Overenskomst for læger i staten
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2006/9341@2006-06-13/da
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger har med virkning fra 1. april 2005 indgået vedlagte overenskomst for læger i staten.
Overenskomsten afløser overenskomst af 10. marts 2004 for læger i staten (Perst. nr. 018-04).
2. Lægeoverenskomsten består af:
a) et nyt lønsystem, der omfatter alle, der ansættes i henhold til lægeoverenskomsten den 1. januar 1998 eller derefter - medmindre de pågældende overgår fra anden statslig ansættelse inden for lægeoverenskomstens område og har ønsket at forblive på det gamle lønsystem. Medarbejdere ansat før denne dato kan vælge at overgå til det nye lønsystem. Afdelingslæger er uanset ansættelsesdato som hovedregel omfattet af det nye lønsystem, jf. bilag 3.
b) bestemmelser om løn og andre ansættelsesvilkår for udvalgte grupper af læger, jf. bilag 3-10. Heri er anført de ændringer og tilføjelser til overenskomsten, der gælder for de nævnte lægegrupper.
c) et gammelt lønsystem, der omfatter medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998, og som ikke har valgt at overgå til det nye lønsystem, jf. bilag 2.
3. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag:
Bilag 1: Generelle aftaler
Bilag 2: Protokollat om gammelt lønsystem.
Bilag 3: Protokollat om afdelingslæger
Bilag 4: Protokollat om reservelæger ved Københavns Fængsler
Bilag 5: Protokollat om reservelæger ved Statens Seruminstitut
Bilag 6: Protokollat om reservelæger mv. ved John F. Kennedy Instituttet
Bilag 7: Protokollat om militære reservelæger i Forsvaret
Bilag 8: Protokollat om kliniske assistenter
Bilag 9: Protokollat om embedslægeassistenter
Bilag 10: Protokollat om lægen på skoleskibet Danmark
Bilag 11: Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (Nyt lønsystem).
Bilag 12: Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem).
4. Finansministeriet bemyndiger hermed de enkelte ministerier til at føre forhandlinger om og indgå lokale aftaler, jf. overenskomstens § 5. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne videredelegerer denne kompetence i videst muligt omfang med henblik på, at samtlige aftaler, der alene vedrører tillæg til ansatte ved den pågældende institution mv., kan indgås af den lokale ledelse.
Tilsvarende forudsættes det, at Foreningen af Yngre Læger i videst muligt omfang delegerer kompetencen til det lokale niveau.
5. Lønninger og tillæg i overenskomsten og protokollaterne er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 1997, medmindre andet fremgår.
6. Der er sket en række redaktionelle ændringer af overenskomsten.
Overenskomsten har gennemgået en mindre omstrukturering omkring 6 kapitler, hvorefter bestemmelserne er placeret under relevant overskrift:
1) Overenskomstens område mv.
2) Løn mv.
3) Arbejdstid
4) Fravær
5) Opsigelse og afsked
6) Øvrige bestemmelser
For at lette overblikket er næsten alle cirkulærebemærkninger nu opført som bemærkninger til de enkelte bestemmelser i overenskomsten og bilagene.
Endvidere er fodnoterne indarbejdet i teksten.
Særlige bestemmelser for afdelingslæger er overført til bilag 3, så overenskomsten mere klart beskriver de generelle vilkår for ansatte på nyt lønsystem på basisløntrinene 1-8.
Ved denne overenskomsts ikrafttrædelse udgår stillingskategorien Arbejdslæge i Arbejdstilsynet af overenskomsten. Allerede ansatte arbejdslæger bevarer deres hidtidige ansættelsesvilkår som en personlig ordning.
Der er ikke med de redaktionelle ændringer tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsernes, henholdsvis bemærkningernes retlige status.
7. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de samme parter.
8. Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet har aftalt, at en række tværgående og fælles bestemmelser, der er aftalt mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg og Finansministeriet, tillige gælder for de ansatte efter denne overenskomst. Ved tværgående bestemmelser er paragrafferne efterfulgt af det fælles regelsæt.
9. Cirkulæret har virkning fra 1. april 2005. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 10. marts 2004 om overenskomst for læger i staten (Perst. nr. 018-04).
Underskrift 1
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den 31. maj 2006 Louise Feldstedt Hansen
Bilag 1
Overenskomst for læger i staten Del. 1. Kapitel 1. Overenskomstens område § 1. Overenskomstens område Overenskomsten omfatter underordnede læger, der ansættes i staten, bortset fra læger ved de højere uddannelsesinstitutioner (ekskl. kliniske assistenter), der er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten. Bemærkninger: Ved opslag af stillinger henvises til kapitel 17 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV). Det henstilles til institutionerne, at der ved ansættelse gives hurtig meddelelse herom til Foreningen af Yngre Læger. Stk. 2. Der kan mellem overenskomstens parter aftales løn- og ansættelsesvilkår, der fraviger overenskomsten og protokollaterne. Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke: 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i a) staten, folkeskolen, folkekirken, b) kommuner, c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner, d) statsfinansierede virksomheder, e) tilskudsområder, f) koncessionerede virksomheder, g) aktieselskaber 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder, 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder, 4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og 5) personer, der er fyldt 70 år. Kapitel 2. Løn mv. § 2. Løn Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn. § 3. Basisløn Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb i forhold til sin anciennitet, jf. § 7. Basislønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag b: Basisløntrin Basisløn Basisløn pr. 1/4-2005 pr. 1/10-2006 3 196.966 kr. 197.665 kr. 4 213.867 kr. 214.626 kr. 5 230.495 kr. 231.313 kr. 6 245.660 kr. 246.532 kr. 8 259.268 kr. 260.188 kr. Bemærkninger: Basislønskalaen omfatter samtlige læger, der ansættes i henhold til overenskomsten. Indplacering på skalen i stk. 1 sker efter anciennitet. Basislønnen er eksklusive pensionsbidrag. Stk. 2. Læger indplaceres med 1-årige løntrin i basislønforløbet 3-6, 8 med den undtagelse, at bachelorer indplaceres i basislønforløbet, 1-5. § 4. Tillæg Der kan mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper. Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og Foreningen af Yngre Læger eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf. Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner. Del. 2. Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. Bemærkninger: Tillæggene i lønsystemet består af: a) Centralt aftalte tillæg, stk. 1. Der er tale om en række tillæg, som er aftalt mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. b) Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-4. Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktioner, henholdsvis kvalifikationer. Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg. Også ansatte, der er omfattet af centralt aftalte tillægsordninger kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg. Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres. For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvises til bilag 11. d) Resultatløn, stk. 6. Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger. Resultatløn skal inden for driftsbevillinger afholdes af den særskilte lønbevilling, men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser på driftsbevillingen, vil der i overensstemmelse med budgetvejledningens regler kunne overføres midler fra øvrige driftskonti til lønkonti. § 5. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 12. Bemærkning a) Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2005 er der indgået aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler. Denne ordning er beskrevet i bilag 12, I. Forhandlingsniveauer, 2. Decentralt niveau, punkt C. § 6. Lønregulering Del. 3. Basislønnen efter § 3, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 1-3 samt udligningstillæg efter § 27, stk. 4 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 4, medmindre andet aftales. § 7. Lønanciennitet Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens trin 3, medmindre der tillægges anciennitet efter stk. 2. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen afsluttes. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten. Bemærkninger: a) En uddannelse anses for afsluttet , når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelsesinstitutionen. b) For kandidater, der har opnået ph.d.-graden , medregnes op til 3 år i ancienniteten ved senere ansættelse efter læge- eller akademikeroverenskomsten. Ved evt. forlængelse af ansættelsesperioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller værnepligtstjeneste tillægges der dog yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. For kandidater, der ikke gennemfører hele ph.d.-forløbet, medregnes kun den del af forløbet, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen samt eventuel fraværsperiode(r) inden for ansættelsesperioden som følge af barsel eller adoption. For kandidater, der har opnået ph.d.-graden efter den såkaldte 4 + 4-ordning, medregnes tilsvarende indtil 3 års anciennitet ved senere ansættelse efter akademikeroverenskomsten, idet alene den del af ph.d.-forløbet, der ligger efter opnået kandidatgrad, medregnes. c) For ansatte omfattet af det gamle lønsystem (bilag 2) kan der i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Bemærkninger: Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. Ansættelsesmyndigheden kan således ikke foretage omberegning af lønanciennitet efter stk. 3 for allerede ansatte. Del. 4. Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed. Stk. 4. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet. Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten. Stk. 5. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder. Bemærkninger: Bestemmelserne i § 7 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af beskæftigelse i lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn . § 8. Pension Ansættelsesmyndigheden udreder et pensionsbidrag på 16,8 pct., fra 1. oktober 2006 på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af: a) basislønnen, jf. § 3 b) centralt aftalte tillæg, jf. § 4, stk. 1, i det omfang, de er aftalt som pensionsgivende tillæg c) (decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende) d) varige, lokalt aftalte tillæg efter § 4, stk. 3, stk. 4 og stk. 7. e) midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 4, stk. 3, stk. 4 og stk. 7, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale f) udligningstillæg efter § 27, stk. 4. Stk. 2. Pensionsbidragsforhøjelsen på 0,3 pct., der træder i kraft 1. oktober 2006, kan efter den ansattes eget valg udmøntes som løn, jf. § 9. Stk.3. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes aflønning for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Lægernes Pensionskasse. Stk. 5. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag. Stk. 6. Ændringer i vedtægter/regulativer for Lægernes Pensionskasse skal godkendes af overenskomstens parter. Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset fra emigration) kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige bestemmelser. Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst. Del. 5. Stk. 8. Efter aftale mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5. Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Stk. 10. Der indbetales ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år. Bemærkninger: a) Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. b) Det henstilles til styrelserne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut. Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg. c) Eksisterende tillæg efter § 4, stk. 1 og 2 kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale. d) Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning. e) Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensionsbidrag og egetbidraget. f) Der indbetales ATP-bidrag efter sats C. § 9. Valgfrihed mellem pension og løn Med virkning fra 1. oktober 2006 kan den enkelte ansatte vælge, at pensionsbidragsforhøjelsen på 0,3 pct., jf. § 8, stk. 2, i stedet for indbetaling til pensionskassen udbetales som løn. Stk. 2. Hvis den ansatte vælger at få forhøjelsen udbetalt som løn, sker det på følgende vilkår: 1) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet 2) Beløbet er ikke pensionsgivende 3) Ved beregning af evt. merarbejdsbetaling, jf. § 13, stk. 6, medregnes beløbet ikke i årslønnen, idet eget pensionsbidrag ved beregningen af merarbejdsbetaling dog opgøres som 1/3 af 17,1 pct. Bemærkninger: a) I alle andre henseender indgår de 0,3 pct. i lønnen, og pensionsbidraget udgør 16,8 pct., hvis den ansatte har valgt at få forhøjelsen udbetalt som løn. Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidragsforhøjelsen fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidragsforhøjelsen udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelsen til ansættelsesmyndigheden. § 10. Lønudbetaling, lønberegning mv. De ansatte er omfattet af bestemmelsen om lønudbetaling, lønberegning mv. i overenskomst for akademikere i staten. § 11. Funktion i højere stilling De ansatte er omfattet af bestemmelsen om konstitution i tjenestemandsstilling i overenskomst for akademikere i staten med nedenstående tilføjelse. Del. 6. Stk. 2. Læger, som er ansat i kursus-/undervisningsstillinger, bør fritages for funktion i højere stilling, bortset fra kortvarige perioder. Kapitel 3. Arbejdstid § 12. Arbejdstid Lønnen forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Stk. 2. Der kan lokalt indgås arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende indgås aftaler i henhold til rammeaftalen om opsparing af frihed. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger. Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. Stk.6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid. Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Bemærkninger: a) Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie. b) Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse. c) For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres, – at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, – at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt – at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang. § 13. Merarbejde Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke a) ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger aftalt mellem overenskomstens parter. Dette gælder reservelæger v. Københavns Fængsler, reservelæger v. Klinisk Mikrobiologisk laboratorium på Statens Seruminstitut, militære reservelæger i Forsvaret og lægen på skoleskibet ”Danmark” jf. bilag 4,5,7 og 10. b) Afdelingslæger, jf. bilag 3.. Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde: a) som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og Del. 7. b) som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger. Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgende formelle krav iagttages: a) Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget. b) Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte. Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal. Til ansatte, der oppebærer tillæg som godtgørelse for overarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid. Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes. Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct. Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage. Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes bruttoårsløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Stk. 7. De ansatte er omfattet af de i overenskomsten for akademikere i staten anførte bestemmelser om konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage. Bemærkninger: a) Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang. Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign. Del. 8. I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, er der mulighed for lokalt at indgå aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til et fast tillæg, jf. den i bilag 1, punkt 5 nævnte aftale. Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ansættelsesmyndigheden, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til ansættelsesmyndigheden at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen. Der kan i den forbindelse henvises til det under bemærkninger til bilag 1, pkt. 9 anførte om mulighed for refusion af merudgifter ved vikaransættelsen under barsels- og adoptionsorlov. Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske. § 14. Deltidsbeskæftigelse De ansatte er omfattet af bestemmelsen om deltidsbeskæftigelse i overenskomst for akademikere i staten. Kapitel 4. Fravær § 15. Sygdom (fælles regelsæt) Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 26. marts 1998. Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven. § 16. Tjenestefrihed (herunder barns første sygedag) De ansatte er omfattet af bestemmelsen om tjenestefrihed i overenskomst for akademikere i staten. § 17. Militærtjeneste De ansatte er omfattet af bestemmelsen om militærtjeneste i overenskomst for akademikere i staten. Kapitel 5. Opsigelse og afsked § 18. Opsigelse svarsler mv. (fælles regelsæt) De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne: 1) For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse. 2) For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler: Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Efter 3 mdr. 3 dage 3 dage Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 1 måned Efter 5 år 3 måneder 1 måned Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum. Del. 9. Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel. Bemærkninger: a) Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel. Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), jf. bilag 1, pkt. 14. Evt. opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom. b) Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som er blevet raske, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det. Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. c) Såfre mt en styrelse påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år for læger, har Finansministeriet givet tilsagn om efter anmodning fra Foreningen af Yngre Læger forinden at optage drøftelse med Foreningen af Yngre Læger om spørgsmålet. d) Finansministeriet henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser. Stk. 3. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen. Bemærkninger: a) Den meddelelse om afskedigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelsesbrevet/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. § 19. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) De ansatte er omfattet af bestemmelsen om forhandlingsprocedure ved afskedigelse i overenskomst for akademikere i staten. § 20. Indbringelse for faglig voldgift Del. 10. De ansatte er omfattet af bestemmelsen om indbringelse for faglig voldgift i overenskomst for akademikere i staten. § 21. Bortvisning De ansatte er omfattet af bestemmelsen om bortvisning i overenskomst for akademikere i staten. Kapitel 6. Øvrige bestemmelser § 22. Flyttegodtgørelse De ansatte er omfattet af bestemmelsen om flyttegodtgørelse i overenskomst for akademikere i staten. § 23. Uddannelse Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse kan underordnede læger deltage i teoretisk kursus i almen medicin af 120/150 timers varighed samt obligatoriske og godkendte kurser i speciallægeuddannelsen på de i Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 588 af september 1997 angivne vilkår. Stk. 2. Denne bestemmelse gælder ikke for: a) afdelingslæger b) militære reservelæger i forsvaret c) lægen på skoleskibet Danmark § 24. Efterindtægt De ansatte er omfattet bestemmelsen om efterindtægt i overenskomst for akademikere i staten. § 25. Særbestemmelser I bilag til overenskomsten er angivet bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, der for særlige grupper fraviger de almindelige, evt. i kraft af en speciel aftale el. lign. § 26. Forsøg med fravigelse af overenskomstens bestemmelser På baggrund af en enig indstilling fra den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten(erne) kan Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet aftale, at der lokalt sker fravigelse af overenskomstens bestemmelser. Bemærkninger: Bestemmelsen er en forsøgsordning og indebærer, at de lokale parter får øgede frihedsgrader til at fravige én eller flere af overenskomstens bestemmelser. Bestemmelsen sigter mod at give de lokale parter mulighed for at tilpasse vilkårerne til lokale ønsker og behov. Indstillingen fra de lokale parter sendes til Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet. Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 bortfalder med udgangen af overenskomstperioden. Bemærkninger: Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet er enige om, at man i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2008 evaluerer forsøgene med fravigelse af overenskomstens bestemmelser. § 27. Overgang til nyt lønsystem Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998. De kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar eller i forbindelse med stillingsskift. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 4, stk. 3 og 4. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen. Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (bilag 2). Del. 11. Aflønning efter det gamle lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område, med mindre den ansatte ønsker at overgå til det ny lønsystem i forbindelse med stillingsskiftet. Stk. 3. Ansatte, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 4, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen. Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 4, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 4, stk. 3 og 4. Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 4, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse, opretholdes udligningstillægget dog. Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode. Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode. Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret. Bemærkninger: Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens område inden for en periode af højst to måneder. I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Der er tale om stillingsskift i følgende situationer: – når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde – når en medarbejder ansættes i en ny stillingskategori inden for ansættelsesområdet. § 28. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten Overenskomsten med tilhørende bilag har virkning fra 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008. Del. 12. København, den 18. maj 2006 Foreningen af Yngre Læger Mette Worsøe Søren Geckler Finansministeriet P.M.V. E.B. Louise Feldstedt Hansen
Kapitel 1. Overenskomstens område § 1. Overenskomstens område Overenskomsten omfatter underordnede læger, der ansættes i staten, bortset fra læger ved de højere uddannelsesinstitutioner (ekskl. kliniske assistenter), der er omfattet af overenskomsten for akademikere i staten. Bemærkninger: Ved opslag af stillinger henvises til kapitel 17 i Personaleadministrativ Vejledning (PAV). Det henstilles til institutionerne, at der ved ansættelse gives hurtig meddelelse herom til Foreningen af Yngre Læger. Stk. 2. Der kan mellem overenskomstens parter aftales løn- og ansættelsesvilkår, der fraviger overenskomsten og protokollaterne. Stk. 3. Overenskomsten omfatter ikke: 1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i a) staten, folkeskolen, folkekirken, b) kommuner, c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner, d) statsfinansierede virksomheder, e) tilskudsområder, f) koncessionerede virksomheder, g) aktieselskaber 2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder, 3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder, 4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og 5) personer, der er fyldt 70 år. Kapitel 2. Løn mv. § 2. Løn Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt resultatløn. § 3. Basisløn Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb i forhold til sin anciennitet, jf. § 7. Basislønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag b: Basisløntrin Basisløn Basisløn pr. 1/4-2005 pr. 1/10-2006 3 196.966 kr. 197.665 kr. 4 213.867 kr. 214.626 kr. 5 230.495 kr. 231.313 kr. 6 245.660 kr. 246.532 kr. 8 259.268 kr. 260.188 kr. Bemærkninger: Basislønskalaen omfatter samtlige læger, der ansættes i henhold til overenskomsten. Indplacering på skalen i stk. 1 sker efter anciennitet. Basislønnen er eksklusive pensionsbidrag. Stk. 2. Læger indplaceres med 1-årige løntrin i basislønforløbet 3-6, 8 med den undtagelse, at bachelorer indplaceres i basislønforløbet, 1-5. § 4. Tillæg Der kan mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper. Stk. 2. Der kan mellem det pågældende ministerium eller den, der er bemyndiget hertil, og Foreningen af Yngre Læger eller den, der er bemyndiget hertil, aftales kvalifikations- og funktionstillæg til grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf. Stk. 3. Der kan endvidere lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.
Stk. 4. Tilsvarende kan der lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Stk. 5. Tillæg efter stk. 2-4 kan aftales som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsvederlag. Stk. 6. Der kan aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. Bemærkninger: Tillæggene i lønsystemet består af: a) Centralt aftalte tillæg, stk. 1. Der er tale om en række tillæg, som er aftalt mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. b) Lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner, stk. 3-4. Disse tillæg aftales lokalt og er knyttet til den enkelte persons særlige funktioner, henholdsvis kvalifikationer. Der kan indgås forhåndsaftaler om ydelse af sådanne tillæg. Også ansatte, der er omfattet af centralt aftalte tillægsordninger kan få individuelle tillæg efter disse bestemmelser. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættelsen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelser af eksisterende tillæg. Individuelle tillæg skal ikke puljefinansieres. For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg henvises til bilag 11. d) Resultatløn, stk. 6. Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resultatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger. Resultatløn skal inden for driftsbevillinger afholdes af den særskilte lønbevilling, men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser på driftsbevillingen, vil der i overensstemmelse med budgetvejledningens regler kunne overføres midler fra øvrige driftskonti til lønkonti. § 5. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. For så vidt angår forhandlingssystemet, herunder procedure og løsning af tvister samt opsigelse af decentrale aftaler, henvises til bilag 12. Bemærkning a) Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2005 er der indgået aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler. Denne ordning er beskrevet i bilag 12, I. Forhandlingsniveauer, 2. Decentralt niveau, punkt C. § 6. Lønregulering
Basislønnen efter § 3, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 1-3 samt udligningstillæg efter § 27, stk. 4 reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 4, medmindre andet aftales. § 7. Lønanciennitet Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på basislønskalaens trin 3, medmindre der tillægges anciennitet efter stk. 2. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Stk. 2. Lønancienniteten forhøjes med det tidsrum, den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, i hvilken uddannelsen afsluttes. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten. Bemærkninger: a) En uddannelse anses for afsluttet , når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentation herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæring fra uddannelsesinstitutionen. I de tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor om, at afhandlingen vil blive godkendt. Erklæringen skal bekræftes af uddannelsesinstitutionen. b) For kandidater, der har opnået ph.d.-graden , medregnes op til 3 år i ancienniteten ved senere ansættelse efter læge- eller akademikeroverenskomsten. Ved evt. forlængelse af ansættelsesperioden som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller værnepligtstjeneste tillægges der dog yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. For kandidater, der ikke gennemfører hele ph.d.-forløbet, medregnes kun den del af forløbet, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen samt eventuel fraværsperiode(r) inden for ansættelsesperioden som følge af barsel eller adoption. For kandidater, der har opnået ph.d.-graden efter den såkaldte 4 + 4-ordning, medregnes tilsvarende indtil 3 års anciennitet ved senere ansættelse efter akademikeroverenskomsten, idet alene den del af ph.d.-forløbet, der ligger efter opnået kandidatgrad, medregnes. c) For ansatte omfattet af det gamle lønsystem (bilag 2) kan der i ganske særlige tilfælde ske begrænsning af lønancienniteten efter forudgående aftale mellem overenskomstens parter. Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor. Bemærkninger: Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. Ansættelsesmyndigheden kan således ikke foretage omberegning af lønanciennitet efter stk. 3 for allerede ansatte.
Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 hos en anden ansættelsesmyndighed. Stk. 4. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet. Hvis en ansat har mere end én deltidsbeskæftigelse, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten. Stk. 5. Relevant timelønsbeskæftigelse, der udgør mindst 8 arbejdstimer pr. uge, medregnes, hvis beskæftigelsen har haft en sammenhængende varighed af mindst 3 måneder. Bemærkninger: Bestemmelserne i § 7 gælder tilsvarende for så vidt angår medregning af beskæftigelse i lønancienniteten for perioder med tjenestefrihed uden løn . § 8. Pension Ansættelsesmyndigheden udreder et pensionsbidrag på 16,8 pct., fra 1. oktober 2006 på 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af: a) basislønnen, jf. § 3 b) centralt aftalte tillæg, jf. § 4, stk. 1, i det omfang, de er aftalt som pensionsgivende tillæg c) (decentralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg efter § 4, stk. 2, i det omfang det er aftalt, at de er pensionsgivende) d) varige, lokalt aftalte tillæg efter § 4, stk. 3, stk. 4 og stk. 7. e) midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 4, stk. 3, stk. 4 og stk. 7, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale f) udligningstillæg efter § 27, stk. 4. Stk. 2. Pensionsbidragsforhøjelsen på 0,3 pct., der træder i kraft 1. oktober 2006, kan efter den ansattes eget valg udmøntes som løn, jf. § 9. Stk.3. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes aflønning for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidragene til Lægernes Pensionskasse. Stk. 5. Efter anmodning fra den ansatte kan der over en nærmere fastsat periode tilbageholdes et ekstraordinært pensionsbidrag. Stk. 6. Ændringer i vedtægter/regulativer for Lægernes Pensionskasse skal godkendes af overenskomstens parter. Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset fra emigration) kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1995. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder de hidtidige bestemmelser. Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pensionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske statsborgere i forbindelse med, at de tager bopæl uden for Danmark efter en periode med ansættelse efter denne overenskomst.
Stk. 8. Efter aftale mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger kan bidragene indbetales til en anden pensionsordning, hvis indhold kan godkendes af parterne, jf. stk. 5. Stk. 9. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Stk. 10. Der indbetales ikke pensionsbidrag, hvis den ansatte er fyldt 70 år. Bemærkninger: a) Der kan mellem en ansat og organisationen eller pensionskassen træffes aftale om tilbageholdelse af et ekstraordinært pensionsbidrag over en nærmere fastsat periode. b) Det henstilles til styrelserne, at de løbende indberetter ændringer i den enkeltes ansættelsesforhold til det pågældende pensionsinstitut. Det drejer sig - ud over oplysninger om ansættelsens start og ophør - om oplysninger om periodisering af efterbetalingsbeløb, orlov, herunder hvilken type orlov, samt ydelse af pensionsgivende tillæg. c) Eksisterende tillæg efter § 4, stk. 1 og 2 kan ikke gøres pensionsgivende ved decentral eller lokal aftale. d) Der kan ikke lokalt aftales anden pensionsdækning. e) Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger om det samlede pensionsbidrag og egetbidraget. f) Der indbetales ATP-bidrag efter sats C. § 9. Valgfrihed mellem pension og løn Med virkning fra 1. oktober 2006 kan den enkelte ansatte vælge, at pensionsbidragsforhøjelsen på 0,3 pct., jf. § 8, stk. 2, i stedet for indbetaling til pensionskassen udbetales som løn. Stk. 2. Hvis den ansatte vælger at få forhøjelsen udbetalt som løn, sker det på følgende vilkår: 1) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet 2) Beløbet er ikke pensionsgivende 3) Ved beregning af evt. merarbejdsbetaling, jf. § 13, stk. 6, medregnes beløbet ikke i årslønnen, idet eget pensionsbidrag ved beregningen af merarbejdsbetaling dog opgøres som 1/3 af 17,1 pct. Bemærkninger: a) I alle andre henseender indgår de 0,3 pct. i lønnen, og pensionsbidraget udgør 16,8 pct., hvis den ansatte har valgt at få forhøjelsen udbetalt som løn. Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidragsforhøjelsen fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidragsforhøjelsen udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelsen til ansættelsesmyndigheden. § 10. Lønudbetaling, lønberegning mv. De ansatte er omfattet af bestemmelsen om lønudbetaling, lønberegning mv. i overenskomst for akademikere i staten. § 11. Funktion i højere stilling De ansatte er omfattet af bestemmelsen om konstitution i tjenestemandsstilling i overenskomst for akademikere i staten med nedenstående tilføjelse.
Stk. 2. Læger, som er ansat i kursus-/undervisningsstillinger, bør fritages for funktion i højere stilling, bortset fra kortvarige perioder. Kapitel 3. Arbejdstid § 12. Arbejdstid Lønnen forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig. Stk. 2. Der kan lokalt indgås arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende indgås aftaler i henhold til rammeaftalen om opsparing af frihed. Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelsen fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie. Stk. 4. Der kan lokalt indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger. Stk. 5. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt. Stk.6. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid. Stk. 7. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler. Bemærkninger: a) Såfremt der indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for merarbejde. Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie. b) Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at der lokalt kan indgås aftale om indførelse af flekstidsordninger, hvorefter arbejdstidsnormen inden for nærmere aftalte grænser kan fraviges for den enkelte normperiode, mod at de resterende/overskydende timer overføres til den/de følgende normperiode/r. Overskydende timer, der i henhold til flekstidsordningen overføres til senere normperioder, udløser ikke merarbejdsgodtgørelse. c) For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres, – at den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser, – at den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren, samt – at der ikke sker ændring i gældende regler om pausernes omfang. § 13. Merarbejde Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke a) ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger aftalt mellem overenskomstens parter. Dette gælder reservelæger v. Københavns Fængsler, reservelæger v. Klinisk Mikrobiologisk laboratorium på Statens Seruminstitut, militære reservelæger i Forsvaret og lægen på skoleskibet ”Danmark” jf. bilag 4,5,7 og 10. b) Afdelingslæger, jf. bilag 3.. Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde: a) som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og
b) som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger. Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgende formelle krav iagttages: a) Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget. b) Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte. Indberetningen skal afgives ved merarbejdets ophør og mindst hvert kvartal. Til ansatte, der oppebærer tillæg som godtgørelse for overarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, f.eks. undervisning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid. Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes. Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct. Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, da merarbejdets omfang er opgjort. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. normalt ikke mindre end 14 dage. Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes bruttoårsløn (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct. Stk. 7. De ansatte er omfattet af de i overenskomsten for akademikere i staten anførte bestemmelser om konvertering af ikke-afviklet afspadsering til omsorgsdage. Bemærkninger: a) Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. stk. 4) er til stede, og som fastsætter merarbejdets omfang. Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.
I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, er der mulighed for lokalt at indgå aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til et fast tillæg, jf. den i bilag 1, punkt 5 nævnte aftale. Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæssigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt. Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ansættelsesmyndigheden, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til ansættelsesmyndigheden at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen. Der kan i den forbindelse henvises til det under bemærkninger til bilag 1, pkt. 9 anførte om mulighed for refusion af merudgifter ved vikaransættelsen under barsels- og adoptionsorlov. Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske. § 14. Deltidsbeskæftigelse De ansatte er omfattet af bestemmelsen om deltidsbeskæftigelse i overenskomst for akademikere i staten. Kapitel 4. Fravær § 15. Sygdom (fælles regelsæt) Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 26. marts 1998. Stk. 2. Timelønnede ikke-funktionærer er omfattet af reglerne i dagpengeloven. § 16. Tjenestefrihed (herunder barns første sygedag) De ansatte er omfattet af bestemmelsen om tjenestefrihed i overenskomst for akademikere i staten. § 17. Militærtjeneste De ansatte er omfattet af bestemmelsen om militærtjeneste i overenskomst for akademikere i staten. Kapitel 5. Opsigelse og afsked § 18. Opsigelse svarsler mv. (fælles regelsæt) De ansatte er omfattet af følgende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne: 1) For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse. 2) For timelønnede ikke-funktionærer gælder følgende opsigelsesvarsler: Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte Efter 3 mdr. 3 dage 3 dage Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage Efter 1 år 3 uger 1 uge Efter 3 år 2 måneder 1 måned Efter 5 år 3 måneder 1 måned Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved institutionen i de anførte tidsrum.
Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel. Bemærkninger: a) Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev det aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom (120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel. Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere på de statslige arbejdspladser. Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), jf. bilag 1, pkt. 14. Evt. opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom. b) Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og som er blevet raske, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt tillader det. Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer, omlægninger eller udflytning. c) Såfre mt en styrelse påtænker at indføre en generel pligtig afgangsalder under 67 år for læger, har Finansministeriet givet tilsagn om efter anmodning fra Foreningen af Yngre Læger forinden at optage drøftelse med Foreningen af Yngre Læger om spørgsmålet. d) Finansministeriet henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte, forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke følger af andre bestemmelser. Stk. 3. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted. Stk. 4. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 6 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen. Bemærkninger: a) Den meddelelse om afskedigelsen, henholdsvis bortvisningen, som ansættelsesmyndigheden skal give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden fremsender kopi af opsigelsesbrevet/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold. § 19. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) De ansatte er omfattet af bestemmelsen om forhandlingsprocedure ved afskedigelse i overenskomst for akademikere i staten. § 20. Indbringelse for faglig voldgift
De ansatte er omfattet af bestemmelsen om indbringelse for faglig voldgift i overenskomst for akademikere i staten. § 21. Bortvisning De ansatte er omfattet af bestemmelsen om bortvisning i overenskomst for akademikere i staten. Kapitel 6. Øvrige bestemmelser § 22. Flyttegodtgørelse De ansatte er omfattet af bestemmelsen om flyttegodtgørelse i overenskomst for akademikere i staten. § 23. Uddannelse Under fornøden hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse kan underordnede læger deltage i teoretisk kursus i almen medicin af 120/150 timers varighed samt obligatoriske og godkendte kurser i speciallægeuddannelsen på de i Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 588 af september 1997 angivne vilkår. Stk. 2. Denne bestemmelse gælder ikke for: a) afdelingslæger b) militære reservelæger i forsvaret c) lægen på skoleskibet Danmark § 24. Efterindtægt De ansatte er omfattet bestemmelsen om efterindtægt i overenskomst for akademikere i staten. § 25. Særbestemmelser I bilag til overenskomsten er angivet bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, der for særlige grupper fraviger de almindelige, evt. i kraft af en speciel aftale el. lign. § 26. Forsøg med fravigelse af overenskomstens bestemmelser På baggrund af en enig indstilling fra den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten(erne) kan Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet aftale, at der lokalt sker fravigelse af overenskomstens bestemmelser. Bemærkninger: Bestemmelsen er en forsøgsordning og indebærer, at de lokale parter får øgede frihedsgrader til at fravige én eller flere af overenskomstens bestemmelser. Bestemmelsen sigter mod at give de lokale parter mulighed for at tilpasse vilkårerne til lokale ønsker og behov. Indstillingen fra de lokale parter sendes til Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet. Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 bortfalder med udgangen af overenskomstperioden. Bemærkninger: Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet er enige om, at man i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2008 evaluerer forsøgene med fravigelse af overenskomstens bestemmelser. § 27. Overgang til nyt lønsystem Overgang til basislønsystemet er frivillig for medarbejdere, der er ansat før 1. januar 1998. De kan vælge at overgå til det nye lønsystem pr. en 1. januar eller i forbindelse med stillingsskift. Overgang til det nye lønsystem kan herudover kun ske i forbindelse med, at der aftales tillæg til en ansat efter § 4, stk. 3 og 4. Oprykning til næste løntrin sker 1 år efter overgangen. Stk. 2. Ansatte, der ikke overgår til basislønsystemet, aflønnes efter det gamle lønsystem (bilag 2).
Aflønning efter det gamle lønsystem opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for overenskomstens område, med mindre den ansatte ønsker at overgå til det ny lønsystem i forbindelse med stillingsskiftet. Stk. 3. Ansatte, der overgår til basislønsystemet, indplaceres på grundlag af den hidtidige samlede faste løn, ekskl. eventuelle varige tillæg, som videreføres i det nye lønsystem efter § 4, stk. 1 og 2. Indplaceringen sker herefter på nærmeste højere løntrin i basislønskalaen. Den pågældende oppebærer herudover eventuelle tillæg, som videreføres efter § 4, stk. 1 og 2, samt eventuelle nye tillæg, som i forbindelse med overgangen måtte blive aftalt efter § 4, stk. 3 og 4. Stk. 4. Hvis den samlede løn ved indplacering på slutløn i basislønsystemet, inkl. eventuelle varige tillæg efter § 4, er lavere end den hidtidige samlede faste løn, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Tillægget bortfalder i forbindelse med stillingsskift. Hvis stillingsskiftet skyldes ressortomlægning eller anden uansøgt forflyttelse, opretholdes udligningstillægget dog. Stk. 5. En ansat, som fratræder sin stilling efter at være overgået til det nye lønsystem med indplacering efter stk. 3, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med samme oprykningsdato. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode. Stk. 6. En ansat, som fratræder sin stilling uden at være overgået til det nye lønsystem, vil ved genindtræden i statstjenesten blive indplaceret på det anciennitetstrin i basislønskalaen, som ligger nærmest over det løntrin på den tidligere lønskala, hvor vedkommende var placeret umiddelbart forud for sin fratræden og med oprykning til næste løntrin 1 år efter genansættelsen. Hertil lægges yderligere anciennitet, som måtte være optjent i den mellemliggende periode. Stk. 7. Midlertidige tillæg bevares uændret. Bemærkninger: Ved umiddelbar overgang forstås overgang til anden stilling inden for overenskomstens område inden for en periode af højst to måneder. I forbindelse med stillingsskift inden for overenskomstens område afgør de konkrete forhandlinger den samlede løn i den nye stilling. Der er tale om stillingsskift i følgende situationer: – når en medarbejder efter ansøgning skifter ansættelsesområde – når en medarbejder ansættes i en ny stillingskategori inden for ansættelsesområdet. § 28. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten Overenskomsten med tilhørende bilag har virkning fra 1. april 2005 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2008.
København, den 18. maj 2006 Foreningen af Yngre Læger Mette Worsøe Søren Geckler Finansministeriet P.M.V. E.B. Louise Feldstedt Hansen
Bilag 2
Bilag 1 Del. 1. Generelle aftaler De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt. 1-23: Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 er der indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *. a) Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Perst.nr. 029-02). b) *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 13/8 2003 (Perst.nr. 070-03). c) *Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Perst.nr. 015-05). d) Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Fmst.nr. 064-99). e) Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst.nr. 13/96). f) Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst.cirk. 18/7 2003 (Perst.nr. 055-03). g) *Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst.nr. 057-00). h) *Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst.nr. 053-05). i) *Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/9 2005 (Perst.nr. 048-05). j) Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst.nr. 020-01). k) Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst.nr. 011-02). l) *Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst.nr. 014-02). m) Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst.cirk. 7/9 2000 (Perst.nr. 071-00). n) Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Fmst.nr. 33/97). o) *Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 7/10 2005 (Perst.nr. 050-05). p) *Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Perst.nr. 039-05). q) Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/7 1997 (Fmst.nr. 41/97). r) Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Fmst.nr. 051-99). s) *Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 019-05). t) *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 020-05). u) *Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 017-05). v) *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 29/5 2005 (Perst.nr. 010-02). w) *Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst.cirk. 29/6-2005 (Perst.nr. 036-05). Bemærkninger: Ad nr. 2. Aftalen om chefløn Del. 2. Ansatte i stillinger, der pr. 1. april 1991 var besat på overenskomstvilkår med et pensionsgivende tillæg, der er større end 43.000 kr. (niveau 1. oktober 1984) – svarende til 57.600 kr. i niveau oktober 1997 – er omfattet af aftalen om chefløn. Ad nr. 8, Ferie Ferieaftalens bestemmelser vedrørende særlige feriedage ændres med virkning fra ferieåret 2007/2008. Ad nr. 9. Barsel, adoption og omsorgsdage Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer. Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 11. juni 1999 om barselsfonden (Fmst. nr. 027-99).
Generelle aftaler De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i pkt. 1-23: Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 er der indgået ny aftale eller aftalt ændringer i de aftaler, der er markeret med *. a) Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Perst.nr. 029-02). b) *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 13/8 2003 (Perst.nr. 070-03). c) *Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Perst.nr. 015-05). d) Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Fmst.nr. 064-99). e) Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst.nr. 13/96). f) Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden Fmst.cirk. 18/7 2003 (Perst.nr. 055-03). g) *Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst.nr. 057-00). h) *Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst.nr. 053-05). i) *Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 15/9 2005 (Perst.nr. 048-05). j) Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst.nr. 020-01). k) Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst.nr. 011-02). l) *Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående, for tiden Fmst. cirk. 2/7 2002 (Perst.nr. 014-02). m) Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst.cirk. 7/9 2000 (Perst.nr. 071-00). n) Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997 (Fmst.nr. 33/97). o) *Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 7/10 2005 (Perst.nr. 050-05). p) *Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Perst.nr. 039-05). q) Implementering af forældreorlovsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 3/7 1997 (Fmst.nr. 41/97). r) Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999 (Fmst.nr. 051-99). s) *Udviklings- og Omstillingsfonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 019-05). t) *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 020-05). u) *Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 3/5 2005 (Perst.nr. 017-05). v) *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, for tiden Fmst. cirk. 29/5 2005 (Perst.nr. 010-02). w) *Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger), for tiden Fmst.cirk. 29/6-2005 (Perst.nr. 036-05). Bemærkninger: Ad nr. 2. Aftalen om chefløn
Ansatte i stillinger, der pr. 1. april 1991 var besat på overenskomstvilkår med et pensionsgivende tillæg, der er større end 43.000 kr. (niveau 1. oktober 1984) – svarende til 57.600 kr. i niveau oktober 1997 – er omfattet af aftalen om chefløn. Ad nr. 8, Ferie Ferieaftalens bestemmelser vedrørende særlige feriedage ændres med virkning fra ferieåret 2007/2008. Ad nr. 9. Barsel, adoption og omsorgsdage Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg er enige om, at ansættelsesmyndighederne bør planlægge på en sådan måde, at fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov påvirker forholdene på arbejdspladsen mindst muligt. Dette formål kan f.eks. opnås ved ansættelse af vikarer. Vedrørende eventuel refusion af merudgifter ved vikaransættelser under barsels- og adoptionsorlov henvises til Finansministeriets cirkulære af 11. juni 1999 om barselsfonden (Fmst. nr. 027-99).
Bilag 3
Bilag 2 Del. 1. Protokollat om gammelt lønsystem Protokollatet omfatter læger, der er ansat inden for overenskomstens område inden 1. januar 2000, og som har valgt at forblive på det gamle lønsystem. Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser. Overenskomstens § 2 (løn), § 3 (basisløn), § 4, stk. 2-5 og stk. 7 (tillæg), § 6 (lønregulering) samt § 8, stk. 1 (pension) erstattes af følgende: § 1. Løn Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet. Lønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag c: Trin Skalaløn Trin Skalaløn 3 196.964 kr. 10 245.442 kr. 4 204.090 kr. 11 252.568 kr. 5 210.961 kr. 12 257.530 kr. 6 217.705 kr. 13 264.656 kr. 7 225.339 kr. 14 271.526 kr. 8 231.955 kr. 15 279.288 kr. 9 239.081 kr. 16 289.467 kr. Stk. 2. Læger indplaceres i løntrinsforløbet 3-16. § 2. Tillæg Kvalifikationstillæg Der kan mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger – eller dem der måtte være bemyndiget dertil – træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår. Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv. I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen. Bemærkninger: a) Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til ved nyansættelse eller ved væsentlig stillingsændring at indgå aftaler om individuelle løntillæg uden for pulje under 57.600 kr. årligt til overenskomstansatte læger på gammelt lønsystem. Tillæg kan dog ikke aftales for ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. reservelæger omfattet af et af protokollaterne). Tillæg, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes, såfremt: – der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag), eller – stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling. Evt. ændringer i ansættelsesform betragtes ikke som nyansættelse eller væsentlig stillingsændring i relation til denne bestemmelse. Stk. 2. Engangsvederlag Der kan lokalt aftales engangsvederlag Bemærkninger: Del. 2. a) De ansatte er ikke omfattet af lokallønsordningen, men hidtil ydede varige og midlertidige tillæg fortsætter som en personlig ordning for de pågældende medarbejdere. Midlertidige tillæg kan ikke forlænges, ligesom der ikke kan aftales nye varige eller midlertidige tillæg af lokallønsordningen. Der kan lokalt aftales engangsvederlag uden puljebegrænsning. Såvel ledelsen som tillidsrepræsentanter/organisationer kan fremsætte forslag. Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at et forslag er modtaget. Fristen kan fraviges ved lokal aftale. b) Engangsvederlag, der efter denne bestemmelse kan aftales for ansatte på gammelt lønsystem, er omfattet af bestemmelserne om forsøg med lokale forhandlingsregler, jf. bilag 8, I. Forhandlingsniveauer, 2. Decentralt niveau, punkt C. Stk. 3. Til læger, der har bestået embedseksamen sommeren 1981 eller tidligere, og som aflønnes efter trin 15 eller 16 ydes et pensionsgivende tillæg (Paraplytillæg) på 20.000 kr. årligt. § 3. Lønregulering Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. § 4. Pension Ansættelsesmyndigheden udreder et pensionsbidrag på 16,8 pct., fra 1. oktober 2006 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af: a) lønnen efter § 1 b) individuelt aftalte tillæg efter § 2, stk. 1 c) paraplytillæg, tillæg til militære reservelæger og militærtillægget København, den 18. maj 2006 Foreningen af Yngre Læger Mette Worsøe Søren Geckler Finansministeriet P.M.V. E.B. Louise Feldstedt Hansen
Protokollat om gammelt lønsystem Protokollatet omfatter læger, der er ansat inden for overenskomstens område inden 1. januar 2000, og som har valgt at forblive på det gamle lønsystem. Protokollatet angiver særbestemmelser for ansatte, der har valgt at forblive på det gamle lønsystem. I øvrigt gælder overenskomstens bestemmelser. Overenskomstens § 2 (løn), § 3 (basisløn), § 4, stk. 2-5 og stk. 7 (tillæg), § 6 (lønregulering) samt § 8, stk. 1 (pension) erstattes af følgende: § 1. Løn Den ansatte indplaceres i nedenstående lønforløb efter sin uddannelse, jf. stk. 2, og i forhold til sin anciennitet. Lønnen udgør årligt i grundbeløb (niveau 1. oktober 1997), jf. bilag c: Trin Skalaløn Trin Skalaløn 3 196.964 kr. 10 245.442 kr. 4 204.090 kr. 11 252.568 kr. 5 210.961 kr. 12 257.530 kr. 6 217.705 kr. 13 264.656 kr. 7 225.339 kr. 14 271.526 kr. 8 231.955 kr. 15 279.288 kr. 9 239.081 kr. 16 289.467 kr. Stk. 2. Læger indplaceres i løntrinsforløbet 3-16. § 2. Tillæg Kvalifikationstillæg Der kan mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger – eller dem der måtte være bemyndiget dertil – træffes speciel aftale om tillæg til lønnen og eventuelle andre vilkår. Betingelsen herfor er, at stillingen i arbejdsmæssig, administrativ, kvalifikationsmæssig eller anden henseende indtager en sådan særstilling, at den ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for overenskomstens lønninger mv. I overenskomstperioden kan der kun aftales nye tillæg eller forhøjelse af gældende tillæg i henhold til denne bestemmelse ved nyansættelse eller ved væsentlige ændringer i den pågældendes stilling. Anmodning om ydelse af tillæg i forbindelse med nyansættelse skal være indgivet til Finansministeriet (eller den styrelse, der måtte være bemyndiget til at indgå aftalen) senest ½ år efter ansættelsen. Bemærkninger: a) Finansministeriet har bemyndiget ministerier og styrelser til ved nyansættelse eller ved væsentlig stillingsændring at indgå aftaler om individuelle løntillæg uden for pulje under 57.600 kr. årligt til overenskomstansatte læger på gammelt lønsystem. Tillæg kan dog ikke aftales for ansatte, der er omfattet af automatiske tillægsordninger (f.eks. reservelæger omfattet af et af protokollaterne). Tillæg, der begrundes med "væsentlig stillingsændring", kan alene ydes, såfremt: – der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag), eller – stillingen ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling. Evt. ændringer i ansættelsesform betragtes ikke som nyansættelse eller væsentlig stillingsændring i relation til denne bestemmelse. Stk. 2. Engangsvederlag Der kan lokalt aftales engangsvederlag Bemærkninger:
a) De ansatte er ikke omfattet af lokallønsordningen, men hidtil ydede varige og midlertidige tillæg fortsætter som en personlig ordning for de pågældende medarbejdere. Midlertidige tillæg kan ikke forlænges, ligesom der ikke kan aftales nye varige eller midlertidige tillæg af lokallønsordningen. Der kan lokalt aftales engangsvederlag uden puljebegrænsning. Såvel ledelsen som tillidsrepræsentanter/organisationer kan fremsætte forslag. Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne. Det tilstræbes, at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at et forslag er modtaget. Fristen kan fraviges ved lokal aftale. b) Engangsvederlag, der efter denne bestemmelse kan aftales for ansatte på gammelt lønsystem, er omfattet af bestemmelserne om forsøg med lokale forhandlingsregler, jf. bilag 8, I. Forhandlingsniveauer, 2. Decentralt niveau, punkt C. Stk. 3. Til læger, der har bestået embedseksamen sommeren 1981 eller tidligere, og som aflønnes efter trin 15 eller 16 ydes et pensionsgivende tillæg (Paraplytillæg) på 20.000 kr. årligt. § 3. Lønregulering Den samlede faste løn i henhold til denne overenskomst reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. § 4. Pension Ansættelsesmyndigheden udreder et pensionsbidrag på 16,8 pct., fra 1. oktober 2006 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag, af: a) lønnen efter § 1 b) individuelt aftalte tillæg efter § 2, stk. 1 c) paraplytillæg, tillæg til militære reservelæger og militærtillægget København, den 18. maj 2006 Foreningen af Yngre Læger Mette Worsøe Søren Geckler Finansministeriet P.M.V. E.B. Louise Feldstedt Hansen
Bilag 4
Bilag 3 Del. 1. Afdelingslæger 1. Område Dette protokollat omfatter læger ansat i stillinger som afdelingslæge Stk. 2. Ansættelse som afdelingslæge kræver almindeligvis speciallægeanerkendelse inden for et relevant speciale eller lægelig ekspertise på et tilsvarende niveau. Stk. 3. For afdelingslæger erstattes overenskomstens § 3 (basisløn), § 4, stk. 3-6 (tillæg), § 7 (lønregulering), § 8, stk. 1 (pension) samt § 13 (merarbejde) af følgende: § 1. Løn Basislønnen til afdelingslæger udgør følgende årlige beløb (grundbeløb 1. oktober 1997), jf. bilag b: Basisløn Afdelingslæger 360.000 kr. § 2. Tillæg a) Bilag 12 (forhandlingssystemet) finder ikke anvendelse for afdelingslæger, jf. dog litra c, sidste punktum. b) Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som: 1) Honorering af særlig indsats 2) Resultatløn 3) Honorering af merarbejde. c) Der kan ydes varige eller midlertidige tillæg for kvalifikationer eller varetagelse af særlige funktioner. Aftaler om varige og midlertidige tillæg indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation. Resultatet af forhandlingen indsendes til godkendelse i Foreningen af Yngre Læger. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan Foreningen af Yngre Læger (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af Foreningen af Yngre Læger. Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og Foreningen af Yngre Læger. For så vidt angår opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg følges bestemmelserne i bilag 12, afsnit IV, pkt. C og D. d) Til afdelingslæger ydes et pensionsgivende tillæg på 73.900 kr. Bemærkninger: Pr. 1. april 2003 finansieres tillæg til afdelingslæger ikke længere af cheflønspuljen. Det forudsættes, at cheflønspuljen nedskrives med værdien af tillæg til afdelingslæger. § 3. Lønregulering Basislønnen efter § 1, funktionstillæg efter § 2 samt afdelingslægetillæg efter § 2 litra d, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 2 medmindre andet aftales. § 4. Pension Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 16,8 pct., fra 1. oktober 2006 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes af: a) lønnen efter § 1 Del. 2. b) varige lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c c) midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale d) afdelingslægetillæg § 2 litra d. § 5. Afdelingslæger ved Statens Serum Institut Til ansættelse som afdelingslæge kan knyttes ledelsesmæssige opgaver i forhold til daglig drift af laboratorier, afvikling af kliniske undersøgelser/afprøvninger mv. efter delegation fra den ansvarlige afdelingschef. Stk. 2. Stillinger som afdelingslæge ved Statens Serum Institut er ikke vagtbærende. Opkald til lægens privatbolig i forbindelse med den klinisk mikrobiologiske vagtordning omkring det specialeområde, som den pågældende læge er ansat indenfor, honoreres ikke særskilt.
Afdelingslæger 1. Område Dette protokollat omfatter læger ansat i stillinger som afdelingslæge Stk. 2. Ansættelse som afdelingslæge kræver almindeligvis speciallægeanerkendelse inden for et relevant speciale eller lægelig ekspertise på et tilsvarende niveau. Stk. 3. For afdelingslæger erstattes overenskomstens § 3 (basisløn), § 4, stk. 3-6 (tillæg), § 7 (lønregulering), § 8, stk. 1 (pension) samt § 13 (merarbejde) af følgende: § 1. Løn Basislønnen til afdelingslæger udgør følgende årlige beløb (grundbeløb 1. oktober 1997), jf. bilag b: Basisløn Afdelingslæger 360.000 kr. § 2. Tillæg a) Bilag 12 (forhandlingssystemet) finder ikke anvendelse for afdelingslæger, jf. dog litra c, sidste punktum. b) Engangsvederlag fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte. Engangsvederlag kan f.eks. ydes som: 1) Honorering af særlig indsats 2) Resultatløn 3) Honorering af merarbejde. c) Der kan ydes varige eller midlertidige tillæg for kvalifikationer eller varetagelse af særlige funktioner. Aftaler om varige og midlertidige tillæg indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation. Resultatet af forhandlingen indsendes til godkendelse i Foreningen af Yngre Læger. Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan Foreningen af Yngre Læger (medmindre der er aftalt en længere frist) inden for 7 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Såfremt sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af Foreningen af Yngre Læger. Såfremt vedkommende ikke ønsker selv at forhandle varige og midlertidige tillæg med ledelsen, føres forhandlingen med henblik på indgåelse af aftaler herom direkte mellem ansættelsesmyndigheden og Foreningen af Yngre Læger. For så vidt angår opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg følges bestemmelserne i bilag 12, afsnit IV, pkt. C og D. d) Til afdelingslæger ydes et pensionsgivende tillæg på 73.900 kr. Bemærkninger: Pr. 1. april 2003 finansieres tillæg til afdelingslæger ikke længere af cheflønspuljen. Det forudsættes, at cheflønspuljen nedskrives med værdien af tillæg til afdelingslæger. § 3. Lønregulering Basislønnen efter § 1, funktionstillæg efter § 2 samt afdelingslægetillæg efter § 2 litra d, reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning. Stk. 2. Tilsvarende gælder for kvalifikationstillæg efter § 2 medmindre andet aftales. § 4. Pension Ansættelsesmyndigheden indbetaler et samlet pensionsbidrag på 16,8 pct., fra 1. oktober 2006 17,1 pct., hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag. Pensionsbidraget beregnes af: a) lønnen efter § 1
b) varige lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c c) midlertidige, lokalt aftalte tillæg efter § 2, litra c, medmindre andet er aftalt i den konkrete tillægsaftale d) afdelingslægetillæg § 2 litra d. § 5. Afdelingslæger ved Statens Serum Institut Til ansættelse som afdelingslæge kan knyttes ledelsesmæssige opgaver i forhold til daglig drift af laboratorier, afvikling af kliniske undersøgelser/afprøvninger mv. efter delegation fra den ansvarlige afdelingschef. Stk. 2. Stillinger som afdelingslæge ved Statens Serum Institut er ikke vagtbærende. Opkald til lægens privatbolig i forbindelse med den klinisk mikrobiologiske vagtordning omkring det specialeområde, som den pågældende læge er ansat indenfor, honoreres ikke særskilt.
Bilag 5
Bilag 4 Del. 1. Reservelæger ved Københavns Fængsler 1. Område Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som reservelæger ved Københavns Fængsler. 2. Ansættelse Reservelæger ansættes for et år. Ansættelse kan efter ansøgning forlænges yderligere i indtil 2 år uden opslag til i alt 3 år. 1. reservelæger ansættes for 5 år. Genansættelse i samme stilling efter udløb af den maksimale funktionstid kan kun finde sted, såfremt stillingen ikke efter behørigt opslag kan besættes på normal måde og i så fald kun for 1 år. Ansættelse i en stilling i kortere perioder end henholdsvis 1 og 5 år kan ske i de tilfælde, hvor stillingen er enkeltklassificeret i henhold til Sundhedsstyrelsens bestemmelser og hvor den, der ansættes, mangler dette element i sin uddannelse til speciallæge/alment praktiserende læge. Den kortere ansættelsestid skal fremgå af stillingsopslaget og Foreningen af Yngre Læger skal, når ansættelse har fundet sted, orienteres skriftligt. 3. Arbejdstidsregler Reservelæger ved Københavns Fængsler følger arbejdstidsreglerne i organisationsaftale af 13. februar 2003 for reservelæger, afdelingslæger m.fl. under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Bestemmelserne fremgår af organisationsaftalens afsnit III. Arbejdstid, vagt, fridage mv., §§ 13-26. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – fra 1. april 2003 løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. Ud over det i pkt. a nævnte ydes til 1. reservelæger et tillæg på 32.700 kr. årligt, der efter 2 års anciennitet som 1. reservelæge forhøjes til 41.900 kr. årligt. Til 1. reservelæger med 2 års anciennitet som 1. reservelæge, som har opnået autorisation som speciallæge, og som er ansat i en afdeling med det pågældende speciale, ydes endvidere et særligt tillæg på 9.100 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Sygdom Reservelæger ved Københavns Fængsler, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Del. 2. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 6. Barsel Reservelæger ved Københavns Fængsler, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. 7. Opsigelse For tidsbegrænset ansatte reservelæger ved Københavns Fængsler kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside.
Reservelæger ved Københavns Fængsler 1. Område Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som reservelæger ved Københavns Fængsler. 2. Ansættelse Reservelæger ansættes for et år. Ansættelse kan efter ansøgning forlænges yderligere i indtil 2 år uden opslag til i alt 3 år. 1. reservelæger ansættes for 5 år. Genansættelse i samme stilling efter udløb af den maksimale funktionstid kan kun finde sted, såfremt stillingen ikke efter behørigt opslag kan besættes på normal måde og i så fald kun for 1 år. Ansættelse i en stilling i kortere perioder end henholdsvis 1 og 5 år kan ske i de tilfælde, hvor stillingen er enkeltklassificeret i henhold til Sundhedsstyrelsens bestemmelser og hvor den, der ansættes, mangler dette element i sin uddannelse til speciallæge/alment praktiserende læge. Den kortere ansættelsestid skal fremgå af stillingsopslaget og Foreningen af Yngre Læger skal, når ansættelse har fundet sted, orienteres skriftligt. 3. Arbejdstidsregler Reservelæger ved Københavns Fængsler følger arbejdstidsreglerne i organisationsaftale af 13. februar 2003 for reservelæger, afdelingslæger m.fl. under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Bestemmelserne fremgår af organisationsaftalens afsnit III. Arbejdstid, vagt, fridage mv., §§ 13-26. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – fra 1. april 2003 løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. Ud over det i pkt. a nævnte ydes til 1. reservelæger et tillæg på 32.700 kr. årligt, der efter 2 års anciennitet som 1. reservelæge forhøjes til 41.900 kr. årligt. Til 1. reservelæger med 2 års anciennitet som 1. reservelæge, som har opnået autorisation som speciallæge, og som er ansat i en afdeling med det pågældende speciale, ydes endvidere et særligt tillæg på 9.100 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Sygdom Reservelæger ved Københavns Fængsler, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.
Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 6. Barsel Reservelæger ved Københavns Fængsler, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. 7. Opsigelse For tidsbegrænset ansatte reservelæger ved Københavns Fængsler kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside.
Bilag 6
Bilag 5 Del. 1. Reservelæger på Statens Seruminstitut 1. Område Dette protokollat omfatter reservelæger ved Statens Serum Institut. 2. Arbejdsområde En reservelæge er – under hensyn til sin forudgående og løbende uddannelse og under iagttagelse af behovet på den afdeling, hvor reservelægen er ansat – pligtig og berettiget til at deltage i alt forefaldende lægearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en reservelæge deltager i tværgående videnskabeligt arbejde, som flere afdelinger på instituttet er fælles om. 3. Ansættelse Ansættelse af reservelæger i faste stillinger sker for indtil 3 år ad gangen med adgang til forlængelse med indtil 3 år, maksimalt 6 år i alt, hvorefter ansættelsen normalt fortsætter uden tidsbegrænsning. Senest 3 måneder før en ansættelsesperiodes udløb tilkendegiver Statens Serum Institut over for reservelægen, om ansættelsen forlænges og i bekræftende fald for hvilket tidsrum. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – fra 1. april 2003 løntrin 8 - og der over ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Arbejdstidsregler for reservelæger ved Afdeling for Bakteriologi, Mykologi & Parasitologi (ABMP) Reservelæger ved ABMP følger arbejdstidsreglerne i organisationsaftale af 13. februar 2003 for reservelæger, afdelingslæger m.fl. under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Bestemmelserne fremgår af organisationsaftalens afsnit III. Arbejdstid, vagt, fridage mv., §§ 13-26. 6. Sygdom Reservelæger ved Statens Seruminstitut, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 7. Barsel Del. 2. Reservelæger ved Statens Seruminstitut, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. 8. Opsigelse For tidsbegrænset ansatte reservelæger ved Statens Seruminstitut kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside.
Reservelæger på Statens Seruminstitut 1. Område Dette protokollat omfatter reservelæger ved Statens Serum Institut. 2. Arbejdsområde En reservelæge er – under hensyn til sin forudgående og løbende uddannelse og under iagttagelse af behovet på den afdeling, hvor reservelægen er ansat – pligtig og berettiget til at deltage i alt forefaldende lægearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en reservelæge deltager i tværgående videnskabeligt arbejde, som flere afdelinger på instituttet er fælles om. 3. Ansættelse Ansættelse af reservelæger i faste stillinger sker for indtil 3 år ad gangen med adgang til forlængelse med indtil 3 år, maksimalt 6 år i alt, hvorefter ansættelsen normalt fortsætter uden tidsbegrænsning. Senest 3 måneder før en ansættelsesperiodes udløb tilkendegiver Statens Serum Institut over for reservelægen, om ansættelsen forlænges og i bekræftende fald for hvilket tidsrum. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – fra 1. april 2003 løntrin 8 - og der over ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Arbejdstidsregler for reservelæger ved Afdeling for Bakteriologi, Mykologi & Parasitologi (ABMP) Reservelæger ved ABMP følger arbejdstidsreglerne i organisationsaftale af 13. februar 2003 for reservelæger, afdelingslæger m.fl. under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Bestemmelserne fremgår af organisationsaftalens afsnit III. Arbejdstid, vagt, fridage mv., §§ 13-26. 6. Sygdom Reservelæger ved Statens Seruminstitut, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 7. Barsel
Reservelæger ved Statens Seruminstitut, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. 8. Opsigelse For tidsbegrænset ansatte reservelæger ved Statens Seruminstitut kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside.
Bilag 7
Bilag 6 Del. 1. Reservelæger ved J.F. Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik 1. Område Dette protokollat omfatter reservelæger og 1. reservelæger ved John F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik. 2. Arbejdsområde Reservelæger og 1. reservelæger er – under hensyn til deres forudgående og løbende uddannelse og under iagttagelse af behovet på den afdeling, hvor pågældende er ansat – pligtig og berettiget til at deltage i alt forefaldende lægearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en reservelæge/1. reservelægen deltager i tværgående videnskabeligt arbejde, som flere afdelinger på instituttet er fælles om. 3. Ansættelse Ansættelse som reservelæge sker for indtil 3 år ad gangen med adgang til forlængelse med indtil 3 år, maksimalt 6 år i alt. Ansættelse som 1. reservelæge sker for 5 år. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – pr. 1. april 2003 på løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. Ud over det i pkt. a nævnte ydes til 1. reservelæger et tillæg på 32.700 kr. årligt, der efter 2 års anciennitet som 1. reservelæge forhøjes til 41.900 kr. årligt. Til 1. reservelæger med 2 års anciennitet som 1. reservelæge, som har opnået autorisation som speciallæge, og som er ansat i en afdeling med det pågældende speciale, ydes endvidere et særligt tillæg på 9.100 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Sygdom Reservelæger ved J.F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Del. 2. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 6. Barsel Reservelæger ved J.F. Kennedy Instituttet, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.
Reservelæger ved J.F. Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik 1. Område Dette protokollat omfatter reservelæger og 1. reservelæger ved John F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik. 2. Arbejdsområde Reservelæger og 1. reservelæger er – under hensyn til deres forudgående og løbende uddannelse og under iagttagelse af behovet på den afdeling, hvor pågældende er ansat – pligtig og berettiget til at deltage i alt forefaldende lægearbejde af såvel rutinemæssig som videnskabelig karakter. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at en reservelæge/1. reservelægen deltager i tværgående videnskabeligt arbejde, som flere afdelinger på instituttet er fælles om. 3. Ansættelse Ansættelse som reservelæge sker for indtil 3 år ad gangen med adgang til forlængelse med indtil 3 år, maksimalt 6 år i alt. Ansættelse som 1. reservelæge sker for 5 år. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – pr. 1. april 2003 på løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. Ud over det i pkt. a nævnte ydes til 1. reservelæger et tillæg på 32.700 kr. årligt, der efter 2 års anciennitet som 1. reservelæge forhøjes til 41.900 kr. årligt. Til 1. reservelæger med 2 års anciennitet som 1. reservelæge, som har opnået autorisation som speciallæge, og som er ansat i en afdeling med det pågældende speciale, ydes endvidere et særligt tillæg på 9.100 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Sygdom Reservelæger ved J.F. Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.
Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 6. Barsel Reservelæger ved J.F. Kennedy Instituttet, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Reservelægen umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis reservelægen i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.
Bilag 8
Bilag 7 Del. 1. Militære reservelæger i Forsvaret 1. Område Dette protokollat omfatter læger, der kontraktansættes som militære reservelæger i forsvaret. Protokollatet omfatter ikke værnepligtige 2. Ansættelse Ansættelsen er tidsbegrænset. Kontraktlængden er maksimalt 15 år. 3. Arbejdstid Militære reservelæger er omfattet af arbejdstidsreglerne for tjenestemænd under Forsvarsministeriet, for tiden fastsat i Kundgørelse for Forsvaret B. 2-8. Ved merarbejde følges reglerne for tjenestemænd. For fuldtidsansatte læger planlægges arbejdstiden på i gennemsnit 37 timer pr. uge. Militære reservelæger er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid. 4. Bonus Ved ansættes i forbindelse med optagelse på den grundlæggende militære reservelægeuddannelse udbetales, efter 18 måneders samlet tjeneste eksklusiv værnepligtstjeneste, et engangsbeløb på kr. 55.000 (ureguleret) som bonus til den kontraktansatte reservelæge. Det særlige bonusbeløb kan kun udbetales 1 gang til den enkelte. 5. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger ydes et pensionsgivende tillæg på 42.600 kr. årligt. Under forudsætning af at reservelægen har tegnet en kontrakt på 15 år eller frem til pensioneringstidspunktet ved 60 år, ydes der følgende tillæg: a) Efter gennemgang af forsvarets VUT I og/eller Diplomkursus eller tilsvarende videreuddannelse aftalt ved forhandling ydes et pensionsgivende kvalifikationstillæg på 18.800 kr. årligt. b) Når 3 af 4 af de nedenstående aktiviteter/uddannelser eller tilsvarende videreuddannelse aftalt efter forhandling er gennemført ydes et pensionsgivende kompetencetillæg på 18.800 kr. årligt. 1) Kursus FMLP 31 – Strukturering af fælles indsats. 2) Kursus CFF 335 - Sagsbehandlerkursus for ledere og mellemledere. 3) Idrætsmedicin, trin II 4) Udstationering/sejlende tjeneste i minimum 6 måneder. Der henvises i øvrigt til aftalen mellem Forsvarskommandoen og Foreningen af Yngre Læger (i Forsvaret) om tillæg til reservelæger på nye lønformer af 29. september 2002. 6. Militærtillæg Der ydes et militærtillæg på 24.600 kr. årligt. Der indbetales pensionsbidrag af militærtillægget i henhold til aftale mellem Forsvarsministeriet og Akademikernes Centralorganisation, senest aftale af 1. december 2000. Militærtillægget ydes som vederlag for arbejdsydelser, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste, tjenesterejser, der ikke medfører overnatning, ulemper mv., der ikke er dækket af grundlønnen. 7. Tillæg i øvrigt Der ydes variable ydelser, herunder bl.a. vagt- og øvelsestillæg, søtillæg, flyvetillæg, vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldevagt fra hjemmet, og tillæg efter ”FN-ydelsesordningen” efter de regler, der gælder for militære tjenestemænd (lønramme 21) i personelstrukturen af 1983. 8. Efteruddannelse Kontraktansatte reservelæger kan efter forsvarets behov gennemgå de videregående uddannelser, der er nødvendige for avancement og hermed overtagelsen af mere krævende stillinger. Del. 2. Lægernes tjeneste bør tilrettelægges sådan at tjenesten indledes i operative enheder. Videregående uddannelser og efteruddannelser bliver givet efter egnethed og i et omfang, der tilpasses forsvarets aktuelle behov. Vedrørende tjenestepligt følges de i medfør af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 10. december 1990 om forsvarets personel fastsatte regler. 9. Efterindtægt Ved dødsfald ydes efterindtægt i henhold til reglerne i tjenestemandspensionslovens §§ 20-23. 10. Kontrakter Kontraktudløb: Tidsbestemte kontrakter ophører uden opsigelse ved udløbet af den i kontrakten aftalte ansættelsesperiode. Kontraktopsigelse: Inden den kontraktansatte reservelæges møde ved forsvaret kan opsigelse af kontrakten fra begge sider ske uden varsel. Efter tiltræden kan kontrakten opsiges af begge parter med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned. Ved opsigelse på grund af tilskadekomst i tjenesten forlænges den ansættende myndigheds opsigelsesvarsel til 6 måneder. I tilfælde af grov misligholdelse af kontraktforholdet fra modpartens side kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning. Endvidere kan den ansættende myndighed opsige kontrakten uden varsel, såfremt den ansatte gør sig skyldig i handlinger i eller uden for tjenesten, der er uforenelige med den tillid, som bestridelsen af den pågældendes militære stilling kræver. Suspenderes den kontraktansatte reservelæge i henhold til afsnittet om suspension kan den pågældende opsige kontrakten med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Midlertidigt kontraktophør: Til dokumenteret indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændigt virke som læge, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 279 af 17. april 1997, skal den ansættende myndighed meddele midlertidig ophævelse af kontrakten, forudsat dette varsles med 3 måneder. Midlertidig kontraktophævelse kan i øvrigt gives, når det ikke strider mod forsvarets interesse. Midlertidig kontraktophævelse med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når: a) det er aftalt mellem Forsvarets Personeltjeneste og Foreningen af Yngre Læger b) kontraktophævelsen bruges til studier og c) studierne er i forsvarets interesse. Midlertidig kontraktophævelse kan gives indtil kontraktperiodens aftalte udløb. Det er Forsvarets Personeltjenestes ansvar, at der er en stilling ledig til den kontraktansatte reservelæge ved udløbet af den midlertidige kontraktophævelse og indtil det aftalte udløb af kontraktperioden. Bemærkninger: Anmodning om midlertidig kontraktophævelse til indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændigt virke som læge indsendes til Forsvarets Personeltjeneste senest 3 måneder forinden den midlertidige kontraktophævelse bilagt dokumentation for, at der sker indtræden i uddannelsen. Såfremt anmodning om midlertidig kontraktophævelse indsendes til Forsvarets Personeltjeneste mindre end 3 måneder før tidspunktet for den midlertidige kontraktophævelse, fremsendes sagen til Forsvarsministeriets afgørelse. Del. 3. Ansøgninger om midlertidig kontraktophævelse fremsendes i øvrigt til Forsvarsministeriets afgørelse bilagt indstilling fra Forsvarets Personeltjeneste. Suspension: Kontraktansatte militære reservelæger kan suspenderes eller midlertidig overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig begrundet mistanke om et forhold, der fratager den pågældende den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at vedkommende fortsat udfører sit hidtidige arbejde. Under suspensionen oppebæres 2/3 af sædvanlig løn eksklusive særlige ydelser. Lønnen reduceres med virkning fra den 1. i måneden efter suspensionen, mens særlige ydelser bortfalder med virkning fra suspensionsdagen. Hvis lønnen allerede er udbetalt, modregnes den for meget udbetalte 1/3 løn så vidt muligt i førstkommende lønudbetaling. De nærmere retningslinier for suspension fastsættes af Forsvarets Personeltjeneste. 11. Beredskabsforøgelser Beredskabsforøgelser giver ikke adgang til døgntillæg, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage mv. eller natpenge mv. Ved iværksættelse af forøget beredskab kan forsvarschefen sætte de udsendte arbejdstidsregler ud af kraft. Forsvarets Personeltjeneste kan af beredskabsmæssige hensyn bestemme, at nærværende overenskomst sættes helt eller delvist ud af kraft.
Militære reservelæger i Forsvaret 1. Område Dette protokollat omfatter læger, der kontraktansættes som militære reservelæger i forsvaret. Protokollatet omfatter ikke værnepligtige 2. Ansættelse Ansættelsen er tidsbegrænset. Kontraktlængden er maksimalt 15 år. 3. Arbejdstid Militære reservelæger er omfattet af arbejdstidsreglerne for tjenestemænd under Forsvarsministeriet, for tiden fastsat i Kundgørelse for Forsvaret B. 2-8. Ved merarbejde følges reglerne for tjenestemænd. For fuldtidsansatte læger planlægges arbejdstiden på i gennemsnit 37 timer pr. uge. Militære reservelæger er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid. 4. Bonus Ved ansættes i forbindelse med optagelse på den grundlæggende militære reservelægeuddannelse udbetales, efter 18 måneders samlet tjeneste eksklusiv værnepligtstjeneste, et engangsbeløb på kr. 55.000 (ureguleret) som bonus til den kontraktansatte reservelæge. Det særlige bonusbeløb kan kun udbetales 1 gang til den enkelte. 5. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger ydes et pensionsgivende tillæg på 42.600 kr. årligt. Under forudsætning af at reservelægen har tegnet en kontrakt på 15 år eller frem til pensioneringstidspunktet ved 60 år, ydes der følgende tillæg: a) Efter gennemgang af forsvarets VUT I og/eller Diplomkursus eller tilsvarende videreuddannelse aftalt ved forhandling ydes et pensionsgivende kvalifikationstillæg på 18.800 kr. årligt. b) Når 3 af 4 af de nedenstående aktiviteter/uddannelser eller tilsvarende videreuddannelse aftalt efter forhandling er gennemført ydes et pensionsgivende kompetencetillæg på 18.800 kr. årligt. 1) Kursus FMLP 31 – Strukturering af fælles indsats. 2) Kursus CFF 335 - Sagsbehandlerkursus for ledere og mellemledere. 3) Idrætsmedicin, trin II 4) Udstationering/sejlende tjeneste i minimum 6 måneder. Der henvises i øvrigt til aftalen mellem Forsvarskommandoen og Foreningen af Yngre Læger (i Forsvaret) om tillæg til reservelæger på nye lønformer af 29. september 2002. 6. Militærtillæg Der ydes et militærtillæg på 24.600 kr. årligt. Der indbetales pensionsbidrag af militærtillægget i henhold til aftale mellem Forsvarsministeriet og Akademikernes Centralorganisation, senest aftale af 1. december 2000. Militærtillægget ydes som vederlag for arbejdsydelser, mistede fridage, delt tjeneste, rådighedstjeneste, tjenesterejser, der ikke medfører overnatning, ulemper mv., der ikke er dækket af grundlønnen. 7. Tillæg i øvrigt Der ydes variable ydelser, herunder bl.a. vagt- og øvelsestillæg, søtillæg, flyvetillæg, vederlag for rådighedstjeneste/tilkaldevagt fra hjemmet, og tillæg efter ”FN-ydelsesordningen” efter de regler, der gælder for militære tjenestemænd (lønramme 21) i personelstrukturen af 1983. 8. Efteruddannelse Kontraktansatte reservelæger kan efter forsvarets behov gennemgå de videregående uddannelser, der er nødvendige for avancement og hermed overtagelsen af mere krævende stillinger.
Lægernes tjeneste bør tilrettelægges sådan at tjenesten indledes i operative enheder. Videregående uddannelser og efteruddannelser bliver givet efter egnethed og i et omfang, der tilpasses forsvarets aktuelle behov. Vedrørende tjenestepligt følges de i medfør af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 10. december 1990 om forsvarets personel fastsatte regler. 9. Efterindtægt Ved dødsfald ydes efterindtægt i henhold til reglerne i tjenestemandspensionslovens §§ 20-23. 10. Kontrakter Kontraktudløb: Tidsbestemte kontrakter ophører uden opsigelse ved udløbet af den i kontrakten aftalte ansættelsesperiode. Kontraktopsigelse: Inden den kontraktansatte reservelæges møde ved forsvaret kan opsigelse af kontrakten fra begge sider ske uden varsel. Efter tiltræden kan kontrakten opsiges af begge parter med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned. Ved opsigelse på grund af tilskadekomst i tjenesten forlænges den ansættende myndigheds opsigelsesvarsel til 6 måneder. I tilfælde af grov misligholdelse af kontraktforholdet fra modpartens side kan kontrakten opsiges med øjeblikkelig virkning. Endvidere kan den ansættende myndighed opsige kontrakten uden varsel, såfremt den ansatte gør sig skyldig i handlinger i eller uden for tjenesten, der er uforenelige med den tillid, som bestridelsen af den pågældendes militære stilling kræver. Suspenderes den kontraktansatte reservelæge i henhold til afsnittet om suspension kan den pågældende opsige kontrakten med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Midlertidigt kontraktophør: Til dokumenteret indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændigt virke som læge, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 279 af 17. april 1997, skal den ansættende myndighed meddele midlertidig ophævelse af kontrakten, forudsat dette varsles med 3 måneder. Midlertidig kontraktophævelse kan i øvrigt gives, når det ikke strider mod forsvarets interesse. Midlertidig kontraktophævelse med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag kan gives, når: a) det er aftalt mellem Forsvarets Personeltjeneste og Foreningen af Yngre Læger b) kontraktophævelsen bruges til studier og c) studierne er i forsvarets interesse. Midlertidig kontraktophævelse kan gives indtil kontraktperiodens aftalte udløb. Det er Forsvarets Personeltjenestes ansvar, at der er en stilling ledig til den kontraktansatte reservelæge ved udløbet af den midlertidige kontraktophævelse og indtil det aftalte udløb af kontraktperioden. Bemærkninger: Anmodning om midlertidig kontraktophævelse til indtræden i obligatorisk uddannelse til selvstændigt virke som læge indsendes til Forsvarets Personeltjeneste senest 3 måneder forinden den midlertidige kontraktophævelse bilagt dokumentation for, at der sker indtræden i uddannelsen. Såfremt anmodning om midlertidig kontraktophævelse indsendes til Forsvarets Personeltjeneste mindre end 3 måneder før tidspunktet for den midlertidige kontraktophævelse, fremsendes sagen til Forsvarsministeriets afgørelse.
Ansøgninger om midlertidig kontraktophævelse fremsendes i øvrigt til Forsvarsministeriets afgørelse bilagt indstilling fra Forsvarets Personeltjeneste. Suspension: Kontraktansatte militære reservelæger kan suspenderes eller midlertidig overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig begrundet mistanke om et forhold, der fratager den pågældende den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at vedkommende fortsat udfører sit hidtidige arbejde. Under suspensionen oppebæres 2/3 af sædvanlig løn eksklusive særlige ydelser. Lønnen reduceres med virkning fra den 1. i måneden efter suspensionen, mens særlige ydelser bortfalder med virkning fra suspensionsdagen. Hvis lønnen allerede er udbetalt, modregnes den for meget udbetalte 1/3 løn så vidt muligt i førstkommende lønudbetaling. De nærmere retningslinier for suspension fastsættes af Forsvarets Personeltjeneste. 11. Beredskabsforøgelser Beredskabsforøgelser giver ikke adgang til døgntillæg, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage mv. eller natpenge mv. Ved iværksættelse af forøget beredskab kan forsvarschefen sætte de udsendte arbejdstidsregler ud af kraft. Forsvarets Personeltjeneste kan af beredskabsmæssige hensyn bestemme, at nærværende overenskomst sættes helt eller delvist ud af kraft.
Bilag 9
Bilag 8 Del. 1. Kliniske assistenter 1. Område Dette protokollat omfatter kliniske assistenter ansat i tidsbegrænsede stillinger på universiteterne med henblik på medicinsk klinisk forskning og med hovedparten af tjenestetiden placeret på sygehusafdelinger. 2. Arbejdsområde Den kliniske assistent arbejder under ledelse med opgaver inden for klinisk medicinsk forskning. Den kliniske assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske og undervisningsmæssige opgaver. 3. Ansættelse Ansættelse sker for en periode af indtil fire år. Genansættelse ud over fire år kan ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på lov om tidsbegrænset ansættelse. Ansættelse forudsætter medicinsk kandidateksamen og relevant klinisk erfaring. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til kliniske assistenter på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til kliniske assistenter på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til kliniske assistenter på løntrin 7 – pr. 1. april 2003 på løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Sygdom Kliniske assistenter hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Den kliniske assistent umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis den kliniske assistent i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 6. Barsel Kliniske assistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Den kliniske assistent umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis den kliniske assistent i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.
Kliniske assistenter 1. Område Dette protokollat omfatter kliniske assistenter ansat i tidsbegrænsede stillinger på universiteterne med henblik på medicinsk klinisk forskning og med hovedparten af tjenestetiden placeret på sygehusafdelinger. 2. Arbejdsområde Den kliniske assistent arbejder under ledelse med opgaver inden for klinisk medicinsk forskning. Den kliniske assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske og undervisningsmæssige opgaver. 3. Ansættelse Ansættelse sker for en periode af indtil fire år. Genansættelse ud over fire år kan ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på lov om tidsbegrænset ansættelse. Ansættelse forudsætter medicinsk kandidateksamen og relevant klinisk erfaring. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til kliniske assistenter på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til kliniske assistenter på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til kliniske assistenter på løntrin 7 – pr. 1. april 2003 på løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 5. Sygdom Kliniske assistenter hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Den kliniske assistent umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis den kliniske assistent i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 6. Barsel Kliniske assistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Den kliniske assistent umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis den kliniske assistent i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed.
Bilag 10
Bilag 9 Del. 1. Embedslægeassistenter 1. Område Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som embedslægeassistenter ved embedslægeinstitutionerne. 2. Ansættelse Heltidsansatte embedslægeassistenter ansættes for en periode på op til 2 år. Ansættelsesstedet er den enkelte embedslægeinstitution. 3. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – pr. 1. april 2003 på løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. Til læger, der har bestået kursus i samfundsmedicin eller en tilsvarende uddannelse og som har mindst 4 års anciennitet ydes et årligt tillæg på 41.900 kr. Har lægen allerede ved ansættelsen bestået kurset/uddannelsen, ydes tillægget dog senest efter 1 års ansættelse, uanset lægens øvrige anciennitet. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 4. Sygdom Embedslægeassistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Embedslægeassistenten umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis embedslægeassistenten i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 5. Barsel Embedslægeassistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Embedslægeassistenten umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis embedslægeassistenten i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. 6. Opsigelse For tidsbegrænset ansatte embedslæger kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside. Bemærkninger: Del. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at den ansættende myndighed efter anmodning fra den ansatte læge skal undersøge, om den pågældende hos de lokale sygehusmyndigheder kan leje en bolig. Lejemålet er i øvrigt ansættelsesmyndigheden uvedkommende.
Embedslægeassistenter 1. Område Dette protokollat omfatter læger, der ansættes som embedslægeassistenter ved embedslægeinstitutionerne. 2. Ansættelse Heltidsansatte embedslægeassistenter ansættes for en periode på op til 2 år. Ansættelsesstedet er den enkelte embedslægeinstitution. 3. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – pr. 1. april 2003 på løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. Til læger, der har bestået kursus i samfundsmedicin eller en tilsvarende uddannelse og som har mindst 4 års anciennitet ydes et årligt tillæg på 41.900 kr. Har lægen allerede ved ansættelsen bestået kurset/uddannelsen, ydes tillægget dog senest efter 1 års ansættelse, uanset lægens øvrige anciennitet. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende. 4. Sygdom Embedslægeassistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under sygdom, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Sygdommen er indtrådt forud for eller senest en måned inden ansættelsens ophør og b) Embedslægeassistenten umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis embedslægeassistenten i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. Stk. 2. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog maksimalt indtil udgangen af den 5. måned efter måneden hvor sygdommen indtrådte. Hvis der forud for de seneste 12 måneder før sygdommens indtræden er udbetalt løn under sygdom, afkortes det tidsrum hvor der ydes løn under sygdom tilsvarende. 5. Barsel Embedslægeassistenter, hvis ansættelse er ophørt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i henhold til Barselsaftalen, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) Tidspunktet for forventet fødsel (ved adoption: modtagelse af barnet) ligger inden ansættelsens ophør eller maksimalt 3 måneder efter ansættelsens ophør og b) Embedslægeassistenten umiddelbart forud for ansættelsens ophør har haft ansættelse eller ansættelser i mindst 6 måneder. Hvis embedslægeassistenten i denne periode har haft flere ansættelser, er det yderligere en betingelse, at der ikke har været afbrydelser mellem ansættelsesforholdene af mere end 1 måneds varighed. 6. Opsigelse For tidsbegrænset ansatte embedslæger kan opsigelse finde sted med 1 måneds varsel fra den ansattes side og 3 måneders varsel fra arbejdsgiverside. Bemærkninger:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilkendegivet, at den ansættende myndighed efter anmodning fra den ansatte læge skal undersøge, om den pågældende hos de lokale sygehusmyndigheder kan leje en bolig. Lejemålet er i øvrigt ansættelsesmyndigheden uvedkommende.
Bilag 11
Bilag 10 Lægen på skoleskibet "Danmark" 1. Område Protokollatet omfatter lægen på skoleskibet ”Danmark”. 2. Ansættelse Lægen ansættes efter opslag. Ansættelsen udløber med udgangen af den måned, hvor lægen forlader tjenesten ved skoleskibet, medregnet den tid, som efter hjemkomsten medgår til rapportaflæggelse og andre tjenstlige forretninger. 3. Arbejdstid Lægen tilrettelægger sit arbejde i samråd med skibsføreren. Som kompensation for manglende frihed på søn- og helligdage under tjeneste til søs har skibslægen, når vedkommende finder det forsvarligt efter vurdering af helbredssituationen om bord, og det sker i overensstemmelse med skibsførerens myndighedsudøvelse om bord i henhold til lovgivningen, frihed til at forlade skibet, så længe det ligger i havn. 4. Tillæg Der ydes følgende tillæg: Til reservelæger på løntrin 3 og 4 ydes et tillæg på 30.400 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 5 og 6 ydes efter 2 års samlet beskæftigelse et tillæg på 34.200 kr. årligt. Til reservelæger/1. reservelæger på løntrin 7 – pr. 1. april 2003 på løntrin 8 – og derover ydes et tillæg på 45.700 kr. årligt. For ansatte på nyt lønsystem er ovennævnte tillæg pensionsgivende 5. Sygdom Ved sygdom følger lægen de regler som gælder for andet påmønstret personale. 6. Øvrige vilkår Under tjenesten ydes der lægen kost og logi på skoleskibet, og der tilkommer pågældende uniformsgodtgørelse svarende til den, de øvrige officerer om bord modtager.
Bilag 12
Bilag 11 Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (nyt lønsystem) Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne. Afs. 1. Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Del. 1. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetenceudvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige arbejdsliv. For at styrke kompetenceudviklingsindsatsen for akademikere kan der søges om støtte til udviklingsprojekter i Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannede, ELU (www.sckk.dk). Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af såvel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fravær, f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udarbejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lignende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingsplanen. Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgiveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling: a) fastlægge principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen – herunder anvendelse af midler fra kompetencefonden. b) drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvikling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper. c) fastlægge retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler. SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Ud over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU/MIO eller evt. i et særligt kompetence-/efteruddannelsesudvalg under SU/MIO kan det eventuelt – som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse af kompetenceudvikling i forhold til akademikergruppen, f.eks. hvilke specifikke behov, denne gruppe har, og hvilke initiativer der er relevante. Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i forhold til forskellige målgrupper, herunder f.eks. seniorerne. For at fastholde seniorerne og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på denne gruppes muligheder for kompetenceudvikling. Der henvises i øvrigt til aftalen om kompetenceudvikling, jf. bilag 1, pkt. 21. Afs. 2. Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den lokale løndannelse Det er væsentligt at sammentænke kompetenceudvikling og den lokale løndannelse i de nye lønsystemer, således at anvendelsen af de nye lønsystemer kan understøtte den ønskede kompetenceudvikling. Dette gælder såvel på institutionsniveau som i forhold til den enkelte medarbejder. Åbenhed om kriterier og begrundelser for ydelser af tillæg bidrager til at synliggøre sammenhængen mellem institutionens målsætninger/strategi og den ønskede kompetenceudvikling. For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt. Afs. 3. Kvalifikationstillæg til grupper Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en institution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) gruppe(r) af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende. Afs. 4. Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager. Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg. Afs. 5. Tillægsformer Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag. Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Del. 1. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetenceudvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige arbejdsliv. For at styrke kompetenceudviklingsindsatsen for akademikere kan der søges om støtte til udviklingsprojekter i Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannede, ELU (www.sckk.dk). Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af såvel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fravær, f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udarbejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lignende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingsplanen. Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgiveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling: a) fastlægge principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen – herunder anvendelse af midler fra kompetencefonden. b) drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvikling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper. c) fastlægge retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler. SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Ud over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU/MIO eller evt. i et særligt kompetence-/efteruddannelsesudvalg under SU/MIO kan det eventuelt – som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse af kompetenceudvikling i forhold til akademikergruppen, f.eks. hvilke specifikke behov, denne gruppe har, og hvilke initiativer der er relevante. Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i forhold til forskellige målgrupper, herunder f.eks. seniorerne. For at fastholde seniorerne og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på denne gruppes muligheder for kompetenceudvikling. Der henvises i øvrigt til aftalen om kompetenceudvikling, jf. bilag 1, pkt. 21.
afs_1/del_1 Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetenceudvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige arbejdsliv. For at styrke kompetenceudviklingsindsatsen for akademikere kan der søges om støtte til udviklingsprojekter i Efteruddannelsesudvalget for længerevarende uddannede, ELU (www.sckk.dk). Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af såvel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig udviklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fravær, f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udarbejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lignende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingsplanen. Uddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejdsgiveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af arbejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling: a) fastlægge principper og retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen – herunder anvendelse af midler fra kompetencefonden. b) drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvikling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper. c) fastlægge retningslinier for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler. SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling. Ud over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU/MIO eller evt. i et særligt kompetence-/efteruddannelsesudvalg under SU/MIO kan det eventuelt – som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse af kompetenceudvikling i forhold til akademikergruppen, f.eks. hvilke specifikke behov, denne gruppe har, og hvilke initiativer der er relevante. Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i forhold til forskellige målgrupper, herunder f.eks. seniorerne. For at fastholde seniorerne og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på denne gruppes muligheder for kompetenceudvikling. Der henvises i øvrigt til aftalen om kompetenceudvikling, jf. bilag 1, pkt. 21.
Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den lokale løndannelse Det er væsentligt at sammentænke kompetenceudvikling og den lokale løndannelse i de nye lønsystemer, således at anvendelsen af de nye lønsystemer kan understøtte den ønskede kompetenceudvikling. Dette gælder såvel på institutionsniveau som i forhold til den enkelte medarbejder. Åbenhed om kriterier og begrundelser for ydelser af tillæg bidrager til at synliggøre sammenhængen mellem institutionens målsætninger/strategi og den ønskede kompetenceudvikling. For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-/udviklingssamtale med særlig vægt.
Kvalifikationstillæg til grupper Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en institution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) gruppe(r) af medarbejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opregnede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifikationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kvalifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lignende.
Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikationer. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutteringsmæssige årsager. Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg.
Tillægsformer Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifikationstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag. Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønudmøntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.
Bilag 13
Bilag 12 Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem) Det nye lønsystem er baseret på, at basislønnen samt visse kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper aftales centralt, mens øvrige løndele for såvel personalegrupper som enkeltpersoner aftales decentralt. Systemet forudsætter, at kompetencen til at aftale decentrale løndele - såvel på arbejdsgiver- som arbejdstagersiden - delegeres i videst muligt omfang. Afs. 1. I. Forhandlingsniveauer 1. Centralt niveau Del. 1. Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag 2A, indgås mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. 2. Decentralt niveau A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og Foreningen af Yngre Læger eller den tillidsrepræsentant, som bemyndiges hertil. B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra Foreningen af Yngre Læger). Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbaserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner, hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt. C. Som en forsøgsordning er der mulighed for lokalt at indgå aftale om andre forhandlingsregler end i pkt. B. Hensigten er at styrke den lokale dialog om løndannelsen i de nye lønsystemer og i særdeleshed dialogen mellem leder og den enkelte ansatte i de medarbejdergrupper, der omfattes af en aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler. Ordningen giver mulighed for, at det mellem den lokale ledelse og de(n) stedlige tillidsrepræsentant(er) kan aftales, at personlige tillæg – i form af varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag – indgås på grundlag af konkret lønforhandling direkte mellem leder og medarbejder. En aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler sendes til de(n) forhandlingsberettigede organisation(er), der inden 10 hverdage kan gøre indsigelse mod aftalen. De nærmere rammer og procedurer m.v. for forsøg med lokale forhandlingsregler fastlægges i den lokale aftale, herunder bestemmelser om hvilke ansatte/medarbejdergrupper, der omfattes af ordningen, og om hvilke tillæg/tillægstyper – f.eks. kun engangsvederlag – der forhandles direkte mellem ledelse og den ansatte. Endvidere kan aftalen f.eks. indeholde procedurer for information af tillidsrepræsentanten. Inden for rammerne af en lokal forsøgsaftale bygger forhandlingssystemet på en dialog på to niveauer: 1) De overordnede principper og procedurer for løndannelsen i de nye lønsystemer samt de overordnede økonomiske rammer herfor drøftes mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten(erne). 2) Aftaler om personlige, varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Den ansatte kan ved forhandlingerne med ledelsen vælge at lade sig bistå af tillidsrepræsentanten. Del. 2. Resultatet af konkrete forhandlinger mellem den enkelte ansatte og ledelsen sendes til tillidsrepræsentanten, som inden for en frist på syv hverdage fra modtagelsen af resultatet kan kræve optaget forhandling med ledelsen. I modsat fald anses forhandlingsresultatet for tiltrådt. Ledelsen og tillidsrepræsentanterne evaluerer én gang årligt de lokale forhandlinger. Bestemmelsen om lokale forhandlingsregler er et forsøg, der bortfalder med udgangen af overenskomstperioden. (Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet er enige om, at man i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2008 evaluerer forsøgene med lokale forhandlingsregler.) Afs. 2. II. Rammerne for de decentrale forhandlinger Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for a) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægs-forhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det) b) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik c) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier. Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrelses-/institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for Foreningen af Yngre Læger med henblik på at fastlægge disse rammer. For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken. Afs. 3. III. Rets- og interessetvister A. Retstvister Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen. B. Interessetvister Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og Foreningen af Yngre Læger. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres. I de tilfælde, hvor uenigheden vedrører tillægsfastsættelse i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer, dvs. hvor der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller hvor ændringen har et sådant omfang, at den kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, opretholdes dog den hidtil gældende praksis. Afs. 4. IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg A. Aftaler om tillæg , der er indgået mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger efter bemyndigelse, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere , der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og Foreningen af Yngre Læger eller dennes repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af overenskomsten, jf. hovedaftalens § 4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. D. Tillæg , der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger. Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet , f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet. Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.
I. Forhandlingsniveauer 1. Centralt niveau Del. 1. Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag 2A, indgås mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. 2. Decentralt niveau A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og Foreningen af Yngre Læger eller den tillidsrepræsentant, som bemyndiges hertil. B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra Foreningen af Yngre Læger). Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbaserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner, hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt. C. Som en forsøgsordning er der mulighed for lokalt at indgå aftale om andre forhandlingsregler end i pkt. B. Hensigten er at styrke den lokale dialog om løndannelsen i de nye lønsystemer og i særdeleshed dialogen mellem leder og den enkelte ansatte i de medarbejdergrupper, der omfattes af en aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler. Ordningen giver mulighed for, at det mellem den lokale ledelse og de(n) stedlige tillidsrepræsentant(er) kan aftales, at personlige tillæg – i form af varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag – indgås på grundlag af konkret lønforhandling direkte mellem leder og medarbejder. En aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler sendes til de(n) forhandlingsberettigede organisation(er), der inden 10 hverdage kan gøre indsigelse mod aftalen. De nærmere rammer og procedurer m.v. for forsøg med lokale forhandlingsregler fastlægges i den lokale aftale, herunder bestemmelser om hvilke ansatte/medarbejdergrupper, der omfattes af ordningen, og om hvilke tillæg/tillægstyper – f.eks. kun engangsvederlag – der forhandles direkte mellem ledelse og den ansatte. Endvidere kan aftalen f.eks. indeholde procedurer for information af tillidsrepræsentanten. Inden for rammerne af en lokal forsøgsaftale bygger forhandlingssystemet på en dialog på to niveauer: 1) De overordnede principper og procedurer for løndannelsen i de nye lønsystemer samt de overordnede økonomiske rammer herfor drøftes mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten(erne). 2) Aftaler om personlige, varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Den ansatte kan ved forhandlingerne med ledelsen vælge at lade sig bistå af tillidsrepræsentanten. Del. 2. Resultatet af konkrete forhandlinger mellem den enkelte ansatte og ledelsen sendes til tillidsrepræsentanten, som inden for en frist på syv hverdage fra modtagelsen af resultatet kan kræve optaget forhandling med ledelsen. I modsat fald anses forhandlingsresultatet for tiltrådt. Ledelsen og tillidsrepræsentanterne evaluerer én gang årligt de lokale forhandlinger. Bestemmelsen om lokale forhandlingsregler er et forsøg, der bortfalder med udgangen af overenskomstperioden. (Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet er enige om, at man i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2008 evaluerer forsøgene med lokale forhandlingsregler.)
afs_1/del_1 Aftaler om basisløn og centrale funktions- og kvalifikationstillæg, jf. bilag 2A, indgås mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. 2. Decentralt niveau A. Aftaler om decentrale funktions- og kvalifikationstillæg til grupper af medarbejdere inden for et enkelt ministerium eller dele heraf indgås mellem det pågældende ministerium eller den styrelse/institution, som ministeriet bemyndiger hertil, og Foreningen af Yngre Læger eller den tillidsrepræsentant, som bemyndiges hertil. B. Aftaler om funktions- og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner indgås mellem den lokale ledelse og den pågældende tillidsrepræsentant (efter bemyndigelse fra Foreningen af Yngre Læger). Herudover kan der mellem de pågældende parter indgås supplerende resultatbaserede lønordninger for såvel grupper af medarbejdere som enkeltpersoner, hvorefter der udbetales resultatløn, i det omfang en række på forhånd definerede - kvalitative og/eller kvantitative - mål bliver opfyldt. C. Som en forsøgsordning er der mulighed for lokalt at indgå aftale om andre forhandlingsregler end i pkt. B. Hensigten er at styrke den lokale dialog om løndannelsen i de nye lønsystemer og i særdeleshed dialogen mellem leder og den enkelte ansatte i de medarbejdergrupper, der omfattes af en aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler. Ordningen giver mulighed for, at det mellem den lokale ledelse og de(n) stedlige tillidsrepræsentant(er) kan aftales, at personlige tillæg – i form af varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag – indgås på grundlag af konkret lønforhandling direkte mellem leder og medarbejder. En aftale om forsøg med lokale forhandlingsregler sendes til de(n) forhandlingsberettigede organisation(er), der inden 10 hverdage kan gøre indsigelse mod aftalen. De nærmere rammer og procedurer m.v. for forsøg med lokale forhandlingsregler fastlægges i den lokale aftale, herunder bestemmelser om hvilke ansatte/medarbejdergrupper, der omfattes af ordningen, og om hvilke tillæg/tillægstyper – f.eks. kun engangsvederlag – der forhandles direkte mellem ledelse og den ansatte. Endvidere kan aftalen f.eks. indeholde procedurer for information af tillidsrepræsentanten. Inden for rammerne af en lokal forsøgsaftale bygger forhandlingssystemet på en dialog på to niveauer: 1) De overordnede principper og procedurer for løndannelsen i de nye lønsystemer samt de overordnede økonomiske rammer herfor drøftes mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten(erne). 2) Aftaler om personlige, varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Den ansatte kan ved forhandlingerne med ledelsen vælge at lade sig bistå af tillidsrepræsentanten.
afs_1/del_2 Resultatet af konkrete forhandlinger mellem den enkelte ansatte og ledelsen sendes til tillidsrepræsentanten, som inden for en frist på syv hverdage fra modtagelsen af resultatet kan kræve optaget forhandling med ledelsen. I modsat fald anses forhandlingsresultatet for tiltrådt. Ledelsen og tillidsrepræsentanterne evaluerer én gang årligt de lokale forhandlinger. Bestemmelsen om lokale forhandlingsregler er et forsøg, der bortfalder med udgangen af overenskomstperioden. (Foreningen af Yngre Læger og Finansministeriet er enige om, at man i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2008 evaluerer forsøgene med lokale forhandlingsregler.)
II. Rammerne for de decentrale forhandlinger Det forudsættes, at der i ministeriet/styrelsen/institutionen aftales rammer for a) den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægs-forhandlinger (mindst én gang årligt, hvis en af parterne ønsker det) b) sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompetenceudvikling, og den lokale lønpolitik c) indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes automatisk, når de ansatte opfylder de aftalte kriterier. Hvis parterne er enige herom, kan der - såvel på ministerie- som styrelses-/institutionsniveau - nedsættes lokale lønudvalg med repræsentanter for den lokale ledelse samt lokale repræsentanter for Foreningen af Yngre Læger med henblik på at fastlægge disse rammer. For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventuelle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Endvidere bør lønstatistik, som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.
III. Rets- og interessetvister A. Retstvister Brud på og fortolkning af decentrale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler, jf. hovedaftalen. B. Interessetvister Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter. Ved uenighed om forslag til lønændringer, som ikke kan løses på lokalt niveau, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra ministeriet og Foreningen af Yngre Læger. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales. Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres. I de tilfælde, hvor uenigheden vedrører tillægsfastsættelse i forbindelse med nyansættelser eller væsentlige stillingsændringer, dvs. hvor der er tale om en egentlig forfremmelse (typisk efter stillingsopslag) eller hvor ændringen har et sådant omfang, at den kan sidestilles med ansættelse i en ny stilling, opretholdes dog den hidtil gældende praksis.
IV. Opsigelse af tillægsaftaler/ophør af tillæg A. Aftaler om tillæg , der er indgået mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre Læger efter bemyndigelse, kan opsiges i tilknytning til og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af den pågældende overenskomst. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. B. Aftaler om tillæg til grupper af medarbejdere , der er indgået mellem de enkelte ministerier/styrelser/institutioner og Foreningen af Yngre Læger eller dennes repræsentanter, kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Hvis aftalen ikke indeholder særskilte bestemmelser om opsigelse, kan opsigelse alene ske i tilknytning og i overensstemmelse med reglerne om opsigelse af overenskomsten, jf. hovedaftalens § 4. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. C. Aftaler om tillæg til enkeltpersoner kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale. Aftalerne kan tillige ændres, hvis der er enighed mellem parterne herom. D. Tillæg , der er ydet i henhold til aftaler, som bortfalder efter opsigelse eller ændres efter aftale mellem parterne, bortfalder/ændres i forhold til den ansatte, medmindre det aftales, at eksisterende tillæg opretholdes som personlige ordninger. Midlertidige tillæg bortfalder i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat om tidsbegrænsningen. Funktionstillæg bortfalder i øvrigt, når funktionen ophører, og det af aftalen fremgår, at tillægget er knyttet til varetagelsen af den pågældende funktion. Hvis den funktion, som ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet , f.eks. hvor funktionstillægget kan sidestilles med udnævnelse i en ny stilling, kan funktionen og dermed funktionstillægget kun bringes til ophør efter de almindelige regler, der gælder for opsigelse af ansættelsesforholdet. Kvalifikationstillæg kan i særlige situationer bortfalde, hvis de kvalifikationsmæssige forudsætninger for tillægget ikke længere er opfyldt. Hvis der er uenighed om, hvorvidt de kvalifikationsmæssige forudsætninger fortsat kan anses for opfyldt, kan spørgsmålet behandles efter de almindelige fagretlige regler, dvs. ved faglig voldgift.
Bilag 14
Bilag 13 Lønninger og pensionsbidrag (niv. 1. okt. 1997) Pr. 1. oktober 2006 forhøjes det samlede pensionsbidrag fra 16,8 pct. til 17,1 pct. Forhøjelsen af pensionsbidraget på 0,3 procentpoint kan i stedet udbetales som løn efter nærmere aftalte principper, jf. overenskomstens § 9. I. Det nye lønsystem Med virkning fra 1. oktober 2006 forhøjes basislønnen på trin 3-8. april 2005. Det nye lønsystem Basisløntrin Basisløn Pensionsbidrag i alt Eget pen-sionsbidrag Basisløn inkl. eget pensionsbidrag 3 196.966 33.090 11.030 207.996 4 213.867 35.930 11.977 225.844 5 230.495 38.723 12.908 243.403 6 245.660 41.271 13.757 259.417 8 259.268 43.557 14.519 273.787 Afd.læger 360.000 60.480 20.160 380.160 1. oktober 2006. Det nye lønsystem Basisløn-trin Basisløn Pensionsbidrag i alt Eget pen-sionsbidrag Basisløn inkl. eget pensionsbidrag 3 197.665 33.801 11.267 208.932 4 214.626 36.701 12.234 226.860 5 231.313 39.555 13.185 244.498 6 246.532 42.157 14.052 260.584 8 260.188 44.492 14.831 275.019 Afd.læger 360.000 61.560 20.520 380.520 II. Det gamle lønsystem 1. april 2005. Det gamle lønsystem Løntrin Løn Pensionsbidrag i alt Eget pensions- bidrag Løn inkl. eget pensionsbidrag 3 196.964 33.090 11.030 207.994 4 204.090 34.287 11.429 215.519 5 210.961 35.441 11.814 222.775 6 217.705 36.574 12.191 229.896 7 225.339 37.857 12.619 237.958 8 231.955 38.968 12.989 244.944 9 239.081 40.166 13.389 252.470 10 245.442 41.234 13.745 259.187 11 252.568 42.431 14.144 266.712 12 257.530 43.265 14.422 271.952 13 264.656 44.462 14.821 279.477 14 271.526 45.616 15.205 286.731 15 279.288 46.920 15.640 294.928 16 289.467 48.630 16.210 305.677 1. oktober 2006. Det gamle lønsystem Løntrin Løn Pensionsbidrag i alt Eget pensions- bidrag Løn inkl. eget Pensionsbidrag 3 196.964 33.681 11.227 208.191 4 204.090 34.899 11.633 215.723 5 210.961 36.074 12.025 222.986 6 217.705 37.228 12.409 230.114 7 225.339 38.533 12.844 238.183 8 231.955 39.664 13.221 245.176 9 239.081 40.883 13.628 252.709 10 245.442 41.971 13.990 259.432 11 252.568 43.189 14.396 266.964 12 257.530 44.038 14.679 272.209 13 264.656 45.256 15.085 279.741 14 271.526 46.431 15.477 287.003 15 279.288 47.758 15.919 295.207 16 289.467 49.499 16.500 305.967