Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om konfiskation af fiskeredskaber ved overtrædelse af fiskerilovgivningen
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2011/10433@2011-06-22/da
Indhold
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Meddelelse om konfiskation af fiskeredskaber ved overtrædelse af fiskerilovgivningen
Version 22. juni 2011 1. Ved fiskeriministeriets skrivelse af 20.11.1987 om retningslinjer for nedlæggelse af påstande i sager vedrørende overtrædelse af fiskerilovgivningen er der givet anvisninger til fiskeriinspektionerne om, i hvilke tilfælde der skal søges gennemført konfiskation af ulovligt eller ulovligt anvendt fiskeredskab. I de tilfælde, hvor det kan bevises, hvilket redskab der har været anvendt, skal fiskeriinspektionen således anmode om at få nedlagt påstand om værdikonfiskation af det ulovlige eller det ulovligt anvendte redskab (jf. straffelovens § 75, stk. 3). Ved fiskerens protest heroverfor kan værdikonfiskation af redskabet dog kun være subsidiær i forhold til genstandskonfiskation (jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1). Endvidere følger det af skrivelsen, at det berørte fartøjs ejerforhold skal oplyses, således at medejere kan blive medindstævnet. 2. I nogle sager afgjort ved byretsdomme af maj 1988, var der rejst tiltale mod nogle fiskeskippere for overtrædelse af bl.a. EØF forordning nr. 2115/77, artikel 1, der forbyder direkte fiskeri af sild, bestemt til industrien, bortset fra fødevareindustrien, og artikel 2, der forbyder landing af sild, fanget ved sådant direkte fiskeri. Endvidere var der i nogle af sagerne rejst tiltale for overtrædelse af EØF forordning nr. 171/83, artikel 3 om anvendelse af fintmaskede redskaber ved fiskeri efter visse fiskearter, artikel 8 om bifangster, taget med fintmaskede redskaber og artikel 11 om undermålsfisk. De tiltalte forklarede under domsforhandlingen bl.a., at fangsten af sild og andre beskyttede arter var sket i forbindelse med fiskeri efter fiskearter, der lovligt kunne fiskes, således at overtrædelsen af de pågældende forordninger var sket ved uagtsomhed. 3. Domsforhandlingen blev udsat til forelæggelse for EF-specialudvalget vedrørende juridiske spørgsmål, og efter et møde i udvalget udtalte Justitsministeriet, at det, uden at en forelæggelse for EF-domstolen var nødvendig, kunne lægges til grund, at forordning nr. 2115/77 måtte fortolkes således, at alene forsætlige overtrædelser er omfattet. Justitsministeriet fandt derfor, at der under sagerne burde nedlægges en subsidiær påstand om straf for overtrædelse af bifangstreglerne. 4. Byretten frifandt herefter de tiltalte for den principale tiltale, delvis i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, mens de tiltalte blev fundet skyldige i overtrædelse af bifangstreglerne ved at have beholdt bifangsten ombord, uagtet den oversteg de tilladte procentdele. Endvidere blev de tiltalte frifundet for de af anklagemyndigheden nedlagte påstande i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, om værdikonfiskation af de anvendte redskaber. 5. Fiskeriministeriet tiltrådte, at byrettens domme ikke blev indbragt for landsretten, idet retten havde lagt til grund, at den strafbare handling alene bestod i, at ulovlige bifangster blev medbragt til havn og landet, i stedet for at være kastet tilbage i havet. Der var således ikke anvendt ulovlige redskaber til denne strafbare handling (bortset fra båden, som selvsagt ikke burde konfiskeres). Der syntes derfor ifølge ministeriets opfattelse ikke at være rimeligt grundlag for redskabskonfiskation. 6. På denne baggrund skal jeg anmode om, at tiltalerejsningen i verserende og fremtidige sager om overtrædelse af de pågældende EØF forordninger sker i overensstemmelse med Justitsministeriets udtalelse i de ovenfor refererede sager. En betydelig overskridelse af bifangstprocenterne, således at den påståede bifangst udgør mere end 50% af lasten, vil ofte være et væsentligt indicium for, at der foreligger overtrædelse af forbudet mod direkte fiskeri. Men navnlig i tilfælde af, at det pågældende fiskefartøj kun har foretaget eet træk på et tidspunkt, et sted og med et fiskeredskab, som kan begrunde en forventning om lovlig fangst, vil det fornødne forsæt til direkte fiskeri eventuelt ikke være til stede, således at der alene foreligger en overtrædelse af bifangstreglerne. Hvis den pågældende fiskeskipper hævder, at et direkte fiskeri efter sild oprindeligt var bestemt til fødevareindustrien, således at han først efter ombordtagningen besluttede sig til at lande silden til andet industribrug, f.eks. på grund af sildens mindre gode kvalitet, foreligger der muligvis ikke overtrædelse af bifangstreglerne. En sådan landing af en sildefangst må imidlertid antages at være sket forsætligt og som sådan indebære en overtrædelse af forordning nr. 2115/77, artikel 2, eventuelt i sammenstød med overtrædelse af de nationale kvalitetsregler for behandling af fisk, fastsat ved Fiskeriministeriets bekendtgørelse om fisk og fiskevarers behandling og opbevaring om bord i fiskefartøjer og vilkår i tilladelser til sildefiskeri, jf. lov om regulering af fiskeriet med tilhørende bekendtgørelser. Hvad angår fiskeri, udført efter den 1. januar 1987, kan redskabet endvidere være ulovligt anvendt efter reglerne i EØF forordning nr. 3094/86. 7. Ved forordning nr. 3094/86 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, der trådte i kraft den 1. januar 1987 er der bl.a. fastsat bestemmelser om redskaber og betingelser for disses anvendelse. Forordningens artikel 2 fastslår, at anvendelse af småmasket redskab er ulovligt, medmindre fangsten, der er taget med redskabet, og som opbevares om bord, består af mindst 50% målearter. Afhængig af farvandet kan sild til konsum lovligt fanges med netmaskestørrelse på 32 eller 40 mm. Ved EØF forordning nr. 4194/88, artikel 5, stk. 2 var der for 1989 fastsat særlige bifangstregler vedrørende eksempelvis sild. Herefter kunne det ved fiskeri med netmaskestørrelse under de nævnte grænser på 32/40 mm være forbudt at beholde sild om bord, hvis fangsten heraf oversteg en angiven vægtprocent, som udgangspunkt 5%. Anvendes de to forordninger eksempelvis på sildefangst i region 2, d.v.s. bl.a. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, kan sild til konsum i disse farvande lovligt fanges med maskestørrelse på mindst 32 mm, og bifangstreglerne gælder derfor kun for fiskeri med maskestørrelse under 32 mm. 8. Det i afsnit 6-7 gengivne retsgrundlag fører til følgende resultat med hensyn til tiltalegrundlag og påstand om redskabskonfiskation i sager om ulovlig fangst eller afsætning af sild til industri i områder, hvor grænsen for netmaskestørrelse er 32 mm. 8.1. Fiskeri med maskestørrelse under 32 mm. Hvis den mængde sild, der beholdes om bord, udgør mere end 5% af fangsten (i visse tilfælde 10%), foreligger der overtrædelse af bifangstreglerne i 1988-forordningen. Består fangsten samtidig af mindre end 50% målarter, der beholdes om bord, må redskabet anses for ulovligt anvendt efter de tekniske bevaringsforanstaltninger i 1986-forordningen. Der kan i så fald være grundlag for at påstå redskabskonfiskation, selv om forsæt til direkte fiskeri eventuelt ikke kan godtgøres at have været til stede, og selv om gerningsindholdet i 1986-forordningen først realiseres fuldt ud derved, at fangsten af andet end målearter beholdes om bord. Det må dog være en forudsætning for redskabskonfiskation, at tiltalte i det mindste har udvist uagtsomhed med hensyn til, at anvendelsen af redskabet ville resultere i en fangst af mindre end 50% målarter. Ved vurderingen heraf må der lægges vægt på, i hvilket omfang tiltalte under hensyntagen til tidspunkt, sted og antal træk med det pågældende fiskeredskab kan have haft en berettiget forventning om lovlig fangst. Påstand om redskabskonfiskation i anledning af overtrædelse af forordning nr. 3094/86 kommer derfor navnlig på tale, hvor tiltalte har foretaget flere træk, uden at opnå en lovlig fangst, eller hvor der kun er opnået en meget ringe andel af målarter ved den anvendte maskestørrelse. Består fangsten af mindst 50% målarter, vil 1986-forordningen ikke være overtrådt. Redskabskonfiskation kommer i så fald alene på tale, hvis forsæt til direkte fiskeri af sild kan godtgøres, hvilket med den omhandlede mængde af målarter sjældent vil være tilfældet. 8.2. Fiskeri med maskestørrelse på mindst 32 mm. Da sild er en lovlig målart med sådanne maskestørrelser, kan anvendelsen af redskabet ikke i sig selv være i strid med 1986-forordningen, ligesom bifangstreglerne i 1988-forordningen ikke finder anvendelse. Er fiskeriet sket med forsæt til direkte fiskeri af sild, bestemt til industrien, bortset fra fødevareindustrien, foreligger der en overtrædelse af forordning nr. 2115/77, artikel 1, og der nedlægges påstand om konfiskation af redskabet. Kan sådant forsæt ikke godtgøres at foreligge, men silden er blevet behandlet i strid med reglerne for behandling af sild til konsum og derfor uegnet til konsum, er der således alene tale om en overtrædelse af disse regler eventuelt i sammenstød med 1977-forordningens artikel 2, og der nedlægges ikke påstand om redskabskonfiskation. Det samme gælder, hvor reglerne for behandling af sild til konsum for så vidt er overholdt, men silden alligevel landes konsumuegnet på grund af for lang tids opbevaring inden landing. Asbjørn Jensen