er nødvendigt at sikre, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer hele tiden vedligeholdes og udbygges gennem efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling i bredere forstand. I forbindelse med et bestemt mål, som kræver særlige kvalifikationer, kan det være hensigtsmæssigt at aftale kvalifikationstillæg for at sikre, at målet nås. For eksempel: · skolen beslutter at gennemføre en ny uddannelse, som på enkelte områder kræver andre kvalifikationer end de, lærerkollegiet er i besiddelse af, der aftales derfor et kvalifikationstillæg til den/de lærere, der efter aftale tilegner sig de krævede kvalifikationer. Del. 2. · skolen ønsker at styrke forholdet til det erhvervsliv, som der uddannes til, hvorfor det aftales, at der kan gives kvalifikationstillæg til lærere, der efter aftale under orlov fra skolen, har tilegnet sig relevant erhvervserfaring. · skolen gennemfører en uddannelse, som kræver kvalifikationer, der er stor efterspørgsel på, hvorfor der aftales kvalifikationstillæg med henblik på enten at fastholde eller rekruttere lærere til uddannelsen. · skolen gennemfører en uddannelse, der kræver kvalifikationer, som på det private arbejdsmarked aflønnes med en højere løn end den centralt fastsatte. For at fastholde/rekruttere lærere med de pågældende kvalifikationer aftales et kvalifikationstillæg. Resultatløn Med henblik på gennemførelse af konkrete opgaver kan det være hensigtsmæssigt at aftale tillæg baseret på opnåelse af på forhånd aftalte resultater. For eksempel: · skolen (og det faglige udvalg) ønsker en revision af en bestemt uddannelse, hvorfor det aftales, at der kan udbetales tillæg til en lærer, hvis der inden en fastsat dato foreligger en ny uddannelsesplan. · skolen ønsker at styrke aktiviteten i henhold til lov om åben uddannelse (behov for efter- og videreuddannelse i lokalområdet), hvorfor der aftales et tillæg til en lærer, hvis der inden for et fast tidsrum foreligger en plan for aktiviteten. · frafaldet på en bestemt uddannelse er for stort, hvorfor der aftales et tillæg til uddannelsens lærere, hvis der udarbejdes en plan for, hvordan frafaldet nedbringes, og det inden en fastsat dato er lykkedes at nedbringe frafaldet.
Lokalt aftalte tillæg Med lokale tillæg får skolerne mulighed for at bruge lønnen til at understøtte skolens mål. Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken bliver en del af skolens personalepolitik, der skal sikre medarbejderne gode arbejdsvilkår, herunder at der løbende sker en udvikling af personalets kvalifikationer i overensstemmelse med udviklingen i skolen mål. Det er således vigtigt, at tillægsformen, kriterierne for tillæg samt tillæggenes størrelse og varighed er tæt knyttet til skolens mål, så de løbende kan tilpasses udviklingen i skolens mål. Da skolernes kerneydelse er undervisning og omfatter samtlige læreropgaver, der skal til for at gennemføre skolens uddannelser, er det endvidere vigtigt, at funktions- og kvalifikationstillæg samt resultatløn aftales ud fra overvejelser over hvilke pædagogiske tiltag, der ønskes fremmet, samt hvilke opgaver, der ønskes løftet. Funktionstillæg I forbindelse med et bestemt mål kan det være hensigtsmæssigt at lade en eller flere lærere udføre en bestemt funktion og i tilknytning hertil aftale, at der gives tillæg for funktionen. For eksempel: · skolen ønsker at indføre lærerteams, hvorfor det aftales, at der ydes et midlertidigt tillæg til lærere, der deltager i teamet · skolen har et stort indtag af fremmedsprogede elever, og der skal gøres en ekstra indsats for at få dem integreret, hvorfor det aftales, at der gives et funktionstillæg til lærere, der løfter denne opgave. · skolen ønsker at styrke udviklingsarbejdet på skolen, hvorfor der aftales et tillæg til lærere, der påtager sig at koordinere udviklingsarbejdet/tage initiativ til udviklingsopgaver · skolen ønsker at lade undervisningen på en bestemt uddannelse/fag overgå til lærerteams, hvorfor der aftales tillæg til den lærer, der har opgaven som teamkoordinator · skolen mangler lærere til at undervise i et bestemt fag, hvorfor der aftales tillæg til lærere, der påtager sig en ekstraordinær undervisningsindsats med henblik på at afhjælpe problemet. Kvalifikationstillæg Den løbende udvikling i skolens mål gør, at det er nødvendigt at sikre, at lærernes faglige og personlige kvalifikationer hele tiden vedligeholdes og udbygges gennem efter- og videreuddannelse samt kompetenceudvikling i bredere forstand. I forbindelse med et bestemt mål, som kræver særlige kvalifikationer, kan det være hensigtsmæssigt at aftale kvalifikationstillæg for at sikre, at målet nås. For eksempel: · skolen beslutter at gennemføre en ny uddannelse, som på enkelte områder kræver andre kvalifikationer end de, lærerkollegiet er i besiddelse af, der aftales derfor et kvalifikationstillæg til den/de lærere, der efter aftale tilegner sig de krævede kvalifikationer.
· skolen ønsker at styrke forholdet til det erhvervsliv, som der uddannes til, hvorfor det aftales, at der kan gives kvalifikationstillæg til lærere, der efter aftale under orlov fra skolen, har tilegnet sig relevant erhvervserfaring. · skolen gennemfører en uddannelse, som kræver kvalifikationer, der er stor efterspørgsel på, hvorfor der aftales kvalifikationstillæg med henblik på enten at fastholde eller rekruttere lærere til uddannelsen. · skolen gennemfører en uddannelse, der kræver kvalifikationer, som på det private arbejdsmarked aflønnes med en højere løn end den centralt fastsatte. For at fastholde/rekruttere lærere med de pågældende kvalifikationer aftales et kvalifikationstillæg. Resultatløn Med henblik på gennemførelse af konkrete opgaver kan det være hensigtsmæssigt at aftale tillæg baseret på opnåelse af på forhånd aftalte resultater. For eksempel: · skolen (og det faglige udvalg) ønsker en revision af en bestemt uddannelse, hvorfor det aftales, at der kan udbetales tillæg til en lærer, hvis der inden en fastsat dato foreligger en ny uddannelsesplan. · skolen ønsker at styrke aktiviteten i henhold til lov om åben uddannelse (behov for efter- og videreuddannelse i lokalområdet), hvorfor der aftales et tillæg til en lærer, hvis der inden for et fast tidsrum foreligger en plan for aktiviteten. · frafaldet på en bestemt uddannelse er for stort, hvorfor der aftales et tillæg til uddannelsens lærere, hvis der udarbejdes en plan for, hvordan frafaldet nedbringes, og det inden en fastsat dato er lykkedes at nedbringe frafaldet.