Gelex

Cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster\n(Til stiftsøvrighederne)

GældendeVersion 2011-05-19
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2011/9166@2011-05-19/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

Cirkulære om tjenestedragt for folkekirkens præster (Til stiftsøvrighederne)

Kirkeministeriet har i henhold til § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd indgået vedlagte aftale af 28. april 2011 om tjenestedragt for folkekirkens præster. Aftalen træder i kraft den 1. juni 2011, fra hvilken dato aftalen af 19. juni 1996 om tjenestedragt til folkekirkens præster ophæves.

Stk. 1. Til aftalen bemærkes følgende:

Stk. 1. Til aftalen bemærkes følgende:

Stk. 1. Til aftalen bemærkes følgende:

Stk. 1. Til aftalen bemærkes følgende:

Stk. 1. Til aftalen bemærkes følgende:

Stk. 1. Til aftalen bemærkes følgende:

Stk. 1. Til aftalen bemærkes følgende:

Bilag 1

Bilag Aftale mellem Kirkeministeriet og Den danske Præsteforening om tjenestedragt for folkekirkens præster I henhold til § 45, stk. 2, i lov om tjenestemænd fastsættes følgende: I. Pligten til at bære tjenestedragt § 1. Det påhviler tjenestemandsansatte præster at bære tjenestedragt, når de forretter gudstjeneste og kirkelige handlinger i folkekirkens kirker og i lokaler, der med biskoppens tilladelse benyttes midlertidigt til gudstjeneste i henhold til kgl. anordning nr. 198 af 18. juni 1953 om adgang til i visse tilfælde at afholde dåb og altergang andetsteds end i kirken. Ligeledes skal tjenestedragt bæres, når præster forretter vielse og begravelse, uanset hvor handlingen finder sted. Stk. 2. Med menighedsrådets samtykke kan der af biskoppen meddeles præster tilladelse til at undlade at bære tjenestedragt, når de er iført messeklæder. Ønsker en præst fritagelse for at bære tjenestedragt under vakancetjeneste uden for pastoratet, kræves biskoppens tilladelse og samtykke fra menighedsrådet på det sted, hvor præsten vikarierer. II. Tjenestedragtens udseende § 2. Tjenestedragten for folkekirkens præster består af en sort fodlang (ca. 7 cm fra gulvet med almindelig hælhøjde) dragt, en hvid pibekrave med nål og hvide poignetter med hulsøm. Dragten har et forstykke, der er delt af en skjult lukning. På lukningens yderside er der påsyet pynteknapper. Forstykkerne er forsynet med lommeslidser og lommer. Dragtens sidestykke, der dækker lommeslidser og lommer, har en påsyet stiv vinge, som bagpå over nakke danner underlag for pibekraven. Dragtens sidestykker afsluttes på ryggen, hvor de danner et bærestykke med sammensyning midt bag. Dragtens rygstykke har ca. 50 små læg. Lægstykket er placeret midt bag under bærestykket. Dragten skal være fremstillet i overensstemmelse med den til enhver tid af Kirkeministeriet udarbejdede specifikation, senest af november 2004 som tilrettet i marts 2009 af Textile Consult. Stk. 2. Præster, der har teologisk doktorgrad fra et dansk universitet, er berettiget til at bære tjenestedragt fremstillet med velour på forstykke og vinge. III. Anskaffelse af tjenestedragt § 3. Tjenestedragt med tilbehør, der omfatter 2 kraver, 1 kravenål og 2 par poignetter, stilles til rådighed for præster efter regler, der fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med Den danske Præsteforening. Stk. 2. Brugsterminen for en tjenestedragt er 8 år. For tjenestedragter til præster på Færøerne er brugsterminen 7 år, og for døvepræster og præster (landsdelspræster) for hørehæmmede 6 år. For præster, der førstegangsansættes efter den 1. juli 1996, er brugsterminen for de 2 første tjenestedragter 16 år, således at den anden dragt kan stilles til rådighed efter en ansættelsesperiode på 4 år. Stk. 3. Udgiften til tilbehør, som ikke omtales i stk. 1, betales af præsten selv. IV. Ikrafttrædelse m.v. § 4. Aftalen træder i kraft den 1. juni 2011. Stk. 2. Aftalens regler finder tilsvarende anvendelse for præster, der enten er ansat på tilsvarende vilkår som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår. Aftalens regler finder tillige anvendelse for overenskomstansatte og kontraktansatte præster, der har Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed. For kontraktansatte præster forudsættes, at der er tale om en varig ansættelse, og ikke blot tidsbegrænset ansættelse under orlov m.v. Stk. 3. Aftalens regler finder tillige anvendelse for de rektorer og fastansatte lektorer ved Folkekirkens Uddannelsesinstitutioner for Præster, som er ordinerede som præster. Stk. 4. Samtidig ophæves aftale af 19. juni 1996 om tjenestedragt for folkekirkens præster. København, den 28. april 2011 Kirkeministeriet Den danske Præsteforening

Versioner

  1. 2011-05-19