Cirkulære om udøvelse af kødkontrol\n(Til fødevareregionerne)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2007/9567@2007-07-18/da
Cirkulære om udøvelse af kødkontrol 1)
(Til fødevareregionerne)
Område
§ 1.
Stk. 1. Dette cirkulære fastsætter reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagtedyr (svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning, inspektion af vildtlevende vildt på vildthåndteringsvirksomheder samt kompetencekrav for kontrolpersonalet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum (kontrolforordningen for animalske fødevarer). Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen
§ 2.
Stk. 1. Embedsdyrlægen har det overordnede ansvar for udøvelse af kødkontrollen. Kødkontrol må, jf. artikel 5, stk. 1, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, kun udøves af embedsdyrlæger.
Stk. 2. Embedsdyrlægen kan ved kontrollens udøvelse bistås af tilsynsfunktionærer, der arbejder under dennes tilsyn og ansvar i overensstemmelse med bilag I, afs. III, kap. I, i kontrolforordningen for animalske fødevarer og bilag 8 i dette cirkulære.
Stk. 3. Fødevareregionen kan udpege personer, der er ansat af slagteriet, til at bistå ved den offentlige kontrol af fjerkræ og kaniner, såfremt de har gennemført en uddannelse, der svarer til den, tilsynsfunktionærer har gennemgået.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan fødevareregionen indtil 31. december 2009 udpege personale ansat af slagteriet til at bistå med kontrollen med fjerkræ og kaniner. Udpegningen er betinget af, at personerne har gennemført en uddannelse, som af fødevareregionen vurderes at være tilstrækkelig for den pågældende kontrolopgave.
Stk. 5. Trikinkontrol kan udøves af personer godkendt af embedsdyrlægen hertil (trikinsøgere), som arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar, og som har gennemgået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus og bestået den afsluttende prøve, jf. bilag I, afs. III, kap. III, B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 6. Kontrollen hos fjerkræproducenter varetages af embedsdyrlæger eller tilsynsfunktionærer efter vurdering af fødevareregionen.
Stk. 7. Uanset stk. 6 skal vurdering af om der forekommer smitsomme fjerkræsygdomme, herunder zoonoser, eller om der foreligger overtrædelser af dyreværnsloven, foretages af en embedsdyrlæge.
§ 3.
Stk. 1. Embedsdyrlæger, der er udpegede inden 1. januar 2006 skal have passende viden om de emner, der er nævnt i bilag I, afs. III, kap. IV, A, pkt. 2 og 7, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 2. Stk. 2 Fødevareregionen fører kontrol med at embedsdyrlægerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.
§ 4
Stk. 1. Forinden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik, jf. kontrolforordningen for animalske fødevarer.
§ 5.
Stk. 1. Tilsynsfunktionærer, som er udpeget inden den 1. januar 2006, skal have tilstrækkelig viden om de emner der er nævnt i bilag I, afs. III, kap. IV, B, pkt. 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 2. Fødevareregionen fører kontrol med, at tilsynsfunktionærerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.
§ 6.
Stk. 1. Fødevareregionen kan kræve, at embedsdyrlæger og tilsynsfunktionærer gennemgår fornyet kursus i praktisk kødkontrol, og at trikinsøgere gennemgår fornyet kursus i undersøgelse for trikiner. Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder
§ 7.
Stk. 1. Embedsdyrlægen på vildthåndteringsvirksomheder skal kontrollere, at nedlagt storvildt, der indleveres til virksomheden, er ledsaget af 1) en erklæring udstedt og underskrevet af en uddannet person, der har gennemført en af Fødevarestyrelsen godkendt uddannelse i overensstemmelse med bilag III, afs. IV, kap. 1, pkt. 4, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og som viser, at der ikke er konstateret unormale forhold ved dyret forud for nedlæggelsen eller ved den uddannede persons undersøgelse af dyret efter nedlæggelsen, eller 2) alle organer undtagen mave og tarme. Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale
§ 8.
Stk. 1. Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller på dennes ansvar, jf. artikel 5 i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 2. Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker der anvendes i overensstemmelse med bilag I, afs. I, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 3. Skemaet i bilag 7 skal anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale.
Stk. 4. Embedsdyrlægen skal føre en til enhver tid ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed. Fortegnelsen skal også omfatte embedsstempler og plombetænger.
Stk. 5. Stempler, klicheer, matricer og masters der anvendes til sundhedsmærkning skal opbevares under embedsdyrlægens tilsyn og må kun udleveres i så lang tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen.
Stk. 6. Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald ikke afmonteres og opbevares i embedsdyrlægens varetægt til næste arbejdsdag
Stk. 7. Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master, en plombetang eller andet sundhedsmærket materiale, skal embedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning. Krav til laboratorier
§ 9.
Stk. 1. Laboratoriemæssige undersøgelser i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse, herunder trikinkontrol, skal foregå på et laboratorium, der er akkrediteret, jf. artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen).
Stk. 2. Fødevareregionen kan bemyndige embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, til at foretage laboratoriemæssige undersøgelser af slagtedyr. Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens Laboratorium, Fødevareregion Øst.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan laboratorieundersøgelser i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse indtil 31. december 2009 foregå på et af fødevareregionen godkendt laboratorium, såfremt laboratoriet 1) dokumenterer, at det har iværksat og er i gang med de i stk. 1 nævnte akkrediteringsprocedurer og 2) stiller garantier for, at der senest den 1. januar 2009 er etableret kvalitetskontrolordninger for de analyser, laboratoriet gennemfører. Tilsyn i fjerkræbesætninger
Stk. 4. § 10. Tilsyn med fjerkræ på bedriften skal foregå i overensstemmelse med bilag 4.
Stk. 2. Resultatet af kontrollen i fjerkræbesætninger skal registreres på kontrolrapporten. Kopi af kontrolrapporten sendes til embedsdyrlægen på det fjerkræslagteri, hvortil fjerkræet sendes til slagtning. Kontrol af informationer om fødevarekæden
§ 11.
Stk. 1. Embedsdyrlægen skal føre kontrol med at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret informationer om fødevarekæden, jf. bilag I, afs. II, kap. I, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 2. Embedsdyrlægen skal tage hensyn til resultatet af kontrollen med fødevarekædeoplysninger, jf. stk. 1, i forbindelse med inspektion før og efter slagtning.
Stk. 3. Embedsdyrlægen kan tillade at dyr slagtes, selv om informationerne om fødevarekæden ikke foreligger, forudsat at informationerne tilvejebringes inden slagtekroppen(e) godkendes til konsum.
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan slagtedyr bortset fra fjerkræ indtil 31. december 2009 sendes til slagtning uden informationer om fødevarekæden. Kontrol af slagtedyrs renhed
§ 12.
Stk. 1. Embedsdyrlægen skal kontrollere, at de af virksomhederne fastsatte procedurer sikrer, at dyrenes huder, skind eller pels er i en sådan tilstand, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for forurening af kødet under slagtning, jf. bilag I, afs. II, kap. 3, pkt. 3, i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Inspektion før slagtningen (levende syn)
§ 13.
Stk. 1. Dyrene skal underkastes levende syn i overensstemmelse med bilag I, afs. I, kap. II, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 2. Levende syn af svin kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. IV, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer
Stk. 3. Levende syn af fjerkræ og kaniner kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. V, del A, og kap. VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 4. Levende syn af opdrættet vildt kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. VII, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 5. Dyrene skal i tilslutning til det levende syn kendemærkes, f.eks. ved brug af nummereret materiale. Såfremt der på slagteriet er etableret et system til kontrol med, at det levende syn har fundet sted, enten ved mærkning af de enkelte dyr eller af foldene, kan kendemærkningen undlades. Kendemærkningen kan endvidere undlades, såfremt der er etableret permanent veterinærkontrol ved modtagelsen.
Stk. 6. Syge dyr eller mistænkte dyr skal anbringes i særlige folde beregnet hertil. For små slagterier træffes særlig aftale med fødevareregionen om, hvordan der forholdes i de enkelte tilfælde, jf. bilag III, afs. I, kap. II, pkt. 1, litra b, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 7. Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder modtagne transporter, suspekte og afviste dyr, samt sanktioner vedrørende indtransporten. Registreringerne skal sikre sammenhængende oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner.
§ 14.
Stk. 1. Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt, jf. bilag I, afs. I, kap. 2, del C, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 2. Formodede overtrædelser af bestemmelser i lov om værn for dyr og af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov skal anmeldes til politiet med kopi til fødevareregionen. Inspektion efter slagtningen
§ 15.
Stk. 1. Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres umiddelbart efter slagtningen i overensstemmelse med bilag I, afs. I, kap. II, del D, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, jf. §§ 16-22.
§ 16.
Stk. 1. For kvæg under seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. I, del A.
§ 17.
Stk. 1. For kvæg over seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. I, del B.
§ 18.
Stk. 1. For får og geder skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. II.
§ 19.
Stk. 1. For hovdyr holdt som husdyr skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. III.
§ 20.
Stk. 1. For svin skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. IV, del B.
§ 21.
Stk. 1. For fjerkræ og kaniner skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. V, del B, og kap. VI.
§ 22.
Stk. 1. For opdrættet vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. VII, del B.
§ 23.
Stk. 1. Ved indsnit i lymfeknuder som krævet i §§ 16-22 foretages systematisk talrige indsnit, og knuderne besigtiges.
§ 24.
Stk. 1. Såfremt embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse udsættes til den følgende dag.
Stk. 2. Ved tilbageholdelse i forbindelse med laboratoriemæssig undersøgelse skal kroppen, inden eventuel godkendelse finder sted, på ny underkastes en inspektion.
§ 25.
Stk. 1. Resultatet af inspektion efter slagtning skal registreres.
§ 26.
Stk. 1. Antallet af slagtedyr, som en embedsdyrlæge må inspicere i løbet af et døgn, må normalt ikke overstige 100 stykker voksent kvæg eller 200 stykker ungkvæg eller 300 spædekalve eller 400 får og lam eller 200 svin, jf. dog stk. 2 og 3. De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer.
Stk. 2. På svineslagterier, hvor slagtebåndet kører med konstant hastighed, kan 1 embedsdyrlæge foretage den rutinemæssige båndkontrol efter slagtningen (alternerende mellem krop-, pluks- og tarmkontrol) af indtil 55, 2 embedsdyrlæger af indtil 120, 3 embedsdyrlæger af indtil 195, 4 embedsdyrlæger af indtil 255, 5 embedsdyrlæger af indtil 325, 6 embedsdyrlæger af indtil 360, og 7 embedsdyrlæger af indtil 420 slagtesvin pr. time. Det skal tilstræbes, at en embedsdyrlæge ikke inspicerer mere end 400 slagtesvin pr. døgn. De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer.
Stk. 3. På svineslagterier, hvor slagtebåndet kører med konstant hastighed, og hvor sygdomsregistrering m.v. foretages elektronisk efter et af fødevareregionen godkendt system, kan 1 embedsdyrlæge foretage den rutinemæssige båndkontrol efter slagtningen (alternerende mellem krop-, pluks- og tarmkontrol) af indtil 60, 2 embedsdyrlæger af indtil 130, 3 embedsdyrlæger af indtil 210, 4 embedsdyrlæger af indtil 280, 5 embedsdyrlæger af indtil 350, 6 embedsdyrlæger af indtil 400, og 7 embedsdyrlæger af indtil 460 slagtesvin pr. time. Det skal tilstræbes, at en embedsdyrlæge ikke inspicerer mere end 450 slagtesvin pr. døgn. De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer. Særlige undersøgelser
§ 27.
Stk. 1. Ud over de i §§ 16-22 nævnte undersøgelser skal der systematisk foretages undersøgelse i overensstemmelse med kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. IV, kap. IX, særligt for: 1) Cysticercose: Forårsaget af Cysticercus cellulosae hos svin. Undersøgelse af de frilagte muskelflader, især lårmuskulaturen, mellemgulvspillerne, intercostalmuskulaturen, hjertet, tungen og strubehovedet samt eventuelt bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv. 2) Snive hos hovdyr: Omhyggelig besigtigelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen samt dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen. 3) Trikinose: Undersøgelse af svin og heste samt andre arter, der er modtagelige for trikinose. 4) Tuberkulose: Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organforandring skal alle organer nøje undersøges med henblik på spredning. Ligeledes undersøges skeletsystemet og de bløde hjernehinder.
Stk. 2. Ved mistanke om tuberkulose hos svin skal der kun foretages udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse processer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder eller tarmkanalens lymfeknuder.
Stk. 3. Ved mistanke om tuberkulose hos svin incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cervicales superficiales dors. et vent., lnn. retropharyngei lat. et med., lnn. parotidei et mandibulares, lnn. cervicales profundi caudales, lnn. lumbales, lnn. subiliaci, lnn. isciadici, lnn. inguinales supf. et prof. og lnn. poplitaei.
Stk. 4. Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cervicales supf., lnn. axillares proprii, lnn. subiliaci, lnn. inguinales supf. et prof., lnn. ischiadici og lnn. poplitaei. Udvidede undersøgelser
§ 28.
Stk. 1. Ved fund af oksetinter skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver. Alle kroppens muskelflader skal nøje undersøges med henblik på tinteforekomst. Hvis der ved undersøgelsen er påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges tilsvarende.
§ 29.
Stk. 1. Ved fund, som kan være et led i en generaliseret spredning (pyæmi), skal alle organer nøje undersøges, herunder grundig palpering af lungevævet for at fastlægge, om der kan erkendes forekomst af disseminerede emboliske processer.
Stk. 2. Herefter skal hele columnas forløb fra nakkeled til haleled, bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgang) samt vækstlinier i øvrige knogler undersøges. Alle områder undersøges for forekomst af kronisk embolisk osteomyelitis (knoglenydannelser, bylddannelser (apostemer), scleroseringer og bindevævsnydannelser). Der skal ske løsning af mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt. bov og inderlår.
Stk. 3. Hos kreaturer lægges endvidere snit i lårmuskulaturen. Efterkontrol
§ 30.
Stk. 1. Der skal foretages efterkontrol af alle slagtekroppe, hvor der ved den rutinemæssige undersøgelse er konstateret unormale forhold, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Embedsdyrlægen kan tillade, at udrensning af mindre betydende sygdomsfund (afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden o.l.) kan foretages af slagteriet på slagtelinien eller på anden særlig plads. Det forudsætter, at virksomheden har beskrevet og følger egenkontrolprocedurer, der af embedsdyrlægen er vurderet og fundet tilstrækkelige. Tilsvarende principper kan anvendes for udrensning af levere for ormeknuder o.l. Embedsdyrlægen skal føre stikprøvekontrol med udrensningen. Lys til inspektion før og efter slagtning § 31. Inspektion skal foretages ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning svarende til seneste udgave af Dansk standard DS 700.
Stk. 2. Belysningen skal vise eller fremhæve detaljer ved at lade baggrunden blive ensartet lys ved hjælp af spejling af et storfladearmatur, mens detaljerne ses mørkere. Belysningsformen kan være storfladearmatur med ensartet luminans, om muligt placeret så hele baggrunden i objektet spejler armaturet ensartet.
Stk. 3. Belysningen skal tydeligt afsløre eventuelle forskelle, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver.
Stk. 4. Belysningsstyrken på synsobjektet skal være mindst 500 lux. Laboratoriemæssig undersøgelse
§ 32.
Stk. 1. I tilfælde, hvor der ved undersøgelsen før eller efter slagtning er konstateret tegn på en akut infektiøs lidelse, som ellers ville betinge total kassation, men hvor embedsdyrlægen skønner, at der kan være tale om en lokal lidelse, således at den inficerede del af slagtekroppen kan udrenses og den resterende del kan godkendes til menneskeføde, skal der foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, før der tages endelig stilling til bedømmelsen af slagtekroppen, jf. bilag I, afs. I, kap. II, del D, pkt. 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.
Stk. 2. Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages i henhold til bilag 6. Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling.
Stk. 3. Såfremt embedsdyrlægen finder behov for andre laboratoriemæssige undersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsen.
Stk. 4. I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.
§ 33.
Stk. 1. Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved konsum af kød eller andre produkter fra dyret, skal den sædvanlige undersøgelse suppleres med en laboratoriemæssig undersøgelse til afgørelse af, om dyret er egnet til menneskeføde.
Stk. 2. Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse foretages i henhold til bilag 7. Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling.
Stk. 3. I andre tilfælde end de i stk. 2 nævnte kontaktes Fødevarestyrelsen.
Stk. 4. Kan en supplerende laboratoriemæssig undersøgelse ikke finde sted, må det pågældende dyr ikke godkendes til menneskeføde.
§ 34.
Stk. 1. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos kvæg skal materiale straks indsendes til typebestemmelse på Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet. Ved udbredt tuberkulose skal det inden indsendelse aftales med Fødevareinstituttet hvilket materiale, der ønskes indsendt.
Stk. 2. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos svin, som er påvist uden for hovedet og fordøjelseskanalen (herunder leveren) med tilhørende lymfeknuder, eller som må antages at skyldes tuberkelbakterier af den bovine type, skal materiale indsendes til typebestemmelse på Fødevareinstituttet.
Stk. 3. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos andre dyr skal materiale indsendes til typebestemmelse på Fødevareinstituttet. Almindelige bedømmelsesregler
§ 35.
Stk. 1. Ubetinget godkendelse (UG) kan anvendes over for kød, som er ubetinget egnet til menneskeføde uanset tilberedningsmåden.
Stk. 2. Total kassation (TK), det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes over for dyr, der er uegnede til menneskeføde på grund af universelle tilstande, f.eks. feber eller lokale forandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand.
Stk. 3. Lokal kassation (LK), det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer i forbindelse med udrensning af regionale lymfeknuder, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand.
Stk. 4. Godkendelse til udbening (GU) anvendes ved lidelser, hvor skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til menneskeføde, mens knogler og led kasseres, jf. § 36.
Stk. 5. Godkendelse til forarbejdning (GF), det vil sige anvendelse til fremstilling af kødprodukter, anvendes ved begrænset udbredelse af muskelforandringer i form af PSE og DFD.
Stk. 6. Betinget godkendelse (BG), det vil sige godkendelse til menneskeføde på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus, kan anvendes for kød af kvæg med indtil 10 levende eller døde tinter. Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.
§ 36.
Stk. 1. Bedømmelsen af de enkelte lidelser skal foretages i overensstemmelse med bilag 2, for fjerkræ dog bilag 5.
§ 37.
Stk. 1. Ved godkendelse til udbening (GU) fjernes alle synlige patologiske forandringer i efterkontrollen. Det sikres, at slagtekroppen på begge halvdele er forsynet med entydig mærkning. Såfremt de tilhørende organer ønskes bevaret for mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning. Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.
Stk. 2. Udbening skal ske i henhold til et egenkontrolprogram, som embedsdyrlægen har vurderet og fundet tilstrækkeligt. Embedsdyrlægen skal instruere det personale, der foretager udbening.
Stk. 3. Såfremt der ved slagteriets egenkontrol ikke findes yderligere forandringer, kan slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre. Der skal af slagteriet foretages registrering af disse slagtekroppe og organer.
Stk. 4. I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer i henhold til de generelle bedømmelsesregler. Embedsdyrlægen skal foretage registrering af disse slagtekroppe og organer.
Stk. 5. Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling.
§ 38.
Stk. 1. Ved totalkassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen). Ikrafttræden m.m.
§ 39.
Stk. 1. Dette cirkulære træder i kraft den 23. juli 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende cirkulærer, skrivelser og vejledninger: 1) Cirkulæreskrivelse nr. 13065 af 5. marts 1986 til samtlige til eksport af fersk kød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægen ved disse – brændestempler. 2) Cirkulæreskrivelse nr. 13250 af 15. april 1987 om stempler. 3) Instruks nr. 13280 af 12. maj 1987 for tilsynsassistenter ved virksomheder autoriseret til eksport af fersk kød eller kødvarer. 4) Cirkulære nr. 13285 af 12. maj 1987 om tilsynsassistenters arbejdsopgaver. 5) Instruks nr. 13600 af 16. september 1987 om udøvelse af kødkontrol. 6) Cirkulære nr. 13835 af 2. december 1987 om tilsynsteknikere ved svine- og kreaturslagterierne samt andre kød- og kødvarevirksomheder. 7) Skrivelse af 21. september 1988 om rekvisition af stempler. 8) Cirkulæreskrivelse af 16. januar 1990 om kød kontrolstempler, embedsstempler, veterinære segl mv. 9) Cirkulæreskrivelse nr. 13400 af 8. juni 1990 om sundhedsmærker. 10) Cirkulære af 14. maj 1991 om udøvelse af kødkontrol. 11) Cirkulære nr. af 6. maj 1996 om det veterinære kontrolpersonale. 12) Vejledning af 28. december 1999 om tilsynsteknikeres deltagelse i det levende syn og efterkontrollen. 13) Cirkulære nr. 34 af 21. maj 2003 om udøvelse af kødkontrol. 14) Cirkulære af 23. december 2005 om udøvelse af kødkontrol. Bilag 1 Bedømmelsesregler De patologiske forandringer/sygdomme for andre dyr end fjerkræ er anført i bilag 2 efter følgende inddeling: Generelle fund: 1.1 - 1.11 Topografisk inddeling: 2.1 - 2.16 Ætiologisk inddeling: 3.1 - 3.8 Observationer ved levende syn: 4 Diverse: 5 Kommercielle koder: 6 De patologiske forandringer/sygdomme for fjerkræ er anført i bilag 5. Den angivne bedømmelse af krop og organer kan i nogle tilfælde kun være vejledende, og den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af de ved kontrollen i øvrigt fundne patologiske forandringer. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, såfremt en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende ved det levende syn. Forkortelser: UG = Ubetinget godkendelse TK = Total kassation LK = Lokal kassation, herunder af regionale lymfeknuder GU = Godkendelse til udbening GF = Godkendelse til forarbejdning BG = Betinget godkendelse Ordforklaringer: Pyæmi: opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier. Komplikationer: Ved lidelser, der er af lokal natur, kan der i visse tilfælde være udviklet komplikationer. Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen. Komplikationer kan være kliniske tegn observeret ved inspektion før slagtning, så som feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner. Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning kan være fund af forandringer i parenkymatøse organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder udbredte ødemer).
Underskrift 1
Fødevarestyrelsen, den 18. juli 2007 Inge-Lis Kyllesbæk Andersen
Bilag 1
Bilag 2 Bilag 3 Vejledning til visse punkter i cirkulæret 1. Vedr. pyæmi: Ved pyæmi forstås opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier. Ved pyæmi er der således tale om en tilstand, hvor der skal være sket generaliseret hæmatogen spredning. Det er derfor vigtigt at der foretages en pyæmiundersøgelse, jf. §29 for at afgøre, om der er tale om en pyæmisk tilstand. Ved purulente processer uden et erkendeligt primær fokus i andre lokalisationer (organer, knoglemarv m.m.) bør der være tegn på en hæmatogent spredt forekomst af processerne. Der bør yderligere ske en gennemskæring af processerne med henblik på at undersøge, om der er pus i processerne. Det bemærkes, at der i lungerne hos svin er risiko for forveksling af forekomst af fibroplasier. Akut pyæmi er kendetegnet ved, at processerne ikke er makroskopisk afgrænselige til omgivelserne. (F.eks. ved akutte processer i lungerne med hæmoragi og netop erkendbart fast centrum). Kronisk pyæmi er kendetegnet ved, at processerne er makroskopisk afgrænselige ved bindevævsdannelse til omgivelserne. Det skal bemærkes, at kroniske processer beliggende i eller op til chondroidt væv eventuelt ikke er afgrænselige. For at kunne afgøre dette, er det en forudsætning, at der foretages en gennemsavning af det afficerede område. Disse processer vil ofte være makroskopisk afgrænsede ved bindevævsdannelse mod det osteoide væv, mens der ikke er mulighed for erkendbare afgrænsninger i det chondroide væv. Specielt skal man være opmærksom på fænomenet lokal spredning. Ved lokal spredning er der tale om spredning til andre lokalisationer, uden at der har været tale om en generaliseret spredning i organismen. Dette kan specielt ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet. Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på en lokal spredning. Ved indsnit som led i pyæmiundersøgelse bør opmærksomheden være henledt på injektionsskader pga. risiko for restkoncentrationer. 2. Vedr. ophidsede, svækkede eller stærkt udmattede dyr, jf. bilag 2, pkt. 1.2 Formålet med kødkontrollen er beskrevet i kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. III, del B, pkt. 2, del C og del D, pkt. 1. I del B, pkt. 2, er beskrevet inspektion før slagtning, der bl.a. vedrører kontrol med dyreværnsmæssige forhold og kontrol med zoonoser og alvorlige smitsomme husdyrsygdomme og kontrol med forhold i øvrigt, der kan gøre kødet uegnet til menneskeføde. Del C beskriver kontrollen med dyreværnsmæssige forhold, herunder bl.a. beskyttelse af dyrene på slagtetidspunktet. I del D, pkt. 1, er beskrevet inspektionen efter slagtning, som især skal fokusere på påvisning af zoonoser og smitsomme husdyrsygdomme. Det fremgår af bilag I, afs. I, kap. III, pkt. 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, at dyr, der lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr, som følge af håndtering og spisning af kød og generelt dyr, der viser kliniske tegn på systemiske sygdomme eller kraftig afmagring, ikke må slagtes til konsum. Dyrene skal altså aflives og henvises til destruktion. Såfremt der er tale om en anmeldepligtige sygdomme og infektioner hos dyr, skal fødevareregionens beredskabscenter kontaktes. For dyr der mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed skal slagtningen udsættes, jf. bilag I, afs. I, kap. III, pkt. 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Dyrene skal underkastes en grundig inspektion før slagtning, så der kan stilles en diagnose. Er der mistanke om en anmeldepligtig sygdom som beskrevet i infektionsloven, skal fødevareregionens beredskabscenter kontaktes. Det fremgår implicit af ovenstående og bilag I, afs. I, kap. III, del D, at udmattede og ophidsede dyr skal hvile inden slagtningen kan påbegyndes, med mindre anden afgørelse træffes af embedsdyrlægen. Det er denne bestemmelse, der henvises til i kødkontrolcirkulærets bilag 2, pkt. 1.2. Af § 22 i bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr fremgår, at dyr, der har pådraget sig lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, samt ikke fravænnede dyr, skal slagtes straks. Hvis dette ikke er muligt, skal de holdes for sig og slagtes hurtigst muligt og i hvert fald inden for to timer. Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet, men skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet. Bestemmelsen i kontrolforordningen for animalske fødevarer om at embedsdyrlægen træffer afgørelse, går imidlertid forud for bestemmelsen i § 22 om beskyttelse af dyr ved slagtning og aflivning. Ved levende syn af svækkede eller stærkt udmattede dyr, skal nedenfor beskrevne punkter 1-3 således iagttages af embedsdyrlægen. Embedsdyrlægen skal naturligvis overveje de ovenfor beskrevne pkt. 4 og 5 i bilag I, afs. I, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer: 1) Dyr, som har feber eller andre kliniske tegn på akutte, generaliserede infektiøse sygdomme, skal aflives og henvises til destruktion, jf. kødkontrolcirkulærets bilag 2, pkt. 1.1. Såfremt der er mistanke om eller diagnosticeret en anmeldepligtig sygdom, kontaktes fødevareregionens beredskabscenter. 2) Tilskadekomne dyr, som ikke er stand til at gå, skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet. 3) Svækkede eller stærkt udmattede dyr, hvor der ikke ved det levende syn kan konstateres et af ovenstående forhold, skal isoleres og holdes under observation i op til 2 timer. Eventuel transport af dyret må ikke medføre nogen form for unødig lidelse. a) Kan der herefter ikke konstateres nogen bedring i tilstanden, skal dyret aflives af dyreværnsmæssige årsager, jf. dyreværnslovens § 20, og henvises til destruktion. b) Kan der konstateres en fremadskridende bedring, udsættes slagtning yderligere i op til 24 timer, hvorefter endelig beslutning træffes. 3. Vedr. skelnen mellem benigne og maligne tumorer, jf. bilag 2, pkt. 3.5: Egenskab Benign Malign Differentiering God Ofte dårlig Invasiv vækst Ingen Ofte i omkringliggende væv Væksthastighed Ofte lav Ofte høj Metastaser Aldrig Ofte Effekt på vært Ofte ingen Ofte påvirket I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor. 4. Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af ketoselugt eller mistanke herom. Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen observeres ketoselugt, tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer, og der udføres efterfølgende kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en godkendt slagtekrop. Der udtages kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra slagtekroppene til kogeprøven – både fra det mistænkte dyr og en blindprøve. Det skal være samme slags prøvemateriale fra begge dyr. Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle forandringer i lugt. Efter opvarmning lægges et længdesnit i kødet. Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes med ”blindprøven”. I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen. Bilag 4 Tilsyn og smittebegrænsende foranstaltninger ved tilsyn i oprindelsesbesætningen – fjerkræ A. Smittebegrænsende foranstaltninger. 1) Ved tilsynet skal kontrolpersonalet iagttage alle nødvendige forholdsregler for at undgå smitteoverførsel mellem ejendommene. 2) Tilsynene skal tilrettelægges således, at olde- eller bedsteforældredyr, centralopdræts- og formeringsbesætninger besøges først, derefter opdræt og dyr til konsum. Til sidst skal besøges besætninger, hvor der tidligere er konstateret Salmonella. I den enkelte besætning skal tilsynet udføres efter dyrenes alder, således at de yngste dyr tilses først og de ældste sidst. 3) Der skal gå 24 timer efter besøg i en hvilken som helst husdyrbesætning inden tilsyn hos olde- eller bedsteforældredyr, centralopdræts- og formeringsflokke. Desuden skal der gå 24 timer inden tilsyn i anden fjerkræbesætning i følgende situationer: a) Efter tilsyn i svine-, kvæg- eller fjerkræbesætninger, hvor der er konstateret smitte med den multiresistente type af Salmonella Typhimurium DT 104. b) Efter tilsyn i fjerkræbesætninger, hvor der er konstateret Gumboro eller lignende smitsomme sygdomme. 4) Hvis den tilsynsførende i forbindelse med udlandsophold har besøgt animalske produktioner eller har haft kontakt til fjerkræ, skal der gå mindst 48 timer inden et tilsyn gennemføres. 5) Den tilsynsførende skal inden besøget advisere producenten, således at denne kan vejlede den tilsynsførende om særlige hygiejneregler på ejendommen. 6) Den tilsynsførende skal være omhyggelig med hygiejnen, og overholde de etablerede hygiejnebarrierer. Dette indebærer, at der altid skal anvendes engangsfodtøj og engangsovertrækstøj. Efter anvendelse efterlades begge dele på stedet. Der skal endvidere foretages håndvask før og efter besøget i fjerkræhuset. 7) Kontrolpersonale, der lider af en sygdom, som kan overføres til fjerkræ, må ikke føre tilsyn i fjerkræbesætninger. 8) Den tilsynsførende må ikke drive fjerkræproduktion som bierhverv eller som hobby, ligesom større hold af stuefugle heller ikke kan accepteres. 9) Ved udbrud af smitsomme fjerkræsygdomme, kan Fødevarestyrelsen påbyde tilsynspersonalet et skærpet beredskab i forbindelse med tilsyn, jf. lov om hold af dyr. B. Tilsyn – hvad skal kontrolleres 1) Den tilsynsførende skal kontrollere, a) at husene er indrettet hensigtsmæssigt, om der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til sikring mod skadedyr og om ventilationsforholdene kan sikre passende temperatur, luftfugtighed og lavt indhold af ammoniak, b) at strøelsens beskaffenhed er tør og løs i overfladen, c) at der er ryddeligt i produktionsområderne og på udenomsarealerne, d) om der forefindes smittebegrænsende foranstaltninger, såsom forholdsregler ved besøgende, hygiejnebarrierer og advarselsskilte, e) at der dagligt indsamles og fjernes døde dyr, f) at producenten har udtaget og indsendt de lovmæssigt fastsatte prøver til undersøgelse for Salmonella og evt. andre zoonoser, g) om der foreligger dokumentation for overholdelse af eventuelle tomgangsperioder, herunder at rengøring og desinfektion er foretaget, h) at der ikke forekommer tegn på alvorlige sygdomme i fjerkræflokken, som kan have betydning for afgørelsen af om dyrene vil være egnet til konsum efter slagtning, i) at eventuelle foretagne behandlinger af flokken med lægemidler er registreret, herunder at gældende tilbageholdelsestider er overholdt, om nødvendigt ved henvendelse til den praktiserende dyrlæge, j) at registreringer af foderleverandør og type svarer til de faktiske forhold på stedet og at foderleverandøren er godkendt til at levere foder til pågældende fjerkrætype samt at levering af slutfoder er sket i tilstrækkelig tid til at tilbageholdelsestider (normalt 5 døgn) kan overholdes, k) om der er risiko for forurening af vandet med sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra gødning m.m., hvis ejendommen har egen boring eller brønd, der anvendes som drikkevand til fjerkræet, l) om der er tegn på dyrevelfærdsproblemer, såsom nedsat bevægelsesfrihed, manglende mulighed for at komme til foder og vand, for høje temperaturer eller ammoniak i luften m.m., m) at dyr, som er uegnede til videre opfedning fjernes og aflives eller sættes i sygestald, når det vurderes at disse har en reel mulighed for at komme sig igen, n) at der findes dokumentation for at dyr sættes i sygestald, hvis en sådan forefindes på ejendommen, og eventuelt aflives, hvis de ikke er i bedring efter et par dage, samt o) at der foreligger et egenkontrolprogram og at dette følges, blandt andet ved at sammenligne kopi af indsendte produktionsoplysninger med producentens dokumentation, de faktiske forhold samt resultater fra inspektion før og efter slagtning, jf. dog nr. 2 2) Såfremt der forekommer tegn på alvorlige sygdomme i flokken, jf. nr. 1, litra h, skal den tilsynsførende meddele forbud mod at dyrene sendes til slagtning før de er blevet tilset af en dyrlæge fra fødevareregionen, med henblik på at afgøre hvilken sygdom der er tale om og hvilke forholdsregler der skal tages. 3) Såfremt dyrlægen finder tegn på alvorlige smitsomme sygdomme, herunder Newcastle disease, fjerkrækolera, Gumboro, klinisk udbrud af Salmonella eller andre sygdomme der betinger, at slagtning ikke kan foretages, skal dyrlægen meddele forbud mod at dyrene sendes til slagtning og foretage det fornødne. Er der tale om anmeldepligtige sygdomme skal dyrlægen sørge for, at besætningen sættes under offentligt tilsyn efter reglerne i gældende bestemmelser om den pågældende sygdom. 4) Er der tale om en ny producent skal egenkontrolprogrammet gennemgås med henblik på fødevareregionens godkendelse eller registrering hvis der foreligger en branchekode. Bilag 5 Bedømmelsesregler – fjerkræ Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter UG LK TK Lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på fjerkræets almene sundhedstilstand X Død, indtrådt som følge af anden årsag end slagtning X Almen tilsmudsning eller infektion X Betydelige læsioner og blodudtrædninger X Udtalte maskinelle læsioner – herunder forskoldninger X Mangelfuld afblødning X Restkoncentrationer, der overstiger de for stoffer tilladte tolerancer, samt restkoncentrationer af forbudte stoffer X Unormal farve, lugt og smag X Begyndende forrådnelse X Afvigende konsistens X Kakeksi X Hydræmiascites X Gulsot X Systemiske infektionssygdomme og kroniske lokalisationer af humanpatogene mikroorganismer X Systemiske mykoser og lokale læsioner i organer, som må formodes at indeholde humanpatogene smitstoffer eller toksiner X Udbredt forekomst af parasitter under huden eller i musklerne samt systemiske parasitoser X Ondartede eller multiple svulster X Forgiftning X Alle organer mangler X Bilag 6 Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr, samt en kort beskrivelse af bedømmelsen af laboratorieresultaterne
Udtagning og håndtering af prøvemateriale Der skal udtages: 1) Et stykke muskulatur (underarmens strækkemuskel) omgivet af fascie. 2) Den ubeskadigede milt. 3) Eventuelt supplerende materiale. 4) En nyre til undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika. Verifikationsmateriale: den anden nyre, mindst 100 g ren muskulatur (f.eks. mellemgulvspille eller skank). Materialet mærkes med tilstrækkelig identifikation, nedfryses straks og opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veterinærkontrollens ansvar indtil undersøgelsen er endeligt afsluttet. Ad 5) Materialet skal benyttes til verifikation og eventuel kvantificering af positive eller tvivlsomme resultater ved den første undersøgelse for antibiotika/kemoterapeutika. For at undgå krydskontamination mellem de forskellige prøvedele, holdes disse adskilt fra hinanden. Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget godkendt laboratorium, skal prøven anbringes på køl ved 0-5 °C, med mindre undersøgelsen indledes inden 1 time efter prøveudtagning.
Forsendelse til eksternt laboratorium Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0-5 °C. Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med prøvens/dyrets identitet. Prøverne og tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet i kølet, men ikke frosset stand (f.eks. i isolerende materiale med fryseelement(er) ilagt, uden direkte kontakt med prøverne). Op til weekends og helligdage kontaktes laboratoriet inden indsendelse af prøver.
Følgebrev Af medfølgende følgebrev skal så vidt muligt fremgå 1) Dyreart, se nedenfor 2) Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer 3) Slagtedato 4) Identifikation af slagtedyr (f.eks. slagtenr., veterinær-kontrolnr., CHR-nr, CKR-nr. for kvæg, leverandør- nr. m.v.) 5) Eventuelle symptomer før slagtning (ved nødslagtning skal kopi af slagteattest medfølge med oplysning om symptomer og evt. behandling med antibiotika/kemoterapeutika) 6) Kødkontrolfund samt ønske til undersøgelse (BU, pH-undersøgelse, kun A/K). Som dyreart anføres en af følgende betegnelser: 1) svin, so eller orne 2) kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr 3) lam eller får 4) ged 5) unghest (under 2 år) eller hest
Bedømmelse Ved ringe forekomst forstås 5-10 kolonier pr. plade. Ved rigelig forekomst forstås flere end 10 kolonier pr. plade. Ved TK forstås total kassation. Ved G forstås, at den bakteriologiske undersøgelse ikke forhindrer godkendelse.
Specifik infektion 1) Forekomst af flere end 3-4 patogene bakterier i muskelprøven: TK. 2) Rigelig forekomst af patogene bakterier i milt: TK- 3) Ringe forekomst af patogene bakterier i milt: G, men kassation af lunger, lever og nyrer. 4) Forekomst af clostridier (mere end én) i muskel eller milt: TK.
Uspecifik infektion 1) Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i muskel: TK. 2) Rigelig forekomst af uspecifikke kolonier i milt: G, men kassation af lunger, lever og nyrer.
pH bestemmelse i muskulatur pH-måling foretages som supplerende parameter efter embedsdyrlægens vurdering. pH bestemmelse må tidligst foretages 24 timer efter slagtningen. Målingen foretages med justeret pH-meter. pH-måling kan foretages enten på slagtegangen med et spyd-pH-meter i de store muskelgrupper eller på laboratoriet. pH værdier større end 6,5 kan betyde reduceret holdbarhed af slagtekroppen.
Endelig bedømmelse af slagtekroppen Såfremt de laboratoriemæssige undersøgelser ikke i sig selv betinger kassation af slagtekrop eller organer, foretages fornyet grundig inspektion inden den endelige bedømmelse af kødet. Embedsdyrlægen skal her lægge vægt på kødets udseende, lugt og friskhedstilstand, specielt hvis en pH-måling viser forhøjet pH.
Efterfølgende forsendelse af verifikationsmateriale Prøverne pakkes som ovenfor beskrevet. Det frosne materiale sendes dybfrosset. Op til week-ends og helligdage kontaktes laboratoriet. Bilag 7 Procedure for udtagning, forsendelse og bedømmelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika
Udtagning og håndtering af prøvemateriale 1) Begge nyrer udtages fra slagtekroppen. Den ene nyre anvendes til screeningsundersøgelse, og den anden nyre nedfryses til verifikation. 2) Såfremt der er påvist injektionssted udtages der materiale herfra så intakt som muligt (750 - 1000 g, dog således, at der er mindst 300 g ren muskulatur til analysen) og om muligt hele vejen rundt om injektionsstedet. 3) Til verifikation udtages tillige supplerende materiale på mindst 100 g ren muskulatur f.eks. fra mellemgulvpille eller skank. Verifikationsmaterialet opbevares på slagteriet ved ÷18 °C under veterinærkontrollens ansvar. På prøveudtagningsskemaet skal der noteres, hvilken muskulatur, der er udtaget. Hvis prøvematerialet er udtaget på et slagteri med eget laboratorium, skal prøverne køles ned til 0-5 °C, hvis undersøgelsen ikke indledes inden 1 time efter prøvetagning. Undersøgelsesmetoden er beskrevet i Fødevarestyrelsens Mikrobiologiske og Kemiske Metodesamling.
Forsendelse til eksternt laboratorium
A. Nyren og evt. injektionssted Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0–5 °C. Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med dyrets identitet. Prøve med tilhørende følgebrev sendes til laboratoriet. Ved forsendelsen bør som yderemballage anvendes hele, tætte, stærke og isolerende materialer. Prøverne sendes kølet (f. eks i isoleret emballage med køleelement).
B. Efterfølgende forsendelse af verifikationsmateriale Prøverne pakkes som ovenfor beskrevet. Det frosne materiale sendes dybfrosset. Op til week-ends og helligdage kontaktes laboratoriet.
C. Følgebrev Af medfølgende følgebrev skal fremgå: 1) Dyreart, se nedenfor. 2) Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer. 3) Slagtedato. 4) Identifikation af slagtedyret: slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR nr, CKR nr. for kvæg, leverandørnr. m.v. Ved nødslagtning medsendes kopi af slagteattest med evt. oplysninger om diagnose og/eller behandling med antibiotika/kemoterapeutika. Som dyreart anføres en af følgende betegnelser: 1) svin, so eller orne 2) kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr 3) lam eller får 4) ged 5) unghest (under 2 år) eller hest Ved senere fremsendelse af verifikationsmateriale, skal kopi af det oprindelige følgebrev medsendes for identifikation af prøven.
Bedømmelse
A. Procedure når resultatet meddeles kontrollen på slagtestedet 1) Hvis screeningsprøven (4-plademetoden) er negativ, forhindrer laboratorieresultatet ikke frigivlse af slagtekroppen, organer og verifikationsmateriale. 2) Hvis screeningsprøven er positiv og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika under grænseværdien (MRL) forhindrer laboratorieresultatet ikke frigivlse af slagtekroppen, organer og verifikationsmateriale. 3) Hvis screeningsprøven er positiv og den efterfølgende verifikationen viser restindhold af antibiotika / kemoterapeutika over grænseværdien, eller hvis prøven indeholder et ikke tilladt stof, skal slagtekroppen med tilhørende organer og evt. resterende verifikationsmateriale kasseres. Bilag 8 Sundhedsmærket materiale REKVISITION AF SUNDHEDSMÆRKET MATERIALE Undertegnede embedsdyrlæge ved Navn og adresse aut.nr. Anmoder om tilsendelse af : (Det ønskede antal stempler anføres i rubrikkerne nedenfor). 1. Fersk kød (45 x 65 mm) Nylon APR-Tekst-plade (hånd-stempel) Telos Bloktype Brænde-stempel Messing Brænde-stempel Stål (45 mm rund) 2. Andet plombetang. ----------------------------------------- den --------------------------------------- Sted Dato ---------------------------------------------- Embedsstempel ----------------------------------------------------------------------------- ----------- Embedsdyrlægens underskrift Bilag 9 Tilsynsfunktionærers deltagelse i det levende syn og efterkontrollen 1) Tilsynsfunktionærer kan bistå embedsdyrlægen med rent praktiske opgaver ved inspektion af slagtedyrene før slagtningen. 2) Tilsynsfunktionærer kan bistå embedsdyrlægen ved inspektion af slagtedyrene efter slagtningen og i efterkontrollen, når embedsdyrlægen er i stand til på stedet at føre en effektiv kontrol med tilsynsfunktionærernes arbejde, og når de har fået den fornødne oplæring og instruktion i efterkontrollen. 3) Resulterer den i nr. 2 nævnte inspektion i mistanke om behov for omfattende udrensning eller total kassation, holdes slagtekroppen og tilhørende organer tilbage til embedsdyrlægens endelige afgørelse. 4) Embedsdyrlægen skal dagligt foretage kontrol af et passende antal slagtekroppe før og efter udrensningen for at sikre, at de ved den rutinemæssige båndkontrol og i efterkontrollen foretagne kødkontrolmæssige bedømmelse er korrekte, og at kontrollen med udrensningen er foretaget korrekt. Embedsdyrlægen skal registrere resultatet af denne kontrol. 5) På det enkelte slagteri vurderer embedsdyrlægen, om mængden af de i nr. 1 og 2 nævnte arbejdsopgaver og fordelingen af disse har et sådant omfang, at tilsynsfunktionærer kan indpasses i bemandingsmodellen på slagteriet.