Cirkulæreskrivelse vedrørende ordningen om underretning af den forurettede om den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse mv.\n(Til kriminalforsorgens institutioner)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/retsinfo/2011/9727@2012-06-23/da
Indhold
Cirkulæreskrivelse vedrørende ordningen om underretning af den forurettede om den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse mv. (Til kriminalforsorgens institutioner)
a. Retsplejelovens § 741 g fastsætter i stk. 1, at i sager, hvor der er afsagt dom om ubetinget fængselsstraf for en grovere overtrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, eller en sædelighedsforbrydelse, underrettes den forurettede efter anmodning om tidspunktet for den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse og om eventuel undvigelse, hvis den dømte har været varetægtsfængslet før dom og ikke har været løsladt mellem dommens afsigelse og fuldbyrdelse. Er den forurettede afgået ved døden, underrettes den forurettedes nære pårørende efter anmodning. Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningsmanden taler for det. Ifølge bestemmelsens stk. 2 finder reglerne tilsvarende anvendelse, hvis gerningsmanden er dømt til anbringelse efter straffelovens §§ 68, 69, 73 eller til forvaring efter straffelovens § 70. Underretningsordningen gælder for domme for overtrædelser, der begås efter den 1. juli 2011. b. Justitsministeriet har i bekendtgørelse nr. 809 af 29. juni 2011 om underretning ved udgang og løsladelse mv. fastsat nærmere regler om underretningsordningen, jf. rpl § 741 g, stk. 3. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at det er politidirektøren, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ske underretning af den forurettede ved udgang og løsladelse. Der skal dog efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, først tages stilling til anmodningen efter straffesagens endelige afslutning ved retten. Af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fremgår det, at hvis den forurettede har anmodet herom, underrettes forurettede om tidspunktet for den dømtes 1. uledsagede udgang og løsladelse, herunder evt. prøveløsladelse og benådning samt om evt. undvigelse. Det samme gælder med hensyn til den dømtes strafafbrydelse eller anbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, der sker, inden den dømte har afviklet sin 1. uledsagede udgang. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, underrettes den forurettedes nære pårørende, hvis vedkommende har anmodet herom. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 3. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at underretning vedrørende dømte, som er idømt en ubetinget fængselsstraf eller dømt til forvaring, foretages af kriminalforsorgen, og at politidirektøren orienterer den institution, hvor den dømte er placeret, hvis forurettede skal underrettes. I tilslutning hertil fastsætter Direktoratet for Kriminalforsorgen nedenstående retningslinier for behandlingen af sager om underretning ved visse alvorligere forbrydelser.
Det er politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt den forurettede efter anmodning skal underrettes om den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse mv. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan underretning afslås, hvis væsentlige hensyn til den dømte taler for det. Hvis en indsat over for institutionen giver udtryk for, at der kan være risiko for repressalier eller lignende, hvis den forurettede får underretning, skal institutionen videregive oplysningen til den politidirektør, som behandler eller har behandlet straffesagen. Det er institutionen, der foretager underretningen af den forurettede, også i tilfælde, hvor det er direktoratet, der har truffet afgørelsen om udgang, prøveløsladelse mv. a. I forbindelse med, at politiet sender dommen med fuldbyrdelsesordre til kriminalforsorgen med henblik på afgørelse af afsoningssted (anmeldelse), vil politiet samtidig oplyse, om der skal ske underretning. Politiets anmeldelsessag sendes til den institution, hvor den dømte opholder sig, jf. iværksættelsescirkulærets 16, stk. 1, hvilket typisk er et arresthus. Arresthuset sender sagen videre til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på afgørelse af afsoningssted, jf. iværksættelsescirkulærets § 16, stk. 3. Anmeldelsesblanketten vil blive ændret i løbet af efteråret 2011, således at blandt andet oplysningen om, at der er tale om en underretningssag, vil fremgå af en ny del II til anmeldelsesblanketten. Politiet vil indtil da orientere kriminalforsorgen om, at der er tale om en sag, hvor der skal ske underretning, ved et selvstændigt brev, der vedlægges anmeldelsessagen. b. Hvis den forurettede først beder om underretning på et tidspunkt, hvor den dømte er anmeldt, skal politiet ved særskilt brev underrette den institution, hvor den dømte er placeret, om, at der skal ske underretning. Institutionen skal endvidere underrette Direktoratet for Kriminalforsorgen herom. I de sager, hvor der skal ske underretning, vil politiet give kriminalforsorgen oplysninger om den forurettedes navn og cpr. nr., således at kriminalforsorgen kan trække aktuelle adresseoplysninger på det tidspunkt, hvor underretningen skal ske. Det samme gælder i de sager, hvor det er den forurettedes nære pårørende, som skal underrettes.
Når direktoratet har truffet afgørelse om, i hvilket fængsel den dømte skal udstå straffen, vil anmeldelsesblanketten sammen med politiets brev om, at der skal ske underretning, blive sendt til det pågældende fængsel. Samtidig vil direktoratet skrive i sikkerhedsmodulet under fanen ”restriktioner i institutionen”, at der er tale om en sag, hvor der skal ske underretning. Hvis den dømte afvikler sin 1. uledsagede udgang mv, inden direktoratet har truffet afgørelse om afsoningssted, skal det arresthus, hvor den dømte midlertidigt opholder sig, sørge for, at der sker underretning. Hvis den forurettede først beder om underretning på et tidspunkt, hvor den dømte er anmeldt, vil direktoratet ligeledes gøre notat i sikkerhedsmodulet på baggrund af underretningen fra institutionen, jf. ovenfor under punkt 2. b Det er derfor vigtigt, at institutionerne altid gør sig bekendt med indholdet i sikkerhedsmodulet.
Underretningen af den forurettede skal som altovervejende hovedregel ske skriftligt. Da det kun er tidspunktet for den dømtes første uledsagede udgang og løsladelse mv, den forurettede skal underrettes om, og ikke eksempelvis, hvilken institution den dømte er anbragt i, må det ikke fremgå af brevet eller kuverten til den forurettede, hvilken institution underretningen kommer fra. Det er derfor vigtigt, at institutionerne anvender neutralt brevpapir og poststempel i disse sager. Direktoratet har udarbejdet vedlagte skabeloner til de breve, som institutionerne skal bruge til at underrette den forurettede. Der er udarbejdet en skabelon for hver situation, hvor det kan være relevant at underrette. I brevhovedet og ved underskriften står blot ”Kriminalforsorgen” for ikke at tilkendegive, hvilken institution den dømte er anbragt i. Institutionerne skal sende underretningen med A post samtidig med, at der skrives udgangspas, løsladelsesresolution mv. I de tilfælde, hvor den indsatte undviger, skal institutionen forsøge at underrette den forurettede telefonisk. Den praktiske fremgangsmåde i disse situationer er, at institutionen selv slår forurettedes telefonnummer op på oplysningen. Hvis forurettede har hemmeligt telefonnummer, vil politiet kunne være institutionen behjælpelig med at slå telefonnummeret op for institutionen i forbindelse med, at institutionen retter henvendelse til politiet i anledning af undvigelsen. Såfremt politiet undtagelsesvist skønner, at underretning af den forurettede skal foretages af politiet og ikke af kriminalforsorgen, vil politiet meddele kriminalforsorgen dette i forbindelse med orienteringen om, at der er tale om en sag, hvor der skal ske underretning. Hvis institutionen fra politiet modtager meddelelse om, at den forurettede ikke længere ønsker underretning, skal institutionen videregive denne oplysning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som vil redigere i sikkerhedsmodulet og samtidig give det fængsel, hvor den dømte er anbragt, besked herom.
Oplysningen fra politiet om, at den forurettede skal underrettes, indgår i fuldbyrdelsessagen og er således er omfattet af forvaltningslovens almindelige regler om aktindsigt for parten (den indsatte). Dette gælder samtlige oplysninger, der indgår i sagen, og dermed også oplysningen om, at der skal ske underretning af den forurettede. Der er ikke hjemmel til generelt at undtage oplysningerne om underretning, uanset at man kan have en generel frygt for, at oplysningen evt. kan fremprovokere eller forstærke et modsætningsforhold mellem gerningsmand og den forurettede. Hvis der er konkrete grunde til at antage, at der er hensyn, herunder hensynet til beskyttelse af den forurettede, der gør, at aktindsigten skal nægtes, kan dette ske i medfør af forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, om begrænsning af aktindsigten, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder (bl. a) beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning. Til brug for denne vurdering bør institutionerne i almindelighed indhente en udtalelse herom fra den politidirektør, der har truffet afgørelse om, at der skal ske underretning. Hvis der gives aktindsigt i oplysningen om underretning, skal den forurettedes cpr-nr. undtages.