Brevstemmeafgivelse i udlandet
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2011/9690@2012-03-10/da
Indhold
Cirkulæreskrivelse om brevstemmeafgivelse i udlandet
Bestemmelsen har til formål at fastsætte retningslinjer for gennemførelse af brevstemmeafgivelse for dansk personel tjenestegørende i udlandet.
Lovgrundlaget for valgret, optagelse på valglister, stemmeafgivelse m.v. findes i: – lov om valg til Folketinget, – lov om kommunale og regionale valg, – lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og – bekendtgørelse nr. 605 af 2004-06-21 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet.
Overordnet gælder, at personer, som er beordret eller i øvrigt udsendt til tjeneste i udlandet som led i deres ansættelse i Forsvaret, bevarer retten til stemmeafgivelse til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet. For valgret til kommunale og regionale valg gælder særlige betingelser, se afsnit herom.
Valgret til Folketinget og folkeafstemninger har enhver, der: – har dansk indfødsret, – er fyldt 18 år, den dag afstemningen afholdes i riget, – har fast bopæl i riget og – ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. Værgemålslovens § 6 (umyndiggørelse) (Lovbekendtgørelse nr. 1015 af 2007-08-20). Personer, som er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget samt ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, som bor sammen med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget. For en samlever er det dog et krav, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og at de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Endvidere anses følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, der bor sammen med disse personer, for at have fast bopæl i riget: – personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller herværende privat virksomhed eller forening, – personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af, – personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, – personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed, – personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde, – personer, der opholder sig i udlandet og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med personer nævnt i ovenstående punkter, – personer, der opholder sig i udlandet, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen. For en samlever er det dog et krav, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og at de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen: – har valgret til Folketinget, eller – har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. Værgemålslovens § 6, eller – er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark, medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. Værgemålslovens § 6. Om personel, som har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, se særskilt afsnit herom. Såfremt en vælger har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU, skal vedkommende ansøge om optagelse på valglisten. Statsansatte, som er beordret udsendt til tjeneste i udlandet efter den 1. juli 2000, anses for at have fast bopæl i Danmark og skal derfor ikke ansøge om at blive optaget på valglisten, se særskilt afsnit herom Ved kommunale og regionale valg skal vælgeren på valgdagen være fyldt 18 år, have dansk indfødsret, være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, Island eller Norge eller uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen samt have fast bopæl i vedkommende kommune/region. Personer, der retmæssigt er tilmeldt folkeregistret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommunen/regionen. Det gælder også statsansatte, der beordres til tjeneste uden for riget efter den 1. juli 2000, samt under visse betingelser deres ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, se afsnit vedrørende dette nedenfor. Disse personer opfylder således nu bopælsbetingelserne for kommunal og regional valgret. Personer, der i forbindelse med udlandsopholdet er frameldt folkeregisteret, har ikke valgret til kommunale og regionale valg, uanset om de efter ansøgning måtte være optaget på folketingsvalglisten. For at kunne udøve valgret eller deltage i folkeafstemninger skal man være optaget på valglisten. Personer, der opfylder valgretsbetingelserne, skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregisteret. Det er en forudsætning for optagelse på valglisten, at tilmeldingen til folkeregisteret er foretaget inden følgende frister: – Ved folketingsvalg: Senest 15. dagen før valgdagen; ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland dog senest 18. dagen før valgdagen; ved tilflytning fra udlandet dog senest 7. dagen før valgdagen. – Ved folkeafstemninger: Senest 15. dagen før valgdagen. Ved tilflytning fra henholdsvis Færøerne eller Grønland dog senest 18. dagen før valgdagen, såfremt den pågældende folkeafstemning også afholdes henholdsvis på Færøerne og/eller i Grønland. Ved tilflytning fra henholdsvis Færøerne eller Grønland dog senest 7. dagen før valgdagen, såfremt den pågældende folkeafstemning ikke afholdes henholdsvis på Færøerne og/eller i Grønland. Ved tilflytning fra udlandet dog senest 7. dagen før valgdagen. – Ved valg til Europa-Parlamentet: Senest 15. dagen før valgdagen. Ved tilflytning fra henholdsvis Færøerne eller Grønland eller udlandet dog senest 7. dagen før valgdagen. – Ved kommunale og regionale valg: Senest 7. dagen før valgdagen. Personer, der flytter til Danmark efter de ovennævnte datoer, optages ikke på valglisten. Personer, der uanset udlandsophold anses for at have fast bopæl i riget, optages på valglisten således:
Statsansatte, der beordres til tjeneste uden for riget efter den 1. juli 2000, skal aldrig registreres som udrejst uanset varigheden af udlandsopholdet. De pågældende vil derfor fortsat være tilmeldt folkeregisteret som bosiddende i Danmark, og de vil derfor automatisk blive optaget på valglisten, uden at de skal indgive særskilt ansøgning herom. Der kan dog gælde særlige regler ved tilflytning til et andet nordisk land, jf. nedenfor. Samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere til statsansatte, som er beordret til tjeneste uden for riget efter den 1. juli 2000, skal heller ikke registreres som udrejst. De pågældende vil derfor også fortsat være tilmeldt folkeregisteret som bosiddende i Danmark og vil automatisk blive optaget på valglisten, uden at de skal indgive særskilt ansøgning herom. For en samlever er det dog en forudsætning herfor, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og at de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Der kan dog gælde særlige regler ved tilflytning til et andet nordisk land, jf. nærmere nedenfor. Enhver, som opholder sig i et andet nordisk land, skal registreres som udrejst, hvis den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal registreres som tilflyttet dette land. Reglerne om folkeregistrering uanset udlandsophold er fastsat i lov om Det Centrale Personregister, § 24, stk. 5 og 6, og § 25, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 2009-09-14, Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), som er ændret ved § 35 i lov nr. 1536 af 2010-12-21. Såfremt betingelserne for fortsat folkeregistrering i Danmark og dermed betingelserne for automatisk optagelse på valglisten ikke er opfyldt, skal der indgives særskilt ansøgning om optagelse på valglisten. Statsansatte og deres samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, som opholder sig i et andet nordisk land, og som er registreret som udrejst, fordi den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet har meddelt, at vedkommende skal registreres som tilflyttet dette land, skal således søge om særskilt optagelse på valglisten. Samleveren til en statsansat, som er beordret til tjeneste i udlandet, skal ligeledes søge om særskilt optagelse på valglisten, hvis fælles bopæl med den statsansatte først er etableret efter udrejsen, eller hvis betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med den statsansatte ikke er opfyldt. Den pågældende kan kun optages på valglisten, hvis vedkommende tilhører en af de øvrige persongrupper, der bevarer valgretten under udlandsopholdet. Det samme gælder for hjemmeboende børn, som er fyldt 18 år. Om fremgangsmåden ved ansøgning om optagelse på valglisten og gyldighedsperioden mv. for optagelse på valglisten, se afsnit herom nedenfor.
Optagelse på valglisten forudsætter særskilt ansøgning herom. Statsansatte og deres samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, som inden den 1. april 2001 efter ansøgning er optaget på valglisten, forbliver optaget på valglisten, indtil den beordrede tjeneste i udlandet ophører. For ægtefæller/registrerede partnere/samlevere ophører en afgørelse om optagelse på valglisten endvidere med at have gyldighed, såfremt samlivet på fælles bopæl med den statsansatte ophører under tjenesten i udlandet. Statsansatte og deres samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, som ikke er optaget på valglisten inden den 1. april 2001, kan optages på valglisten efter ansøgning herom. For en samlever er det dog en forudsætning herfor, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og at de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Hvis en fælles bopæl med den statsansatte først er etableret efter udrejsen, eller hvis betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med den statsansatte ikke er opfyldt, kan samleveren til en statsansat, som er beordret til tjeneste i udlandet, kun optages på valglisten efter ansøgning, hvis vedkommende tilhører en af de øvrige persongrupper, der bevarer valgretten under udlandsopholdet. Det samme gælder for hjemmeboende børn, som er fyldt 18 år. Om fremgangsmåden ved ansøgning om optagelse på valglisten og gyldighedsperioden mv. for optagelse på valglisten, se afsnit herom nedenfor.
Statsansatte og disses samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, som umiddelbart inden udrejsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregisteret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregisteret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, kan indgive særskilt ansøgning om optagelse på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregisteret. For en samlever er det dog en forudsætning herfor, at de to samlevende opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og at de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen til tjeneste uden for riget. Om fremgangsmåden ved ansøgning om optagelse på valglisten og gyldighedsperioden mv. for optagelse på valglisten, se afsnit herom nedenfor.
Ansøgning om optagelse på valglisten skal indgives på en særlig blanket, der kan fås hos Forsvarets Personeltjeneste (FPT), folkeregisteret og hos danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet. Ansøgningsblanketten kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets (ISM) hjemmeside valg.im.dk. Ansøgningen skal indgives til den kommune i Danmark, hvor den pågældende sidst var tilmeldt folkeregisteret. Afgørelse om optagelse på valglisten i henhold til ansøgning har gyldighed i 2 år fra afgørelsens dato, dog med mulighed for forlængelse efter fornyet ansøgning. I nogle tilfælde har afgørelse om optagelse på valglisten gyldighed i 2 år fra udrejsedatoen uden mulighed for forlængelse. For at blive optaget på valglisten til et bestemt valg/folkeafstemning skal beslutning om optagelsen være truffet senest 7. dagen før valgdagen.
Optagelse på valglisten og dermed valgret til kommunale og regionale valg forudsætter, at den pågældende er tilmeldt folkeregisteret i vedkommende kommune henholdsvis region. Der henvises til afsnit herom nedenfor.
Personel, som udsendes midlertidigt til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, og som fortsat er tilmeldt et folkeregister i Danmark, bevarer retten til stemmeafgivelse til folketingsvalg, folkeafstemninger, valg til Europa-Parlamentet og til kommunale og regionale valg i Danmark. Om brevstemmeafgivning, se afsnit herom. Personel, som udsendes til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, og som i forbindelse med udsendelsen tilmeldes folkeregistret på Færøerne eller i Grønland, vil blive omfattet af reglerne om valgret for personer, som bor på Færøerne eller i Grønland. Dette gælder også for personel, der tilmeldes folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling. Ved folketingsvalg optages personellet på valgliste på Færøerne henholdsvis i Grønland og kan derfor ikke deltage i valget i Danmark. Valgret til folkeafstemninger beror på, om den pågældende folkeafstemning tillige afholdes på Færøerne og i Grønland. Personel, der bor på Færøerne og i Grønland, har ikke valgret ved valg til Europa-Parlamentet. Personel, der er udsendt til Færøerne eller Grønland, kan deltage i valg til Lagtinget på Færøerne og Landstinget i Grønland under forudsætning af tilmelding til folkeregistret inden en fastsat skæringsdag.
Af hensyn til potentielle korte frister for valghandlinger if. folketingsvalg anbefales det, at: Personel, der er tilmeldt dansk folkeregister og udsendt til tjenestesteder i Grønland og Personel, der er udsendt til tjeneste i udlandet, hvor postgangen fra afsendelse til modtagelse normalt tager mere end 7 hverdage, afgiver brevstemme ca. hver 10. uge til en brevstemmemodtager. Valghandlingens afvikling skal finde sted som beskrevet i nærværende bestemmelse. Den i forhold til valgdagen senest afgivne brevstemme er den gyldige stemme. Dog er brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før valgdagen, ikke gyldige. Det skal understreges, at valghandling - uagtet disse periodisk afholdte valghandlinger - skal søges iværksat snarest muligt efter modtagelse af FPT iværksættelsesskrivelse om udskrevet folketingsvalg og gennemføres i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt er fastsat i denne bestemmelse.
Forsvarsministeriet (FMN) iværksætter valghandlinger ved skriftlig meddelelse til FPT, som herefter foretager den fornødne underretning af de udpegede brevstemmemodtagere. Brevstemmemodtagerne må ikke iværksætte valghandlingerne, før FPT har givet skriftlig meddelelse herom. Valghandlinger i henhold til afsnit om særlig anbefaling vedrørende brevstemmeafgivning til folketingsvalg, kan dog iværksættes uden skriftlig meddelelse fra FPT.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) udpeger permanente og midlertidige brevstemmemodtagere. De permanent udpegede brevstemmemodtagere fremgår af bilag. Permanente brevstemmemodtagere kan modtage stemmer fra Forsvarets og Beredskabsstyrelsens personel og fra øvrigt personel, der er udsendt af en dansk offentlig myndighed eller dansk hjælpeorganisation, samt fra personer tilhørende det anførte personels husstand. Midlertidige brevstemmemodtagere udpeges forud for valget/afstemningen af ISM efter FMN indstilling. Midlertidigt udpegede brevstemmemodtagere kan kun modtage brevstemmer fra den bestemte personkreds, som de er udpeget for. Personel, som opholder sig midlertidigt (ej tilmeldt folkeregistret) på Færøerne, afgiver brevstemme hos rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden bemyndiger hertil, landfogeden eller sysselmændene. Der kan endvidere afgives brevstemme på de færøske folkeregistre. Personel, som opholder sig midlertidigt (ej tilmeldt folkeregistret) i Grønland afgiver brevstemme på et grønlandsk folkeregister eller hos en af de særligt udpegede stemmemodtagere i Grønland. Om valgretsbetingelser under udsendelse til tjeneste på Færøerne og i Grønland, se særskilt afsnit herom. Det påhviler til enhver tid permanente brevstemmemodtagere at være i besiddelse af det nødvendige brevstemmemateriale. Brevstemmemodtagerne skal drage omhyggelig omsorg for, at de forskellige typer brevstemmemateriale opbevares adskilt, så sammenblanding ikke risikeres. Yderligere materiale kan rekvireres ved henvendelse til FPT ledelsessekretariat, se afsnit om sagsbehandlende afdeling nederst. Afgivne brevstemmer skal opbevares på en sådan måde, at de alene er tilgængelige for den udpegede brevstemmemodtager. De permanente brevstemmemodtagere i udlandet er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til, på vegne af vedkommende brevstemmemodtager, at varetage opgaven som brevstemmemodtager ved et bestemt valg. Det påhviler den permanent udpegede brevstemmemodtager at instruere det personel, som af brevstemmemodtageren udpeges til at fungere på dennes vegne, i de pligter, som påhviler brevstemmemodtagere i forsvaret. Der henvises i den forbindelse særligt til afsnit om tilbagesendelse af brevstemmer. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, skal inden valgdagen indberettes til ISM ad kommandovejen. Indberetningen skal være FPT i hænde senest 2 uger før valgdagen.
Den udpegede brevstemmemodtager fastsætter tid og sted for afholdelsen af valghandlinger. Valghandlinger bør så vidt muligt afvikles med deltagelse af 2 personer. Brevstemmemodtageren skal give alle vælgere lejlighed til at stemme. Vælgere, som ikke er udsendt af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, må ikke afvises, medmindre brevstemmemodtageren skønner, at antallet af disse vælgere vil umuliggøre stemmeafgivelse for det af forsvaret og Beredskabsstyrelsen udsendte personel. Udlevering af brevstemmemateriale skal ske mod fremvisning af behørig legitimation. Brevstemmemodtageren er ikke berettiget til at afkræve dokumentation for, at valgretsbetingelserne er opfyldt, f.eks. bevis for optagelse på valgliste. Brevstemmemodtageren har pligt til at imødekomme enhver anmodning om at få lejlighed til at brevstemme, medmindre det er aldeles utvivlsomt, at den, der fremsætter anmodningen, ikke er stemmeberettiget. Valgretsbetingelserne fremgår af afsnit herom. Vælgeren skal foretage afstemningen straks efter modtagelsen af stemmematerialet. Der skal gives den enkelte vælger adgang til at afgive sin stemme, uden at nogen får lejlighed til at se, hvorledes han stemmer, f.eks. ved at der gives ham adgang til en enligt stående pult eller bord, hvor vælgeren ugeneret kan udfylde stemmesedlen. Brevstemmemodtageren skal påse, at vælgeren ikke fjerner sig med det modtagne stemmemateriale, samt at vælgeren straks efter anvendelsen af stemmematerialet tilbageleverer dette. Umiddelbart efter vælgeren har stemt, indlægger vedkommende, uden at give nogen adgang til at se hvorledes der er stemt, stemmesedlen i den dertil bestemte særlige konvolut og tilklæber den. Følgebrevet til folketingsvalg udfyldes straks, efter at stemmesedlen er indlagt i konvolutten. Når følgebrevet er behørigt udfyldt og attesteret, lægges følgebrevet og den tilklæbede konvolut med stemmesedlen i yderkuverten, som ligeledes tilklæbes og adresseres til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Endvidere udfyldes rubrikkerne på yderkuvertens bagside med tydelig angivelse af vælgerens navn, fødselsdag og seneste bopæl i den nævnte kommune. Yderkuverten afleveres herefter til brevstemmemodtageren, som skal kontrollere, at yderkuvertens bagside er udfyldt.
Valghandlingerne kan tidligst finde sted efter modtagelsen af FPT iværksættelsesskrivelse, jf. afsnit om underretning om forestående valg. Valghandlinger skal afvikles så betids, at vedkommende kommunalbestyrelse kan drage omsorg for, at brevstemmerne er fremme hos vedkommende valgstyrere inden afstemningens begyndelse på valgdagen. Det betyder i praksis, at brevstemmerne skal være den pågældende kommunalbestyrelse i hænde senest dagen før valget eller folkeafstemningen.
Brevstemmer er kun gyldige, når de er afgivet på det af ISM tilvejebragte brevstemmemateriale. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev samt yderkuvert. På bagsiden af følgebrevet og på forsiden af de respektive konvolutter er der en trykt vejledning om, hvordan følgebrevet og stemmesedlen skal udfyldes. Brevstemmemodtageren skal drage omhyggeligt omsorg for, at de forskellige typer brevstemmemateriale opbevares adskilt, så sammenblanding ikke risikeres, samt at det nødvendige brevstemmemateriale er til stede. Brevstemmematerialet til brug for stemmeafgivelse til folketingsvalg består af: – en grå stemmeseddel påtrykt ordene ”Stemmeseddel til folketingsvalg”, som er forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis partibogstav, partinavn og kandidatnavn, – en blå konvolut påtrykt ordene ”Stemmeseddel til folketingsvalg”, – et følgebrev, samt – en gulbrun yderkuvert påtrykt ordene ”Stemmeseddel til folketingsvalg”. Brevstemmematerialet til brug for stemmeafgivelse til kommunale og regionale valg består af: – en grå stemmeseddel påtrykt ordene ”Stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalg”, som er forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn, – en blå konvolut påtrykt ordene ”Stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalg”, – en gul stemmeseddel påtrykt ordene ”Stemmeseddel til regionsrådsvalg”, som er forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn, – en gul konvolut påtrykt ordene ”Stemmeseddel til regionsrådsvalg”, – et følgebrev, samt – en gråblå yderkuvert påtrykt ordene ”Stemmesedler til kommunale og regionale valg”. Brevstemmematerialet til brug for stemmeafgivelse til folkeafstemning består af: – en hvid stemmeseddel påtrykt ordet "Stemmeseddel" samt ordene "JA" og "NEJ" over hinanden, – en rød konvolut, som er påtrykt ordene "Stemmeseddel til folkeafstemning", – et følgebrev, samt – en rød yderkuvert, som er påtrykt ordene "Stemmeseddel til folkeafstemning". Brevstemmematerialet til brug for stemmeafgivelse ved valg til Europa-Parlamentet består af: – en grå stemmeseddel påtrykt ordene "Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg", som er forsynet med 3 rubrikker til angivelse af henholdsvis bogstavbetegnelse, listebetegnelse (partinavn) og kandidatnavn, – en blå konvolut påtrykt ordene "Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg", – et følgebrev, samt – en grøn (lysegrøn) yderkuvert påtrykt ordene "Stemmeseddel til Europa-Parlamentsvalg". Følgebrevet indeholder en erklæring om, at vælgeren har udfyldt stemmesedlen, lagt den i konvolutten og tilklæbet denne uden andres overværelse. På følgebrevet til kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget skal vælgeren tillige angive, om der fremsendes én eller to konvolutter med stemmeseddel. Vælgeren skal underskrive følgebrevet i overværelse af brevstemmemodtageren. Følgebrevet skal angive sted og dato for underskriften samt seneste bopæl i den kommune, hvor vedkommende er optaget på valglisten. Følgebrevet indeholder endvidere en attest, som skal udfyldes af brevstemmemodtageren med bevidnelse af, at underskriften er ægte og skrevet på den tid og det sted, som vælgeren har angivet, og at stemmeafgivelsen har fundet sted uden overværelse af andre. Attesten skal underskrives egenhændigt af brevstemmemodtageren med angivelse af stilling m.v. Attesten skal endvidere være forsynet med tjenestestedets stempel.
Da anmeldelsesfristen for nye partier først udløber 15 dage før afholdelsen af folketingsvalg og 8 uger før afholdelsen af Europa-Parlamentsvalg, vil der først efter disse fristers udløb kunne tilgå brevstemmemodtagerne endelig meddelelse om, hvilke partier, der deltager i valget, og som vælgeren kan stemme på, uanset hvor i landet vælgeren er optaget på valglisten. Ved kommunale og regionale valg vil brevstemmemodtagerne blive underrettet om, hvilke bogstavbetegnelser der skal tildeles kandidatlister for de partier, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg samt for det tyske mindretals parti, og som ikke kan tildeles andre kandidatlister. Fortegnelsen over bogstavbetegnelser viser ikke, om de pågældende partier opstiller til valget i alle kommuner/regioner eller kun i nogle kommuner/regioner. Fortegnelsen udelukker ikke, at der i en kommune/region kan være eller blive opstillet andre kandidatlister. Det forudsættes derfor, at vælgeren selv har kendskab til, hvilke kandidatlister der forventes at blive eller er opstillet til valget i den kommune/region, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Særligt om de opstillede kandidater bemærkes, at det ikke er praktisk muligt at give stemmemodtagerne oplysning om, hvilke kandidater der er opstillet til valget. Dette er dog ikke til hinder for, at en vælger kan stemme personligt på en bestemt kandidat, såfremt vælgeren selv har kendskab til, hvilke kandidater der er eller forventes opstillet til folketingsvalg i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten, og til kommunale og regionale valg i den kommune/region, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ved Europa-Parlamentsvalg kan der stemmes på de samme kandidater, uanset hvor i landet man er optaget på valglisten. Det må tilrådes, at vælgeren i givet fald ud over navnet på kandidaten tillige på stemmesedlen skriver partinavn/listebetegnelse og/eller bogstavbetegnelse for det parti/den kandidatliste, som kandidaten opstilles for, såfremt vælgeren har kendskab hertil. Ved folketingsvalg, kommunale og regionale valg udfyldes stemmesedlen ved, at vælgeren i den dertil bestemte rubrik skriver enten navnet på eller bogstavbetegnelsen for et af de partier/kandidatlister, som har opstillet kandidater i den storkreds henholdsvis kommune eller region, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er eller forventes opstillet i den pågældende storkreds henholdsvis kommune eller region, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet/listebetegnelsen og/eller bogstavbetegnelsen. Ved kommunale og regionale valg foretages stemmeafgivning til såvel kommunalbestyrelsesvalget som regionsrådsvalget ved benyttelse af ét sæt brevstemmemateriale, idet hvert sæt indeholder stemmeseddel med tilhørende konvolut til kommunalbestyrelsesvalget og stemmeseddel med tilhørende konvolut til regionsrådsvalget. Følgebrevet vedrører både kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget, og dette følgebrev samt de to konvolutter med stemmesedler skal fremsendes til vedkommende kommunalbestyrelse i samme yderkuvert. Hvis en vælger kun ønsker at afgive stemme enten til kommunalbestyrelsesvalget eller til regionsrådsvalget, kan vælgeren tilbagelevere den ubenyttede stemmeseddel med tilhørende konvolut til stemmemodtageren, der i givet fald straks skal tilintetgøre den ubenyttede stemmeseddel og konvolut. I stedet for at tilbagelevere den ubenyttede stemmeseddel med tilhørende konvolut, kan vælgeren dog blot undlade at udfylde den pågældende stemmeseddel, men i øvrigt følge den almindelige fremgangsmåde med at lægge stemmesedlen i den tilhørende konvolut og tilklæbe denne og derefter lægge den tilklæbede konvolut i yderkuverten sammen med den anden konvolut med udfyldt stemmeseddel samt følgebrevet. Ved valg til Europa-Parlamentet skriver vælgeren enten listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste/det parti, som vælgeren ønsker at stemme på eventuelt med tilføjelse af navnet på en bestemt kandidat for pågældende kandidatliste/parti. Ved folkeafstemninger sker afstemningen ved, at den, der stemmer for det lovforslag eller den lov, som er genstand for afstemningen, på stemmesedlen sætter kryds ved ordet "JA", mens den, som stemmer imod, sætter kryds ved ordet "NEJ". Yderkuverterne må ikke indlægges i andre konvolutter.
Brevstemmer frankeres og sendes snarest muligt direkte til de kommunalbestyrelser, som er angivet på yderkuverten. Såfremt det ikke er muligt at videresende brevstemmer direkte til kommunalbestyrelserne, sendes brevstemmerne til FPT med anmodning om videresendelse til kommunalbestyrelserne. Forinden oversendelse til FPT skal brevstemmemodtageren underrette FPT ledelsessekretariat herom. Overgives brevstemmer til kurér og lignende, skal brevstemmemodtageren have kvittering herfor. Det skal fremgå af kvitteringen, hvor mange brevstemmer der er overgivet, samt hvem brevstemmerne er overgivet til. Den, til hvem brevstemmerne overgives med henblik på viderebefordring til Danmark, skal ved tilbagekomsten til Danmark straks underrette FPT om, hvor mange brevstemmer der er medbragt, samt hvem der foranstalter videresendelsen af brevstemmerne til kommunalbestyrelserne. Det påhviler den udpegede brevstemmemodtager at oplyse den, til hvem brevstemmerne overgives, herom. Det påhviler den udpegede brevstemmemodtager straks efter valghandlingernes afvikling skriftligt at oplyse FPT om, hvornår valghandlingerne har været afviklet samt antallet af vælgere, der har deltaget i valghandlingerne. Såfremt brevstemmerne sendes direkte til kommunalbestyrelsen uden andres mellemkomst, meddeles dette ligeledes til FPT. Har brevstemmerne været overgivet til kurér eller lignende, påhviler det den udpegede brevstemmemodtager straks efter overgivelsen at tilsende FPT kopi af den modtagne kvittering. Ved udskrivelsen af valg eller folkeafstemning udarbejder FPT procedure for valghandlingernes afvikling, herunder tilbagesendelse af brevstemmer.
Brevstemmemodtageren skal henlede vælgernes opmærksomhed på den vejledning, som er optrykt på følgebrevets bagside og på den blå, respektive røde og gule konvolut. Hvis vælgeren ønsker det, bør brevstemmemodtageren endvidere give oplysning om lovens betingelser for brevstemmeafgivelse samt fornøden vejledning om den fremgangsmåde, som skal følges ved stemmeafgivelsen. Brevstemmemodtageren skal vejlede vælgeren om, at der - bortset fra folkeafstemninger om flere lovforslag og stemmeafgivning til kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg - kun må sendes én stemmeseddel, indlagt i konvolut, med følgebrev i hver yderkuvert. Brevstemmemodtageren må under ingen omstændigheder give vælgeren råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidat eller liste der bør stemmes på. Der må heller ikke gives oplysning om, hvorvidt en vælger har været til stede eller har afgivet stemme, eller hvad brevstemmemodtagerne i øvrigt måtte have erfaret med hensyn til afstemningen. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen, udfylde eller underskrive følgebrevet eller yderkuverten, skal brevstemmemodtagerne yde den fornødne hjælp. I stedet for den ene af brevstemmemodtagerne kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen må dog kun ydes i det omfang, vælgeren utvetydigt kan tilkendegive over for dem, der yder hjælp, hvilket parti/kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme på, eller for så vidt angår folkeafstemninger, hvorvidt vælgeren ønsker at stemme ja eller nej. Hvis der er ydet hjælp til at udfylde stemmesedlen, skal dette fremgå af følgebrevet, idet dette påføres ordene "Hjælp ydet til udfyldning af stemmesedlen" eller lignende, efterfulgt af hjælpernes underskrifter. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, skal den ene af brevstemmemodtagerne på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens egenhændige underskrift, underskrive med sit eget navn efterfulgt af ordet ”for” samt vælgerens navn, medens den anden brevstemmemodtager attesterer følgebrevet på sædvanlig vis. Medvirker en person, der er udpeget af vælgeren selv, til vælgerens stemmeafgivning, ydes den fornødne hjælp til udfyldelsen af stemmeseddel, følgebrevet eller yderkuverten af hjælperen og den brevstemmemodtager, der yder hjælp til stemmeafgivningen, i forening. Den brevstemmemodtager, der yder hjælp til stemmeafgivningen, attesterer dog stemmeafgivningen på følgebrevet. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, underskriver den person, der er udpeget af vælgeren selv, eller, hvis dette ikke er muligt, den anden brevstemmemodtager følgebrevet på vælgerens vegne.
En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt: – afsenderen ikke er opført på valglisten, (eller ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen ved kommunale og regionale valg), – afsenderen er død inden valgdagen, – yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut (ved folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning), – yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut til hvert af de pågældende valg (ved kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg), – der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som er anvist af ISM, – den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivelse ikke har været fulgt, – brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, som er fastsat for brevstemmeafgivelsen, eller – brevstemmen ikke er modtaget af vedkommende valgstyrere inden afstemningens begyndelse på valgdagen, jf. afsnit om tidsfrister. Er der fra samme vælger modtaget mere end én brevstemme, som kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning. En vælger, som har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen. Såfremt brevstemmemodtageren erfarer, at en vælger, som har afgivet sin stemme til brevstemmemodtageren, er afgået ved døden inden valgdagen, påhviler det brevstemmemodtageren straks at underrette vedkommende kommunalbestyrelse og FPT herom.
FPT Ledelses- & Planlægningssekretariat, FPT-LESEK, er sagsbehandlende enhed. Henvendelse kan ske telefonisk på 32 66 50 00. FPT-LESEK er ansvarlig for udsendelse af brevstemmemateriale til brevstemmemodtagere i forsvaret. Brevstemmematerialet rekvireres af ansvarlig sagsbehandler i FPT-LESEK hos Rosendahls - Schultz Grafisk. FPT-LESEK fordeler brevstemmematerialet i henhold til den gældende ÆDO/ÆDR liste, som FPT-FA6IA opdaterer 4 gange årligt, og som indeholder en komplet adresseliste. FPT-FA6IA udarbejder endvidere en opdateret liste over udsendt dansk personel, der ikke indgår i enheder, hvor der er udpeget en permanent brevstemmemodtager. Listen udarbejdes på grundlag af oplysninger fra DeMars og vil omfatte telefonnummer, e-mailadresse og faktisk opholdsadresse. Ved afholdelse af valg og folkeafstemninger underretter FPT-LESEK dette personel om valget/afstemningen, således at personellet kan gøre sig bekendt med nærmeste lokalitet, hvor der kan afgives brevstemme til det pågældende valg/afstemning. Ved de Operative Kommandoer og Beredskabsstyrelsen udpeges en kontaktperson/element med henblik på, at FPT-LESEK hos den pågældende kontaktperson/element kan indhente de oplysninger, der er nødvendige, for at der kan gennemføres brevstemmeafgivning for dansk personel og enheder, der er udsendt uden FPT-FA6IA kendskab.
Denne bestemmelse træder i kraft 1.maj 2011.